Martin i Kina og nu USA

Heldet er vist ved at slippe op

2011-08-21T21:13:00.001-07:00

Den første dag ved Niagara Falls fik jeg ikke rigtig lavet så meget. Jeg kom om eftermiddagen, fik checket ind og brugte en masse tid på mails osv. Så tog jeg en tur rundt i byen (hvilked var meget meget mindre end jeg havde troet), var lidt på den canadiske side og spiste på en indisk restaurant. Jeg valgte buffeten, og der kom selvfølgelig en hel bus fuld med indere kort efter, der også skulle have af buffeten. Det smagte rigtig godt, men min mave var bestemt ikke vild med alle krydderierne bagefter.

Næste dag var der til gengæld fuld fart på. Jeg startede med en gratis tur med en lokal, sammen med to australiere, to englændere og to tyskere. Han tog os rundt til alle gode udsigtssteder mm. og fortalte om det. Efter den ca. to timer lange tur tog jeg en tur, hvor man kunne gå ned og se den amerikanske del nedefra. Man kunne også gå hen og stå næsten lige ved siden af vandfaldet, så man kunne høre og fornemme hvor kraftigt det er. Det var dog noget mere kraftigt, da jeg tog en tur hvor man kom ind på en gang bag vandfaldet på den canadiske side. 90 % af vandet kommer igennem det canadiske vandfald, så der var også noget mere at se på, da så op på vandfaldet der.

Jeg havde hørt om noget der hedder Whirlpool Jet og at det skulle være ret fedt. Man kommer på en flad båd, der er firkantet og har plads til ca. 50. Den har 1500 hestekrafter, så den kan virkelig sparke røv, men det er også nødvendigt, da man til tider sejler på nogle meget vilde stykker af floden. Det er selve pointen i det og det er ret sjovt. Til tider får man kæmpe bølger ind over båden og på et tidspunkt fik vi en 3-4 meter høj bølge ind over os. Man kunne også tage en helikoptertur til ca. 100 dollars for 12 min., men jeg valgte at lade være.

Jeg var på vej ind på et kasino den forrige aften, men blev stoppet fordi jeg ikke var 21. Men det sjove ved det område er, at man bare kan gå over på den canadiske side og så behøver man kun være 19. Så så fik jeg også lige set hvordan et kasino ser ud. Efter det gik jeg tilbage til mit hostel og hen til busstoppestedet. I bussen fik jeg ikke sovet særligt godt og den ankom allerede kl. 6. Jeg tog hen på min hotel med mine ting, men fik at vide at jeg ikke kunne tjekke ind før kl. 14, så jeg tog derfor til Ellis Island.

Det var okay at se Ellis Island og finde ud af mere omkring det, men jeg var lidt for træt til det og var ved at falde i søvn, da jeg så en lille film om det. Jeg endte med at bruge meget meget mere tid på det end jeg regnede med, da der var vildt mange mennesker og lange køer. Så klokken var faktisk 14 da jeg kom tilbage og jeg ville derfor gerne checke ind. Men jeg fik at vide at min overførsel i forbindelse med reservationen ikke var gået igennem, og at de derfor havde slettet min reservation og at alt nu var fuldt optaget. Det samme var næsten samtlige andre hoteller i New York, så jeg skulle give mindst 80 dollars for et sted. Det var en meget uhøflig og dårligt engelsktalende kineser og den dårligste behandling jeg nogensinde har fået.

Jeg blev derfor nødt til at presse mig på hos min couchsurfing vært, for jeg behøvede bare et sted til mine ting og et gulv at sove på. Heldigvis var det ikke det store problem, for han havde allerede fire andre og jeg sov bare på gulvet. Da jeg var kommet på plads, tog jeg ud og så Grand Central Station igen, et udsigtssted i en af de højeste bygninger, shoppede lidt på 5th Avenue og så Times Square på vejen tilbage. Så drak vi lidt i hans lejlighed og tog i byen. I øvrigt er hans lejlighed vildt lækker og den er på 22. etage, så den har fantastisk udsigt over byen.

I dag har ikke været den store succes men det har stadig været okay. Jeg vågnede kl. 12 og prøvede på at komme i kontakt med Jeppe Astrup, fordi jeg skulle mødes med ham og en anden kl. 15 og se amerikansk fodbold senere. Jeg havde dog fundet ud af at der er Cirque du Soleil her og ville rigtig gerne se det, men det var kl. 14 og 19 (oveni kampen) og der er ikke nogen forestillinger mandage. Det lykkedes mig dog ikke, så jeg tog bare lidt i et storcenter og tog hen på vores aftalte sted kl. 15. De kom dog aldrig fordi de havde glemt det, så der stod jeg med skægget i postkassen.

Jeg tog tilbage til lejligheden for at se om de havde skrevet, og der var min vært og en af de andre. Vejrudsigten kørte der og sagde det ville blive torden og regn om aftenen, så vi besluttede at tage ind og se Cirque du Soleil kl. 19. Det var vildt imponerende, men nogle af de ting vi så i Kina var ligeså godt rent gymnastisk. Til gengæld var effekterne mht. lys og scene helt utrolige og var med til at gøre det rigtig godt.

Klatretur i skoven

2011-08-21T10:37:00.000-07:00

Så er jeg igen for alvor på farten igen. Jeg sidder i øjeblikket i bussen på vej til Niagara Falls, efter et par noget rolige dage. Mit ryg er godt øm og jeg er noget træt, men det kommer jeg nok ikke til at tænke så meget over når jeg kommer til at gå rundt og se ting. Jeg var lige ved at blive nervøs på vej til busstationen, for vi blev lidt forsinkede af at jeg skulle sende mails pga. Kings of Leon billetterne og så var der ellers en godt lang kø den vej vi skulle. Heldigvis fandt Nick en anden vej og vi blev næsten ikke forsinkede.

Søndag tog Scott, Jessie, Nick og jeg af sted på en klatretur Scott og Nick havde arrangeret (begge er ret erfarne i at klatre). Søndag tog vi dog bare hjem til Jessie, så en film og sov der. Mandag lavede vi stort set heller ingenting, fordi Jessie skulle til lægen kl. tre. Vi så bare endnu en film, spiste og kørte ned til Scott og Nicks gamle camp (de arbejdede sammen der inden de sammen tog til Camp Willson) og slog lejr. Ligesom Camp Willson var den helt tom for mennesker.

Tirsdag tog vi ud i en skov tæt på deres gamle camp, hvor de havde været ude at klatre før. Vi startede med at klatre op af en stor stenvæg, hvilket var ret svært fordi der ikke var særligt mange gode steder at holde og den var lidt fugtig. Det var dog ret fedt at prøve og jeg lykkedes med at komme lidt længere op end jeg troede jeg kunne. Bagefter rykkede vi til en anden klippevæg ved siden der var ca. femten meter høj og rappellede ned ad den. Ligesom første gang jeg prøvede at rappelle, var det lidt svært det sted hvor man skal gå fra stående ved enden til at læne sig udover til sidende position. Ellers var det ikke det ville at rappelle der fordi det var så kort.

Det næste sted vi rappellede var til gengæld ret vildt og fedt at prøve. Vi fandt et hul oppe på en skrænt, som Nick havde set folk rappelle i før. Først tog Scott turen ned og det tog ham noget tid, men han fandt en vej ud. Så tog Jessie turen og hun sad vist kortvarigt fast, men kom også ud. Så var det min turJ Hullet vi snakker om var mindre end 0,5 x 1 meter og da jeg kom derned fandt jeg ud af at det vi rappellede ned af var en sprække i bjerget og at den var smallere end en halv meter hele vejen ned. Jo længere ned jeg kom, jo smallere blev den og til sidst var den så smal at jeg blev nødt til at tage mine fødder sidelæns. Samtidig var det helt mørkt, så jeg kunne ikke se noget som helst dernede. Men så lige pludselig kom der et okay stort hul i bunden, hvor jeg kunne stå op. Jeg kunne dog stadig ikke se noget, men talte med Scott og fandt ud af at der var et lille hul ved min højre fod jeg kunne kravle ud af. Ret fed oplevelse.

Vores tur i skoven tog ni timer, men tiden gik ret stærkt. Efter den lavede vi aftensmad og gik i seng. Det fede ved at være på campen mens der ikke var nogen andre, var at der var vilde dyr rundt omkring man ellers sjældent ville se. Lige da vi kom tilbage fra skoven rendte der en bæver rundt, der var kaniner, jeg sad og så på to små hjorte og deres mor spise græs da de andre var gået i seng og da Scott viste os rundt på campen næste dag så vi en ugle flyve rundt. Det var også ret fedt at prøve at se en anden camp.

Hele turen kostede mig kun 30 dollars som jeg gav i benzinpenge og brugte på at spise på vejen derned. Ellers havde Scott og Nick alt det udstyr vi skulle bruge og vi gik på ”shoppetur” i køkkenet (vist ikke helt tilladt). De havde dog ikke et ekstra liggeunderlag, så jeg blev nødt til at sove på jorden og det er derfor jeg er øm i ryggen. Jeg blev også ved med at vågne hele tiden fordi det var så lyst, men heldigvis kan jeg sove en del i nat.

Vi tog tilbage til Camp Willson efter rundturen på deres gamle camp og både Nick jeg fik pakket alle vores ting. Det tog mig dog 3-4 timer at pakke, da det var et stort rod og jeg ikke troede jeg ville kunne få plads til det hele. Jeg sorterede først alle mine ting og det fyldte ca. fire senge. Så rullede jeg alt mit tøj sammen i små ruller, fyldte mine sko med tøj osv. og på den måde formåede jeg at få alle mine ting til at kunne være der. Er ret heldigt at man må have op til 45 kg. med i bagagen her i USA i stedet for 23, for jeg tror min kuffert vejer omkring 30. Bliver dog dejligt at komme hjem og rent faktisk bo et sted i stedet for i en kuffert og sove i min egen fantastiske seng. Der ligger dog lidt mere eventyr og venter på mig forude førstJ

(havde lige glemt at få lagt det ud, da jeg kom til mit hostel. Der kommer nok ikke mere blog før jeg kommer hjem)

Lidt trist fornemmelse

2011-08-14T13:26:00.000-07:00

Jeg sidder i øjeblikket alene i en stor tom spisesal på campen i gråvejr, dagen efter vores sidste dag på campen. Vi havde vores sidste dag og middag sammen i går. Generøse som sædvanligt ville de give os en dags betaling hvilket vil sige 10-15 dollars for mit vedkommende, for at komme og hjælpe med at rydde op i går, hvis vi havde fået før fri. Det valgte Robert og jeg at sige pænt nej tak til og kom i stedet lidt senere. De andre skulle altså gøre campen ren da de havde sent børnene hjem.

Hvis vi går tilbage til sidst jeg skrev blog, så har der ikke været helt så meget at fortælle om. Jeg havde nogle stille dage her på campen fra onsdag til lørdag morgen, og det blev hurtigt ret kedeligt, når der næsten ikke var nogen af de andre der havde fri (campen havde givet næsten halvdelen af os almindelige medarbejdere fri de sidste to uger). Lørdag kom Robert og hentede mig og så tog vi til en frisbee golf turnering i Bellefontaine. Det gik dog utroligt ringe i forhold til hvor meget vi syntes vi havde øvet os. Ingen af os spillede særligt godt og fordi det var turnering, var der begrænsninger på som at man f.eks. ikke måtte kaste på fortovet eller i busken og det fik vi en masse strafskud for, så vi endte som de dårligste:P

Vi var desværre nødt til at forlade turneringen tidligt fordi Robert skulle arbejde, så det endte med at blive en dyr fornøjelse, da det kostede 25 dollars at deltage (kan dog ikke se hvorfor det skulle koste så meget for det var bare en lille hyggeturnering uden nogen store præmier). Robert arbejder i et super lækkert fitnesscenter, som jeg fik lov til at bruge mens han arbejdede. Bagefter tog vi til et stand-up show på en lille bar/restaurant sammen med en fra campen og hans ven. Komikeren havde vundet et stort amerikansk program der hedder "Last Comic Standing" og han var vildt sjov. Vi spiste der inden showet, for at få nogle gode pladser, og det må man sige at vi fik! Vi sad lige foran scenen og han endte med at tale og referere til os hele tiden, fordi hans show handlede om hvad man skulle gøre og ikke skulle gøre når man blev hans alder (ca. 40). Efter showet havde jeg helt ondt i kinderne fordi jeg havde grint så meget.

Søndag skulle Robert arbejde igen, så jeg endte med at tage med hans mor og søster til et stort marked eller hvad man skal kalde det. Det er en stor ting her i USA og der er selvfølgelig en milliard spiseboder der, dyreskue med priser, tivoli og en masse stande hvor de sælger og fortæller om ting. Selvom det var med hans mor og søster, var det meget fedt at se, da det er en del af deres kultur og de er meget åbne og venlige som de fleste amerikanere. Om aftenen var vi i en-dollar-biografen, hvor vi så "Hangover 2" for en dollar og den var også vildt sjov. Det er nok min nye ynglingsfilm.

Mandag og tirsdag har jeg lidt et hul i min hukommelse omkring hvad vi lavede, så jeg skulle nok have skrevet blog tidligere. Men kan huske at vi sov længe begge dage, så "The Change-Up" i biografen en af dagene og spillede golf i mere end fem timer en af dagene med hans ven, så jeg endte med at blive godt træt af at spille golf. Så gik turen ellers til Mammoth Caves seks timer sydpå i Kentucky onsdag. Roberts mor og søster ville også gerne se det, så hans mor kørte os derned og vi boede alle sammen i et værelse på et motel. Mammoth Caves er verdens længste grottesystem med ca. 500 km. lange gange. Vi så dog kun ca. tre km. af dem torsdag morgen, men det var stadig rigtig fedt. Det var på en måde langt at tage for at se dem, men det var det værd og der er virkelig stor forskel på hvordan folk er og snakker der hvor vi var i Kentucky og her i Ohio.

Torsdag aften kom Daniel fra New Zealand også hjem til Robert og vi tog over og hyggede os i Roberts fars hus. Fredag tog vi Roberts fitness og var også i svømmehallen der var der. Om aftenen spiste og hyggede vi os sammen med nogle af Roberts venner, inden vi tidligt lørdag morgen satte Daniel af ved en busstation og sagde farvel til ham. Så tog vi en sidste omgang frisbee golf på vejen til campen og hyggede os i søen sammen med de andre, uden en masse børn at skulle se efter. Den efterfølgende middag var dog lidt skuffende, for det var som sædvanligt noget ret dårligt mad og der var ikke gjort det store ud af det. Så havde vi et diasshow jeg også havde for store forventninger til, for både jeg og de fleste andre syntes det var ret dårligt. Efter det troede jeg folk ville blive hængende og have det sjovt eller gå ud, men de fleste tog hjem lige efter middagen, så det var et noget tamt farvel eller hvad man skal kalde det. Vi var dog ni der tog til en bar, hvilket var hyggeligt, men heller ikke noget at skrive hjem om og vi tog hjem allerede kl. 12.

Jeg venter i øjeblikket på at vi tager afsted på en klatretur i tre dage, fire af os. Men efter lidt mere rejsen tror jeg også jeg er klar til at tage hjem. Har vist været meget passende med længden af det her i USA til at jeg lige når at få følelsen af at det er mere end nok, ligesom med Kina:)

(Hvis jeg bruger nogle sjove vendinger nogle gange eller staver forkert, er det fordi jeg efterhånden ikke er vant til at bruge mit dansk mere og også tænker på engelsk nu)

Lidt her, der og alle vegne

2011-08-03T11:42:00.001-07:00

På vejen hjem spillede vi igen frisbee golf på samme bane, vi spillede i Bellefontaine lørdag og søndag og både i Bellefontaine og Columbus mandag. Fredag aften var det meningen vi skulle mødes med nogle af Roberts venner i et indkøbscenter, men hans mobil løb tør for strøm (det gør den hver dag) og fordi vi ikke kunne ringe til dem, endte vi med at bruge en time eller halvanden på at lede efter dem for så at give op.

Lørdag morgen kørte vi tilbage til campen for at komme med på personalefotoet. Jeg fik pakket nogle af mine ting til weekendens strabasser og så af sted til et hus vi havde lejet ved en stor sø der hedder ”Indian Lake”. Der var næsten alle os fra campen der havde fået fri, hvilket vil sige otte af os. Der er ikke det store at fortælle om derfra andet end at jeg lærte dem at spille ølbowling og at Pablo fra Spanien var så fuld at vi fik ham til at sove bagi Roberts truck og kørte ham ned for enden af gaden. Næste morgen vågnede han op indenfor og kunne ikke huske noget, så han må have gået tilbage om natten og ikke kunne huske noget af det. Vi var også i huset søndag og havde det sjovt igen søndag aften.

Mandag gjorde vi rent der og sagde farvel til dem vi ikke ville se igen. Så spillede Robert og jeg frisbee golf og kørte tilbage til ham. Om aftenen gik vi rundt i et andet indkøbscenter sammen med en af hans veninder. Tirsdag gik turen så til Cedar Point (USA's største forlystelsespark). Vi kørte afsted 7:30 om morgenen og jeg blev sat af på campen kl. 20. Alt den tid brugte vi på at køre frem og tilbage, spise, stå i kø og prøve seks forlystelser. Jeg synes dog stadig det var det værd, for det var fedt at se parken der, stedet omkring den og de sindssyge forlystelser. En af dem gik fra 0-200 km/t på tre sekunder og flere af dem tog en op i 100 meters højde. Jeg synes der var meget kø der, men amerikanerne sagde at det ikke var så galt.

I øjeblikket er jeg tilbage på campen igen og det er der ikke så meget at skrive om. Jeg kan dog mærke at jeg har brug for det, for at få ladet batterierne op igen, ordne vasketøj, planlægge osv. Det er en sindssyg fed tid og jeg nyder det til fulde så længe det varer. Lige om snart er det vildeste år i mit liv jo ovre og jeg må starte på et nyt kapitel et nyt sted igen, igen, igen, igen, igen...

Vild tur til West Virginia

2011-07-29T20:41:00.000-07:00

Mandag sov vi længe og tog så ud og købte nogle frisbees til frisbee golf. Jeg er dog noget spændt på om jeg har plads til dem i bagagen:P Men jeg har lige fundet ud af at jeg kan have 45 kg. i bagagen på vej hjem, hvilket hjælper en del. Så tog vi ud og spillede i to timer og bagefter kørte vi til et stort indkøbscenter og kiggede der. Jeg købte et ret sjovt overskægsbælte der jeg har ledt lidt efter siden jeg så en af de andre fra campen havde det.

I dag tog vi i zoologisk have her, der er stemt til at være den bedste i hele landet. Der gik vi rundt og havde det sjovt med at se på dyrene og det var også en ret god zoologisk have. Efter det mødtes vi med Roberts far ved en stor sø nær byen og tog ud på deres motorbåd og blev slæbt efter den på en gummiring. Det var vildt sjovt og vi tog nogle fede billeder af det. Efter det har jeg set lidt på hvad vi kan se her i området, men der er desværre ikke så meget. Jeg tænker på engelsk hele tiden nu og jeg har tit svært ved at finde det danske ord for et engelsk ord nu, når jeg skal skrive noget som f.eks. den gummiring vi var ude på. Er ikke engang helt sikker på det er det rigtige ord for det, men det hedder ”tube” på engelsk.

Så gik turen til Roberts bedstefar i West Virginia (fire timer væk) og på vejen stoppede vi for at spille frisbee golf. Vi skulle køre på en firehjuls crosser, men batteriet var dødt, så vi prøvede også på at finde et sted at få et nyt på vejen. Det brugte vi en vældig masse tid på uden held. Næste morgen lykkedes det os at finde et sted inden vi kørte ud til river rafting. Vi endte dog med at komme for sent til vores reservering fordi hans GPS sendte os den helt forkerte vej. Den sendte os op ad at en meget lille og vildt dårlig grusvej til sidst og da vi ville ringe til dem og sige at vi var forsinkede, var selvfølgelig ikke noget signal. Vi fik lidt hjælp af nogle lokale, men var også meget tæt på at løbe tør for benzin midt i ingenting. Det endte med at tage os over to timer at køre noget der kun skulle tage ca. en halv time.

Ved river rafting stedet var de dog super venlige. Vi blev flyttet fra 10:30 til 13 og fik bare et stykke papir med resten af vores penge på (det var en lidt kortere tur). Det brugte vi på både frokost og aftensmad, en video af turen og en frisbee til hver – ja stedet var rimeligt billigt, turen var dog en anelse dyr. På trods af prisen er jeg super glad for at vi gjorde det, for det var perfekt vejr, rigtig sjovt og en super oplevelse.

Fredag morgen stod vi meget tidligt op for at være de første ude på golfbanen. Det var et rigtig flot sted og som sædvanligt super godt vejr. Banen var rigtig svær, så jeg skød en del bolde i vandet, men jeg fandt heldigvis flere end jeg skød i vandet. Har ikke spillet golf siden jeg en enkelt gang gjorde det sammen med Esben som 10-12 årig. Det var meget fedt at prøve igen, men blev noget overrasket da de sagde det blev 36 dollars (vi havde selv udstyr med). På trods af det er det stadig en billig ferie når man ser på at vi også laver alverdens aktiviteter hele tiden og det er super fedt. Er vildt med alt det vi har lavet og prøvet mens de andre bare har haft endnu en sædvanlig uge på campen.

Meget mere heldig bliver jeg vist ikke

2011-07-25T07:44:00.000-07:00

Det er vist på tide at begynde at skrive blog noget oftere, så jeg kan huske hvad jeg har lavet. Jeg har været rigtig heldig med mine børn de sidste to uger. Jeg har haft otte rigtig gode børn sammen med en anden counsellor jeg kommer rigtig godt ud af det med i uge fire, hvor vi havde Harry Potter uge. De var 10-11 år også, så det var sådan en nem og god uge i forhold til andre uger. Sidste uge var der for mange tilmeldt til fiskecampen til at de kunne være i en cabin, så jeg fik de seks yngste af dem (to på ni og fire på tolv). Dem har der heller ikke været nogen problemer med og fordi jeg havde fiskecamp børn fik jeg ikke andre opgaver, som at skulle gå rundt og overvåge om aftenen når børnene er i seng og os counsellors er i spisesalen, eller stå for en aktivitet. Det betyder rigtig meget om man får gode børn eller ikke, for man er sammen med dem næsten hele tiden i en uge og man kan derfor nå at blive rigtig træt af dem.

Jeg var rigtig heldig at få alle tre uger fri jeg søgte om, hvilket betyder at jeg er færdig med at arbejde på campen allerede. Det er lidt mærkeligt, men samtidig også rart, for jeg ved at jeg kommer tilbage og ser folk igen. Det er dejligt ikke at skulle se efter børn 24/6 mere, at få noget søvn og rent faktisk at have fritid. Jeg er så småt begyndt på min rejsen allerede nu, da jeg har fået fri. Jeg er taget hjem sammen med en af de andre counsellors, Robert, som vi var hjemme ved en af de første weekender.

Vi startede med at tage ud og spille frisbee golf lørdag sammen med nogle af de andre counsellors, så tog vi hjem til en af de andre og spiste og så hjem til ham i Columbus (Ohios ”hovedstad” med en mio. indbyggere – en time væk fra campen). Vi tog til en fest, men var der kun kort, da vi blev inviteret hjem og svømme hos en fra festen. Det viste sig at hun boede i et vildt rigt kvarter og havde et rigtig imponerende hus, så det var ret fedt.

I går sov vi længe og tog så i et stort vandland de har her. Det var ret fedt og samtidig dejligt afslappende. Kunne være fedt med sådan nogle i Danmark, men det er bare ikke muligt, både pga. vejret og fordi priserne ville være alt for høje. Så tog vi i et fitness center for at jeg kunne vise Rob hvordan man spiller squash, men de havde kun Raquetball ketchere og bolde, så det lykkedes slet ikke. I stedet spillede vi lidt basketball og jeg blev totalt tørret. Hvor vi normalt spiller fodbold hele tiden derhjemme, spiller de basketball hele tiden her. Efter det spiste vi sammen med hans familie og bedstemor og havde en stille aften. Så kan ikke sige andet end at det går godt og er super fedt!

Good times!

2011-07-11T18:28:00.003-07:00

Jeg troede jeg skulle en tur til Michigan Lake sammen med Ben og Erin, men til festen blev jeg informeret om at vi ville tage på en hiking tur i Kentucky (sydpå) i stedet. Det var heldigvis stadig fint med det jeg havde pakket, men noget af tøjet blev dog virkelig, virkelig beskidt. Den første nat sov vi ude i skoven, kort fra hvor vi havde parkeret. Det tog lidt over fem timer at køre dertil, hvilket var noget mere end vi havde regnet med. Det havde været super godt vejr, så vi lod mange af vores ting være udenfor, hvilket viste sig at være meget dumt. Omkring kl. to om natten kom der en tordenbyge, som så mange andre gange her i USA og mange af vores ting blev derfor våde.

Næste dag var det min fødselsdag, hvilket var en fødselsdagssang fra dem og en sms hjemmefra og så tænkte jeg ikke rigtig mere over det. Vi vandrede en 5-6 timer i skoven og endte ved en kæmpe naturlig stenbro eller hvad det hedder på dansk. Der spiste vi aftensmad og talte om hvad vi skulle gøre mht. til slå lejr og hvornår vi skulle gå tilbage. Kun et kvarter efter det kom en bedstefar og hans to børnebørn til stenbroen også, og han tilbød os et lift tilbage til bilen. Det tog derfor kun 5-10 min. at komme tilbage i stedet for 3-5 timer. Vi havde hørt om en god sø i nærheden, så vi kørte derhen og boede på en meget, meget lille campingplads. Der overnattede vi og kørte så tilbage til campen tirsdag og vi skulle arbejde igen onsdag. På vejen tilbage kørte vi igennem Cincinnati og kørte bl.a. forbi deres amerikansk fodbold stadium, der var kæmpe stort (mindst ligeså stor som parken).

På campen gik den bare på at slappe af, så vi tog kajakkerne til den anden side af søen og spillede kort. Senere så vi en film, og når man har fri her er man ofte nødt til at bruge en del af den på at gå i bad, barbere sig og ordne vasketøj. Fordi vi havde det ekstra fri havde vi førstegangscampere og de var derfor lidt yngre. Nogle af dem ballademagere og skulle derfor have tingene at vide ti gange osv., så selvom det var en ret kort uge var der nogle af dem der endte med ikke at kunne lide mig, fordi jeg var nødt til at være efter dem hele tiden. Den her uge har jeg til gengæld været vildt heldig i stedet for. Jeg har fået 10-11 år gamle campere sammen med en anden god counsellor og der er ingen af dem der er ballademagere, så alt fungerer bare som det skal og man behøver ikke sige tingene til dem ti gange eller blive sur på dem. Pga. alderen kan de også selv styre ting som vandflasker, solcreme og insektspray.

Den her weekend var vi i et lejet hus med en amerikansk pige, Caitlin, og hendes familie. Hun bor tre timer fra campen, så normalt er hun sammen med os udlændinge i weekenderne, men hendes familie havde altså lejet et hus vi kunne komme og holde en fest i. De var virkeligt venlige og friske og var sådan set med til at drikke sammen med os. Vi var en ti stykker, vejret var perfekt, vi spillede amerikanske spil (kornhul og stang-frisbee) og gik i øllene allerede da vi spiste frokost kl. to. Det var vildt hyggeligt, afslappende og sjovt og der var to episoder, hvor jeg ikke har grint så meget længe, men de hører vist ikke til her:P

Vejret har efter lang tid med virkelig godt vejr, skiftet i dag og det skal vist ikke været helt så godt de næste par dage, men vandet i søen er heldigvis blevet varmet en del op og det er derfor stadig fint at arbejde nede ved søen. Vi er blevet tilbudt at kunne skrive os op til lodtrækning om fri i uge 6, 7 og/eller 8 og jeg har skrevet mig op til alle tre i håb om at kunne få noget fri. Får kun ca. 400 pr. uge (det er bestemt ikke pengene jeg er her for), så vil langt hellere kunne gøre hvad jeg vil og evt. rejse lidt hvis nogle af de andre er friske på det. Ellers går det stadig super godt her, men jeg kan godt mærke det begynder at blive lidt hårdt at køre på så lidt søvn og være på dagen lang. Tror de tre måneder her kommer til at være helt tilpas, på samme måde som de syv i Kina var lige en anelse for meget, så jeg havde lyst til at komme hjem igen. Hyg jer derhjemmeJ

Så kom der noget at skrive hjem om

2011-07-02T11:12:00.001-07:00

Så er det vist på tide at få skrevet lidt igen. Jeg bør også kunne skrive lidt nu efter halvanden uge med børn. Begge uger har vi været tre counsellors om seks børn, så vi er startet blødt ud. Jeg har fået de yngste begge gange og det er gået meget fint med en god omgang tålmodighed. På nogle punkter er de nemmere at have og på andre punkter er de sværere. De har virkeligt meget energi, så de er svære at få ned på jorden og få til at være stille, mens de bare alle sammen er venner og tror på alt hvad man siger.

Skemaet her på campen er at man kan stå tidligt op til en morgenaktivitet, hvis man har lyst. Så er det flagceremoni, morgenmad og lidt rengøring. Så har vi lidt udendørs kirke, hvilket er ret kedeligt, efterfulgt af to gange aktivitetsområde. Der er udendørsfærdigheder, sportsområdet, kreativ område og vandområdet ved søen. Så er der frokost med en fantastisk stilletime efter. Endnu to gange aktivitetsområder bliver afløst af snack og så åben svømning. Vi tager flaget ned igen lige inden aftensmad og har en aftenaktivitet bagefter. Så samles alle til sang og små skuespil, så er det tid til et bad for børnene og så skal børnene i seng. 22:30 kan vi så gå op i spisesalen og være der indtil midnat.

Jeg er jo livredder ved vandområdet, hvilket hurtigt bliver ret ensformigt. Enten er vi livreddere i svømmeområdet, hvor vi bare skal stå og kigge, ellers er vi livreddere på vandtrampolinen eller ude i bådene (mest kanoerne). Det gør vi tre eller fire timer hver dag plus til åben svømning. Det er dog nok stadig det bedste sted at være når vejret er så godt som det har været den her uge, fordi vi kan rende uden t-shirt og vi kan komme i vandet. Jeg er blevet over dobbelt så brun på tre dage nu her, på trods af at min hud næsten er helt hvid, fordi jeg har så meget solcreme på for ikke at blive solbrændt. Når vejret er som det var i sidste uge det nok det værste sted i stedet, fordi det er så koldt at skulle svømme der og at skulle svømme ud og sidde i vinden på vandtrampolinen. Hver mandag bruger vi det meste af tiden på at svømmeteste børnene.

De andre her synes jeg er ret sjov, fordi jeg tit er med i de sjove skuespil, kan lave en indisk engelsk accent, kommer med mærkelige og sjove ideer og tit opfører mig hvad der bedst kan beskrives med det engelske ord crazy, når vi har en aktivitet. Var f.eks. med i to sjove små skuespil i går til aftensamlingen og klædte mig ud som en slags mandlig cheerleader og heppede til vores aftenaktivitet torsdag. Jeg føler næsten aldrig nervøsitet og flovhed mere, så jeg slipper tit bare tøjlerne løs og er vild og mærkelig på den sjove måde. Wienerbrød hedder jo Danish på engelsk og den mest populære sang her hedder ”five little muffins”, så jeg har også lavet en ny version af den, som folk synes er ret sjov, med andet vers på dansk.

Sidste weekend var Ben fra England og jeg hjemme hos en af pigerne her. Vi tog til et marked/festival i byen i Columbus, der er på størrelse med Kbh. Der mødtes vi med ti andre fra campen og slentrede rundt hele dagen. Det mest underholdende var næsten at se på alle menneskerne der, for modsat Danmark gjaldt det om at skille sig så meget ud som muligt der.

Jeg har haft en forfærdelig uge mht. søvn den her uge. På vores overnat i skoven vækkede vores børn os hele tiden fordi de var bange for insekterne og vi sov på gulvet, så jeg fik under to timers søvn. Næste nat var der nogen der fyrrede noget af der lød som pistolskud, så mange af os counsellors kom først i seng ved to tiden og de sidste to nætter har jeg fået syv timers søvn.

Mine seks timers fri i onsdags var nok de sjoveste seks timers fri jeg kommer til at have på campen. Vi var seks gutter der tog ud og spiste, spillede frisbee golf, spiste is og tog tilbage til campen. På campen klædte tre af os ud og tog ud i skoven for at skræmme pigecounsellorne der havde deres nat i skoven og snakkede lidt med dem.

I går brugte jeg ca. en time på at hjælpe en af børnene der havde både tisset og skidt i bukserne. Vi var ved sportsarealet, der er det længste man kan komme væk fra toiletterne, da han sagde han skulle på toilettet. Vi nåede kun at gå fem meter før han sagde han virkelig skulle, så vi begyndte at løbe. Halvvejs begyndte han at smågræde og sige han ikke kunne holde sig og han var lige ved at stoppe lige før vi kom til toilettet. Vi kom på toilettet, men da han kom ind i båsen og skulle til at tage hans bukser af gjorde han begge ting på en gang og gik helt i baglås. Han ville hjem og ville ikke tage bukserne af, ville ikke i bad osv. Jeg blev nødt til at rende halvdelen af campen rundt fordi jeg var nødt til at få vores sygeplejerske til at hjælpe mig og finde nyt tøj til ham. Da jeg endelig havde fået ham til at tage tøjet af og få ham ind i bruseren, ville vandet selvfølgelig ikke blive varmt og det tøj næsten ti min. før der havde strømmet nok vand igennem til at det blev varmt nok til at han ville gå under.

Den sammen syv årige dreng gik helt i stå på vores overnat i skoven og var slet ikke til at trænge igennem til, fordi han havde glemt hans vandflaske og ikke vidste hvor den var. Han kom i tanke om at han havde glemt den, da vi var ved spisesalen og skulle afsted, så vi tog en kop med til ham i stedet (der er var derude). Ti min. efter vi var ankommet sad han stadig bare med hans ting og smågræd, så jeg spurgte hvad der var galt og det var stadig hans vandflaske. Jeg og en anden prøvede på at forklare ham at han ikke havde brug for den og at vi ville finde den i morgen i et kvarter, men det trængte slet ikke igennem – han sad bare og rokkede frem og tilbage med hans ting, græd lidt og var slet ikke til at komme i kontakt med. Det var først da jeg fyldte koppen med vand, gav den til ham og sagde at jeg ville købe en ny vandflaske til ham, hvis vi ikke kunne finde den at han kom til sig selv igen. Midt om natten skete lidt det samme, bare med hans rygsæk i stedet, som han ikke kunne finde. Jeg ved ikke hvad han skulle bruge den til og det prøvede vi på at sige til ham, men han kom stadig ud tre gange inden han gav op.

Den her weekend er der en der holder en fest i aften, som en 10-15 stykker af os tager til. I morgen tager Ben fra England, en af pigerne og jeg til Michigan Lake og bliver der indtil onsdag. Vi er nogle stykker der var heldige at kunne få nogle ekstra dage fri fordi der er nogle af camperne der er her i mindre tid næste uge. Ved ikke lige hvad der kommer til at ske og hvad vi kan lave på min fødselsdag, men det må vi se til når vi når så langt. Jeg ser højest en eller to dage frem i tiden hele tiden her, hvilket er lidt mærkeligt, men også sjovt at prøve. Det er lidt mærkeligt at det er min fødselsdag allerede og at jeg er næsten halvvejs her. Føler det stadig som om jeg lige er blevet 19 og næsten lidt gammel når jeg nu kommer i 20’erne, men de fleste af de andre troede dog at jeg var 22-23. Det er dog nok et godt tegn at det sidste år er gået så stærkt, men jeg kommer aldrig til at føle at jeg kan nyde det nok, fordi det er så fedt.

Så er børnene kommet

2011-06-20T11:59:00.000-07:00

Det er på en måde stadig lidt svært at vide hvad jeg skal skrive. Vi skulle gerne være klar til at børnene kommer i dag, men det føler vi os egentlig ikke rigtig. Vi har mere følt det som en ryst sammen uge og lært ting som livredning, børnemisbrug, starte bål mm., men egentlig ikke så meget igen om hvordan vi skal håndtere børnene. Det kommer dog nok helt naturligt når de kommer her. Det kunne være rart med mere tid sådan som det har været, for det er ret hyggeligt og de andre counsellors er rigtig flinke, men nu må vi se hvordan det bliver når børnene kommer.

Jeg prøvede på at komme på Skype, men internettet er helt håbløst lige nu og jeg kommer nok ret meget til at forsvinde fra jordens overflade de næste otte uger. Der er næsten ikke tid til det og jeg tror ikke det er internet jeg kommer til at have lyst til at bruge den korte fritid jeg har på. Nu her har jeg brugt så lang tid på at komme på internettet at jeg næsten ikke har tid til at skrive.

Her i weekenden har vi dog været syv hjemme hos en af de andre counsellors i Columbus, primært os udlændinge. Det har været stille og roligt – vi har drukket lidt, bowlet, spist typiske amerikanske ting og været i et storcenter. Columbus, som han bor i, er på størrelse med København. Hans forældre er skilte og ret rige, så begge af dem har et hus der er over dobbelt så stort som vores. Den anden counsellor (de to har begge været her før) har haft en helt modsat tilværelse og han sagde at mine shorts og min t-shirt (begge til 300 kr.) har samme værdi som halvdelen af hans garderobe. Samtidig har han et kæmpe ar på underarmen fra et knivstik og har haft det ret hårdt. Men sådan er det jo i USA. Igen kan jeg jo kun sige at jeg er super heldig og det er jeg rigtig glad for. Det går rigtig godt her, men jeg kan vist ikke få held til at lægge det her indlæg op nu. (19/6)

Så kom børnene i går og de har været her i 24 timer nu. Jeg følte mig ret forvirret i går og ikke som en der skulle lede folk, men det gik nogenlunde. Det er ret godt at vi er tre counsellors om seks børn den her uge (normalt er det en til otte), for det føles ret svært selv om vi er så mange. Vi har fået seks på omkring ti år og de er dejligt åbne og glade, men de har totalt ild i røven. Det føles ret stressende, for vi skal være sammen med dem næsten hele tiden og overvåge dem, så vi kan knap nok nå at komme på toilet, spise osv., fordi de laver alverdens mærkelige ting hele tiden. Men det kunne nu sagtens have været meget værre end dem, så jeg klager ikke, jeg skal bare vænne mig til det.

Fridag med regn

2011-06-10T07:35:00.000-07:00

Vi har været i gang med at blive livreddere dagen lang i fire dage og i går blev vi så endelig færdige. Jeg blev nødt til at tage teoriprøven om ved tre af kapitlerne, primært pga. oversætningsproblemer. Det er ret svært at skulle lære både en masse nye ord til livredning og hvornår man skal bruge dem, men nu er vi heldigvis færdige.

De forskellige aftener har været stille og rolige. Vi har spillet spil, lavet lidt sport, set X-men i biografen og haft bål. Vi lærer hinanden at kende stille og roligt og der kommer stadig nye counsellors hele tiden. De sidste skulle dog ankomme i morgen, hvor vi skal starte på staff training. I dag er vores første fridag og det er også første dag med regn, så det er jo ret irrriterende. Jeg havde også troet jeg kunne sove længe, men vågnede kl. 8 pga. torden. Og i forgårs kunne jeg ikke falde i søvn fordi jeg havde det for varmt, så jeg er ret træt.

Ellers har jeg fundet ud af at man egentlig ikke behøver computer og internet særligt meget, når man har folk omkring en hele tiden og ikke studerer. Så jeg har egentlig heller ikke rigtig lyst til at skrive blog og ved ikke hvad jeg skal skrive om. Her er meget hyggeligt at være, men ikke så meget at berette om. Håber i også hygger jer derhjemme.

Fra meget tid til ingen tid

2011-06-05T19:31:00.000-07:00

Dagene for mig selv på campen er gået stille og roligt. Jeg sov 15 af de første 24 timer her, så det var vist tiltrængt. Jeg har hjulpet Roger lidt, men egentlig ret meget uden nytte. Vi har kigget på noget virkeligt gammelt surfudstyr de havde her, som de ikke anede noget om. Jeg prøvede på at samle det, men der manglede ting, andre var gået i stykker og udstyret var for stort til nybegyndere alligevel, så det kunne ikke bruges til noget. Jeg skulle også samle sengetøj, håndklæde mm. til de andre udlændinge for ham. Jeg prøvede på at finde det i de ting de havde, men kunne kun finde halvdelen. Til sidst begyndte jeg at rode i nogle poser, hvor der stod de skulle gemmes på og så viste det sig at det hele næsten var pakket der, og at jeg igen bare kunne begynde at rydde op.

Personalet har været rigtig flinke i den tid jeg har været sammen med dem. Roger og hans kone inviterede deres naboer (som også arbejder på campen) og jeg på middag den første aften og jeg har også snakket lidt med de andre. Har efterhånden vænnet mig til at snakke engelsk hele tiden og er så småt begyndt at tænke på engelsk nu også. Det irriterer mig derfor også ret meget når der er et ord jeg ikke kender, men jeg får jo nok lært en masse nye ord over sommeren.

De andre er begyndt at komme nu og to af dem bor i min hytte midlertidigt. De virker rigtig flinke og jeg er sikker på at vi nok skal komme godt ud af det sammen. Vi starter med livredning i morgen tidlig (jeg ligger og skriver i hytten her fredag aften, men har ikke noget internet her) og så kører vi ellers på næsten hele tiden eller hele tiden fra nu af. Så slut med at rende og fede den – det var rart så længe det varede. Håber i også har det godt herhjemme, men i kommer nok ikke i nærheden af at have ligeså fedt vejr som her:P

Så kommer der lige lidt fra to dage mere her. Jeg kan dog godt mærke at jeg ikke kommer til at skrive blog i nærheden af ligeså meget og ligeså ofte som i Kina. Der er på ingen måde samme kulturelle forskel eller ligeså meget der sker, at skrive om og jeg har heller ikke tid til det.

De fleste andre counsellors er ved at være kommet nu og de er kommet sådan lidt efter lidt. Folk virker meget flinke, men i øjeblikket er det faktisk kun en fra Spanien, en fra Brasilien og jeg der ikke er født engelsktalende. Folk betragter mig dog stort set som en alligevel. Vi kender stadig ikke hinanden så godt endnu, for vi er ret mange og vi har brugt hele dagen begge dage på livredning og førstehjælp. I går spillede vi lige lidt fodbold også, mens at vi i dag ikke har lavet andet end at spise, have undervisning (heldigvis også undervisning i klatring, skydning og bue) og læse. Ret irriterende at vi nu har fået en hel bog vi skal læse oveni det andet, som jeg kunne have fået tidligere og læst mens jeg havde hele dagen lang til det. Det bliver vist også undervisning helt indtil aftensmaden i morgen, men heldigvis med noget nede ved vandet og noget svømning i morgen. Vi skal svømme til den anden side af søen og tilbage igen hver dag til torsdag og mange af de andre frygter det lidt, mens jeg er forholdsvist ligeglad.

Af andre ting, så er maden ret fed her og jeg frygter forholdene forholdsvist meget. Aftensmaden var det første af fem måltider der ikke var vildt meget fedt i. Der er også en salatbar, men den har været ens hele tiden, bestående af en salat (forskellige salater som iceberg mm. og rødkål) og stort set kun mærkelige ting og sovse til. Der er kun de tre hovedmåltider og når børnene kommer, må vi ikke have mad i hytterne mere. Det skal jo gerne være noget godt mad som børnene kan lide mens de er her, fordi det kun er en uge, men det er simpelthen for ulækkert og usundt til at kunne spise hele tiden. Udover det har vi også haft et lyn til at slå ned i et træ lige ved siden af en af husene, og det har taget internettet i går, men på mystisk vis kan jeg godt komme på nu selvom de ikke kan på kontoret

Afsted til campen

2011-06-01T16:49:00.001-07:00

Den sidste dag i Washington ville jeg primært gerne se politikkerne i aktion og ind i et sommerfuglebur på det museum jeg var på dagen før. Da jeg havde checket ud, startede jeg med at gå til den amerikanske folketingsbygning. Jeg synes i øvrigt bygningen er så stor og flot at det nok er det tætteste man kommer på Taj Mahal. Jeg startede med at få en rundvisning, hvilket ikke var så meget værd. Da jeg bagefter spurgte min guide mht. at komme ind og se politikkerne, sagde hun et andet sted jeg skulle henvende mig for at få adgang. Da jeg spurgte der, fik jeg at vide at de ikke var der selvom det var en ganske almindelig tirsdag, men det kan jo skyldes Memorial Day. Da jeg gik tilbage på museet for at komme ind til sommerfuglene, var det igen heller ikke muligt. Det har dog alligevel været en fin nok dag og det er heldigvis gratis at komme ind på museerne og i folketingsbygningen. Jeg fik set lidt mere på museet og tog derefter over på et Holocaust museum, der også var spændende nok.

Vejret er fuldstændig vanvittigt varmt, så det tager kun ca. et kvarter før det bare render af en. Jeg havde egentlig ikke så lang tid til at rende og se på ting den sidste dag i Washington, fordi jeg skulle tilbage, spise, i bad og hen på busstationen i god tid. Jeg tog med bussen 20:40 og var fremme kl. 7 næste morgen og tænkte at jeg så kunne sove på bussen, men nej. Hver gang man kom til at nyt sted tændte buschaufføren for alt lyset og råbte i højtaleren og skulle også skifte i Pittsburgh, så fik næsten ikke sovet på turen. Det gjorde jeg til gengæld her på campen! Jeg har stort set kun sovet og spist her.

I øjeblikket er jeg den eneste counsellor her, da jeg er kommet lidt tidligere. De andre kommer på fredag, så jeg skal bare lige hjælpe lidt til i morgen. Der er omkring ti andre der arbejder og bor her, men det er kun lige til måltiderne jeg har set lidt til dem. Heldigvis er de meget flinke. Jeg har fået lidt mere information nu, og det har vist sig at grunden til at jeg ikke havde fået mere information, var at Roger, der er leder og som hentede mig, var kommet til at skrive .com i stedet for .dk ved min e-mail adresse.

Vi skulle vist blive en 20-25 counsellors, hvor de 6-8 skulle være fra forskellige andre lande og resten fra USA. Der kommer til at være 80-150 børn her ad gangen samtidig med andre grupper fra forskellige institutioner eller organisationer. I det hele skulle vi vist være et personale på 43 personer. Jeg kommer til at leve i en bunker/barrack, hvor jeg vil få ansvaret for en 8-9 drenge. Det eneste der er i den er senge, en hylde og strømstik, så jeg kommer til at leve i min kuffert hele sommeren. Toilettet er i en anden bygningen og man skal op i spisesalen for at komme på internettet. Jeg ser det dog ikke som det store problem, for jeg tror ikke jeg kommer til at have så meget tid til sådanne ting alligevel og jeg har lige brugt de sidste to måneder foran computeren. Campen ligger ret isoleret, og har både, tre tennisbaner, basketballbane, fodboldbane, kanoer, kajakker, klatrevæg, sø mm. Der er ret tomt og stille lige nu, men jeg er sikker på at det nok skal blive rigtig godt:)

Brændvarmt i Washington

2011-05-30T19:45:00.000-07:00

Jeg ved ikke hvor mange grader det var i dag, men i hvert fald det varmeste jeg har oplevet siden Tyrkiet. Der har vel været en 30-35 grader, brændende sol og ret høj luftfugtighed, så det har været forholdsvist klamt. Jeg fik først sneget mig ud ved 12 tiden fordi jeg skulle ordne blog og busbillet, så det tog kun 10-15 min før jeg var næsten gennemblødt.

Nåede heller ikke helt så meget i dag, men fik da set det hvide hus, var oppe i Washington Monument, så Memorial Day parade, Smithsonians naturhistorisk museum og nogle andre småting. Det hvide hus var lidt en skuffelse, for det var kun på ret lang afstand man kunne se det og deres folketingsbygning er egentlig en del federe. Håber på at kunne komme ind og se politikerne i aktion derinde i morgen. Det var til gengæld meget fedt at se Washington oppefra i Washington Monument - næsten som at se Beijing rent strukturmæssigt. De andre to ting var fine nok, mest som kulturelle ting.

Til baseballkamp

2011-05-30T07:21:00.000-07:00

Glemte at skrive om maden her sidste gang. Lad mig sige det sådan, at man i hvert fald lige skal vænne sig til den. Den er en del mere fed, den man får serveret i hvert fald, og ofte også større portioner. Men det synes jeg ikke engang bedre om, når den er det mere fed. Jeg var blevet anbefalet en bestemt hot dog til baseballkampen i går, jeg skal lige have været her noget længere før jeg kan nyde sådan en fed pølse. Udover pølse og brød hælte de kødsovs og en ostesovs på. Selv da jeg en dag havde bestilt en salt, var hele salaten overdynget med en oliedressing

Jeg havde ikke lige tænkt over at det ville være et privat selskab jeg kom til at køre bus med fra Chinatown og at det derfor var kinesisk. Det var i hvert fald ikke så mærkeligt at bussen kom en del for sent, men det var virkelig irriterende, for jeg nåede kun de sidste to minutter af CL finalen. Bussen stoppede heldigvis lige uden for en bar hvor de viste det, så jeg skyndte mig derind. Der kom jeg i snak med to amerikanere på omkring 40, som jeg fik en masse tips af og egentlig sad og snakkede med i ret lang tid. Jeg var lige nede på hostellet for at checke ind og gå i bad på et tidspunkt og så tilbage igen, hvor nogle af deres venner lidt mere på min alder, var kommet. De kendte personalet på baren ret godt, så de troede godt jeg kunne få lov at drikke der, men desværre ikke. Så jeg endte med bare at tage hjem kl. 11, hvor jeg også var godt træt.

De havde bl.a. anbefalet mig at tage ind og se baseball dagen efter, så det gjorde jeg i går. Da jeg fortalte en Sweizisk gut fra mit værelse om det, ville han også gerne med. Vi mødtes lidt før kampen og købte billetter og så kampen sammen. Vi kendte ikke reglerne så godt, men dem fandt vi ud af undervejs. Spillet minder lidt om rundbold og det gælder også om at nå hele vejen rundt for at gå point. Det der skulle være det fede ved det er når de endelig rammer bolden ordenligt (hvilket skete ca. 10 gange på de 3½ time kampen varede) og den så ryger rigtig langt. Men den ryger for det meste også rigtig højt, så den blev bare grebet de 7-8 gange alligevel og så er det lige ringe.
Vi synes begge det var en god oplevelse at komme ind og se en baseballkamp, men vi var ikke vilde med baseball som sport. Det var i hvert fald min første og sidste kamp, og jeg synes at selv curling har mere intensitet end baseball.

Efter baseball var jeg rundt og se diverse monumenter. Både Jefferson, Lincoln, Washington, WW2, Vietnam og Korea. Nogle af dem ligner hinanden lidt, men de var stadig rigtig flotte. Bagefter spiste jeg aftensmad på en indisk restaurant, hvilket var godt valgt da maden ikke var helt så fed. Men som sædvanlig blev jeg snydt af prisen og det skal jeg nok lige vænne mig til. Det jeg bestilte kostede 19 dollars, men så kommer der sales tax oveni (på 1,9) og så skal man give drikkepenge på ca. det dobbelte af sales tax, så det endte med at koste 25. Tror bare jeg tager Subway i dag i stedet. Det var egentlig også planen i går, men der var den lukket.

Jeg har besluttet mig for lige at tage en dag mere her alligevel, nu hvor jeg brugte en del tid på den bar og på baseball. Så kan jeg have god tid til at rende og se på de mange bygninger og museumer der er her og få skrevet blog, i stedet for at skulle stresse for at nå det i dag. Jeg har også bedre mulighed for at sove så, hvilket igen er blevet nødvendigt efter i nat. Jeg nåede at få to super gode timer, men så kom der en ny gæst ved et tiden, der tændte det meget stærke lys der er på værelset og havde det tændt i næsten en halv time, selvom der egentlig er ret lyst på værelset om natten. Alting tog ham åbenbart helt vildt lang tid fordi han er så fed, og han stønnede og rystede med sengen hele tiden, fordi han har svært ved at stå op selv. Da han så endelig kom i seng blev det nærmest bare værre, fordi han snorkede utroligt højt. Man kunne høre at det også skyldtes fedmen, da luften havde meget svært ved at komme igennem hans næse. Da jeg havde lagt vågen i halvanden time så jeg mig nødsaget til at kravle ned af sengen, tage to beroligende piller, ørepropper og en t-shirt til at tage over hovedet, for bare at få lidt søvn. På trods af alt det vågnede jeg stadig en del gange i løbet af resten af natten og igen da han skulle afsted, mens de tog andre var taget afsted uden jeg opdagede det. Ret irriterende, men jeg skal nok bare være glad for at jeg ikke er ham.

New York er en sindssyg (fed) by

2011-05-28T16:58:00.000-07:00

Det er vildt svært at holde styr på hvad der sker og hvad det er jeg ser, fordi der sker så meget. Jeg kan ikke føle det helt så meget endnu, men jeg ved jeg er sindssygt træt. Har kun fået 4-5 dårlige timer de første to nætter og 6-7 dårlige timer de andre to nætter. Kunne næsten ligeså godt have sovet på gulvet, som på det jeg har fået af min vært fordi det er så tyndt og han har ikke trukket for i hans lejlighed.

Han tog mig med på Metropolitan Museum i torsdag, så i Central Park og på Fifth Avenue (den kæmpe og dyre gågade). Det hele var egentlig stille og roligt og meget fint at se. Jeg gik selv lidt på Fifth Avenue til sidst og kiggede lidt på butikker. Fredag havde han en aftale, så der gik jeg selv. På trods af at det var i går, har jeg ret svært ved at huske alle de ting jeg så. Men jeg så i hvert fald Brooklyn Bridge, frihedsgudinden, Wall Street, New York Stock Exchange, City Hall, Chinatown, Little Italy, New York University, Ground Zero, Madison Square Garden og flere kilometer af Broadway. Jeg gik næsten hele tiden i 11 timer, så jeg kunne næsten ikke holde til at gå meget mere til sidst. Det har været ret fedt at gå rundt og se tingene, men det er ikke den samme wauw oplevelse på en gang, som med nogle af de ting jeg har set i Kina. Det er mere bare jævnt at der er noget at se hele tiden – de forskellige mennesker, de store bygninger, attraktionerne og butikker.

Da jeg kom hjem skulle jeg til at finde ud af med transport og hostel i Washington, hvilket var et ret dumt tidspunkt. Min vært er en person der rigtig gerne vil hjælpe, men det bliver hurtigt på den bestemmende måde. Vi sad begge to og kiggede på bus, men den jeg gerne ville med kl. 9 var desværre udsolgt. Mærkeligt nok kunne han så godt finde den på en hjemmeside på hans computer, mens jeg ikke kunne finde den på samme hjemmeside på min. Men han fik mig til at indtaste oplysninger, så jeg købte billetten og da kvitteringen så kom frem sagde han ”hov, den 29. er det ikke den forkerte dag?” – og jo det var det.

Derfra satte han skub i himmel og jord eller hvad man siger og tingene kunne kun gå for langsomt. På trods af at der tydeligt stod i den e-mail jeg fik og på hjemmesiden at man ikke kunne få refunderet pengene, mente han godt det kunne lade sig gøre. Han sagde jeg skulle skrive en mail til dem og gik i gang med at ringe til dem. Jeg ventede lige med at skrive mailen til han havde ringet, men så var det galt. Så ventede jeg 5-10 min med at bestille en ny billet, for at se om der kom svar, før jeg bestilte en ny billet og så var det galt, fordi det kunne være den ville blive udsolgt så (det var kl. 11 om aftenen!). Det endte med at han blev sur som et lille barn og sagde det var af sådanne grunde han ikke kunne lide europæere (han har europæiske gæster månedligt). Jeg var ved at blive ret irriteret på det tidspunkt, over at han lige havde smidt 100 af mine kroner væk og skulle blive sur og skabe sig sådan samtidig med at jeg var så træt, men der var jo ikke så meget jeg kunne gøre.

Jeg tænkte at jeg hellere måtte bestille den rigtige billet for at slippe for at høre på ham og være sikker på at kunne komme af sted i dag. Jeg havde ret svært ved at finde busstationen fordi det bare var et lille privat selskab i et normalt lokale. Da jeg spurgte om jeg kunne få pengene tilbage fik jeg selvfølgelig et nej, men at jeg godt kunne ændre billetten – super! (ironisk) Men det kan godt være det var godt nok jeg bestilte den nye billet, for bussen var fuld. Oveni de dumme penge på bussen, kommer jeg til at bruge dumme penge på hostel i Washington. Jeg kiggede lidt på det torsdag aften, men fik ikke bestilt og så er priserne ellers lige steget fra 130 til lidt over 200 fordi jeg ventede. Flot! Tror jeg vil prøve på at nøjes med to overnatninger for at spare penge og så tage en dag tidligere til campen, for jeg trænger virkelig også til at slappe af og sove ud inden den starter og jeg skal være på 24/6.

New York er en utrolig fed by

2011-05-26T06:36:00.000-07:00

Jeg har lige tid til at skrive lidt mens min vært sover videre. Jeg prøver jo det der hedder couch surfing (sofa sovning), hvor man kan få lov til at komme og sove hos folk i deres hjem. Min vært er 60 år gammel og oprindeligt fra Filippinerne. Jeg tænkte at jeg gerne ville have et andet indblik i den amerikanske kultur end det jeg får på campen ved at tage en lidt ældre amerikaner. Jeg troede dog han var født og opvokset i USA, men han var flyttet hertil for lidt over 30 år siden. Han er professor i medicin på New Yorks universitet og meget frisk, så man mærker ikke rigtig at han egentlig er 60.
Jeg var dog ret uheldig med at en gæst han havde der skulle være taget afsted i går, ikke var taget afsted. Det betød nemlig at jeg blev nødt til at sove på gulvet i nat, så jeg er lidt øm. Var dog træt nok til at jeg stadig har sovet 10 timer. Fik kun held til at sove 4-5 timer på turen og der er jo også seks timers tidsforskel.

Turen herover gik meget fint og vi fløj et par timer før askeskyen nåede frem til os tror jeg. Jeg fløj med verdens største fly fra Frankfurt til New York, men man mærkede det egentlig ikke. Man kan godt se det er kæmpe stort udefra og to etager, men det er ikke noget man tænker over når man sidder inde i det. Det er ca. ligeså stort som hvis man tog et fem etagers hus, satte to vinger, nogle hjul og en motor på og så fløj til USA. Ret vildt.
Jeg var dog ved at blive ret nervøs, da jeg stod i lufthavnen og skulle have min billet. Der var nemlig ikke noget bookingnummer på den side jeg skulle printe og tage med, og ingenting der havde åbent. Da der så kom en og skulle stille køordningerne op og jeg forklarede ham at jeg ikke kunne bruge mit billetnummer i maskinerne, sagde han surt at jeg måtte få fat i noget andet end det ubrugelige stykke papir. Det viste sig heldigvis at jeg var var nødt til at vente ret længe på at de åbnede for bagage check ind og det først var der jeg kunne få min billet. Idioten var også nødt til at indrømme han tog fejl.

Jeg nåede lige at gå rundt og se Broadway og Colombia University i går. Det stykke af Broadway jeg så var ikke særligt vildt i forhold til hvad jeg havde forestillet mig, men det er jo også en enorm lang vej. Colombia University og campen var til gengæld kæmpe stor og fascinerende. Vejret er også super, så det tegner rigtig godt.

Den sidste tid

2011-03-11T08:06:00.000-08:00

1/3

Vi valgte at tage ud for at se et museum her i Shanghai i dag, som Lonely Planet havde skrevet var et must see. Lige inden vi skulle afsted kom Michael og Johan dog, så de skulle lige tjekke ind og så afsted. Museet var heldigvis gratis, for det interesserede os ikke. Fik dog snakket en del med Michael og Johan om hvad de havde oplevet.
Bagefter tog vi en tur på Shanghais hovedgågade, hvilket var en kold fornøjelse. Butikkerne er noget mere specielle her end i Tianjin og Beijing, men jeg kan bedre lide gågaden i Tianjin, for her er de langs en stor vej med biler.
Aftenen stod på en gang hurtig aftensmad og så filmaften i den rigtig hyggelige barstue der hører til hostellet. Første film var desværre Ocean's 13, som jeg lige har set for fem dage siden, så på et tidspunkt tænkte jeg at det var bedre bare at få pakket gå i seng.

2/3

I går bestilte vi en bus på hotellet ud til Zhujiajiao for 80 pr. person. Byen er den kinesiske udgave af Venedig, men jeg var ikke rigtig imponeret efter alt det andet jeg har set. Det var dog meget hyggeligt at gå rundt der sammen med de andre og skyde med bue mm.
Da vi kom tilbage valgte vi at tage ud til Expoområdet, for at se om vi kunne se noget. Det eneste vi kunne komme til at se på afstand var dog den kinesiske. Der er ingen af os der kan forstå hvorfor man bare river alle de flotte bygninger ned bagefter, i stedet for at bruge dem som ambassader eller et eller andet. Det kan også godt være der er 73 mio. der har været og se dem under Expo, men der er jo stadig halvt så mange der gerne vil se det her efter. Irriterende!
Så gik turen til The Bund, som er Shanghais område med urealistisk høje bygninger og flot designede bygninger osv. Vi var der så vi både kunne se det i lys og i mørke og det var rigtig flot. Stedet står også som en af de syv største attraktioner i Kina.
Om aftenen tog jeg hen til ham franskmanden jeg havde mødt i Guilin, hvor jeg skulle sove. Det er en ting der hedder couchsurfing, hvor der er en hjemmeside og man så kan finde folk man kan sove hjemme hos gratis. Jeg gjorde det mest for at prøve det og for at se ham igen. Klokken var dog mange inden jeg kom, så vi nåede ikke at snakke så meget.
Har fundet ud af at Michaels mor også følger fast med på min blog, hvilket hun selvfølgelig skal være så velkommen til, men at jeg åbenbart er kommet til at skrive noget jeg ikke skulle have skrevet:P Var f.eks. kommet til at nævne Michaels vægt, så hans far godt kunne regne ud af han har levet lidt for godt herude, så det gik vi også og havde det lidt sjovt med.

3/3

Jeg har ikke sovet forfærdeligt godt, da jeg bare har lagt på fire puder og skulle op tidligere for at mødes med de andre. Eftersom vi endte med at have længere tid i Shanghai end vi havde regnet med og vi så en reklame for en forlystelsespark, besluttede vi os for at skulle derud.
Det kostede kun 200 for entre til alle forlystelser og forlystelserne var faktisk rigtigt gode. Parken skulle vist kun være to år gammel, men nogen steder så den allerede meget slidt ud. Typisk kinesisk. Vi havde dog et rigtig positivt syn på parken i starten, eftersom det er rigtig billigt, gode forlystelser og der næsten ikke var andre hvilket betød ingen kø.
Jo længere vi kom rundt i parken var der dog flere og flere forlystelser der havde deres månedlige inspektion. Da vi havde set det skilt for femte gang på en af de store forlystelser vi gerne ville prøve, kunne vi ligesom godt regne ud at det ikke en skid var månedlig inspektion, men bare at de havde lukket den fordi der ikke var så mange gæster. Det brokkede vi os over, for der stod endda ude foran at nogen af forlystelserne skulle være åbne, men vi fik en ret dårlig behandling og det ødelagde ligesom en del af det gode indtryk af parken.
Det var egentlig meget sjovt at se en af de videoer der var i en forlystelse i parken. Den tog en på en flyvetur rundt i Kina til mange af de store attraktioner, så rigtig mange af dem havde vi jo set i virkeligheden.
Tilbage på hostellet fik jeg lige informationer om hvor lang tid man skal bruge på nogen af de ting de andre har set osv. i provinsen Yunnan jeg skal til en anden gang og vi hyggede os med lidt Uno. Jeg skulle dog tilbage og sove hos franskmanden, der var gået i seng da jeg kom. Synes det er meget fedt med det couchsurfing, især i Europa hvor det er vildt dyrt, men det er ikke godt når man rejser sammen med andre som jeg jo har gjort i Shanghai. Tror derfor kun jeg gør det igen hvis jeg rejser alene.

4/3

Har igen ikke sovet særligt meget og er efterhånden ved at være virkelig godt smadret. Vi får ikke slappet af på noget tidspunkt, så kan mærke at jeg har spændinger i hovedet af at være på farten hele tiden. Bliver godt at få sovet ud engang derhjemme.
Der er faktisk ikke voldsomt meget at se igen i Shanghai, når vi allerede har set ting som templer og parker. Vi havde derfor kun et propagandamuseum og et område der hedder French Concession med bygninger i europæisk stil. Propagandamuseet synes jeg var vildt spændende og skræmmende at se. Der var f.eks. billeder af at folket i Tibet tog vildt godt imod de kinesiske soldater og folket havde jo ikke nogen forudsætning for at vide at det ikke havde foregået sådan. Vi så også en gammel engelskbog som jeg købte, hvor den første sætning f.eks. er Long Live Mao og to be først kom på s. 60, efter at man har lært atombomb og hørt historien om poor Lucy fra England, hvis tre største ønsker er et Maobadge, den lille røde og at komme til Kina og se Mao.
I the French Concession lagde jeg ikke så meget mærke til bygningerne. Vi havde retning mod et sex og kultur museum, men der ville Mads ikke med, så jeg aftalte at mødes med ham på gågaden et par timer senere. Jeg var derfor nødt til at tage tilbage inden vi fandt det, men det var åbenbart lukket alligevel.
Da jeg stod og ventede på Mads kom Tine lige pludselig gående. Forstår virkelig ikke hvordan det kunne lade sig gøre at møde hende der. Den slår da jeg mødte Mads og Morten på Huang Shan. Udover det havde Mads og Morten også stødt ind i Johan og Michael på Macau, så selvom det er et enormt land kan det åbenbart godt lade sig gøre at støde ind i hinanden når man rejser.
I en Nike butik fandt Mads (med ligeså store fødder som mig) og jeg et par sko vi begge rigtig godt kunne lide og som vi utroligt nok kunne passe i 46. Vi købte dem derfor begge to, bare i forskellige farver. Jeg ville også gerne lige ind og kigge i en H&M vi havde set ved en metrostation. Det viste sig at ikke nok med at den H&M var kæmpe stor, så var det også det nok også det største center jeg havde set nogensinde, hvilket ikke siger så lidt efter at jeg har været igennem nærmest alle i Tianjin og en del i Beijing. Købte også lige to t-shirts der, så klædeskabet er i den grad ved at være fyldt op når jeg kommer hjem.
Om aftenen skulle vi først hen til verdens tredjestørste bygning, for at se udsigten deroppe fra. Den viste sig dog at koste 150, mens den ved siden af der var næsten ligeså høj også kostede 100, men stod til 50 i LP. Det endte dog desværre med at vi ikke tog op i nogen af dem, fordi damen der solgte billetter sagde at der ikke var særlig god udsigt derfra i dag. Kommer nok til at fortryde det når jeg kommer hjem og 150 ikke er så meget mere, men det er der ikke noget at gøre ved.
Så stod den ellers på en tur i Shanghais byliv. Vi startede med en ret kendt bar der hedder "Bar Rouge", men der gik vi bare ind og kiggede lidt og så ud igen, da det kostede 80 bare for Morgan 50 hvis man ville have en lille øl eller mineralvand. Så tog vi på en bar ham franskmanden havde anbefalet, hvor vi også skulle mødes med ham og der endte vi med at være hele aftenen. Det var et rigtig fedt sted, bortset fra den sædvanlige alt for høje musik her i Kina. Glæder mig til at kunne snakke bare lidt sammen derhjemme når man er i byen derhjemme uden at skulle råbe ind i øret på hinanden.

5/3

Turen gik i dag fra Shanghai til Tianjin med fly. Nogen af os ville bare tage det hotel som min familie også boede på her i Tianjin, mens andre ville ringe til Sunny, fordi hun havde sagt vi kunne bo på skolen. Det vidste sig dog at det var at bo i lejligheden på de værelser der ikke blev brugt. Vi forhørte lige det nye hold om det var i orden med dem og så rykkede vi alle ind der. Uheldigvis havde fire af os drenge dog allerede checket ind på hotellet da vi fandt ud af vi kunne bo i lejligheden, så det kostede lige 50 pr. mand.
Egentlig skulle vi bare ned og have noget at spise på Ali Baba, men da det nye hold var på Helen's tog vi derhen i stedet. Det endte dog selvfølgelig i en bytur, som for mit vedkommende først stoppede kl. 5, da jeg var nødt til at tage hjem fordi jeg ikke kunne holde til det mere. Byturen foregik i min skiundertrøje der kun er blevet vasket en gang siden Nepal, mine store vandrestøvler og jeg havde ikke været i bad i to dage. Mødte en jeg havde mødt ude i huset vi var i igen nytårsaften, men kunne ikke huske hende. Flot:P
Det var meget sjovt at møde det nye hold og høre dem opleve det samme som vi gjorde. De er dog kun otte, to drenge og seks piger, hvilket nok er derfor de er en del mere stille end vi er. Rigtig hyggelig bytur, men også lidt hård når jeg var så træt.
Også ret sjovt at komme tilbage til Tianjin og til lejligheden igen. Vi er ret enige om at det egentlig føles som at komme hjem, så på en måde er det ret mærkeligt at vi jo så skal hjem "igen" på tirsdag.

6/3

Mads og jeg har jo været store fans af all-you-can-eat restauranten, så der havde vi aftalt vi skulle hen og spise. Vi var dog ikke voldsomt sultne pga. byturen, men det var meget hyggeligt alligevel. Bagefter tog vi lige en hurtig tur i H&M, hvor der som så ofte før var alt alt for lang kø til prøverummet. Jeg så et par shorts igen, som jeg også havde set i Shanghai jeg rigtig gerne ville prøve. Jeg besluttede derfor at jeg bare måtte skifte inde mellem stativerne, for jeg kom jo alligevel ikke tilbage igen. Det sjove var så at en ca. 25 årig kineser var der med hans mor og hun så sagde, at når ham udlændingen der kunne skifte midt i det hele så kunne han også, så det endte han med også at gøre.
Aftenen var rigtig hyggelig, og igen kom jeg til at tænke på hvor billigt det er her i Kina, hvilket jeg også valgte at nyde. Vi startede på Ali Baba, hvor vi alle ti fik ca. to forskellige retter (jeg tre) og nogle øl, men vi har jo stadig ikke engang brugt 1000 kuai tilsammen. Bagefter tog vi på Helen's, hvor vi var resten af aftenen og natten. Jeg var nødt til lige at tage nogle drinks med Red Bull for ikke at kunne mærke trætheden så meget, men ellers mærker jeg den sådan set overraskende lidt i forhold til hvor lidt og dårlig søvn jeg får. Bliver dejligt at komme hjem til min egen kongeseng.

7/3

Mads og Morten skulle jo desværre med et andet fly pga. problemer med forlængelsen af deres billetter, så dem sagde vi farvel til om morgenen. Bagefter tog Tine, Malene og jeg til Beijing sammen for at tage ind på Perlemarkedet en sidste gang. Tine og jeg stoppede dog lige ved Hall of People, men der kunne jeg for fjerde gang ikke komme ind. På markedet tog det som sædvanligt meget længere tid at købe ting end man regner med, så jeg endte med kun at købe ure. Har ikke købt ure der før, så skulle først lige finde ud af prisen, så kigge det hele igennem og så kunne jeg ikke bestemme mig. Fik dog købt 5 for 250 kuai. Det skal dog også siges at man ikke har meget tid derinde når man først kommer afsted ved 12 tiden og det tager tre timer hver vej.
Havde længe troet at vi ville tage den sidste overnatning i Beijing, men alle de andre havde bare tænkt sig at være i Tianjin, så Tianjin det blev. Da vi kom fra Beijing var de andre på Helen's, så der endte vi igen halvdelen af natten - dog uden helt så meget alkohol i blodet.

8/3

Ligesom hele tiden faktisk, så er der ikke rigtigt så mange af os der kan forstå at vi skal tilbage til Danmark igen. Det føles jo bare ligesom en af vores mange ture, ligesom til Xian og vi er blevet så vant til at pakke ud og sammen hele tiden. Skolen stillede heldigvis en bus til rådighed for os ud til lufthavnen, så afsted i den halv ti så vi ikke risikerede at komme for sent. Det gik fint for alle med ekstrabagage og efter en lille tur på Burger King med lidt kortspil senere, skulle vi ombord på flyet. Mærkeligt nok var vi blevet sat fire forskellige steder i flyet, jeg helt alene, men det var ikke fuldt, så jeg kunne bare sætte mig hen til de andre.
Tiden i Kastrup lufthavn var virkelig kaotisk. Vi skyndte os hen til bagagen, men den var ikke kommet endnu, så jeg gik på toilet. Da jeg kom tilbage var den dog ved at komme og Johan og Michael havde nået at købe billetter. Det skulle jeg bruge mit bookingnummer for at købe og min bærbar gik ud lige inden jeg nåede at se det. Så skulle jeg have den sat til strøm og have taget Mortens sko ud af min store kuffert og have sagt farvel til pigerne på en gang.
Mht. togbilletten var jeg virkelig ikke heldig. Michael og Johan havde også købt et wildcard i automaten, hvilket jeg sjovt nok ikke kunne finde på den for det skulle man også have booket på nettet inden. Samtidig ville automaten ikke tage imod mit kort og jeg havde vildt travlt for at nå toget. Jeg kunne dog heldigvis nå over til billetlugerne og få lavet min billet om fra en wildcardbillet til en alm. voksenbillet, men til den pris kunne jeg have fået begge dele hvis jeg bare havde vist det med at man skulle bestille wildcarded på den måde. Da Johan, Michael og jeg så stod og skulle med toget var jeg sikker på at vi skulle med det samme tog, men det skulle vi åbenbart ikke. Eller dvs. at der stod afgang 12 min før på min end deres og jeg derfor tog et andet tog, men ved ikke lige hvordan det er gået dem.
Det var altså en vildt kaotisk og nærmest ikke tilstedeværende afsked, men det var nok også den nemmeste og mindst akavede måde. Det er ret mærkeligt at sidde i toget alene på vej hjem nu og ikke vide noget som helst om hvornår jeg kommer til at se de forskellige folk igen, men det må tiden jo vise. Det er i hvert fald den sidste tur på mit livs eventyr.

Vejret kan ødelægge alt...

2011-02-28T07:31:00.001-08:00

27/2

Igen var det op før solen for at komme tidligt afsted mod Huang Shan (et bjerg). Der var tre kinesiske piger der stod af sammen med mig og spurgte om jeg havde lyst til at se noget der hed Emerald Valley og gå op ad bjerget med dem. Jeg tænkte det kunne være meget hyggeligt og den ene af dem havde studeret engelsk, så hun snakkede rimelig okay engelsk. Spurgte ikke til hvor gamle de var, men de har nok været midt i 20'erne allesammen når de arbejdede, men opførte sig som sædvanligt som nogen på 15.
Emerald Valley var fint nok, men ikke til at råbe hurra for med alt det andet jeg har set. Der stod i Lonely Planet at alt er meget dyrt oppe på toppen af bjerget, så jeg spiste næsten tre retter og købte godt med forsyninger. På turen derop blev jeg nødt til at vente på dem hele tiden fordi de slet ikke kunne holde til det, men det er også et hårdt bjerg og det tog os 2,5 time at gå op. Vi gik også lidt rundt oppe på toppen sammen, men fra ca. halvvejen og til og på toppen var der den tykkeste tåge jeg har set i mit liv med sigtbarhed på under 50 m. Den helt fantastiske udsigt der nogengange er på nogle af udsigtsstederne på toppen var derfor bare et syn ud i ingenting. Vildt ærgerligt!
Kineserne hjalp mig med at finde det hotel jeg gerne ville på og tog så hen på det de havde reserveret. At kalde det et hotel er nok en kraftig overdrivelse, for det er en barrak og jeg sov på et værelse på ca. 3x3 m. med plads til seks og ca. en m3 gulvplads. Sengen var så hård at det gjorde ondt at ligge på siden og den var ikke lang nok til at jeg kunne strække benene. Stedet kostede 60 og var suverænt det billigste, hvilket kun var derfor jeg bor her.
Jeg ville lige gå ud og kigge lidt mere på trods af tågen, for klokken var kun 16. Efter en halv time vendte jeg dog om igen, da det begyndte at dryppe. Det viste sig at være meget heldigt, for da jeg skulle til at gå ind på hotellet var Morten og Mads ved at gå væk derfra. Jeg har jo ikke haft så god mulighed for at komme i kontakt med folk, men det var på en måde meget naturligt at møde dem her, fordi det er i den sidste tid her vi næsten allesammen er ved Huang Shan og Shanghai, men selvfølgelig super fedt. Vi tog en gang aftensmad, snakkede lidt og gik i seng.

28/2

Jeg sov vildt dårligt i den korte tid jeg sov i nat fordi det var så varmt på værelset, jeg lå så dårligt og kineserne larmede meget da de imponerende nok stod op før mig. Morten og Mads havde klogt nok valgt at tage et firemandsværelse med tykkere madras til 100 i stedet, hvor de to sov inde. Jeg ville dog stadig have fået en ligeså dårlig seng der, eftersom det kun var de to nederste der havde god madras.
Vi stod op lidt i fem fordi Morten og Mads havde mødt nogle kinesere i går de havde aftalt at se solopgangen med. De dukkede dog aldrig op det aftalte sted, hvilket var ret irriterende når solen først står op lidt over seks. Vejret kunne ikke være dårligere med regn, kulde og stadig en vanvittig tyk tåge. Vi sad inde på et hotel inden vi lidt i seks gik ud til et sted anbefalet i Lonely Planet. Der jokede jeg med at vi sikkert ikke engang ville lægge mærke til at solen stod op, hvilket endte med at blive virkelighed. Vi kiggede mod øst hele tiden indtil det halv syv var blevet lyst og så absolut ingenting. Har været oppe før solen massere af gange, men de to gange jeg har gjort det for at se den stå op har jeg på ingen måde kunne se den.
Bagefter gik vi ned igen af den endnu hårdere vej end den jeg gik op ad i går, hvilket tog fire timer fra hotellet. Det, sammen med de syv timer primært op ad trapper i går, gør at mine ben er godt smadrede efterhånden.
Eftersom vi jo var så tidligt oppe og af sted, så var klokken kun omkring 11 da vi var tilbage i Tangkou, men der gik først en bus videre kl. 14. Det, en forsinket bus og en bus der var kørt lidt galt og spærrede vejen, gjorde at vi først nåede til Hangzhou 18:30. Der ville vi gerne se det sted der er på 1 yuan sedlen, men det var helt mørkt og det lå et godt stykke ude i vandet, så vi kunne ikke se det en skid. Det var dog meget sjovt alligevel fordi vi gjorde grin med det og kunne sige at vi har været der.
Så gik turen til Shanghai med et tog der kom op på 350 km. i timen. I det hele taget mindede det vildt meget om Tianjin-Beijing toget. Her er vi så på et rigtig hyggeligt hostel Morten og Mads havde bestilt. Jeg vidste ikke helt hvad jeg ville, men endte altså med at tage hertil sammen med dem:)

En ordenlig omgang transport i det store land

2011-02-26T04:38:00.000-08:00

22/2

I dag stod igen i den grad på at gå. Jeg tog bussen ud til Wulingyuan (stedet hvor Avatar er optaget) og var der lidt over otte. Der var der som sædvanligt folk der gerne ville vise en rundt osv. og jeg sagde først nej, men da jeg hørte prisen på 50, så tænkte jeg at det nok var meget smart og det viste det sig også at være.
Gutten kunne ikke fortælle mig så meget for han kunne kun snakke kinesisk, men han vidste hele tiden hvilken vej vi skulle gå og hvilken bus vi skulle tage. Jeg tog tre ting som jeg var blevet anbefalet af to jeg mødte i Dehang og det var vildt flot, på trods af at det var lidt tåget. Jeg troede det var smog, men tre amerikanere der bor her siger det bare er tåge. Tilbage til dem senere.
Der er over 200 peaks der bare står lodret op, hvilket ser rigtig flot ud oppefra. Tog af de steder jeg var, er vist de højeste steder, men jeg kan ikke lige huske hvor mange hundrede meter det var. Den tredje ting var at gå ved en å, hvilket ikke var det helt store. I parken var der også vilde aber og da jeg skiftede batteri på mit kamera løb en af dem hen og tog mine kiks i tasken. Flabede abe! Jeg gik rundt derinde i 7,5 time og er gået ned af mindst 6000 trapper, men tog heldigvis cable car til toppen af det ene af bjergene.
Da jeg var på McD kom der en amerikaner hen og satte sig ved mig, spurgte hvor jeg var fra osv. De var åbenbart tre amerikanere der underviste i den by. Han spurgte om jeg havde lyst til at drikke nogle øl med dem, hvilket jeg ikke kunne sige nej til. Vi var derfor lidt rundt omkring og det var ret sjovt og jeg blev voldsomt fuld til sidst, men det er egentlig også forståeligt når jeg tænker på hvor mange øl jeg drak. Ret god, men også hård dag.

23/2

Øllene fra i går har godt kunne mærkes, men heldigvis var det eneste jeg skulle i dag at komme til en anden by. Det tager dog også sin tid, da der er ca. 800 km. og jeg skal med to busser og to toge. Jeg ved ikke rigtig om det er øllene fra i går eller om jeg har spist et eller andet dårligt til frokost, men jeg blev i hvert fald vildt dårlig i bussen og brækkede mig to gange. Heldigvis havde jeg dog poser i min taske og min sidekammerat formåede at sove fra det begge gange. Hvad jeg dog ikke har prøvet før er at jeg snottede vildt mange ris ud af næsen bagefter begge gange. Jeg har også et eller andet til at sidde i halsen så det gør vildt ondt hver gang jeg synker og kan ikke få det væk.
I det første tog havde jeg kun fået en ståplads og jeg skulle være på det i 5,5 timer, så jeg opgraderede den til en hardsleeper så jeg i det mindste kunne få lidt søvn. I det næste tog var der en abe der sad på min plads og ikke gad flytte sig, så der blev jeg nødt til at vente til der kom en kontrollør forbi. Men det er en lang tur, for jeg tog fra hotellet kl. 14 og kommer først frem omkring kl. 11 i morgen.

24/2

Overraskende nok har jeg ikke været så træt igen i dag. Jeg tog mig lige en middagslur på halvanden time, men jeg har dog også næsten kun siddet med computeren på værelset ellers. I dag var første gang jeg er løbet tør for strøm på computeren på rundrejsen, for den holder fantastisk længe når man skruer ned for lyset på skærmen.
Hotellet jeg bor på er vildt lille, men rigtig hyggeligt og udlejeren er fantastisk flink. Hun sagde også til mig at jeg skulle vente til efter 17:30 med at gå hen og se en bro jeg har set fordi man kunne undgå at betale så. Det gjorde jeg, men de var der desværre stadig. Jeg tænkte at jeg nok var nødt til at betale så, overvejede det lige en ekstra gang da jeg så et billede af den fordi det ikke så særligt godt ud, men tænkte at jeg ikke ville gå glip af noget på turen pga. småpenge. Jeg følte mig dog vildt taget i røven over at have givet 60 for at se den, for den var ikke engang særligt flot og da jeg var færdig kl. 18 havde de lukket. I Lonely Planet fra maj 2009 står der det koster 20, så det siger lidt om prisstignerne nogen steder, men det kommer dog ikke i nærheden af Wulingyuan i forgårs til 250.

25/2

Gutten der kørte mig det korte stykke til hotellet i går ville sjovt nok også gerne køre mig igen i dag. Det kostede kun 30 for den ca. halve time det tog at komme til den by jeg skulle til på motorcykel. Der var jeg så heldig at en mand der var nævnt som værende god i Lonely Planet var der, så jeg behøvede ikke engang ringe til ham. Jeg tror dog også de to er venner, men de var i hvert fald meget flinke begge to.
Igen var prisen steget fra 20 til 60 for at komme ind og se den lille by der, men det er der jo ikke så meget at gøre ved. Vejret i går var super her, så jeg lod jakken blive hjemme og havde kun t-shirt og skiundertrøjen med. Det var ret uheldigt, da det begyndte at regne, men heldigvis fandt vi et sted hvor jeg fik lov at låne en paraply og ham jeg gik med så tog den med tilbage til. Det regnede heldigvis kun lidt i ca. en halv time og vejret blev rigtig godt efter det. Ellers er der ikke så meget andet at sige end at vi gik i fire timer og det var noget rigtig flot countryside (kan ikke huske et lignende dansk ord for det)
De sidste tre dage har kun kostet lidt over 600 tilsammen, så det kan altså virkelig lade sig gøre at rejse for ret få penge her i Kina, alt efter hvor man rejser henne her.

26/2

Det er ikke lige at stå op før solen jeg gør så meget i derhjemme, men det sker godt nok hele tiden her lige nu synes jeg. Har gjort det et par gange i løbet af den sidste uge, kun en af gangene for at se solopgangen. Gjorde det i dag, kommer til det i morgen og igen i overmorgen. Begge dage har vækkeuret været til kl. 6 og i dag blev jeg igen mindet om at det er med god grund.
Tog den første bus kl. 7, den næste kl. 8:20, var uheldig med at den tredje gik hver time bortset fra kl. 12, så kom afsted med den kl. 13 og var fremme omkring 14:45. Så blev kl. 16 inden jeg fik kontaktet Tine og ham jeg skal bo hos i Shanghai (en af dem jeg mødte i Guilin). Jeg følte derfor jeg fik ret travlt, da det bliver mørkt omkring 18:30. Den lille by jeg er i for at se viste sig dog kun at være på størrelse med Stentofterne, så det tog kun ca. halvanden time at se den.
Selve byen er super nice i den forstand at den er rigtig hyggelig og spændende at gå rundt i pga. de gamle og specieltbyggede huse, den flotte natur omkring og den virkeligt landlige lokalbefolkning. Først blev jeg ledt hen til et ikke så godt værelse til 100, da jeg spurgte nogen om et sted at bo, men jeg valgte lige at kigge lidt mere i stedet og fandt et super godt et til 80 (det er ret dyrt at bo her i byen). Da jeg så det vestlige toilet kom jeg til at tænke på at bortset fra det i Zhangjiajie, så er det det første jeg har set siden Yangshuo.
Tine har haft problemer med både hendes tidsplan og togbillet, så hun tager direkte til Shanghai i stedet og kommer der d. 1/3. Mødes nok med hende der i stedet. Har skrevet til nogen af de andre der måske også befinder sig på Huang Shan i morgen, men det er ikke til at komme ordenligt i kontakt med dem heller fordi de enten har mistet deres mobil eller den ikke virker. Fantastisk med mobiler her i Kina!;) Må bare se hvad der sker.
Jeg har brugt rimelig lang tid på transport de sidste par dage, men på trods af de mange transporttimer i hoppende, små busser, så synes jeg ikke transporten er særlig slem. Kan sidde og lave noget ved min computer, høre musik på den og kigge ud eller læse, så det er lige før jeg siger at jeg nyder at sidde og slappe af når jeg skal transporteres.

Ud til lokalbefolkningen

2011-02-21T00:13:00.000-08:00

17/2

Håbet om at se fodbold gik ret meget i vasken, da signalet røg efter 20 minutter. Bagefter kunne jeg ikke falde i søvn igen, så det var ret irriterende. Morten og jeg tog den første bus fra Yangshuo til Guilin allerede 6:45, så jeg kunne nå videre og nå mit stramme program i dag. I Guilin skildtes vi fordi jeg skulle nordpå og Morten sydpå. Han sendte mig så senere en sms om at den bus han kom med kørte igennem Yangshuo, så han var ret irriteret over at have spildt tre timer, hvor han kunne have sovet. Forståeligt. Jeg skiftede bus to gange inden jeg var fremme i den meget lille landsby.
Jeg vil skyde på der kun er omkring 50 huse i Dazhai, så her er rigtigt hyggeligt og virkelig idyllisk. Jeg skulle lige have en hurtig omgang frokost før jeg skulle afsted på den 4-5 timer lange tur til en anden landsby. Jeg var ankommet 12:30, men klokken var blevet 14:45 før end jeg kom afsted i den rigtige retning. Jeg blev nemlig sendt i den forkerte retning af lokalbefolkningen, hvilket nok skyldtes de tænkte jeg gerne ville med bussen. Derfor endte jeg med at betale en af de lokale for at gå med mig, hvilket viste sig at være en rigtig god beslutning, så de 40 kuai var givet godt ud.
Noget af vejen han tog mig ville jeg godt selv kunne have fulgt, men der var noget af det jeg ikke selv havde fundet, han tog mig til alle de gode udkigssteder og han viste hvilken vej man skulle vælge når der var flere muligheder. Turen tog omkring fire timer, hvilket vil sige klokken var næsten 19 og det var næsten helt mørkt. Jeg troede også han havde styr på hvordan vi kom tilbage igen, men da vi stod i den anden landsby pegede han pludselig på et hotel. Så sagde jeg at jeg skulle tilbage til Dazhai med ham, hvorefter han sagde der ikke var nogen bus og gik videre og jeg gik med. Jeg måtte jo sige at jeg gerne ville betale nogen det det måtte koste at køre os tilbage, hvilket jeg gjorde. Hvordan det skete er vist bedst ikke at fortælle, men hvordan han ellers ville være kommet tilbage fandt jeg aldrig ud af.
På det værelse jeg havde fået i landsbyen var der ikke skyggen af isolation og ikke noget varmeapperat, så det var rigtig koldt, men jeg var godt træt efter sådan en lang dag, så det var ikke noget problem at falde i søvn.
Jeg kom til stå og tænke på hvad der sker derhjemme mens jeg er på mit livs oplevelsestur. På det tidspunkt var klokken ca. 20, så jeg tænkte at mor og far nok var på arbejde, mens Bettina måtte være ved at gøre rent på Venø og Thomas nok i skole, måske til terminsprøve. Ret mærkeligt at tænke på, men jeg tror også bare det kommer til at føles som en lang og fantastisk drøm når jeg kommer hjem.

18/2

I dag stod jeg rigtig tidligt op igen for at se solopgangen over risterasserne. Her var mit held dog sluppet op i forhold til attraktioner. I går var vejret blevet forholdsvis godt og det regnede ikke, men her til morgen kunne jeg simpelthen bare ikke se solen. Det blev selvfølgelig lyst, men jeg havde ikke den fjerneste ide om hvor solen var henne pga. skyer og tåge. Det advarede de dog også imod på den her årstid i Lonely Planet, men jeg havde jo ikke rigtig nogen anden mulighed. Jeg var desværre også uheldig med at der ikke var vand på særligt mange af risterrasserne, så det var ikke nær så flot som det kunne have været.
Ellers kan jeg mærke min plan skride i forhold til transport, for da jeg planlagde tingene hjemmefra kiggede jeg kun lige på afstanden, ikke på den transporttid der stod i Lonely Planet. Det tager nemlig vildt lang tid at køre her fordi det er i bjerge og vejene er dårlige. Så ikke nok med at jeg har droppet at se en bro i dag jeg troede jeg skulle se, så kom jeg stadig ikke frem til der hvor jeg troede jeg kunne komme til. Godt jeg smed to ekstradage ind i mit program.
Jeg stod med to mobiler i hånden for fem dage siden og nu har jeg ingen. Jeg glemte min danske mobil på hotellet i Guilin, formentlig fordi jeg rykkede hotellets hovedpude fra min egen, så jeg kunne huske den. I dag var jeg så vildt træt i de tre timer jeg skulle vente på busstationen, at jeg lagde mig op ad min taske i et hjørne med armene rundt om min anden taske. Min mobil i min lomme har derfor været det eneste man kunne komme i nærheden af, og den er måske også faldet ud af lommen. Væk det er den i hvert fald. Det havde stort set ikke rørt mig, hvis det da bare havde været om tre uger i stedet for nu. Nu står jeg uden både mobil og alarm indtil jeg skal mødes med Tine om en uge. Irriterende!
Som om jeg ikke havde dårlig kinesisk dag i forvejen, så var der en kineser i bussen videre fra hvor min mobil var blevet stjået, der sjovt nok kunne spotte jeg kunne engelsk og gerne ville snakke engelsk med mig. Så han satte sig over til mig og ville stort set ikke lade mig være i fred på hele turen. Oveni det havde der været et stenskred, så vi holdt stille i næsten en time. Fantastisk.

19/2

Jeg nåede lige at få omkring seks timers søvn i nat i et nok ca. fem grader varmt værelse, så den var heller ikke særlig god. Har nu kun mit ur som alarm, der bipper lavt i 20 sek., indtil jeg mødes med Tine. Er spændt på hvornår jeg sover fra det, for jeg er næsten sikker på at det kommer til at ske, især når jeg er så træt.
Som en rigtig god start på dagen ovenpå min dårlige søvn, så gik min bus først kl. 9 i stedet for 7:30 som der stod i Lonely Planet. Så der røg der lige både halvanden times nattesøvn og halvanden time af min tid i Fenghuang. Fenghuang er en på mange måder charmerende lille by på størrelse med Struer ved en flod, og det viste sig at den er så lille at jeg heldigvis stadig havde nok tid. Jeg fik bl.a. overværet en masse dyr hænge til tørre og plukning af høns og ænder, men den havde nok været en del mere charmerende hvis det havde været solskin i stedet for overskyet.
Jeg blev nødt til at leje en cykel fordi jeg har en vabel på tåen fra den lange gåtur den anden dag og det var et helvede. Der stod et sted i Lonely Planet, men det kunne jeg ikke finde. Så fik jeg at vide der var et andet sted, men det kunne jeg heller ikke finde. Da jeg ledte efter det var der en dame der ville hjælpe mig, og hun tog mig et sted 10-15 min. væk, hvor de ville have 50, mens der stod i Lonely Planet at det koster 10. Jeg hader at være hvid nogen gange her, men jeg fik det da ned i 30 og så gad jeg ikke bruge mere tid på det. Det kom jeg dog til, for det viste sig at der var noget i vejen med næsten samtlige af de få cykler de havde og det tog dem noget tid at finde ud af at de ikke havde udstyret til at lave det. Jeg måtte derfor tage en med alt for lavt sæde der hældte nedad og var som sten og uden skærme.
Alt det med mine over 15 kg. oppakning, en stor vabel på foden og godt træt. Mit andet par bukser er også blevet næsten ligeså mudret til som mit første og mens jeg tog min bærbar fra den store til den lille taske, røg de sidste normale siddepladser i den første bus. Oveni det så gik den anden bus slet ikke da jeg kom før 18:30, selvom LP sagde sidste gik kl. 19. Jeg valgte derfor at tage en taxa, for ikke at skulle så tidligt op i morgen og endte med at give 120. Så det kører ikke lige så godt for mig i dag. Håber på en lang nats søvn kan hjælpe på det.

20/2

12 timers søvn i nat gjorde underværker, på trods af at jeg vågnede en del gange fordi det var så koldt. Endte med at have alt mit tøj på undtagen jakke og to dyner. Jeg kom lidt sent afsted fordi klokken var 10 inden jeg vågnede, men skulle også bare gå to ruter der skulle tage ca. to timer hver.
Sådan skulle det dog ikke gå, for jeg kom til at gå forkert fra start og gik derfor op ad et bjerg. Jeg tænkte hele tiden at jeg ligeså godt kunne gå op på toppen når jeg nu var gået så langt allerede, men det fortsatte bare. Det så ikke så stort ud, men det har nok været 200-300 m. højt og gik bare næsten lodret op meget af vejen. Turen derop og ned var vildt farlig og udsigten deroppe var vildt dårlig pga. smog og at alle Dehangs huses tage åbenbart er ens. Det var den næstdårligste oplevelse jeg har haft på rundrejsen efter bådturen i Guilin.
Bagefter fik jeg frokost og mødte et rigtig flinkt par, der lige kom fra Zhangjiajie, hvor jeg skal til, så der kunne de fortælle hvad der var værd at se og hvad der ikke var værd at se. Manden havde ovenikøbet boet i Shanghai, så der ville han også vældig gerne fortælle hvad der var godt at se. Vildt hyggeligt og heldigt.
Så var det ellers ud på de rigtige ruter, som var rigtig gode. Forholdsvist gode stenstier efter inesisk standard og i det hele taget at de var der og har set en del vandfald mm. Rigtig gode ture selvom jeg stressede lidt på dem for at kunne nå den sidste bus. Ville nemlig gerne til en by på ca. 100.000 jeg skulle til i morgen alligevel, så jeg kunne få et værelse med lidt varme for første gang i fire dage. Ikke at der er noget i vejen med Dehang, for det er en rigtig fin og hyggelig lille by, men så kan jeg sove det bedre og tage det mere roligt i morgen.
Gad godt at jeg havde talt hvor mange trappetrin jeg har gået i dag, for det har været op og ned af trapper det meste af tiden i de seks timer jeg har gået i dag. På et tidspunkt holdte mine ben simpelthen bare op med at syre og være trætte, men nu må jeg se hvordan de og min vabel har det i morgen. Der skal jeg dog heldigvis næsten ikke lave noget, men det har jeg nok også brug for hvis jeg skal kunne blive ved med at holde til det her, selvom det er super fedt.

21/2

I dag er der ikke rigtig noget at skrive om, så jeg vil stort set lade være. Jeg har taget en slapper og kun taget bussen fra en by til en anden og så bare været på et helt fint hostel der. Benene er ømme, så jeg lader op til endnu en hård dag i morgen, hvor jeg skal tidligt op og gå hele dagen.

Så kom der regn

2011-02-16T01:48:00.001-08:00

12/2

Så skiltes Julies, Charlottes og mine veje i dag. Julie skulle til Hong Kong og mødes med Laura, Charlotte til regnskoven i Yunnan og mødes med Tine, mens jeg tog til Guilin og skal mødes med Morten på mandag. Det var egentlig meningen at han skulle komme i morgen, men han kunne ikke komme med toget. Så jeg må finde på noget at lave i morgen, men det er også rigtig flot her i Guilin.
Det var dog ikke helt samme følelse at komme her til Guilin som da jeg kom i lufthavnen i Haikou, for vejret er meget gråt her og det har regnet i dag. Det er til gengæld også første gang jeg har fået regnvejr i omkring fire måneder, så det var nok også på tide. Ellers er der 5-10 grader her, så det er en del køligere end i Sanya, men med det rigtige tøj på er det helt fint. Jeg har dog været et fjols og glemme mine regnbukser et eller andet sted i Tibet, så jeg har været nødt til at købe et par nye og har også købt en paraply, for der kommer vist en del regn den næste uge.
Jeg ville lige ud og gå for at finde et sted at købe billet til en båd på Li River, men jeg nåede ikke engang at gå 50 m. før en kineser begyndte at snakke til mig. Han spurgte hvor jeg var fra og sagde så at hans søster boede i Danmark og fortalte at han underviste i kunst på universitet. Vi begyndte så at snakke om mig og at jeg selvfølgelig skulle ud og se noget her i Guilin, og han ville gerne hjælpe mig med at finde det. Så Morten og jeg ender med at tage med en lille bambusbåd til 120 pr. mand i stedet for en stor turistbåd til over 350 pr. mand.
Han hjalp mig også med at finde en turistbadstur rundt i Guilin og tog mig med ind til en butik, hvor jeg kunne smage noget berømt the fra Guilin. Han virkede i det hele taget rigtig sød, men jeg skulle selvfølgelig også lige se hans kunstgalleri. Jeg er næsten 100 % sikker på det er det samme lort som i Beijing, så det er ikke til at vide hvad af det han har fortalt mig der er rigtigt. Det var dog meget fedt at han vidste og fortalte mig ting, bortset fra at den bådtur jeg var på i aften var virkelig ringe. Jeg troede man ville kunne se Guilin godt fra søerne, men man kunne stort set kun se nogle store hoteller og træer der var oplyst i forskellige farver. Der blev jeg virkelig glad for den måde jeg rejser rundt på, så jeg ikke kommer særligt meget rundt på sådan nogle ture der bare er til for at malke turister, for jeg følte mig virkelig malket med de 200 jeg gav for det.

13/2

I går aftes fik jeg snakket en del med tre af de andre der boede her, en fra Østrig, en franskmand og en kineser, og jeg aftalte at se tingene jeg skulle se i dag sammen med kineseren. Jeg var ret uheldig med min nattesøvn i går fordi Charlotte først havde glemt nøglen, så jeg måtte op og lukke hende ind, så ringede Julies telefon tre gange og jeg vågnede igen ved Charlottes vækkeur, der var sat til at hun skulle tidligere op og i bad. I dag var det så den sidste der boede på vores værelses alarm der gik helt amok. Den ringede fire gange tre kvarter før mit var sat til, og så besluttede jeg mig for at jeg ligeså godt kunne gå op på toilet. Så viste det sig at hendes mobil var røget ned under sengen og hun kunne ikke rykke sengen og hun var for fed til at kunne komme ned efter den selv, så så måtte jeg kravle ind efter den for hende.
Jeg var egentlig klar til at gå 9:15, men kineseren spurgte dem fra Frankrig og Østrig (som kendte hinanden) igen om de ville med. Det ville de gerne, så klokken blev 10 før vi kom ud af døren. Det gjorde heldigvis ikke noget, for de ting vi skulle se tog slet ikke så lang tid som jeg havde sat af til dem. Vi var først ude og se nogle grotter, der var fantastisk flotte. De havde nogle vildt fascinerende former og var oplyst i alle mulige farver, hvilket så rigtig godt ud, men som ser endnu bedre ud på billeder.
Bagefter tog vi i en park, som jeg først havde sat på programmet, men så streget fordi jeg ikke havde tid. Det havde dog ikke gjort noget hvis jeg havde streget den, for den lignede forholdsvis meget de andre parker jeg har set og vejret var meget gråt på det tidspunkt. Der var egentlig meldt regn til i dag og jeg havde købt både regnbukser og paraply, men det har heldigvis ikke regnet. Så spiste vi frokost sammen alle fire og skiltes efter det. Både kineseren og franskmanden bor dog i Shanghai, så det kan være jeg aftales at mødes med dem når jeg kommer dertil, på trods af at de egentlig er 24 og 25 og begge er på deres sidste år af deres kandidat. Det var ikke lige 19 de havde skudt på jeg var.
Jeg blev nødt til lige at få en lur inden jeg skulle ud igen, men det var godt at jeg besluttede mig for at gøre det. Jeg ville op på den af de mange høje eller små bjerge eller hvad man kalder peaks på dansk, der skulle have den bedste udsigt over byen. Jeg havde lidt svært ved at finde det, men det viste sig bare at være godt, for det var lige ved solnedgang da jeg var der og det var et fantastisk syn. Der var udsigt over alle de andre høje omgivet af lidt smog og man kunne sagtens se på og tage billeder af solen og den lyserøde himmel pga. smoggen. Udsigten over byen med floden midt igennem var bestemt heller ikke dårlig.
Bagefter havde jeg fået lyst til en Big Mac på McDonald’s, så jeg tog derhen og fik en stor menu og en lille ting ved siden af. Jeg må sige at det godt nok er blevet en del klammere ved at jeg ikke har spist det i lang tid og lige nu har jeg godt nok ikke lyst til deres burgere og sodavand i noget tid. Ellers ordner jeg lidt ting på computeren og skal tidligt i seng, så jeg forhåbentlig kan få en ordentlig søvn i nat inden jeg skal tidligt op i morgen. Kan godt mærke at syv uger er lang tid at rejse i, i forhold til de vanvittigt mange indtryk jeg får, især fordi de er så forskellige. Tror lige de skal bearbejdes engang når jeg kommer hjem.

14/2

Den stakkels Morten måtte i morges sidde og vente ude foran døren på mit hotel i blæst og kulde i noget tid, inden jeg kom ned. Han havde kørt i tog fra 23:30 til kl. 6, så han var godt træt. Vi skulle dog afsted på en bamboo raft 7:30, så der var ikke tid til at slappe af. Den såkaldte bamboo raft var dog bare nogle plasticrør der var sat sammen, men man kunne fint sidde og slappe af på dem. Li River, som vi sejlede på, er nævnt som en af de syv ting man skal se i Kina sammen med den forbudte by, muren, terrakottakrigerne, et bjerg, en gade i Shanghai og et udsigtssted i Hong Kong. Det var rigtig flot, men vi var dog ikke så imponerede som vi havde troet, nok på grund af det kolde og skyede vejr.
Vi tænkte dog at vi heldigvis ville se det igen fra en luftballon og at det nok ville være flottere der, når der var noget solskin. Desværre for os er begge ting der gået galt. Der har været en ulykke med luftballonerne på et tidspunkt, så det kan man ikke mere, og der har været en anelse sol i dag, men det kommer til at regne de næste dage.
Vi fik i stedet bestilt en tur ud til nogle vand grotter til i morgen, fik en gang massage gik en lille tur og så en film. Yangshuo er en rigtig hyggelig by med omkring 300.000 indbyggere (hvilket jo er en lille by i Kina). Spisestederne er rigtig gode, men priserne er også lidt højere her fordi der er så turistet. Der er også tourarrangører over det hele ligesom i Kathmandu.
Jeg er ikke for heldig med min computer i øjeblikket, for der er næsten ikke noget net og mit Word og Excel er af en eller anden grund holdt op med at virke, så nu må jeg bruge notesblok i stedet for. Irriterende!

15/2

I dag startede vi med en rigtig god gang morgenmad med både frisk frugt, friskpresset juice, brød, scrambled eggs, yoghurt med müsli og te for 30. Virkelig lækkert, men også dyrt efter kinesisk standard. Bagefter skulle vi ud på vores arrangerede tur til en vandgrotte. Først i en lille bus kun til os, så over i en anden lille bus kun til os og så var vi der, ude ved et så lille og lokalt sted, at vi var lidt i tvivl om, om det var det rigtige sted. Det viste det sig så heldigvis at være og det var vildt flot. Grotten var vildt lang og nogle steder rigtig stor. Vi gik 50 min. før vi var ved enden, og så var det tilbage igen og mudderbade og så i hot springs.
Mudderbadningen føltes vildt ulækkert for fødderne at gå i og det var forholdsvis koldt, men det var dog ingenting i forhold til da vi skulle skylde det af igen i noget 5-10 grader varmt vand. Vi fik ham der fulgte os rundt til at tage nogle billeder, men der er kun to virkelig dårlige billeder på mit kamera lige nu mens han tog i en masse forskellige positioner, så enten er han virkelig dum til at tage billeder eller også er han en kæmpe nar at have slettet dem igen for at få os til at købe dem de tog for os. Det må jeg se når jeg får dem på computeren, men det er i hvert fald vildt irriterende at vi ikke har dem. Efter mudderbadet skulle vi i nogle hot springs. Det sjove ved dem er dog at de ikke var varme, men bare kunstigt opvarmede, for de var ikke særligt varme da vi først kom i, men alt for varme til sidst.
Vi synes begge det var rigtig fedt i grotterne, men vi var ikke ligeså heldige med den høj vi skulle se bagefter. Det regnede nemlig en smule og skyerne var vildt lavthængende, så der var ingen sigtbarhed og vi måtte derfor droppe det. I stedet har vi ikke rigtig haft noget på programmet for i dag fra kl. 14:30 og vi har ikke rigtig haft mulighed for noget, så vi har bare slappet af med noget fjernsyn, computer og film.

16/2

Planen for i dag var at leje en tandem og så tage ud til Yulong River på egen hånd. Så vi tog lidt nem morgenmad på hotellet og så ned og leje en tandem til kun 20 kuai. Det var ret sjovt at prøve at køre på sådan en, og hvis folk ikke kiggede nok før, så gjorde de det i hvert fald nu. Vi kørte ud af byen ud fra det kort vi havde købt, og vi kørte, og vi kørte, og vi kørte. Vi spurgte hele tiden folk om vej, fordi vi gerne ville ned til floden, men de sagde vi skulle blive ved med at køre.
Det viste sig så at vi har kørt omkring 10 km. før vi kunne dreje ned til floden, fordi vi havde kørt den forkerte vej ud af byen i forhold til der vi gerne ville hen. Det viste sig dog at være meget heldigt, for vi så jo det hele på tilbagevejen alligevel og det var utroligt små og dårlige veje, hvis der overhovedet var nogen. Alt i alt tror jeg vi har kørt 35-40 km. Det har småregnet næsten hele tiden, men det har ikke gjort så meget. Hvis man selv kunne vælge et sted det skulle være, så havde jeg nok valgt her, for det ser også fedt nok ud når toppen af bjergene er i en sky. Ellers er der ikke så meget at skrive om det, andet end at det var super hyggeligt og en rigtig fed og flot tur.
Ellers tog vi en rigtig god gang aftensmad her i Yangshuo, mens vi har muligheden og skal rigtig tidligt i seng. Vækkeuret står nemlig til 3:45, så vi kan se Barcelona-Arsenal. Derfra bliver dagen i morgen rigtig hård, for jeg skal med tre forskellige busser indtil jeg kommer til hvor jeg skal være og skal ud på en 4-5 timer lang gåtur ved risterasser. Så jeg er nødt til at stå op og komme afsted efter fodboldkampen for at kunne nå det.

Den rene badeferie

2011-02-11T07:38:00.003-08:00

8/2

Den engelske instruktør på det dykkersted hvor vi skal tage dykkercertifikat har ferie, så Peter både tog os med derud, var med os hele dagen i dag for at oversætte, og tog os hjem igen. Han er vildt sød og vi har virkelig været heldige med ham. Det har dog bare været træls at have i baghovedet at vi sådan set allerede var checket ud af hans hostel, men vi havde jo allerede lavet en reservation et andet sted inden vi tog af sted på rundrejsen. Vi gav ham dog 300 for hans hjælp og vi har trods alt også boet to nætter på hans hostel.

Som sagt, så kom han og hentede os kl. 8 og tog os til stedet hvor vi skulle lære om dykning. Der brugt vi nok 2-3 timer på at se noget DVD om dykning og udstyret og lærte om udstyret. Lidt som at være i skole igen, hvilket var ret hårdt fordi jeg er meget træt. Det gjorde det ikke meget bedre at de to andre vi boede med stod op kl. 6 og larmede helt vildt. Peter hjalp med at oversætte og svare på spørgsmål og var sådan set vores instruktør meget af tiden.

Om eftermiddagen skulle vi så ud at dykke. Vi sejlede en halv time ud, hvor der var fantastisk udsigt, både over vandet og over Sanya med bjerge i baggrunden. På en måde føltes det lidt som bare at blive kastet ud i det, fordi vi startede på hav i stedet for et bassin, men det gik meget fint, så det gjorde bare oplevelsen bedre. Det er lidt sjovt at vænne sig til at trække vejret normalt under vandet i stedet for at holde det, men det går bedre end jeg havde forventet. Det var meget sjovt at allerede da vi lå og ventede til at starte med sagde Julie til mig at jeg skulle kigge under mig, og så var der en masse fisk der svømmede rundt der og koralrev. Vi lavede nogle små grundlæggende øvelser og var nede på 11-12 meter i dag. Dykkercertifikatet vi tager, giver tilladelse til 20 meter.

Ellers har vi skiftet til det hotel vi bookede, hvor vi har et rigtig stort værelse til kun os tre, så det er meget lækkert. Det er helt mærkeligt at vide vi skal være her hele fire nætter, men også rart nok. Vi spiste på en rigtig hyggelig restaurant og jeg har lige ordnet lidt ting på computeren, men skal i seng nu, for meget af dagen i morgen står på dykkercertifikat igen.

9/2

Vi mødtes til dykkerundervisning igen kl. 9 i dag, hvilket kun tog en time og så skulle vi først komme der igen halv to. Ret dumt at vi skulle derhen for den ene time i stedet for at tage det sammen med det andet, men jeg blev ikke engang irriteret over det mere, for jeg har bare vænnet mig til at det tit er så dumt her i Kina.

Derimellem nåede Charlotte og jeg en tur på stranden, mens Julie var så uheldig at få stjålet hendes pung, så hun brugte tiden på at få spærret kort og meldt det. Rigtig ærgerligt for hende, for nu står hun både uden dankort og uden nem ID. Samtidig havde Charlotte glemt hendes kode til hendes dankort og var kommet til at trykke forkert ind tre gange, så det var blevet spærret. Så det er kun mig der kan hæve penge lige nu og det gør jeg godt nok i stor stil. Mads har også fået stjålet hans lille taske med bl.a. bærbar og pas, så det er endnu mere surt for ham. Må jeg lige høre mere om når jeg skal mødes med ham og Morten d. 12.

I vandet i eftermiddags havde vi først lidt flere øvelser og så var vi rundt på vores første rigtige tur. Selvom der sikkert findes mange andre meget flottere koralrev rundt i verden, så var det vildt fedt at se hvordan det så ud og se livet dernede. Det var bestemt ikke sådan at der var vildt mange fisk, men vi så da alligevel nogle stykker. Vi svømmede også rimelig langt inde. Er spændt på om vi skal længere ud i morgen, hvor der er flere spændende ting.

På vej ind sad vi i bagenden af båden og kunne se udover vandet og solen der var ved at gå ned, mens båden gyngede lidt i bølgerne. Til siderne var Sanya med lidt slørede bjerge i baggrunden og en masse kinesiske fiskerskibe og turistyachts på vandet. Det fik mig vildt meget til at tænke på Jason Mraz’ sang ”I’m Yours”, så den satte jeg også lige på og den gode og glade stemning beskriver rimelig godt vores tur i øjeblikket. Det bliver nok ikke meget bedre mht. sådan noget her og tre dage er også lige fløjet af sted for os.

10/2

I morges startede vi med at tage på stranden, da vi først skulle til dykkerundervisning kl. 13. Bagefter fik jeg som så ofte før middagsmad på en lille lokal restaurant og fik tre forskellige retter til 17. Så til den sidste dykning i den her omgang. Første dyk (første iltflaske), var super fed og vi så bl.a. den største søstjerne jeg har set i mit liv på omkring 20 cm. i diameter, en dragefisk og en stor eksotisk gobbel/brandmand. Andet dyk var faktisk ikke rigtig noget værd, for sigtbarheden var kun 1-2 meter, så det gjaldt bare om at følge med instruktøren og undgå at svømme ind i kæmpeudgaver af søpindsvin.

Det har dog stadig været mega fedt at tage dykkercertifikat fordi vi har set en hel masse eksotiske søplanter, fisk mm. og nu er jeg altså ejer at et open water dykkercertifikat, så jeg må dykke ned til 20 m. Bagefter tog vi en gang massage og nu skal vi lige en lille tur i byen. Havde egentlig ikke regnet med at gøre det her på rundrejsen, men det bliver nu nok meget sjovt og vi har faktisk ikke noget på programmet i morgen. Nok den eneste dag det kommer til at ske, men det gør nu ikke noget.

11/2

Eftersom dykkercertifikat kun tog tre dage mens vi havde sat fire af til det var der plads til en rigtig badeferie dag i dag. Byturen i går var ikke så vild igen, men meget sjovt at konstatere at også her er de kinesiske diskoteker bygget op på samme måde. Dobbelt så høj musik som i Danmark, men ikke noget dansegulv hvor man kan bruge den høje musik til noget. I stedet er der en masse borde man kan stå og snakke ved. Ret mærkeligt for os at se her i Sanya, for det er jo alle de rige der er på ferie her, så de har sådan set alle større købekraft end vi har og priserne var også derefter.

Jeg sov godt længe, eftersom jeg tænkte jeg ikke ville kunne holde til alt middagssolen alligevel. Så tog jeg på stranden og mødtes med Julie og Charlotte 13:30 og var der til lidt i fem. Charlotte kunne dog heller ikke holde til alt middagssolen, så hun er blevet godt rød. Det har jeg heldigvis undgået, men er faktisk blevet overraskende brun på den tid vi har været her. Ellers er der ikke sket så meget andet end at vi har spist og pakket, så det har været en dejlig afslappende dag. Utroligt nok så går vores tre fly til tre forskellige steder indenfor tre kvarter, så vi kan tage ud til lufthavnen sammen.

Sol, strand og dykning

2011-02-09T06:23:00.000-08:00

7/2

Vi havde besluttet os for at gå af sted for at finde de steder der udbød dykkercertifikat, som jeg havde fundet på PADIs hjemmeside. Vi havde dog undervurderet afstanden, så vi endte med at bruge 2,5-3 timer på det, uden held med at finde noget der lignede et dykkercertifikatsted. På en tavle på vores hostel var der en seddel omkring dykning i en halv time, så jeg prøvede at ringe til ejeren af det hostel, eftersom han kunne snakke engelsk og måske kunne hjælpe os. Vi kunne ikke være meget mere heldige med ham, for han snakker flydende engelsk, er selv dykker og kunne hjælpe os med det. Hans dårlige nyhed var at vi først kunne starte i morgen tidlig, hvilket var vores plan.

Resten af dagen i dag er bare gået med at slappe af. Vi har været ved stranden, jeg har snakket lidt med en af de andre vi bor sammen med og vi fik lige en lille øl. Meget hyggeligt og stille og roligt. Jeg har her på Hainan fundet ud af at jeg er helt vild med papaya, så sådan en spiser jeg lige hver dag mens jeg kan. Der bliver solgt frugt på hvert gadehjørne, så det er super lækkert.

8/2

9/2

På egne ben

2011-02-06T22:43:00.001-08:00

Skoven var desværre ikke helt ligeså anderledes og ligeså meget jungle, som vi havde håbet. Vi så heller ikke helt ligeså mange dyr som vi havde håbet – vi så en del dådyr, et vildsvin og et næsehorn. Det var næsehornet der var mest sjovt at se, især fordi den trak en halv skov med sig da den gik videre. Der stod i kontrakten at man også kunne se aber, leoparder, bengalske tigere hvis man er heldig og lidt andre ting, men det gjorde vi desværre ikke. Det var dog meget sjovt at prøve alligevel.

Bagefter gik vi en lille tur i byen, men det blev lynhurtigt helt mørkt og vi skulle også hjem fordi vi skulle se noget dans. Det var faktisk lidt stompagtigt og meget fint at se. Så vidt jeg husker, var det deres regn eller høstdans. Så var der aftensmad og bagefter sad vi udenfor og spillede kort indtil vi gik i seng.

31/1

I dag stod vi igen tidligt op for at gå ud og se lidt af byen og lokalbefolkningen. Vi fik lidt at vide omkring deres huse og andet. Vi har snakket lidt om hvordan elefanterne har det, og de har det ikke vildt godt, men de har det alligevel en del bedre end mange af køerne og gederne, der er bundet fast til et træ og kun har en m. snor. Bagefter gik turen igen den fem timer lange tur tilbage til Kathmandu.

Der gik jeg mig en kort tur i de små gader, indtil det blev mørkt. Heldigvis har vi alle fået vores visum, som vi skulle hente kl. 19. Bagefter spiste vi og så har jeg været på internetcafe for at lægge billeder ind, lagt blog ind og finde flybillet til Haikou. Da jeg havde lagt 172 ud af 178 billeder ind på Facebook gik det galt og igen formåede den at slette alle billederne. Fantastisk! Havde ikke held med at finde en god flybillet, så må kigge igen i morgen.

1/2

Jeg havde stillet vækkeuret til 4:45 for at kunne nå i bad inden vi skulle af sted, men jeg sov over mig og så var det heldigt jeg stillede en ekstra alarm til 5:15, så vi nåede det. Turen gik nemlig den lange vej tilbage til bungyjump i dag. Det var heldigvis ikke slemt derhen, for jeg lå og halvsov hele vejen. I dag var det dog kun os og tre andre der skulle gøre det, men vejret var ligeså godt.

Det gik rimelig tjept med alle tingene, så lige pludselig stod vi klar ude på broen og Mads skulle springe som den første. Han klarede det ret køligt, og det var også forholdsvist koldt for os andre at stå på broen. Jeg kom til ca. midti og jeg var slet ikke nervøs eller noget. Min puls var ligeså normal som den plejer, hvilket undrer mig lidt. Selve det frie fald var ret vildt at prøve, men det var slet ikke sådan at jeg var bange eller fik et adrenalinkick eller noget, så jeg fik ikke rigtig det ud af det som jeg havde troet og jeg havde derfor en lidt skuffet følelse.

Vi havde dog også valgt at lave det der hedder Canyon Swing for kun 200 ekstra, som vi skulle bagefter. Der går man ud på normal vis og falder faktisk længere ned end ved bungyjumpet, hvorefter man svinger frem i kløften med ca. 150 km/t. Der blev jeg til gengæld lidt bange til sidst, fordi der er frit fald i omkring 7 sek. i stedet for kun 3 sek. Det var også fedt og hyggeligt at svinge i kløften, så jeg endte med at få den følelse jeg gerne ville og det har været en rigtig fed oplevelse. Det er noget andet at bungyjumpe fordi det er på hovedet, men vi var alle enige om at det faktisk var federe at lave Canyon Swinget.

I bussen kom jeg i tanke om, at hvis jeg ikke kunne få flybilletten til næste formiddag, hvilket jeg nok ikke ville kunne, så skulle jeg af sted i aften 23:30. Jeg kom derfor til at tænke på at jeg skulle sige farvel til folk og at jeg faktisk havde ret travlt, fordi vi først kom hjem lidt over seks. Jeg skyndte mig derfor at kigge på flybillet og spørge hos et lille rejsebureau osv. og tænkte at jeg i sidste udvej måtte tage ud i lufthavnen i Kathmandu og købe den hvis det var. Det viste sig dog at jeg ikke kunne få fat i nogen billet og at man i Kathmandu ikke bare kan købe i lufthavnen, fordi den er så lille. Den er næsten ligeså lille som i Tirstrup, hvilket siger noget om at Nepal ikke er særligt langt fremme. Vi har heller ikke noget mobilsignal og der er kun strøm omkring halvdelen af døgnet i Kathmandu her om vinteren, resten af tiden må de køre på generatorer.

I stedet har jeg måtte bestille en billet til i morgen aften 23:30, men det viste sig heller ikke at være helt nemt. Prisen på billetten skiftede hele tiden mens jeg sad og søgede, og så var den der og så var den der ikke og så var den der. Den startede på 2222, men den kunne jeg ikke få alligevel. Så var den der ikke og så fandt jeg en til 2420, men så da jeg skulle betale kunne jeg kun betale gennem Danske Bank eller Nordea. Jeg prøvede derfor andre steder, men kunne alle steder kun finde samme billet, hvor jeg skulle betale gennem Danske Bank eller Nordea, så jeg blev nødt til at få Julie til at betale for mig og jeg så overførte 2500 til hendes konto. Det endte med at tage over halvanden time, hvor jeg sad og var vildt træt og gerne bare ville i seng.

2/2

Jeg fik en god nattesøvn på omkring 11 timer efter at have haft fire dage med kun 5-6 timer. Så tog Johan, Michael, Mads, Morten og jeg ud for at se abetemplet i Kathmandu. Det er et lille tempel på en bakke, der er spækket med aber. Jeg gider ikke rigtig skrive om templet, udover at det er fedt der både er hinduisme og buddhisme der, for vi havde det bare sjovt med aberne og fjollede rundt. Jeg elsker aber og havde heldigvis stadig noget morgenmadsprodukt i min taske, som vi brugte til at fodre dem med. Jeg endte hurtigt med at have 20 aber rendende omkring mig der gerne ville have noget af det. Det var dog ikke rigtig til at komme til at snakke med dem, de slog bare til hånden, hvis man ikke havde mad i den.

På vejen derhen var vi for resten både Morten, Johan og jeg i en rickshaw, mens Mads og Michael på begge 100 kg. var i en anden, så det må have været ret hårdt for cykelchaufførerne! På vej tilbage var vi alle fem i en taxa lidt mindre end en Suzuki Swift, så der var også læs på, men det kan ikke lade sig gøre at køre stærkt nogen steder i Kathmandu fordi gaderne er vildt smalle og gamle, med både gågængere, cyklister og biler på en gang. Det går vildt langsomt og jeg ved ikke rigtig hvad de har tænkt sig at gøre, for der er ikke muligheder for udbyggelse, men det holder heller ikke i længden.

Bagefter var vi på Durbar Square, men der var jeg ikke rigtig så imponeret over det. Vi kiggede egentlig heller ikke så voldsomt meget på det, men tog i stedet en øl på en tagterrasse med udsigt over stedet. Vi var dog inde og se en levende gudinde på otte år, der har en vildt dum historie om hvordan hun bliver udvalgt og så er hun ikke en gudinde mere når hun har haft hendes første menstruation. Hun var dog bare lige ude så vi kunne se hende i 30 sek. sammen med 20 andre turister, så det virkede bare ret dumt og synd.

Så var det ellers hjem og få pakket de sidste ting, få bestilt hostel i Haikou på Hainan (Kinas svar på Hawaii) og sige farvel til de andre. Det var ret mærkeligt, for den første del af rejsen har bare føltes som en forlænget del af opholdet, så det er lidt som om det først er nu rundrejsen rigtig starter. Jeg skal nu heller ikke se mange af de andre, som jeg har været sammen med konstant i et halvt år, i en måned og derefter nok i lang tid. Jeg sagde også helt farvel til Benjamin der, for han skal tidligere hjem end os andre. Andreas skulle heldigvis med samme fly over Guangzhou, så vi fulgtes her til Guangzhou og så tager han videre til Hong Kong. Ham har jeg også set for sidste gang i meget lang tid, for han skal også tidligere hjem.

Ellers får jeg ikke meget søvn i nat, for der er igen to timer og et kvarters tidsforskel og jeg kommer først frem 8:40 kinesisk tid, med en vulkanpark jeg er nødt til at have på programmet for at kunne nå at se den. På trods af det havde jeg en fed oplevelse, som taget ud af en film, da jeg satte musik i ørerne startende med noget fedt guitarspil i en Saybia sang, gik ned af den store tomme gang i lufthavnen og tænkte over at jeg har Kina som legeplads den næste måned.

3/2

For at kunne nå det var jeg nødt til at komme ud og se vulkanparken i dag. Jeg prøvede på at følge de anvisninger der var i Lonely Planet, som receptionisten på mit hostel også sagde, men der skulle tage jeg en bus og skifte til en anden og jeg kunne ikke finde den anden. I stedet endte jeg i en taxa og så måtte jeg jo betale de 80 det kostede. Til gengæld kunne han også køre mig ud til det lokale sted der er anbefalet man ser, hvor jeg blev totalt omringet af en masse gamle mennesker da jeg steg ud af taxaen og jeg kunne ikke forstå hvad de sagde andet end 10. Jeg troede det var at de alle sammen ville have det for at gå med mig, men jeg behøvede jo kun en til at gå med mig og ham skulle jeg jo først betale bagefter. Jeg endte dog med at give en af dem 10 for at se hvad der så skete og så viste det sig at de tog 10 i entre, på samme sjove måde som da vi var på muren.

Der var både en gammel mand og en gammel dame der gik med mig. Jeg vil skyde på de var 60-70 år, måske en smule ældre og det var begrænset hvor meget jeg kunne snakke med dem. Det var dog meget sjovt at prøve, men jeg kunne dog forstå at de gerne ville have nogle penge og det ville de gerne i tre omgange. Jeg endte dog kun med at give dem 20-30 yuan for de 30-45 min. det tog.

Jeg så først lidt rimelig gamle huse der var bygget ud af lavasten. Det lignede egentlig mest noget fra jernalderen eller i hvert fald meget gammel tid. Bagefter gik vi ned i nogle grotter og tunneller, hvilket var meget fedt at se. Naturen omkring var også rigtig flot, så det var en fed, fredelig og meget autentisk oplevelse. Bagefter gik jeg ind mod den officielle turistpark, hvor jeg var så heldig at jeg fik et lift de to km. Det var også meget fedt at se, men på en anden måde. Man kunne også gå op på vulkanen, men den var overbegroet, så man kunne egentlig kun se det på formen af den. Vulkansten/jord skulle åbenbart være rigtig frugtbart.

Da jeg skulle hjem tog jeg bare en taxa igen fordi jeg rigtig gerne ville tilbage på hotellet og sove (havde kun fået 2-3 timers dårlig søvn på flyende). Jeg prøvede på at lægge billeder ind på Facebook, men måtte opgive fordi det var alt for langsomt, og gik i seng 17:30. Jeg vågnede igen 22:30 og tænkte jeg hellere måtte gå ud og se om jeg kunne opleve det kinesiske nytår der er startet i dag. De havde dog skudt lidt af rundt omkring hele dagen og da jeg ikke rigtig kunne se noget fyrværkeri eller noget nogen steder, tænkte jeg at jeg nok skulle være et andet sted i byen hvis jeg skulle se det og gik hjem i seng igen. Det eneste jeg har jeg tænkt over, udover fyrværkeriet rundt omkring, er at de sidder og spiller kort eller andet rigtig mange steder. Der var også en stor flok på 15-20 stykker der spillede om penge lige ved siden af mit hostel.

4/2

I dag blev jeg bekræftet i at det er super vigtigt at stå tidligt op. Jeg stod op kl. 7 og checkede ud 7:30, men kom alligevel først på den rigtige bus ud af byen 9:40. Jeg fik nemlig at vide i receptionen at jeg skulle tage en bus til vest stationen, så det gjorde jeg. Der fik jeg dog at vide at jeg skulle til syd stationen for at købe billet til den by jeg skulle videre til, så så måtte jeg i en taxa. Så var der en halv times ventetid der og så var klokken pludselig 9:40 inden jeg kom af sted og den bus tog 4 timer. Jeg er rigtig glad for mine kinesiskkundskaber, for ellers var der allerede nu en masse ting jeg ikke havde kunnet, f.eks. at finde til det rigtige sted her.

Det ironiske eller hvad man skal kalde det, er at jeg tænkte på at jeg skulle skrive det her før jeg dummede mig gevaldigt. Det er nemlig imponerende at jeg i går fik at vide at en is kostede fem, men som viste sig at være fem mao, altså 50 øre. I dag har jeg fået 20 dumplings, en nuddelret og en vand for 20 og jeg er blevet kørt ca. 45 min. i bjerge på en motorcykel for 40 kuai. Det var for at se et 300 m. langt vandfald der er der hvor jeg er i dag, men det var indhegnet og lukket. Alligevel ryger der selvfølgelig en masse penge på sådan en ferie her og jeg kan se at jeg allerede har brugt ca. 14000 kuai. Det er så også klart de dyreste ting jeg har gjort nu. Men de dummeste jeg har brugt er godt nok dem jeg brugte i dag.

Jeg gik lige en tur i byen her, hvor der var en stor flok på omkring 40 samlet ved to borde og der var nogen der sagde jeg skulle komme over (jeg er godt nok blevet en hvid abe igen efter jeg er kommet til Kina og jeg er måske den eneste hvide i den her by). Det gjorde jeg og også der sad de og spillede spil og spillede om penge. Jeg kendte ikke lige det ene spil de spillede, men så viste en kineser mig bare det andet. Der havde de tre terninger og seks billeder på en plade (øjnene var bare byttet ud med billeder af dyr). Ellers fungerer det bare som roulette med at man får det dobbelte igen hvis man rammer og tredobbelte hvis det bliver slået to gange. Jeg tænkte det kunne være meget hyggeligt, og gjorde lige lidt for sjov med 50 (tabte), 100 (vandt), og 2 x 50/ 1 x 100 (tabte), så jeg var nede med 50.

Jeg tænkte at jeg endelig kunne få prøvet min teori i roulette om, at man må tjene på det hvis man satser det tredobbelte hvis man taber, fordi man tjener det tabte ind plus mere. Jeg ved dog ikke hvorfor jeg gjorde det med så store penge, for jeg startede med 50 som jeg tabte, så blev det jo 150 (tabte) og pludselig uden at tænke videre over det, smed jeg 450 på bordet som jeg også tabte. Det var først der jeg tænkte over hvor meget jeg havde smidt og gik.

Det var først der jeg kom til at tænke på at hvis alle smider 10 og det bliver tre forskellige går det lige op. Men hvis f.eks. alle tre bliver en slags, bliver der smidt 60, men kun givet det firdobbelte tilbage til en. Jeg gik lidt videre, men der var ikke rigtig mere, så jeg vendte om og tænkte at jeg lige ville spille lidt med små penge der for hyggens skyld, så jeg fik vekslet en 100 til 10’ere. Jeg prøvede samme system, men tabte først 10, så 30 og så 90, så jeg har tabt 830 på ingenting. Jeg nåede ikke engang at have det hyggeligt eller sjovt med det. Det er nærmest umenneskeligt uheldigt at tabe syv gange i træk, men det er stadig hovedløst og vildt dumt at jeg ikke tænker ordenligt over spillet inden jeg begynder at spille det med så mange penge. Må håbe det får mig til at lade være med at spille spil igen, hvor det kun har med odds at gøre i stedet for godhed eller kendskab.

5/3

I dag har været en ret frustrerende dag. Jeg har hentet ind med min tidsplan igen ved at droppe et bjerg her på Hainan, så jeg skulle ned til junglen i dag i stedet. Den har jeg heldigvis sat to dage af til og grunden til at jeg siger heldigvis, er at jeg har brugt hele dagen i dag på at komme de ca. 150 km. dertil. I går brugte receptionisterne på mit hotel ellers tre kvarter på at finde ud af hvornår jeg skulle med en bus, hvor de endte med at sige der gik en 9:40.

Jeg kom på busstationen 9:15, men der sagde de at den først gik 10:50 i billetlugen og sagde at en anden dame ville hjælpe mig når det var, fordi man skulle købe billet på bussen. Kl. 10:30 vidste jeg stadig ikke at man først skulle købe billet på bussen, så der gik jeg hen og spurgte damen og hun sagde jeg bare skulle vente og så ville hun komme over når det var. Kl. 10:45 var hun dog pist væk og en anden billetdame jeg spurgte om hjælp blev ved med at snakke sindssygt stærkt så jeg ikke forstod det, på trods af at jeg sagde til hende hun snakkede for stærkt og at jeg må have lignet et stort spørgsmålstegn. Jeg endte i en bus sammen med en der også skulle til en by ca. 50 km. væk, og hun kunne heldigvis også snakke engelsk. Bussen skulle dog kun 30 km. i den rigtige retning, så der endte vi på hovedgaden i en lille by og de to næste busser der kom, var helt fulde.

Derfor blev vi nødt til at betale en privat til at køre os videre. I den næste by vi kom til hjalp hun mig på busstationen, men da der ikke var nogen billetter til den by jeg skulle til der, blev jeg nødt til at tage over en anden by end jeg havde regnet med. Hvordan det derfra lige pludselig lykkedes så godt at komme til den rigtige by er mig en gåde. Der var et kæmpe bang i bussen, så jeg troede dækket var sprunget, men det var det ikke og så kørte vi lidt videre indtil der var en frakørsel og på den frakørsel stod min by på otte km. væk. Der blev jeg så sat af og en dame på bussen hjalp mig med at få en motorcykeltaxi ind til byen og pludselig var jeg der.

Der kunne jeg dog pludselig virkeligt mærke at det er kinesisk nytår, for der var ikke plads på det hotel han kørte mig hen til. Heldigvis nåede jeg lige at fange ham igen og så kørte han mig videre til det næste… og det næste… og det næste. Vi var rundt ved de 5-6 hoteller der er i byen og så måtte han bare sige at der ikke var flere hoteller. Her i Kina er folk dog så venlige mht. at hjælpe at det nærmest var ligeså meget hans problem som mit og jeg kunne godt se det ikke så særligt godt ud, da han nærmest begyndte at rive hans hår af hovedet fordi han ikke vidste hvad han skulle gøre. Han ringede lidt rundt og da det så sortest ud blev han ringet op af det første hotel om at de havde et værelse ledigt, hvor jeg er nu. Det kostede 180, men der var jo ikke rigtig andre alternativer. Han fik også en god slat drikkepenge efter deres målestok, den dejlige mand.

Generelt er kineserne ufatteligt hjælpsomme og det ville ikke kunne lade sig gøre at rejse rundt på den her måde, hvis de ikke var det (eftersom nærmest ingen jo kan snakke engelsk). Det og selve Hainan var også mit eneste lyspunkt i lang tid i dag, for det gik ikke for godt. Til gengæld elsker jeg også Hainan! Stedet er fantastisk flot med kokospalmer, banantræer og mange andre flotte planter over det hele, rismarker rundt omkring, vildt flot vejr og ingen stress at spore blandt befolkningen. Det hele er simpelthen så idyllisk og hyggeligt her. Ved at jeg lige er kørt de ca. 200 km. mere sydpå i forhold til Haikou, er vejret gået fra at være småkoldt morgen og aften og nogenlunde tilpas middag, til at være tilpas morgen og aften og godt varmt midt på dagen (ca. 25 grader og høj sol), så det er også fantastisk.

Jeg har ikke set andre hvide siden jeg forlod Haikou, hvilket også gør at lokalbefolkningen kigger meget når jeg går eller kører forbi. Den sjoveste episode var dog her til aften, hvor der kom en hel åben vogn med kinesere kørende forbi mig og næsten samtlige vendte hovederne på samme tid da de kørte forbi mig. Det gør det dog også næsten umuligt at snakke med teenagetøsebørn, for de fniser bare sindssygt meget hele tiden.

6/2

Jeg aftalte i går med en Mr. Huang, som var nævnt i Lonely Planet, at han skulle hente mig ved mit hotel kl. 7:30. Derfra kørte vi direkte op til regnskoven, hvilket tog ca. en time. Jeg tog af sted i et par shorts, en skiundertrøje og en t-shirt, på trods af at han sagde til mig jeg skulle tage et par bukser på. Jeg tænkte at det ville blive meget varmt midt på dagen og nok også rimelig hurtigt i løbet af dagen, men det viste sig sædfølgelig at være ret dumt ikke at lytte til de lokale. Det var først senere jeg lagde mærke til at han også havde handsker på, med god grund. Det var pisse koldt at sidde i motorcykeltaxien, for der var ingenting for og der var nok omkring 15 grader. Jeg forstod ikke hvorfor hele tiden havde snakket omkring om jeg forstod et eller andet (forstå hedder dong), men dong betyder åbenbart også fryse, og ja det gjorde jeg! Burde have taget min jakke med, for den kunne bare have lagt i taxien når vi gik.

Det var dog en fantastisk tur op ad et bjerg med regnskov alligevel. Undervejs aftalte vi at han skulle blive ved mig og vise mig regnskoven og køre mig tilbage igen. Han kørte mig op til et resort, hvor der var en to km. lang sti rundt i regnskoven, som vi gik. Det var ikke helt som jeg havde regnet med, men jeg har nok også haft et billede af en Sydamerikansk regnskov i hovedet. Det var dog stadig rigtig flot og spændende at se. Der var dog desværre næsten ingen dyr, men det er heller ikke så mærkeligt når det var en gangbro vi gik på hele tiden. Jeg så et glimt af en abe, men den var væk mellem træerne i løbet af ingen tid og ellers så jeg et par fugle. Der stod i Lonely Planet at der er 400 arter sommerfugle, men eftersom det er vinter var der næsten heller ingen sommerfugle. Selve planterne var dog stadig fascinerende og flotte at se og jeg var som sædvanlig heldig med flot vejr, så det var stadig en rigtig god tur.

Jeg ville også gerne se et vandfald, da jeg jo næsten ikke så det andet i Qiongzhong, så vi kørte længere ind og stoppede ved et andet resort. Der gik vi ind og så et vandfald, hvilket dog ikke var så imponerende, men det var omgivelserne til gengæld. En lille flod er bestemt ikke dumt sammen med regnskov og en næsten blå eller blå himmel. Der gik vi også rundt i noget tid og spiste frokost. Jeg sagde til ham at han skulle vælge et godt sted og så tog han hen på resortets restaurant. Jeg tænkte at det nok ville være lidt dyrt, men det var der jo ikke noget at gøre ved når jeg bad ham vælge. Der var dog næsten kun fisk på menuen, og de så ikke særligt indbydende ud og kostede omkring 70 pr. ret. Jeg valgte noget svinekød, man dog nærmest ikke kan kalde kød, fordi det næsten kun var hud og fedt. Ikke den store succes.

Mit humør var dog ikke til at slå ud, hvilket også var meget godt, for jeg endte med at stå op i to timer i bus på vej til Sanya på bumpende vej. Med musik i ørene og smukke Hainan på begge sider føltes det dog ikke så slemt, men det er også vinter jo, så der er ”kun” 20-25 grader i stedet for de 40-50 der er her om sommeren. Så har jeg også prøvet det og jeg kommer forhåbentlig aldrig til at brokke mig over en bus i Danmark igen. Alt er gået fantastisk godt for mig i dag, hvilket nok er der meget af det gode humør kommer fra. Er dog ret træt efter jeg har stået i den bus i to timer, været tidligt oppe og gået rundt i bjergene hele dagen.

Sanya er badebyen her på Hainan, Kinas Hawaii, så umiddelbart minder den mig egentlig meget om Alanya i Tyrkiet. Jeg skal være her indtil d. 12., hvor jeg skal videre til Li River. Min plan var tidligst at komme i morgen, men jeg havde heller ikke troet det kunne gå så godt at jeg kunne komme hertil i dag, hvilket jo bare er en god ting. Julie og Charlotte kommer også her i dag og så kan vi forhåbentlig tage dykkercertifikat her. De blev i Kathmandu og Haikou lidt længere fordi Charlotte havde det dårligt. Meget rart at kunne tale med nogen igen efter bare at have været i mit eget hoved de sidste tre dage, men ellers har det ikke været så slemt.

Vi har heldigvis fået os alle tre ind på samme værelse. I Beijing kan man normalt få værelser helt ned til 20 for en nat når man sover på seks mands dorms, men her var det billigste i byen det vi er på til 152 pr. nat. Så kan man virkelig godt mærke det er kinesisk nytår. Der kørte igen to fulde busser forbi mig i dag før end jeg lige kunne presses ind i den tredje. Ellers kan vi ikke lade være med at snakke om hvor godt det er her. Man kan næsten rende rundt i shorts og t-shirt her om aftenen, der er mega hyggeligt, forholdsvist billigt og vi skal ud og dykke, slappe af og nyde vejret.

På toppen af verden

2011-01-31T08:08:00.001-08:00

26/1

Det er igen gået lidt op og ned med helbredet i dag. Det startede fint i morges, dårligt i bilen, dårligt da vi så endnu et monastery, godt efter frokost og okay nu. Det er dog et vildt koldt hotel vi er endt på, så jeg frygter ret meget at det bliver værre til i morgen igen. Der er ingen varme på værelserne, så der er is på gulvet på badeværelset og ingen vand i hanerne. Det bliver vildt koldt i nat, men der er nok ikke så meget at gøre ved det. Jeg tager sovepose og de to dyner der er, men jeg frygter at jeg ikke kan få varmen i første omgang. Lige nu sidder jeg i en meget hyggelig spisestue og spiller kort med nogle af de andre og her er der varmt, så det er vi meget taknemmelige for.

27/1

I dag er tingene gået helt amok på trods af at vi har brugt meget af dagen i en bil. Vi skulle køre kl. 6 i morges med retning mod Mount Everest. Jeg har heldigvis sovet godt nok på trods af det utroligt kolde hotel. Da vi næsten var ved Base Camp omkring 9 tiden stod de fleste ud af bilerne for at gå det sidste stykke, men jeg blev nødt til at blive i bilen for at være sikker på ikke at blive syg igen. Det var nemlig sindssygt koldt på det tidspunkt fordi solen ikke var stået helt op i bjergene. Men da den var stået op ca. en halv time senere, var det en helt anden følelse og ikke særligt koldt. Ligesom at jeg var forberedt på at det skulle blive umenneskeligt koldt på muren, men det så var fantastisk vejr, så skete det igen her.

Selve Base Camp og Mount Everest var ikke så imponerende som vi havde regnet med. Base Camp bestod af fem huse og det var det, mens vi jo kun så Mount Everest på forholdsvis lang afstand og så lignede den lidt de andre. Dog stadig meget fedt at have set det alligevel selvfølgelig. Vi endte som sædvanligt med at bruge 1½-2 timer på frokost, men vi bestemte os for at køre mod Kathmandu i dag i stedet for i morgen. Ellers skulle vi bare have sovet i et guesthouse til det monastery i nærheden af Base Camp.

Efter Base Camp har vi kørt over tre timer offroad, der i Tibet virkelig er in the middle of nowhere! De Toyota Landcruisers vi kører i, er nok nogle af de eneste biler der kan køre den rute vi har kørt, for det er jo bare gået op og ned, på alverdens sten hele tiden samt is nogle gange. Det har humpet en hel del og man har ikke kunne sidde stille, men det har nu været meget sjovt. Det har også været en kæmpe oplevelse, for alt er bare bart der og man er omringet af bjerge til alle sider hele tiden. Har svært ved at beskrive det med ord fordi det er så flot, men en helt blå himmel, en masse hvide sten, brun/rødlige bjerge, samt lidt frosne floder til tider er bare et fantastisk syn. Det har slet ikke været til at få fingeren af knappen på kameraet, og det er nærmest umuligt at tage et dårligt billeder der, på trods af at det er gennem en bilrude og bilen hopper hele tiden.

Jeg har heldigvis fået det rigtig godt igen efter at solen kom frem og kan ikke rigtig mærke at jeg er syg mere. Jeg kan til gengæld mærke at jeg er godt træt, for det føles som 2-3 dage fordi vi stod så tidligt op og der er så vildt mange indtryk. Det har klart været en af de flotteste dage i mit liv, hvis ikke den flotteste, men jeg tror det bliver svært at sige med alle de steder jeg skal hen på rundrejsen.

Portionerne til aftensmaden var nok de mindste jeg nogensinde har set. Johan og jeg blev enige om at dele tre retter og så tænkte jeg at jeg nok skulle blive mæt. Vores kyllingesandwich var tre klapsammener på 6x5 cm., risen med kylling i karry var en lille skål af hver med en diameter på 6-7 stykker og pizzaen var seriøst 10 cm. i diameter! Selv deres gravhund ville jo ikke være blevet mæt af sådan en pizza og så kostede den 25. Oveni det så tog det langt over en time før vi havde fået det hele. Jeg fik sagt at jeg synes størrelserne var alt for små og så sagde damen ati morgen kom kokken tilbage og så ville størrelserne værre større, så vi skulle bare komme tilbage i morgen. Ja den er god med dig moster!

Vi blev enige om lige at tage en øl om aftenen på et diskotek der er lige ved siden af vores hotel. Eftersom vi er en by der er bygget ned af en bjergside viste det sig at det var den eneste der er i området, og der var derfor okay god gang i den på trods af at det var torsdag. Menneskerne derinde var vildt små på trods af at vi lige har boet i Kina i et halvt år og selv her kunne vi ikke engang få lov til at sidde der i 10 min før der kom en og gav os en kasse bajer. Der var alt muligt dans på en lille scene der var på diskoteket og det viste sig at næsten halvdelen af de andre gæster var nogle der arbejdede der, eftersom de lavede underholdning. En af tingene var en mandlig dværg på omkring en meter der dansede og det så vildt sjovt ud. Det har været en helt vanvittig dag, men også 20 timer lang, så det føles på ingen måder som kun en dag.

28/1

Fordi vi valgte at køre videre i går, har vi fået en fridag i dag. Mange af os har derfor været ude og vandre lidt i bjergområdet her og Johan, Mads, Morten og jeg gik sammen. Vi gik lidt nedad og endte med at gå ud af rute på et stykke der hældte 50-60 grader. Der fik vi øje på hvad der på afstand lignede en meget lille landsby, men da vi kom derover viste det sig bare at være et enkelt hjem. Man kan nemlig ikke kalde det et hus, for det var en kæmpe sten der stak ud og så nogle vægge der var sat op. Der boede en lille familie med en pige på omkring seks, en på omkring fire og en baby sammen med en masse geder. Det var vildt fascinerende at prøve at se hvordan de boede, men vi kunne dog ikke snakke med dem. Mads sammenlignede det med Afrika og det kan man nok også sagtens, for jeg ved ikke hvordan de skulle tjene penge og de havde ikke noget elektricitet. Det var ret sjovt da en af gederne spiste noget den ikke måtte og den lille pige på omkring fire gik hen og tog den i pelsen og slæbte den hen til de andre. Der er dog nok desværre ikke så meget fremtid for pigerne, men man kan jo heldigvis aldrig vide.

Eftermiddagen gik med at slappe af, hvilket jeg fortrød ret meget da jeg senere snakkede med nogen af pigerne og hørte at de havde været ude at gå et sted hvor der bl.a. var vilde aber. Men sådan bliver man jo klogere, at man kan lære lidt af andres erfaring. Om aftenen spiste vi alle sammen og Johan og jeg så endnu en film inden vi gik i seng.

29/1

I dag havde jeg sat vækkeuret til 7:15 for at håbe på at kunne stå op og se solopgang og måske aber inden vi skulle af sted 9:30, men solen nåede ikke at stå op der, så det var bare spild af søvn. Så er vi taget til Nepal, hvor grænseposten og visumet er ret dumt. Ved den ca. 30 m. lange bro ved grænsen måtte vores tibetanske guide ikke gå over og møde vores nepalesiske guide og han vidst ikke hvem det var, så han sagde et navn til Morten og så skulle Morten gå over og spørge en gut om hvad han hed. Hvis ikke det var ham, måtte han ikke gå tilbage igen, men det var det heldigvis.

Da vi så skulle have lavet visumet havde Andreas fået sine pasfotos væk, men så skulle han bare betale 30 ekstra i stedet og så var det fint. Vildt mærkeligt. Derfra gik det ned på en meget snæver snoet grussti på bjerget, hvor der nogle steder kun var plads til en bil, så på et tidspunkt var der fire biler og busser der måtte køre baglæns nedad for at vi kunne komme forbi. Så kom vi til bungyjumpresortet, hvor vi fik at vide at den nepalesiske guide ikke har reserveret til os der vidste at vi ville hjemmefra, og der var allerede 45 på i dag, så vi kunne ikke komme til at hoppe i dag. Det er pisse irriterende, for nu skal vi bruge tirsdag på det i stedet og det tager fire timer hver vej fra Kathmandu. Vores guide virker i det hele taget som en kegle og jeg har ikke meget til overs for ham i øjeblikket. Naturen ved bungy jump stedet er til gengæld rigtig flot, så den kan vi nyde på tirsdag.

Derfra kørte vi mod Kathmandu, men stoppede på vejen for at få frokost. Det tog som sædvanligt vanvittigt lang tid, så der var vi nok i over to timer. Vi har set en masse fantastisk natur her i Nepal og her er rigtig flot, men jeg er overrasket over hvor langt tilbage de er. Der er rigtig mange der ikke har elektricitet og man ser hele tiden folk hugge brænde eller andre basale ting. Der er dog også sindssygt forurenet her fordi deres køretøjer er så gamle og uden filtre og skal køre rundt i bjergene hele tiden. Da vi nåede til Kathmandu så jeg at det nok er den klammeste by jeg har været i, i mit liv. Der er helt tæt af smog, vildt støvet fordi det næsten aldrig regner her og der lå skrald over det hele. Det er dog meget hyggeligt inde midt i byen hvor vi bor på hotel.

Ellers er det meget fedt midt i Kathmandu, hvor vi bor. Der er god og billig mad på vores hotel – 15 for en burger og tre for en sodavand. Folk kan snakke engelsk her, hvilket er ret mærkeligt for os, men vildt dejligt. Gaderne er små og snævre, men meget hyggelige. Der er dog en del problemer med strømmen i Kathmandu og der kan godt være strømsvigt i op til 16 timer. Man skal derfor vælge et hotel med generator, hvilket jeg tror vi har, for der var strømsvigt i aften, men vi har strøm.

30/1

Vi stod op halv seks i dag fordi vi skulle pakke, have morgenmad og udfylde visuminformationer, inden vi skulle af sted halv syv. Vi endte dog med først at køre ved syv tiden. Der kan man godt blive ret bange, når han tonser af sted i den forkerte side inde midt i byen, indtil man kommer i tanke om at de kører i venstre side her i Nepal.På vejen så jeg bl.a. to drenge stå og leje, hvor den 10 årige havde lavet en lejetøjsbil ud af træ, en plasticflaske og en snor. Jeg har hele tiden vidst hvor privilegeret vi er at kunne rejse rundt på den måde, men der kommer man til at tænke på hvor heldig man har været som barn, hvor man ikke har tænkt på det. Ellers havde jeg troet jeg ville komme ud og se sådan et primitivt samfund her, men jeg troede bare først det ville være når jeg kom til Afrika engang.

Vi bor også i en lille by, hvor folk bor meget primitivt. Der er geder, kører, kyllinger og ænder over det hele, også på vejen hele tiden. Husene er en sjov blanding af lidt almindelige huse med pangfarver og lerhuse, men man kan godt se det er et turistet område, på hvor mange små kiosker der er. Vi bor i et turistresort, som er udmærket, men ikke særligt stort.

Efter vi havde fået en velfortjent middagslur skulle vi af sted på elefantsafari. Der kørte vi i et stykke tid, før vi kom ud på en lille fodboldbane hvor der var lined elefanter op. Jeg tror der var 10 eller flere, alle sammen klar til at gå af sted med ”chauffør”. De havde en lille firkantet ting på ryggen, som man gik op og satte sig i via et tårn, fire på hver elefant. Så sidder man der med benene ud over og kan kigge i den retning. Vi er ni, så jeg var desværre nødt til at sidde med tre nepalesere på turen, men vi fulgtes sammen alle tre elefanter. To af nepaleserne var et par og manden var pisse irriterende, for han sad og fyldte langt over halvdelen og lænede sig op ad mig.

31/1

I Kathmandu har jeg bare været på en kort tur rundt i de snævre gader, fået aftensmad og siddet ved internet for at ordne blog, billeder og flybillet. Igen er mine facebookbilleder formået at blive væk derinde, den her gang med 172 inde ud af 178. Fantastisk! Nu skal jeg til at i seng.

Turen går til Tibet

2011-01-25T05:21:00.000-08:00

Fremover skriver jeg lidt en slags dagbog for at kunne holde styr på hvad jeg oplever og så smider jeg den bare herind på bloggen når vi er steder hvor der er internet.

18/1

I dag er rundrejsen startet. Fremover bliver bloggen nok nærmere bare som en dagbog andre får lov at læse, så bliver det nemmere for mig at skrive og nok også sjovere at læse. Jeg tror ikke særligt mange af os kunne forstå at vi egentlig er færdige med at bo i Tianjin og skal ud og rejse de næste syv uger, før vi steg på toget. Julie, Laura og jeg var enige om at det føltes som enhver anden tur til Beijing da vi steg ud af døren derhjemme, som jo egentlig ikke er vores hjem mere.

Jeg håber på at kunne skrive hver dag og så bare sætte dato på, men det er ikke sikkert. Samler dog lige hurtigt op for weekenden – lørdag aften havde vi en sidste fest, hvor vi bare var hjemme i lejligheden. Det var som sædvanligt rigtig hyggeligt. Søndag var også som sædvanligt en tømmermændsdag og der fik jeg godt nok ikke lavet dagens gode gerning, men det var rigtig rart bare at få slappet af op til rundrejsen. I går pakkede vi så alle vores ting ned i en kuffert og en backpackertaske – vores hjem de næste 7 uger. Min er alt for tung i øjeblikket med ca. 18 kg., men jeg har også mad med til togturen til Tibet og jeg kommer til at kunne smide tøj mm. ud undervejs.

Omkring togturen til Tibet, så tager den 48 timer og er verdens højeste jernbane. Vi har købt hardsleeper, hvilket er et rum på ca. 2x2 m. med 2,5 m. til loftet, så der er voldsomt trængt. Man kan stort set ikke sidde op i sengen og Mads kan nærmest ikke ligge ned på ryggen i den fordi han er så bredskuldret. Bagagen er der en lille hylde til for oven, hvilket vil sige for enden af min seng, og under de nederste sæder. Der er kun lys i loftet, hvilket vi ikke selv kan styre. I vores vogn blev det slukket kl. 21 i dag. Har heldigvis fået købt mig en pandelampe, men er stadig ret irriterende. Strømstik er der kun på gangen, som kun er ca. en halv m. bred. Madvognen er i vogn syv og vi er i vogn et, så der er ret langt til, men heldigvis kan vi sidde ned ved et bord der. Det koster 20-25 for en ret mad, hvilket formentlig gør der ikke kommer helt så mange kinesere derned fordi det er for dyrt, så vi kan komme til at sidde der. Toget er lidt dårligere end jeg havde regnet med, men jeg tror nu nok det skal blive en meget god tur alligevel. Er kommet i rum med Mads, Johan og tre kinesere, så det er også meget fint.

Julie og jeg havde dog nær ikke nået frem til tiden til den, på trods af at vi synes vi tog af sted i god tid. Vi tog af sted fra Yashow 17:45 og vi skulle checke ind senest 19:30. Den 23 km. Lange taxatur tog os over fem kvarter, på trods af at vi havde bedt taxachaufføren om at tage den hurtige vej (ringvejen). Så selvom vi kørte på ringvejen kørte vi altså kun 20 i timen i gennemsnit, hvilket siger noget om de trafikale problemer Beijing står overfor. De 100.000 nye biler vi har hørt der kommer på gaden der hver måned hjælper ikke ligefrem på det.

Julie havde hørt fra Tines venner at de havde svømmet med hajer i Beijing og det ville vi også gerne prøve. Laura ville gerne følges med os til banegården, og da hun ikke kunne nå hendes tog endte hun med også at tage derind. Vi startede med bare at gå almindeligt rundt og kigge i akvariumet eller hvad det hedder, hvor man kan kigge på havdyr i små glasrum og gå i en gang af glas inde i et stort akvarium. Der kunne man stå lige ved siden af alle mulige slags fisk, rokker, flere forskellige slags hajer (op til 1,5 m.), skildpadder mm. Vi spurgte om man kunne komme ind og svømme med fiskene og det kunne man godt for 350 yuan i en halv time.

Det var jo derfor vi var kommet, så i en våddragt, lidt information omkring det og så ind til bassinet. Der trådte vi ud på en sten der var lavet rundt om en stolpe og så var vi allerede ved fiskene. På med svømmefødder, blybælte, iltbeholder og dykkerbriller og så ned til fiskene. Vi skulle følge med en instruktør rundt og gøre som han gjorde. Han tog fat i sten fra bunden og lod dem falde ned, så der kom en masse fisk hen, der troede det var mad. Det ser helt fantastisk ud at have dem svømmende foran sig på den måde. Så tog han fat i en ca. 30x40 cm. stor skildpadde og lod os røre ved den. Derefter var vi rundt og røre lidt på halerne af forskellige fisk, bl.a. den største af hajerne. Det var en helt fantastisk oplevelse, på trods af at jeg glemte at trække vejret engang imellem. Vi er vildt glade for at vi gjorde det og nu glæder Julie og jeg os bare endnu mere til at dykke på Hainan, på trods af at man nok ikke kan komme tæt på fiskene på samme måde der.

19/1

Der er ikke voldsomt meget at skrive om i dag. Vi har siddet på toget hele dagen, men tiden er heldigvis gået meget stærkt. Jeg sov til kl. 10 og så to afsnit af Heroes, har spillet og spist lidt. Vi har desværre ikke kunnet se så meget ud af vinduet pga. hvor vi ligger i stuen. Vi har siddet meget nede i spisevognen og spillet, hvilket er rart fordi man kan sidde ned, men der går ofte en time før maden kommer og de prøver hele tiden på at smide os på trods af at der er masser af plads. Sidder lige og snakker lidt med nogle kinesere på toget og det er meget sjovt at kunne. Tager lige en film hvor jeg går gennem toget i morgen, for det ligner på ingen måde noget jeg har prøvet før.

20/1

Igen har dagen i dag ikke budt på det voldsomt store. Toget ankom kl. 16 i stedet for kl. 20, så det var meget fedt, men vi synes ikke togturen har føltes slem. I dag har de fleste af os dog været lidt svimmel eller haft ondt i hovedet. Morten kastede også op i morges, men vi er positivt overraskede over at vi ikke er hårdere ramt af højdesygen. Det har været fantastisk flot at kigge ud på naturen her den sidste del af turen, og vi er meget positivt overraskede over Lhasa og vores hotel. Der er på ingen måde koldt i dag, faktisk er det varmere her i Lhasa end i Tianjin, og vi blev meget underligt modtaget med gratis the og checken af blodtryk (kun for os). Det ser bedre ud her end vi regnede med og det tyder på en rigtig godt tur.

21/1

Johan og jeg sov virkeligt dårligt i dag fordi vi slukkede airconditionen da vi gik i seng, så det var vildt koldt. Tror også højdesygen har lidt med det at gøre. Den har de fleste af os også mærket til i dag, mest i form af hovedpine. Ellers startede dagen med en overraskende god morgenmad. VI har dog også meget lave forventninger til morgenmad efter vi har boet i Kina i så lang tid. Vejret her i Lhasa er også helt fantastisk – omkring 5 grader og høj sol, samtidig med at tingene er rigtig spændende, så det tegner rigtig godt.

Vi startede med at se Potala Palace i dag, som er stedet hvor Dalai Lamaerne har boet gennem flere århundrede. I Lonely Planet står den som det flotteste tempel i Kina og det var også fantastisk. Oveni at det var rigtig flot, så er det bygget på en høj så man kan se udover byen og se alle de bjerge det er omringet af. Det var lidt hårdt for os at komme derop pga. højdesygen, men det var det hele værd. Vi måtte desværre ikke tage billeder inde i templet, men der var bl.a. en masse grave for de tidligere Dalai Lamaer og i den største er der over 3700 kg. guld plus en masse diamanter og andre sten til udsmykning.

Bagefter så vi Jokhang Temple, som er et meget religiøst sted. Det var meget sjovt at se hvor troende at de var der og også sjovt at vi mødte dem vi havde været i stue med på togturen. Ude foran templet var der vildt mange der bedte og selve templet var fuldstændig proppet. Vi har lært en masse om hvordan deres religion er her i går og den lyder faktisk meget fin. Deres templer er vildt flot udsmykket og jeg kan bedre lide dem end de kinesiske, men de fleste af statuerne ligner hinanden.

Vi var også på en rigtig god restaurant med tibetansk mad og det smager meget godt. Jeg fik en rigtig god yakoksebøf med brun sovs til 35 kuai, som nok er noget af det bedste jeg har fået til prisen nogensinde. Ellers fik jeg kigget lidt på min kameraguide, som jeg burde have gjort for lang tid siden, så nu er det bare med at lege med en masse funktioner når jeg tager billeder. Inden vi gik i seng så Johan og jeg lige en film igen, så det er rigtig fedt at have en masse på computeren til rundturen.

22/1

I dag er vi startet med at tage ud og se Drepung Monastery, hvilket også var ret stort. Vi er stadig ret imponerede over udsigten, men allerede nu begynder templerne at minde lidt meget om hinanden. Der var nogen der så solen stå op i dag, hvilket de fleste af os har tænkt os at gøre i morgen eller overmorgen. Det er meget federe med tiden her i Tibet, for solen står op omkring 8:30 og går ned omkring kl. 20. Man kunne godt mærke det var ret hårdt, men vi var også oppe i omkring 4000 meters højde.

Ellers spiste vi frokost sammen og jeg er synes stadig rigtig godt om den tibetanske mad. Bagefter så vi noget munkedebat, hvilket var lidt mærkeligt, men hurtigt blev kedeligt. Nogen står op, mens andre sidder ned og det er midt i en gård. Så klapper de i hænderne når de spørger og andre ting. Ellers blev vi sat fri og jeg har bare slappet af, leget lidt med kamera og internet og spillet computer.

23/1

Turen gik til endnu et monastery, Ganden Monastery, som ligger ca. 4500 m. over vandoverfladen. På vejen derop fik vi set solopgangen i bussen, men jeg var ikke så imponeret som jeg troede jeg ville blive. Det var heller ikke selve Ganden Monastery der var det fede deroppe, for den lignede helt vildt meget dem vi har set allerede. Til gengæld var vi næsten på toppen af et af bjergene og der gik vi koraruten, der er en bederute. Den var rundt om toppen og der var en fantastisk udsigt deroppefra. Jeg har taget vildt mange billeder for man kan bare blive ved og ved og ved. Vi er stadig rigtig heldige med vejret, så bortset fra den smule vind der var på toppen, har det igen været forholdsvist varmt.

Bjergene rundt om Lhasa er der næsten ingen is på og det skulle der vist kun være i en kort periode omkring februar. Bjergene er næsten ikke andet end sten, men det gør at man virkelig kan se formen. Det er også imponerende at se det plateau der er mellem bjergene, for det er fuldstændig plant mellem bjergene og så er der nogle åer. På bjergene ser man dog tit yakokser. På vejen dertil og fra har vi også set får og køer, men det har været fordi de har gået på vejen, så vi har haft svært ved at komme forbi.

24/1

Så skete det der måtte ske på et tidspunkt – vi fik utrolig dårlig mad i dag. Middagsmaden var meget fin, men aftensmaden tog omkring to timer fordi de var så langsomme og det smagte heller ikke særligt godt. Det er nok en af de mange grunde der kan være til at jeg er blevet syg. Johan og jeg fik ikke sovet så meget i nat fordi vi kom til at ligge og snakke for meget. Vi har ikke kørt særligt meget i dag, men vi er stoppet ca. hvert 20. min fordi vi skulle ud og se naturen. Så der er vi hele tiden gået fra en meget varm bil, ud i kulden og ind igen. Vi var også lidt over 5000 m. oppe i dag, så det har også påvirket mig og jeg har hovedpine pga. det. Til sidst var vi inde og se endnu et tempel, og der må man ikke have hue på, så der har jeg fået både kulde, blæst og sol på mit stadig næsten skaldede hoved.

Inden aftensmaden havde jeg lagt i sengen og rystet i over en halv time, på trods af at jeg havde vildt meget tøj på. Efter aftensmaden var jeg nødt til at lægge mig under dynen, igen med alt tøj på, fordi jeg frøs rigtig meget. Det tog omkring to timer før jeg ikke frøs mine tær mere.

Vi er ikke så imponerede over templerne mere efter vi har set de første fire, for de ligner hinanden forholdsvist meget og vi har allerede set de flotteste. Til gengæld var det noget af det flotteste natur jeg har set mit liv, vi så i dag. Har fået taget en masse fantastiske billeder og kan igen kun sige Kina har ufatteligt meget at byde på. De kommer forhåbentlig snart på Facebook.

25/1

I dag har jeg igen været ramt af sygdom og det er gået lidt op og ned. Jeg havde det ret dårligt da vi stod op, fint nok i bilen, dårligt efter frokost, fordi det tog så lang tid så jeg begyndte at fryse, og fint nok igen her ved 8 tiden. Jeg var dog også nødt til at springe det tempel vi skulle se i dag over og har fået Johan til at tage aftensmad med på værelset. De andre er rigtig flinke til at hjælpe og tage hensyn. Håber det går væk til i morgen. Har bare slappet af og sovet hele tiden fra. kl. 3.

Lidt generelt om turen, så siger det lidt om hotellerne her, at jeg blev helt overrasket over at der var varmt vand i vandhanen på det hotel vi er på nu. Bortset fra det er hotellerne bedre end det jeg havde forventet til rundrejsen her, bortset fra det i går. Vores guide er en 25-30 årig mand og han er meget cool. Primært i Lhasa, men også lidt andre steder er der meget militær. Hvis man tager billeder af dem bliver ens kamera taget, så jeg har kun lige taget et billede af en der står på et tag med ryggen til, men det er også meget sigende. Ellers er det mange steder i Tibet som at være i en anden tidsalder, fordi de er så meget bagud mange steder og der f.eks. render dyr løst og på vejende rimelig ofte. Man ser også tit folk blive trukket med hest eller æsel.

Tid til at sige farvel

2011-01-14T02:36:00.000-08:00

Sidste tid på Cathay Future

Så har jeg i dag haft den sidste dag sammen med mine små dejlige børn. Lidt mærkeligt at jeg ikke kommer til at se dem igen, men alting har jo en ende. Det har heldigvis været en god dag, men jeg tror ikke rigtig jeg forstår det lige nu. Det har lidt virket som enhver anden dag, for de er for små til at forstå at jeg ikke kommer tilbage selvom både jeg og lærerne har fortalt dem det. De har bare været ligeså glade og legesyge som de plejer. Det har til gengæld taget lidt hårdt på nogen af de andre, hvilket jeg godt kan forstå når deres børn har forstået det og er begyndt at græde.

Egentlig er jeg jo glad for at jeg ikke skal arbejde der mere, fordi det er ret kedeligt, men jeg kan jo rigtig godt lide børnene. Bliver mærkeligt ikke at være sammen med sammen med sådan nogle små søde børn hele tiden mere. Men på den anden side er der bare heller ikke nok udfordring i det til at jeg ville kunne beskæftige mig med det resten af livet. Må jo bare se frem til at jeg selv får nogen en dag.

Andet

Ellers går tiden bare med at få gjort de sidste ting klar til inden vi skal afsted og lidt tidsfordriv. Går bare og gælder mig til at vi skal ud og rejse og tænker på de sidste ting. Er også begyndt at tænke på hvad jeg skal lave når jeg kommer hjem og jeg ved det ikke rigtig. Har jo ingen form for sikkerhed for at jeg kan kommer til USA, men jeg prøver lige at skrive til dem og høre om der er en realistisk chance for at jeg kan komme afsted. Så jeg har prøvet at skrive til Kenneth omkring at blive ansat på McD igen, så må vi se hvad svar jeg får. Kunne være fedt at komme afsted igen et eller andet sted hen, men jeg er bare nødt til at få noget lønnet arbejde for at kunne blive ved med at have råd til det og det gør det en del sværere. Vi må se hvor jeg ender:)

Backpacker tasker og cheeseburgere

2011-01-10T03:43:00.000-08:00

Tasker

Der er igen gået noget tid siden sidst jeg fik skrevet og det er lidt dumt, for jeg glemmer hvad jeg har lavet så. Jeg kan huske vi fik fri mandag i sidst uge og at jeg fik lavet en masse konstruktivt der, men bare ikke hvad. Jeg har også fået trænet en del som sædvanligt, men ellers så tror jeg det helt store emne i huset har været backpackertasker. Jeg tror det var mig der kom til at sætte skub i bølgen, for onsdag tænkte jeg det kunne være smart lige at se hvor meget det jeg skulle have med rundt fyldte, og prøvede derfor at pakke det.

Mens jeg pakkede fandt jeg ud af at de vacuumplasticposer min mor har købt er en fantastisk opfindelse! Jeg fik to par bukser, otte t-shirts, en trøje, 10 par underbukser, 10 par strømper og et lille håndklæde til at fylde ca. 5x35x60. Kommer jeg til at blive rigtig glad for på rundrejsen. Men problemet da jeg havde pakket var bare at min taske vejede omkring 20 kg. og var altså alt for tung. Desuden var den alt for ubehagelig at have på med så meget vægt på (den er købt på silkemarkedet til 130 yuan). Jeg havde kun fået tjekket om den kunne holde til noget, ikke om den var behagelig at have på. Det kan man dog heller ikke særligt nemt når der ikke er vægt i.

De andre mente jo jeg måtte have pakket alt for meget når min taske vejede så meget, men da jeg pakkede det ud igen for dem kunne de godt se at jeg kun havde pakket lidt for meget tøj. Der er derfor nogen af os det gik op for at vi virkelig ikke skal have meget tøj med, og at noget af det vi skal have med skal kunne smides ud undervejs. Det gik også op for os at mange af vores tasker nok ikke var gode nok, eftersom de ikke sad så godt og Tine og Lauras også var gået lidt i stykker.

Vi var derfor ude for at kigge på tasker, men de var alle næsten ligeså dyre som derhjemme og det var jeg ikke glad for at give, når det er købt her i Kina i stedet for derhjemme. Da Morten og jeg så var i supermarkedet torsdag vælger vi lige at gå ind og kigge i en lille udendørsbutik der hedder Can Torp (jeg ved ikke om det er et internationalt mærke). Der var der nogle 70 l. tasker der var sat ned fra 885 til 585, som vi indtil videre er fire der har købt. Samtidig fandt Mads også et par vandresko i str. 47 til 320, så vi er rigtig glade for den butik. Den nye taske har en dejlig masse ekstrarum og går forhåbentlig ikke ligeså nemt i stykker som den anden, så nu behøver vi ikke bekymre os om det på rundrejsen.

Mange besøgende

Der har fortsat været mange besøgende her, på trods af at juleferien er ovre. Det har dog også været venner og kærester i stedet for familie. Julie har haft hendes veninde på besøg, Johan har haft hans kæreste og så har Tines syv venner her gjort at det har føltes som mange. Vi var i byen med nogle af dem igen i lørdags, så dem har vi set en del til. Fredag var vi ude at fejre Michaels fødselsdag (der dog først er tirsdag næste uge) ved at tage ud og spise, bowle og så tilbage i lejligheden. Begge dele var rigtig hyggeligt.

100 cheeseburgere

Vi har længe på holdet gået og snakket om at det kunne være sjovt at gå ned på McD og købe 100 cheeseburgere, for at se deres ansigt når man gjorde det. Og søndag blev det endelig gjort. Vi var 10 der alle spyttede i puljen og så tog alle vi drenge ned for at købe dem. Vi havde kørt det op til det helt store og, havde taget en masse kameraer med for at kunne filme det og lave en sjov video om det. Så vi tog lidt sjov film på vej derned og også da vi kom ind ad døren på McD.

Men så stoppede meget af det sjove desværre der. Da Morten gik over, smed de 600 yuan (500 kr.) og sagde han gerne ville have 100 cheeseburgere mens jeg filmede, sagde medarbejderen at vi ikke måtte filme. Der var desværre heller ikke nogen særlig voldsom reaktion på det, bare et lille smil. Vi havde også troet vi ville komme til at se nogle kinesere fare forvirrede rundt, men nej. De har kun en toaster, hvor man putter brød igennem og så kommer de ud ad den anden ende 10 sek. senere. Det og så at de arbejder utroligt langsomt, gjorde at det tog 25 min. for dem at lave. Den første pose vi så tager og skal til at gå med, går desværre i stykker og cheeseburgerne ryger på gulvet, men vi får samlet dem op.

Det var til gengæld ret sjovt da vi kom hjem med dem. Vi kom med en stor papkasse fyldt med cheeseburgere mens pigerne bare sad og gloede med store øjne. Der har bl.a. været fire kg. kød i dem. Først lavede vi lige en pyramide med dem og så gik vi ellers i krig. Jeg tror dog kun vi spiste 45 på en gang der, så det var en del mindre end hvad alle havde regnet med, men de mætter også ret godt pga. alt det fedt der er i. Til gengæld spiste vi også nogen i går aftes og nogle i dag, så det kan være vi når at spise dem. Om ikke andet er det i hvert fald en god historie.

Hvad skal jeg lave?

Det spørgsmål har jeg skulle stille mig selv, for nærmest første gang i over tre år. Jeg har i lang tid stresset for at nå hvad jeg skulle mht. til at få lagt film ind, lavet tøj, træne, lære kinesisk, planlægge rundrejse osv., men pludselig kan jeg ikke meget mere. Jeg har fået lavet det tøj jeg skal, jeg kan kun træne begrænset for ikke at få skader, jeg blev færdig med kinesisk bog nr. to i dag og jeg kan ikke lægge flere film ind for jeg har sendt den anden bærbar med mine forældre hjem. Jeg har også sendt den psykologibog jeg ellers ikke har fået åbnet, fordi jeg ikke syntes jeg havde tid, med dem hjem. Resten af underholdningstingene gemmer jeg til rundrejsen.

Så det ender med at jeg sidder og ser en masse af serien Heroes i stedet for. Men det er nok også godt nok at få slappet lidt af inden rundrejsen, hvor der kommer til at være knald på i syv uger. Ellers går det stadig godt og det håber jeg selvfølgelig også det gør derhjemme. Hyg jer:)

Besøg hjemmefra

2011-01-02T22:18:00.000-08:00

Familiebesøg

Så har min familie også været et besøg i Kina. De sidste tog hjem i går, men jeg tog dog tilbage til Tianjin d. 30. Jeg tog ind og mødtes med dem i Beijing d. 20., hvor jeg bestemt ikke havde det godt. Lørdag d. 18. havde vi jo som sædvanligt være en tur i byen, og søndag synes Mads og jeg godt vi lige kunne forkæle os lidt med all you can eat restauranten så. Det skulle jeg dog aldrig have gjort, for jeg fik dårligere mave end jeg nogensinde har haft før plus lidt svimmelhed. Oveni det skulle jeg også op kl. seks fordi Julie og jeg skulle hen på skolen og sige godmorgen til børnene.

Endnu et af skolens sjove påfund var nemlig, at der hver morgen i den uge skulle komme to af os og hoppe i kostumer og sige godmorgen til børnene. Så oveni at jeg havde det dårligt skulle jeg også lige stå med et kæmpe anders and hoved på, hvor man knap nok kunne kigge ud, og sige godmorgen til børnene. Børnene forstod som sædvanligt ikke så meget af hvad der foregik og det værste var at vi skulle være i disneykostumer, når de havde julekostumer. Men de skulle åbenbart gemmes til fredag.

Mandag nat vågnede jeg totalt disorienteret og kunne mærke jeg havde det dårligt. Jeg kunne dog ikke finde lyset og på de fem meter der var til toilettet nåede jeg derfor at brække mig tre gange. Vi blev derfor nødt til at skifte værelse. Tirsdag skulle vi ud til muren og jeg havde det overraskende nok en del bedre, så jeg besluttede mig for at tage med, fordi jeg så gerne ville se den igen et andet sted. Vi havde spist peking and sammen med Mortens familie mandag aften og vi havde også lejet en bus sammen med dem ud til muren. Det var fantastisk vejr mens vi var derude, men der var desværre en masse smog, på trods af at vi var de mange kilometer væk fra Beijing. Inden vi tog tilbage på hotellet, så vi også OL byen.

Tirsdag nat var jeg igen oppe og brække mig, heldigvis i toilettet den her gang. Jeg blev derfor nødt til at bruge onsdag på at komme til lægen, hvilket kostede 1200 kr. for konsultation og lidt piller. Heldigvis har jeg tegnet en rejseforsikring, der betaler. Pillerne tog den dårlige mave, så jeg var klar til at tage med min familie ud igen torsdag. De havde set sommerpaladset mens jeg havde været ved lægen, men det havde vist ikke været så meget ved i forhold til da jeg havde været der i godt vejr i efteråret.

Torsdag brugte vi det meste af dagen på silkemarkedet og skulle tidligt i seng, fordi vi fredag skulle til Tianjin meget tidligt. Fredag var en meget hård dag, fordi vi skulle op halv seks og havde mange ting på programmet. Først på skolen, så madmarkedet, checke ind på hotel, tv tårnet for min mor og hendes forældre og et indkøbscenter for Bettina, min far og mit vedkommende. Bagefter skulle vi til juleshow på skolen og til sidst tog vi alle 24 (os 13 der bor her plus tre familier) tilbage til vores lejlighed, hvor der var ret fuldt.

Fredag var bare ikke lige min heldige dag og det var lidt som om der ikke rigtig var nogen eller noget der ville samarbejde. Taxaerne fra banegården kunne ikke finde ordentlig vej, så vi endte med at køre 12,5 km. i stedet for 6 hen til skolen. Der var der pludseligt et juleshow, så det var lidt svært at få rundvisning og tid i klasserne til at passe ind,og jeg kunne heller ikke vise en normal dag på skolen. Mine forældres taxa hen til hotellet kunne heller ikke finde hotellet, så jeg var nødt til at få dem til at tage en ny, samtidig med at jeg stod med mine bedsteforældre på hotellet, hvor de sagde at de ikke kunne give os et tremandsværelse, som de sagde de godt ville da jeg reserverede. Vi blev derfor nødt til at gå ned på madmarkedet først, hvor der var minusgrader der ødelagde en stor del af oplevelsen.

Da vi så var kommet ud til indkøbscentret, hvor min far skulle have lavet en silkedyne som min, kendte han ikke til de mål han gerne ville have lavet i. Min mor tog samtidig ikke telefonen, så det endte med at han ikke ville have lavet en dyne og at vi i gåseøjen spildte to timer derude, som jeg virkelig godt kunne have brugt på at sove. På det tidspunkt havde jeg kun fået 5-6 timers søvn i fem nætter af forskellige årsager, samtidig med at jeg havde været syg og været på næsten hele tiden fra morgen til aften. Da vi skulle hen på skolen om aftenen kunne vi heller ikke få nok taxaer, så det endte med at jeg blev nødt til at løbe noget af vejen og hoppe på en bus. Senere da vi ville tage på vores normale bar, Ali Baba, kunne vi heller ikke det, fordi den var for fuld. Så det var ikke lige min dag og jeg blev nødt til at tage med mine forældre tilbage på hotellet i stedet for at sove hjemme til sidst, fordi jeg var nødt til at få noget søvn.

Lørdag formiddag var jeg på elektronikmarkedet med min far, mens de andre så hovedgågaden i Tianjin. Så spiste vi hot pot og jeg tog min mor og hendes forældre med på et lokalt tøjmarkedet, hvor jeg har fået lavet en masse tøj. Om aftenen stod den på juleaften, der startede med at vi 24 mand spiste på restaurant. Det var vi blevet nødt til, fordi skolen ikke med sikkerhed kunne sige vi kunne få lov til at låne køkkenet, eftersom borgmesteren måske havde lyst til at spise på skolen og det havde han først tænkt sig at sige d. 24. eller 25. Bagefter tog vi tilbage på skolen og havde pakkeleg mm. Så tog forældrene hjem, mens vi først tog tilbage til lejligheden og nogen så tog i byen, men jeg var nødt til at få noget søvn.

Derfra var det tid til at sætte tempoet et par gear ned, så alle kunne blive ved med at holde til det. Søndag tog vi derfor bare tilbage til Beijing og var inde og se et kung fu show om aftenen. Mandag så vi den himmelske fredsplads, fik massage og så nogle hutonger. Tirsdag så vi tromme og klokketårnet, lamatemplet og akrobatikshow.

Mit simkort på min kinesiske mobil var holdt op med at virke d. 25. og jeg kunne ikke få det ordnet i Beijing. Det resulterede i at den guide jeg havde bestilt, ikke havde fået et svar på den sms hun sendte mig tirsdag, og samtidig var den sms jeg sendte hende fra min danske mobil ikke kommet frem før onsdag middag, så hun kom ikke som aftalt onsdag morgen. Vi fandt dog heldigvis en anden okay guide til at vise os den forbudte by og bagefter tog vi på kulhøjen. Den var en del federe at være på den her gang, end da jeg var der en af de første dag, fordi jeg nu kender en del til Beijing, dens opbygning osv.

Kina har bestemt ikke været noget for min lillesøster, og hun havde derfor fået lov til at tage tidligere hjem og der skulle min far også med. Så de tog hjem torsdag, mens vi andre tog ud i art district. Det var vanvittigt koldt, så vi var ikke derude i voldsomt lang tid, men vi er heller ikke de vildt store kunstelskere. Det var dog sjovt nok at se alligevel.

Det har været rigtig rart at se min familie igen og være på en lille ferie med dem, hvis man ellers kan kalde det det for mit vedkommende. Jeg har prøvet at være guide nu og har konstateret at jeg er rigtig glad for at jeg ikke valgte det i stedet for Kina. Jeg tror dog min familie har syntes det har været rigtig sjovt at opleve Kina og se hvad jeg render og laver herude. Jeg er også meget mere klar til rundrejsen nu med alle de ting jeg har fået hjemmefra, og jeg har fået et helt lille lager af lakrids og chokolade hjemmefra.

Nytårsaften

Imens jeg har været i Beijing anden gang har Tine fået syv venner på besøg, Johan hans kæreste og Julie en veninde. Så nytårsaften var vi over 20, der først spiste på restaurant og så tog ud i det hus vi var til halloween. Det var dog desværre ikke helt ligeså sjovt som sidste gang, nok fordi der simplethen var for mange der den her gang og at vi ikke var helt ligeså fulde, fordi vi var på restauranten i så lang tid. Bagefter tog vi på en lounge bar og så så nogen en film da de kom hjem. Min aften blev også ret hårdt ramt at alt det røg der var i både huset og lounge baren, fordi mine øjne slet ikke kunne tage det. Så det var ikke den bedste nytårsaften, men den var fin nok.

De andre dage her har jeg brugt på at "komme mig" oven på ferien. Altså vaske tøj, sove, ordne mobil, lægge billeder ind, skrive blog mm. Mathias fra Odense havde også lige skrevet en mail til mig omkring det her i Kina, fordi han måske også gerne vil herud, så han skulle jo også lige have et ordenligt svar. Der er alle mulige af sådan nogen ting der nogen gange lige skal bruges en del tid på at ordne, men heldigvis har vi også rigtig meget tid til det herude. Vi har også fri i dag, hvilket nogen af os ikke vidste før i går, så vi blev rigtig glade. Håber også i har haft en god jul og godt nytår derhjemme. Ha' et godt 2011!:)

Heroes

2010-12-19T00:51:00.000-08:00

Blog

Jeg har godt nok ikke været for god til at få skrevet blog på det seneste, for jeg synes ikke rigtig jeg gider. Det er bare lidt skidt, for jeg glemmer hvad jeg har lavet nogen af dagene så og jeg vil gerne kunne huske det når jeg kommer hjem. Jeg kommer heller ikke til at skrive i de næste mange dage eftersom min mor, far, søster og bedsteforældre kommer i dag.

Kopping

Onsdag prøvede jeg det kinesiske kopping. Det skal være mod ondt i ryggen, men jeg gjorde det mest bare for at prøve det. Jeg var sammen med en af de kinesiske lærere på skolen derhenne, for at hun kunne hjælpe mig med at forklare det. Jeg havde ingen anelse om hvad der skulle ske, men det viste sig bare at være at lægen satte ild til noget vat, stak det ind i et glas og så satte glasset på min ryg. Jeg fik sat seks glas på, men den ene røg af ret hurtigt, så der sad tre i den ene side og to i den anden. Man får nogle sjove lilla mærker af det fordi det suger sådan, så jeg tænkte det ville komme til at se ret sjovt ud. Det har dog vist sig at jeg slet ikke har fået nogen mærker af det. Læreren sagde det må være fordi jeg har en god hud.

Novo Nordisk

Fredag tog vi direkte ud for at se Novo Nordisks fabrik her i Tianjin. Skolen var så venlige at stille bil og chauffør til rådighed gratis og Novo var så venlig at give en rundvisning gratis, så det var en ret billig tur. De fire der har været her på studietur havde set den for et år siden, hvor der kun var "skelettet". Den var stadig ikke klar til produktion, men det var imponerende så langt de var nået og vi så også nogle af maskinerne de kommer til at bruge. Det er Novos største investering nogensinde, så det siger også noget om hvor stort det er. Så vidt jeg husker skulle den komme til at kunne lave 300.000.000 insulinting om året.

På sådan en fabrik der har med medicin at gøre er der selvfølgelig en masse renlighed. Jeg er lidt vant til det fra McD, men det var godt nok voldsomt der. På et tidspunkt havde vi to dragter på og tre engangsting på skoene, fordi der er forskel på hvor rent der skal være de forskellige steder. Den ene af vores rundvisere havde så også med renligheden at gøre, så derfor fik vi også en del at vide om det. Alt i alt var det meget fedt at prøve at hvordan det kommer til at blive lavet her.

Herreaften

I går havde vi endnu en herreaften. Denne gang var det dog bare stille i vores lejlighed med nogle sjove film. Mads og Benjamin havde købt forskellige ting ind til at vi skulle have taccoskaller og senere taccochips med smeltet ost. Som tilbehør var der også købt en flaske vodka til hver. Pigerne tog lidt forskellige steder hen for at spise, men mødtes på en loungebar, hvor vi også kom hen senere. Eller Johan, Benjamin og jeg gjorde. Michael og Mads havde fået for meget til at komme med videre. Vi var dog heller ikke på den loungebar særligt længe før vi tog hjem igen, for det var alt for højt. Det skal siges at jeg vist godt kan huske det hele.

På trods af at der ikke var nogen der fik drukket det hele af den halve liter vodka, var det nok den stiveste aften vi har haft her, hvis man ser på alles niveau. Pigerne havde igen, igen, igen, igen... bare fået gratis alkohol hele tiden og vi havde tænkt at vi alle skulle drikke den halve liter vodka. Den dårlige vodka har i dag givet os drenge nogle rimelig slemme tømmermænd allesammen, så det er godt nok svært for mig at koncentrere mig om at skrive det her.

Heroes

Jeg har været så dum at jeg prøvede at se et afsnit af en af de serier jeg har købt, så nu er jeg fanget af den. Har set lidt af den i løbet af ugen og ret meget her i dag, hvor vi sidder med tømmermænd. Samtidig er jeg gået lidt i gang med et spil der også hedder Heroes sammen med Johan. Det tror jeg dog ikke rigtig vi kan tænkte til på nuværende tidspunkt pga. i går. Generelt synes jeg at jeg har været ret god til at slappe af i løbet af den her uge for at blive klar til næste uges strabasser.

Nu smutter jeg på den superdejlige restaurant, hvor de har all you can eat and drink for 35 kr. sammen med Mads. Ha det godt:)

Stilhed før stormen

2010-12-13T04:03:00.000-08:00

Hverdagen

Der har igen i sidste uge ikke sket vildt meget udover vores hverdagsting, men tiden går bare utroligt stærkt alligevel. Jeg har været i fitness tre gange, brugt en del tid på at planlægge rundrejse og brugt tid på at ordne ting som musik, film og tøj. Der er derfor også røget en del penge, men de er stadig sparet i forhold til at skulle købe tingene derhjemme. Rundrejsen er jeg næsten ved at have på plads og på den ene side glæder jeg mig rigtig meget til at skulle afsted og på den anden side har vi det jo rigtig hyggeligt her hvor vi er nu. Vi synes dog alligevel det passer meget godt med det halve år, for det er svært at blive ved med at leve uden løn, udfordringen på arbejdet er begrænset og man kan godt begynde at blive lidt irriteret over nogle kulturelle ting.

Julefrokost på ambassaden

Det var kun Laura, Charlotte og jeg der ville afsted til julefrokosten på ambassaden, fordi vi havde haft vores egen på en restaurant ugen før og det kostede 400 kuai at komme med til ambassadens. Vi tog derfor afsted tidligt lørdag morgen til Beijing. Der så vi Maos maoseleum, et byplanlægningsmuseum og var på silkemarkedet. Mao var tydeligt bare en voksfigur, men det er sjovt at se hvor meget de har gjort ud af det, og at man kan købe blomster til at lægge ved indgangen, som bare bliver baret væk igen en halv time efter for så at blive solgt igen. Byplanlægningsmuseumet var også meget fint. Desuden prøvede vi at se folketingssalen både lørdag og søndag, men begge dage havde de møde da vi kom der.

Julefrokosten på ambassaden var meget sjov at prøve, men jeg synes ikke det var den store succes for vores vedkommende. Der stod at det startede kl. 18, men at man gerne måtte komme i god tid og få et glas gløgg, så vi var der 17:40 som de første. Vi stod så og snakkede indtil made kom kl. 19. Der var selvfølgelig mere forskelligt end i sidste weekend, men jeg kunne bedre lide det i sidste weekend, fordi jeg synes det var bedre lavet. Man sad ved runde 10 mands borde, men ved vores bord var der desværre kun 8. Tre af dem var kineniskstuderende og den ene havde faktisk også været på det her med Cathay Future, men bortset fra at snakke om det havde vi lidt svært ved at snakke med dem. De to andre var to mænd på 30-35 år, som vi heller ikke snakkede så meget med.

De andre to havde også været i byen fredag, hvor jeg havde valgt at holde igen for at være mere frisk. Kl. 23 spurgte de mig dog om jeg ikke ville med hjem, fordi de var trætte. Eftersom de var to og havde været ude aftenen før synes jeg ikke jeg ville protestere, så vi tog hjem. Vi havde dog også alle fået en farlig mængde mad og alkohol, eftersom vi havde proppet os fuldstændig med mad, men kun drukket lidt øl og et par snaps, så vi var ikke ædru og heller ikke fulde. Da vi kom hjem var den tyske fyr vi boede med på et 6 mands dorm dog stadig oppe, fordi klokken jo ikke var så mange, så så vågnede Charlotte op igen og ville tilbage.

Efter vi havde snakket lidt om det, endte det med at Charlotte tog tilbage mens Laura og jeg gik ovenpå i baren på hostellet, og så skulle Charlotte ringe og fortælle hvor de tog hen når det sluttede på ambassaden kl. 1. Mens Laura og jeg sad og snakkede kunne jeg ikke fokusere på hende særligt lang tid ad gangen fordi jeg var så træt. Halv 1 blev vi enige om at jeg lige kunne lægge mig lidt, mens hun kunne læse i en bog indtil vi skulle videre. Kl. 1 lukkede baren, men vi kunne ikke få fat på Charlotte, så vi blev enige om bare at gå i seng. Charlotte blev så ved til kl. 5. Så jeg synes ikke det var den store succes, men det var nu sjovt nok at prøve alligevel.

Ellers så har jeg jo kun en normal uge tilbage før mine forældre kommer og så kommer det til at gå stærkt derfra! Ferie sammen med dem, samt jul og så er det nytår, vi tager måske en lille skiferie, afsked med det hele her og så rundrejse. Det er slet ikke til at forstå at tiden går så stærkt her, men det bevidner jo bare at vi har det rigtig godt. Håber også i har det godt derhjemme - hyg jer:)

Fantastisk julefrokostmad!

2010-12-07T06:05:00.000-08:00

Harry Potter

Det har stadig meget været hverdag den sidste uge, så jeg synes ikke der har været så meget at berette om. Mange af aftenerne er gået med at se Harry Potter som optakt til at se nr. 7 i biografen. Den så vi torsdag aften i biografen, hvilket var endnu en kulturoplevelse. Selve filmen og biografen var meget fin og det var rimelig billigt i forhold til i Danmark. Under filmen var det dog rimelig irriterende at være derinde sammen med kineserne, eftersom de bare tager deres telefoner og ikke har dem på lydløs. Der var endda en der havde lyd på når han tastede og en anden der snorkede.

Indkøb

Onsdag blev jeg endelig færdig med at komme igennem hele Bin Jiang Dao (hovedgågaden) og fik købt lidt forskelligt. Det samme gjorde jeg i Beijing i weekenden, så der er røget en hel del penge, men jeg har også fået købt næsten alt det jeg gerne vil her i Kina. I morgen skal jeg ud og hente mange af de skjorter jeg har fået lavet.

Julefrokost

Lørdag var vi alle inde på en dansk/fransk restaurant her i Beijing, Bleu Marine, til en arrangeret julefrokost. Vi betalte 240 kuai hver og så var der en masse rigtig god dansk julefrokostmad. Øl kostede 15 kuai for en halv l. fadøl. Inde på restauranten, der ellers er meget lille, var der også ca. 15 andre danskere. En af dem var definitionen på en svagpisser. Han satte et par stykker af os til at skulle bunde en halv l. fadøl mens han sagde "kan x, kan x, kan x drikke øl" og "why are we waiting". Han satte også Andreas til at drikke fem shots snaps sammen med et ordenligt stort brød af dem. Da der så blev givet en halv l. fadøl til ham prøvede han ikke engang på at drikke den.

Omkring selve maden var der rugbrød, sild, leverpostej, flæskesteg, and, brun sovs mm., hvilket ikke bare var fantastisk fordi vi ikke har fået noget lignende i rigtig lang tid, men også fordi det var rigtig godt lavet. Jeg er ked af at sige det overfor min mor og bedstemor derhjemme, men det var måske nok den bedste flæskesteg jeg har fået i mit liv. De andre havde en guitar med, så der blev også spillet og sunget noget af tiden. Alt i alt var det en meget hyggelig julefrokost. Bagefter tog vi i byen på et diskotek vi har været på en gang før og festede videre.

Det værste hotel i mit liv

Da vi skulle i seng hjemme på hotellet kom Michael et kvarter senere hjem end Johan og jeg. Vi sov på firemandsværelse, så det var i køjesenge og da Michael sætter foden op på sengen, der hvor jeg ligger, knækker sengen jeg ligger i. Jeg lå og prøvede på at sove, så jeg vågnede med et kæmpe chok og fik næsten Michael i hovedet. Michael slog sig og gik hurtigt ud af døren, så jeg tænkte jeg hellere måtte se om jeg kunne hjælpe ham. Jeg kunne dog ikke finde ham, hverken på herretoilettet eller i badet. Da han kom tilbage viste det sig at han havde været på dametoilettet, og da jeg spurgte hvad han havde lavet kom han med et eller andet helt hen i skoven svar, men jeg kan desværre ikke huske det. Michael kan ikke huske hvad der er sket og Johan har på magisk vis sovet fra det hele.

Madrasserne på hotellet var ca. to cm. tykke og dynen ca. fire. Når temperaturen så er den samme som udenfor, fordi der ikke er noget isolering eller varme på, gør det at det er vanvittigt koldt hele tiden. Det eneste der var til at varme, var en lille radiator man kunne sætte til, men det tog ca. en time før det blev varmt med den. Lampen på vores værelse larmede helt vildt når den var tændt, så man kun ville have den tændt så lidt som muligt. Det problem skulle åbenbart løses lørdag eftermiddag da vi skulle til at gøres klar, hvor den skulle skilles ad osv., på trods af at det koster utroligt lidt af købe en ny lampe her i Kina. Det tog ca. en time for dem og der stod gnister ud til alle sider. Til gengæld kunne vi aldrig få det mørkt på værelset, fordi det var et lysegult gardin og der var vinduer i toppen af muren til døren. Samtidig var det utroligt lydhør, så jeg sov næsten ikke natten til søndag (men min seng var jo så også brækket oveni det andet). Jeg havde dog på magisk vis sovet 11-12 timer natten før, men der må jeg godt nok også have været træt.

Næste weekend står igen på julefrokost for Charlotte, Laura og mit vedkommende. Denne gang bliver det dog på ambassaden i stedet, så det er jeg spændt på at prøve. Hyg jer derhjemme:)

Ret træls med det kinesiske informationsniveau...

2010-11-28T22:41:00.000-08:00

Stille og roligt

Den sidste uge har virkelig bare været en almindelig hverdagsuge, så der har ikke været så meget at fortælle om. Mange af aftenerne har vi set Harry Potter som opvarmning til når vi skal se nr. 7 på torsdag. De andre aftener har jeg været i fitness. Onsdag og søndag har jeg dog været på hovedgågaden, som det nu endelig er lykkedes mig at komme hele vejen igennem. Onsdag aften og igen lørdag aften spiste jeg på en restaurant derhenne sammen med nogle af de andre, som jeg faldt over mens jeg gik og kiggede rundt omkring. Man kan vist roligt sige det er min yndlingsrestaurant, eftersom der er spis og drik alt det du kan for 42 kuai (35 kr.) Der er masser af kød, tilbehør, kager, småkager, is, drikkevarer, udskåren frugt og meget mere. Der er nogle billeder af den på Facebook.

Dansk optagelse

En fyr vi har haft at gøre med tidligere i forbindelse med det modeljob vi lavede kontaktede mig for ca. to uger siden fordi han havde et nyt job til os. Vi troede længe at det var et modeljob igen, men det viste sig at være at vi skulle indspille noget dansk som nogle studerende på et universitet i Beijing så kunne høre. Vi skulle hver læse 300 sætninger op og nogle af sætningerne gav ingen mening, andre var bare vildt mærkelige. Den værste jeg havde var nok "De badelystne mænd elskede at skrubbe hinandens hygge i sæbe"

Kineserne elsker amerikanere

Tirsdag middag fik vi pludselig at vide at vi skulle lave et ca. 10 min. langt skuespil om Thanksgiving til torsdag, som skulle vises fire gange for eleverne. Vi tænkte "tak for forberedelsestiden", men fik heldigvis arrangeret så vi fik lidt af timerne til det. Da vi så skulle vise det og lærerne skulle forklare børnene om det på kinesisk sagde de: "Her er hollænderne, her er englænderne og her er vores rigtig gode venner, amerikanerne, kan i lide dem?" hvorefter børnene klappede. Jeg blev samtidig spurgt 3-4 gange en af dagene om jeg var amerikaner. Ikke noget med "hvor kommer du fra?"

Fest med lærerne

Vi havde længe aftalt at vi skulle have en aktivitetsdag med lærerne lørdag og vi fik senere aftalt at vi også skulle spise og drikke sammen om aftenen. Onsdag kom de dog og sagde til mig at de ikke kunne have aktivitetsdagen alligevel, fordi de havde fået at vide af skolen, at de skulle have et møde lørdag. De sagde så til mig at de ville fortælle mig en anden gang om de kunne spise med os fredag eller lørdag. Så ringer min lærer til mig fredag kl. 16:30, da jeg sidder til kinesisk, og spørger om vi kan spise med dem kl. 18 og at de ikke kunne lørdag. Men det kunne vi ikke fordi vi skulle til kung fu for at lære noget til vores juleshow, så det endte med at blive til ingenting. Alt sammen pga. det dårlige informationsniveau her i Kina.

Rigtig herreaften

2010-11-21T06:43:00.000-08:00

Indkøb

Både onsdag og torsdag har jeg været ude og købe en hel masse ting. Onsdag var jeg på et tøjmarked og få lavet et sort jakkesæt og vest, stribede shorts, en trøje ligesom min papfar og en skjorte for 1000 kuai (830 kr.). Onsdag aften var jeg ude og spise med en kineser der hedder Bunny, der lærer mig kinesisk. Bagefter tog jeg på Helen's sammen med de andre og fik nogle øl. Torsdag var vi nogle stykker på et andet tøjmarked, hvor jeg har fået lavet to skjorter før og Johan, Michael og Mads har fået lavet jakkesæt. Der har jeg sat gang i fire skjorter til 400 kuai. Senere fandt jeg endelig et par Nike sko jeg har ledt efter og så endda kun til 350 kuai, fordi det var i en Nike Factory Store.

Fredag lavede jeg bare det sædvanlige - skole, fitness, kinesisk, aftensmad. Efter aftensmad skulle min lærer vise mig et sted vi kunne spise efter vores fest med vores lærere fra Beginners Class plus lidt flere d. 27/11. Det viste sig så at hun bare tog mig hen til vores normale sted, Helen's, og spurgte mig om jeg kendte det, hvilket jeg selvfølgelig gjorde. Jeg havde dog ikke forstået at det var der hun mente, eftersom hun har sagt det kinesiske navn hele tiden, men det bliver der vi kan spise og få lidt øl om aftenen. Det var de kinesiske lærere der havde spurgt os om vi havde lyst til at have et "party" med dem, men det har vist sig at min lærer har en anden forståelse af "party" end vi har. De har nemlig arrangeret end aktivitetsdag, men nu har vi altså også fået lavet så vi kan spise lidt og få nogle øl bagefter.

Herreaften

Pigerne har længe arrangeret at de skulle have en herreaften lørdag aften, så det besluttede vi drenge os for også at ville lave. Vi startede derfor kl. 14 med at tage ud og spise en let middagsmad. Efter det spillede vi pool i halvanden time, og tog så hjem og klædte om til vores fineste tøj, så de fleste af os havde jakkesæt på. Så gik turen på en restaurant hvor vi kunne spise alt det kød og drikke alt det øl vi ville for 128 kuai (110 kr.) Der spiste vi vanvittigt meget, men formåede alligevel at komme videre på den pubcrawl Michael havde planlagt.

Vi kendte ikke rigtig nogen af de steder vi kom på, bortset fra den første. Det var dog ikke meningen, men det var meget sjovt at komme derhen igen. Vi var på 5-6 steder og det var både barer, diskoteker og en lounge på et fint hotel. Vi fik en øl alle steder og var der i en halv time. Vi sluttede af med at mødes med pigerne på et diskotek. Der kom vi også i snak med nogle andre udlændinge og det endte med at de tog med os hjem og drak lidt videre hjemme hos os. Vi blev dog nødt til at smide dem ud kl. 6 så folk kunne komme i seng, men det var en meget sjov aften.

I dag har jeg, ligesom så mange andre søndage, ikke fået lavet særligt meget. Det må jeg til at få gjort noget ved, men der var ikke nogen der ville med til Beijing den her weekend. Det er bare blevet til noget film, lidt træning, skypen og bloggen. I må have det godt derhjemme:)

Meget god og meget dårlig hot pot

2010-11-16T07:13:00.000-08:00

Aftensmad med mine lærere

Torsdag aften var jeg blevet inviteret ud at spise hot pot med mine lærere i mine to klasser, altså fire lærere. To af dem snakker dog næsten ikke engelsk, den tredje snakker lidt og den sidste er god efter kinesisk standard. Men den sidste havde sin seks måneder gamle datter med, så hun havde næsten ikke tid til at snakke. De andre tre snakkede kinesisk meget af tiden, som jeg godt kan begynde og fange nogle ord ved, men jeg kan slet ikke følge med når de snakker så hurtigt som de normalt gør.

Da vi skulle bestille spurgte de mig hvad jeg gerne ville have og jeg sagde jeg gerne bare ville smage hvad de normalt ville bestille - hvilket jeg aldrig skulle have gjort. Jeg har ingen anelse om hvad jeg har spist, for de kunne ikke finde ud af at forklare hvad halvdelen af tingene var og jeg havde ikke min ordbog med. Faktum var i hvert fald at det eneste jeg syntes smagte lidt godt var nogle kartofler og næsten alt resten smagte dårligt. Jeg tænkte jeg var nødt til at spise det for at være høflig, men hver gang jeg så var færdig øsede de noget nyt op i min skål. Der var mindst to gange hvor jeg var i tvivl om, om jeg skulle brække mig, fordi det smagte så dårligt eller havde så mærkelig en konsistens. Så jeg synes ikke lige det var den store succes at være ude og spise med dem, men det var meget sjovt at prøve.

Michaels familie

Michael har haft sin familie på besøg her i Tianjin de sidste par dage og før det var de på en guidet tur i Beijing. De havde inviteret os andre med ud for at spise på en hot pot restaurant han havde fået anbefalet af hans lærer. Det var en kæmpe stor restaurant, så stor at Malene havde fået et kort med nummeret på vores bor da hun skulle på toilet, så hun kunne vise det til en tjener hvis hun ikke kunne finde tilbage igen. Hver gang vi havde spist melonen kom der ny, der var hele tiden nogen klar til at hælde vand op, der var vanvittig mange tjenere og i det hele taget var alt bare super. Vi fik også et nuddelshow, hvor der var en der stod og dansede med nudlerne eller hvad man skal sige, hvilket var ret fedt.

Vi var alle lidt spændt på prisen fordi vi synes det var så fint og jeg havde regnet med at det nok ville blive 100-150 pr. person, men det blev 630 kuai (under 550 kr.) for os 12 personer. Det skal så også siges at vi fik nuddelshowet gratis fordi vi var udlændinge og desuden fik vi også nogle pinde som en gave fra restauranten. Jeg synes det er den bedste oplevelse jeg har haft på en restaurant her i Kina indtil videre.

Lonely Planet

I weekenden valgte jeg at være forholdsvis associal, og til gengæld få læst en masse i min Lonely Planet bog om Kina for at kunne begynde at planlægge rundrejsen. Jeg kunne godt mærke at kræfterne var ved at slippe lidt op, fordi Johan og jeg har haft lørdagsskolen i tre lørdage og drukket os fuldstændig i hegnet lørdag aften, så søvnmangelen virkelig kunne mærkes. Jeg har nu fået læst ca. halvdelen af bogen, så det er en ordenlig mobbedreng fordi der er så utrolig mange spændende ting her i Kina. Der ligger altså stadig et stort planlægningsarbejde forude.

Ellers var vi ved at kigge lidt på vores juleshow i dag og der er godt nok også meget arbejde foran os. Bortset fra det føler jeg egentlig først nu at det er blevet hverdag, men jeg synes samtidig jeg har så mange ting jeg skal have gjort at tiden stadig går ufattelig stærkt. Vi har nu været her i næsten tre måneder og har derfor kun to måneder tilbage vi skal undervise i. Det går dog heldigvis stadig rigtig godt! Håber også det går godt derhjemme. Hyg jer:)

Kort of godt

2010-11-11T00:50:00.000-08:00

Lidt af hvert

Der er ikke sket så meget i løbet af de sidste par dage og så alligevel. Mandag fik vi gjort rent på værelset i middagspausen og havde søndagsmøde der nu er blevet til mandagsmøde. Jeg fik at vide at jeg ikke skal planlægge ud fra militæret, så jeg har skrevet til campamerica nu, men har ikke fået svar endnu.
Tirsdag sad jeg hele middagspausen og læste om rundrejsen, ligesom jeg skal i hele weekenden. Der er nu også blevet sendt forespørgsel rundt til forskellige rejseselskaber om vores tur til Tibet. Tirsdag aften var jeg oppe og træne selvom jeg egentlig ikke gad, men jeg kunne mærke jeg trængte til det.

Da jeg sad og underviste i den ene klasse i går var der en af mine elever der blev vildt træt til sidst i min undervisning. Hans hoved begyndte at køre rundt og han kunne ikke fokusere mere, så det så vildt nuttet ud. Jeg fik sagt på kinesisk til mine lærere at han altså var meget træt og så begyndte de også at grine. Han var helt disorienteret da han blev taget op.

Tøj

Det var en blandet fornøjelse at hente mit tøj på tøjmarkedet i går. Mit grå jakkesæt er acceptabelt, men ikke så jeg tænker det er helt fantastisk. Der er lige nogle små justeringer jeg skal have lavet til det sorte. Min ene skjorte er også acceptabel, men den sidder ikke helt så godt som de første jeg har købt og kraven særlig umiddelbart meget kort ud. Forhåbentlig bliver det bedre når den er blevet vasket. Den anden skjorte var til gengæld en katastrofe mht. pasformen. Jeg kunne have en fodbold på maven og jeg er stadig i tvivl om, om den ville sidde tæt så. Han er i gang med at sy den igen nu, så så må vi se hvordan den bliver. Til sidst har vi min trøje, som sidder meget godt og føles meget behagelig, men hvor der ikke er lavet en anderledes kant ved enden af ærmerne og ved bukserne, så den er endt med at se lidt fattig ud i stedet for stilet. Må se om de har så de kan lave det andet.

Ny kinesisk lærer

Efter halloween festen havde jeg fundet et nummer på min mobil jeg ikke kunne genkende, og det viste sig så at være en kineser der havde givet mig hendes nr. Da jeg så skrev til hende skrev hun at hvis en fuld mand som jeg kunne huske hende ville solen stå op i vest - og jeg kunne heller ikke huske hende. Jeg har dog mødt hende siden og i går gav hun mig kinesisk undervisning. Bagefter spiste vi lige hurtigt på en meget lille muslimsk restaurant inden vi tog kort på en bar inden vi gik over til de andre på Hellen's. Der gik jeg hjem fra engang 1:30 tror jeg, mens nogle af de andre først kom hjem kl. 4. Det var vist nogen af pigernes 5. gang på 7 dage.

Om en halv time skal jeg ud og spise med mine fire lærere, så det må i høre om næste gang. Jeg har så småt fået arrangeret en fest med alle vores lærere fra Beginners Class (16), os (13) og vores kinesiske kontaktpersoner (3) d. 27, så det bliver også spændende. Hyg jer derhjemme:)

Party like in the good old days

2010-11-07T04:58:00.000-08:00

Fødselsdage

I den her uge har både Johan og Tine haft fødselsdag. Udover vores fællesgave gav jeg også lige Johan 2 l. risvin, bare for sjov. Onsdag tog vi på Helen's i anledningen af Johans fødselsdag og at der er en gratis fustage fadøl fra 19:30 hver onsdag. Det var dog rimelig uheldigt for vi var ret sultne og Johan, Morten og Benjamin endte med at vente i en time på deres mad.

Johan og jeg havde vores sidste gang lørdagsskole i går, hvilket gik ret godt synes jeg. Det har været meget sjovt at prøve, men det er bare ret irriterende ikke at have særligt meget weekend. Det skyldes dog også at vi har drukket os vildt fulde alle lørdag aftener mens vi har haft det så der ikke har været særlig meget søndag heller. Det samme var tilfældet i går, da vi fejrede Tine og Johans fødselsdag der.

Vi mødtes alle i en spillehal efter Johan og jeg var færdige med lørdagsskole og var der i ca. to timer. Derefter tog vi hen på et madmarked der ligger ret tæt på hvor vi bor og spiste. Det var dog ikke den store succes, for vi kom kvart i otte og der havde mange af dem allerede lukket. Så gik turen hjem, hvor den stod på temafest for før 90'erne. Vi havde lavet en musikliste med musik før det, folk tog tøj på i den stil og Tine og Johan havde bestemt at alle skulle have en hat på. Malenes hat viste sig at være meget sjov fordi den fungerede som en diskokugle.

Mange folk havde også lavet lege: Charlotte og Julie lavede en typisk med at vi skulle ned på vejen og løbe rundt om en ølflaske. Tine og Laura havde lavet en sjov sang, der var nogle lapdance på den sjove måde og jeg lavede en leg hvor Tine og Johan skulle få en bog op at stå på højkant mens de lå på maven med hænderne på ryggen. Samtidig fortæller man publikum noget der gør det rigtig sjovt, som jeg dog ikke vil røbe i tilfælde af at den skal bruges igen et andet sted. Det gjorde det også ekstra sjovt at bogen var blevet skæv, så den næsten ikke kunne stå op på højkant. Det var i det hele taget en rigtig sjov aften!
Da jeg var oppe på toilet kl. 10 i dag stod Mr. Wang (vores vært) med gummihandsker på og ryddede op fra vores fest igen, igen, igen. Den mand er så rar og jeg ved næsten ikke hvad vi skal gøre for at få ham til at lade være. Han peger bare på øllene, imiterer en fuld og smiler. Ellers har jeg ikke fået lavet voldtsomt meget i dag andet end at være i fitness og se på det med militæret. Tror jeg springer over byturen næste weekend og dermed kan se frem til en dejlig afslappende weekend, hvor jeg forhåbentlig kan få sovet godt. Ha det godt derhjemme:)

Halloween

2010-11-01T07:42:00.000-07:00

Shoppe, shoppe, shoppe

Min plan for onsdag og torsdag var at jeg skulle nå igennem hele gågaden her i Tianjin, men jeg måtte give op i forhold til at nå at se det hele på kun to eftermiddage/aftener. Onsdag var jeg først ude i et tøjcenter og hente en skjorte jeg bestilte for over en måned siden og så hen og tage den ene halvdel af gågaden. Det har mest bare været for at se hvad der er, men jeg har også været på udkig efter et sæt skiundertøj. Det lader dog ikke til at det findes her i Kina for det er ikke i hverken sportsbutikker, udendørslivsbutikker eller supermarkeder.

Torsdag var jeg henne på det skræddermarked Mia og jeg var på en anden gang, for at købe noget stof til udklædning til Halloween. Da jeg stod på tøjmarkedet og skulle have lavet en trøje hørte jeg pludselig bare en ordentlig bøvs lige bag mig. Der står så en ca. 40 årig dame og ser ud som ingenting er sket, men det er jo også helt normalt her i Kina. Derefter gik turen igen til gågaden, men jeg nåede "kun" de 5-6 centre der ligger for enden som alle er på størrelse med eller større end Magasin i Århus. Der fandt jeg et par bukser jeg købte.

Halloween

Op til Halloween har vi på skolen fået at vide at vi gerne skulle gøre noget ud af det og vi valgte derfor at lave masker til børnene og jeg mener faktisk også det var kinesernes ide. Men da vi skulle bruge tingene til at lave det lød det som en belastning at vi skulle bruge materialer til det. Vi fandt så på et tidspunkt ud af, ved en tilfældighed og gennem en af lærerne, at vi skulle stå for noget underholdning for børnene i fredags. Det fik vi spurgt mere ind til og vi fik lavet en plan over det og fik den godkendt. Vi havde planlagt at dele børnene op i to hold, og at os med Beginners Class skulle lave det sammen og dem fra Intermediate Class skulle lave det sammen. Men da klokken blev 9 fredag morgen og var ved at få halvdelen af børnene ned til der hvor vi skulle være, kom der pludselig en og sagde at alle børnene skulle derned.

Der står vi så pludselig med hvad der nok er 150-200 børn pludselig og har rimelig meget fået ødelagt vores plan. Oveni det virkede mikrofonen heller ikke, så der røg det underholdning dem fra Intermediate Class ville lave. Det endte med at vi lavede vores underholdning, hvilket børnene vist synes var sjovt nok, og der blev taget en masse billeder hvor det ser sjovt ud, så alt var vist godt. Børnene selv forstod ikke særligt meget, men der blev taget en masse billeder, hvor det så ud til at de havde det sjovt og hvor de er sammen med os hvide, så jeg tror det blev som de gerne ville have det.

Lørdag skulle Johan og jeg også stå for noget Halloween ting for nogle børn inden vi skulle undervise, men selvom vi prøvede så kunne vi ikke finde ud af hvor mange der kom, og vi kunne heller ikke få at vide hvor gamle de ville være på forhånd. Jeg tror der var ca. 50 børn fra 3-12 år med deres forældre, og vi havde arrangeret så de først skulle lave en lille stafet, hvor de skulle gå med knæene sammen og armene oppe som Frankenstein. Det forstod de ikke så meget af, men de havde det meget sjovt alligevel. Bagefter skulle vi lige lære dem nogle ord om Halloween, og så skulle de rulle os ind i toiletpapir. Det var et stort hit og da vi havde fået en hel rulle rundt om os hver gik vi op og afsted efter dem. Selve undervisningen gik meget fint igen og vi har kun en lørdag tilbage nu.

Om aftenen tog vi til en Halloween fest vi havde set en plakat for på en bar vi kommer på. Der stod på plakaten at det var et sted med to etager, to DJ's og gratis fadøl, margerita og barbeque for 150 kuai for drenge og 50 for piger. Vi havde fået adressen skrevet ned på kinesisk, men da taxachaufføren stoppede lige ved siden af et villakvarter der var totalt dødt, undrede vi os noget. Vi besluttede os dog for at prøve at gå ud og se om vi kunne finde det, vi troede skulle være et diskotek. Der var dog nogen der guidede os ind i villakvarteret, så vi prøvede at gå den vej. Der kom vi så til et hus hvor der stod nogen udklædt udenfor og gik ned og kiggede og det viste sig så at være der.

Huset var to etager, der var en DJ nedenunder og en ovenpå. Der var fri Carlsberg fadøl og margarita og en grill stillet op udenfor. Det var nogle private der holdte festen og det havde de åbenbart gjort andre år også. Huset var mega fedt pyntet op og på trods af at der ikke var så mange da vi kom, så synes vi det tegnede til at blive rigtig fedt. Der kom folk med to busser undervejs tror jeg og der endte vist med at være 250-300 igennem den aften, men jeg ved det ikke. Folk var rigtig godt klædt ud i forhold til i Danmark normalt og det var primært universitetsstuderende kinesere og udlændinge, så folk kunne for en gangs skyld snakke engelsk.

Av mit hoved

Det var en rigtig hyggelig og sjov aften, selvom jeg dog langt fra kan huske alt fra den, men jeg ved jeg har brækket mig to gange. Faktum er i hvert fald at jeg vågnede i min seng søndag morgen med alt mit udklædningstøj på og make up i hovedet. Det skal lige siges at jeg havde hvidt pudder over hele hovedet (ja, også i håret) fordi jeg var klædt ud som Lord Voldemort fra Harry Potter. Da jeg havde for ondt i hovedet til at falde i søvn igen, tænkte jeg nok var meget smart at få vasket af der, og så kunne jeg ellers ikke sove mere.
Vi fik ikke lavet meget andet end at se film søndag fordi vi havde det så dårligt og det var nok de næstværste tømmermænd jeg har haft. Johan og jeg fik dog sovet igen fra 16-18:30, hvilket nok var rimelig dumt for jeg tror det var derfor jeg ikke kunne falde i søvn før kl. 2 i nat, selvom jeg gik i seng 22:30. Jeg ved dog stadig ikke noget om hvor meget jeg fik sovet fra lørdag til søndag, for jeg har ingen anelse om hvornår vi kom i seng.
I dag har vi haft det rimelig sjovt med at jeg har skrevet til en eller anden pige, hvis telefonnr. jeg havde efter den aften, men som jeg ikke kan huske. Både jeg og Mia troede det var en hvid som jeg havde stået og snakket med, men det har vist sig at være en kineser:P Hun sagde at vi bare snakkede lidt, hvilket jeg ingen anelse har om, men det bliver meget sjovt hvis jeg møder hende igen.

Kinesisk

Jeg synes det går rigtig godt med mit kinesisk. Jeg er begyndt at kunne snakke lidt med folk, som f.eks. en tøjekspedient der hvor jeg købte mine bukser, og jeg kan også for det meste klare mig selv når jeg f.eks. er på det skræddermarked. Jeg kigger rimelig meget i den bog vi har fået til at lære af, og jeg tror snart jeg bliver færdig med den. Heldigvis har Tine købt den bog de andre fire har lært fra på HH og jeg har også fået en ny af vores kinesisk lærer. Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet det på min blog, men jeg har lavet en aftale med en af mine lærere om at jeg lærer hende engelsk og hun lærer mig kinesisk. Det gjorde vi bl.a. i dag og det er virkelig det der skal til for at jeg lærer at sige alle de ord jeg lærer fra bogen. Der er verdener til forskel på deres og vores udtale, og deres udtale er meget meget vigtigere.
Jeg er også begyndt at kunne følge lidt med i hvad lærerne siger til børnene, eftersom børnene jo heller ikke er verdensmestre til kinesisk endnu når de kun er tre år gamle. Så i dag havde jeg en optursoplevelser ved at jeg kunne følge med og lære forholdsord sammen med børnene.

Det der bare skulle have været en stille aften

2010-10-25T05:53:00.000-07:00

Fredag

Efter Baby Class var vi fem der tog i Fitness. Det er efterhånden 6 drenge og Mia der har købt medlemsskab for det halve år deroppe, så det er meget godt. Vi synes alle vi hurtigt blev trætte fredag, men vi trænede rimelig hårdt alligevel. Jeg havde jo cyklet i over to timer på min dårlige cykel i torsdags, så det kunne også mærkes. Træningen kunne bestemt også mærkes da vi var til Kung Fu om aftenen, men jeg kan stadig sige at det ikke så meget er mig. Jeg tager med igen den sidste gang for at prøve det igen der.

Resten af aftenen brugte Johan og jeg på at forberede undervisning til i skolen om lørdagen. Vi får næsten alle tre weekender hvor vi skal undervise om lørdagen, så der ikke er en der kun skal undervise hver lørdag og så lave ingenting resten af tiden, ligesom der har været på de andre hold. Vi vidste ikke rigtig hvad vi skulle forvente og 3 x 80 min. er også lidt lang tid at skulle forberede til, så vi sad egentlig med det i rimelig lang tid.

Anderledes undervisning

De tre hold vi underviste er et hold med tre på 5-6, et hold med 3 på 10-12 og et hold med en pige på 5. Vi snakker derfor et helt andet niveau end mine 3-4 årige børn. Da vi først kom i gang lørdag viste det sig at gå som smurt og det vi havde planlagt passede rigtig godt. Det var derfor en meget god oplevelse at prøve at undervise nogle der var lidt større og meget rart at de forstod mere. Pigen på det sidste hold kom dog ikke, så vi fik før fri. Det sjove/mærkelige var så at vi fik at vide at vi kun må undervise frem til Unit 4 i de bøger vi har fået frem til nytår og Morten og Mads har næsten undervist frem til det allerede, så vi skal til at være kreative, så der kan være bare lidt af bogen tilbage til de næste.

Om aftenen tænkte jeg at jeg lige skulle skype med de gamle og Thomas fordi det var længe siden, og jeg tænkte derfor det bare skulle være stille aften, for jeg var først færdig halv 11. Pigerne havde desuden pigeaften. Men så kom jeg ud og så de andre drenge spillede Beerpong i fællesstuen og skulle selvfølgelig være med:P Alt det øl, plus næsten en hel flaske vodka, gjorde at vi alle blev monsterfulde og at Michael måtte i seng før 12. Vi andre tog videre på en bar der hedder Helens og spiste lidt og derefter videre på et diskotek der hedder Scarlot. Også der teede vi os fuldstændig åndsvagt og vi havde en vildt sjov aften.

Da vi kom hjem tog vi vores ca. 50 årige dørmands tøj der hang til tørre og gemte i fuldskaben. Det skulle vi bestemt ikke have gjort, for han kom op ca. et kvarter senere og var vanvittig rasende. Det skal lige siges at han ikke er helt normal oveni og egentlig kunne bare erstattes af en lås i døren, men nej nej. Vi har også vores kampe med ham andre gange, for han vil selvfølgelig bare have hans arbejde så let som muligt. I dag sagde Sunny så til os at han grædende havde fortalt det til Mr. Wang i går, så vi gav ham to bananer og en øl og så var alt glemt igen. Som sagt, så er han ikke helt normal oveni.

Stille søndag

Søndag var Morten og jeg i et stort elektronik center de andre har været på før. Der købte jeg to ekstern med 500 Gb til 770 kuai samlet og det var generelt et meget fedt center. Ellers gik der lidt tid med mails og at læse om Tibet inden vores søndagsmøde, hvor vi fik snakket om vores tur til Tibet, som vi nu er ved at se på rejseselskaber til.

Tøj, tøj og mere tøj

2010-10-21T06:33:00.000-07:00

Kort og godt

Der er ikke sket voldsomt meget siden sidst, men hvis jeg ikke får det skrevet ned så glemmer jeg det bare igen. Jeg var med Mia til yoga i tirsdags efter fitness (vi kan gøre det gratis pga. fitness) og det synes jeg faktisk var meget fint, så jeg har i første omgang lovet hende at tage med en gang mere. Så må vi se om det bliver til mere, men mangler i hvert fald i den grad smidighed i forhold til de kinesere der er med der.

Pga. kulden var vi på jagt efter skiundertøj på hovedgågaden her i Tianjin, dog uden held. Men tror jeg tager derhen hele dagen søndag for at se efter det og andet. Jeg fik til gengæld købt et par bukser i H & M til 200, så det var meget fint. Bagefter (om aftenen) var vi på bar allesammen for at spise og drikke lidt øl fordi der er problemer med gassen i skolens køkken, så de ikke kan lave særlig god mad. Af samme grund var vi også ude og spise til frokost i dag, så må vi se om det er blevet bedre i morgen.

I dag har jeg været på et kæmpe skræddermarked med Mia, hvor jeg i første omgang har fået sat et jakkesæt og to skjorter i gang til 520, 80 og 65 og så køber jeg noget mere i samme butik hvis jeg er tilfreds, og tager en af de mange andre små butikker der hvis jeg ikke er. Var virkelig overrasket over hvor stort det var og at man kan få lavet nærmest alt tøj der. Mega fedt! De prøver heller ikke på at tage røven på en der ligesom på silkemarkedet, fordi de ikke er særlig vante til turister og det er det sted kineserne selv kommer.

Bagefter tog jeg ud på en cykeltur for at prøve på at finde den skrædder vi havde fået lavet ved sidste gang fordi jeg stadig har en skjorte til at ligge der. Det ligger godt nok rimelig langt væk, men jeg kendte retningen lidt. Det viste sig så at jeg tog den forkerte vej, da jeg kom til floden hvor det ligger, så kom fik lige en ekstra lang cykeltur. Da jeg så kom derhen 17:30, hvor kinesiske butikker normalt har åbent, havde det lukket, så så måtte jeg bare tage hjem igen. Men jeg var også primært taget afsted for at udforske byen og lære den lidt bedre at kende og være lidt alene. I alt har jeg cyklet i over to timer på den lorte cykel jeg har herude, men jeg har godt nok også fået set et stort område (ca. alle de steder vi har været i byen indtil videre) og alligevel er det jo kun en meget lille del af byen, eftersom den ca. er på størrelse med fyn.

I morgen står vist på både fitness, kinesisk, kung fu og at forberede skole til lørdag. Johan og jeg har nemlig taget lørdagsskolen de næste tre uger så vi ikke skal det når vi får besøg. Bliver spændende at undervise nogle lidt ældre og bedre børn. Så må vi se om jeg får lyst til at undervise nogen andre om aftenen bagefter pga. det.

Mht. billeder så har jeg en del problemer med facebook nu pga. det nye design, så det kan godt være jeg skal have fundet en anden løsning hvis det bliver ved på den måde. Kan kun oploade ca. 20 billeder ad gangen og så tager det 20-30 minutter for det. Skriver lige herinde når jeg har fundet ud af det.

Den fantastiske mur!

2010-10-18T07:27:00.000-07:00

Afsted igen

Fredag efter Baby Class tog Mia og jeg afsted fra skolen allerede inden frokost, hvilket viste sig at være meget godt. For inden vi var kommet afsted og kommet ind til hotellet med vores bagage og ud til himmeltemplet var klokken blevet fire. De andre havde først spist frokost på skolen, så taget hjem og så afsted. De havde så også haft problemer da de skulle checke in oveni, så de nåede kun lige hurtigt at se silkemarkedet.

Mia og jeg brugte ca. halvanden time i himmeltempelparken og på at se de ting man kan se derinde, men vi var ikke særligt begejstrede eftersom det ligner så meget af det andet vi har set. Vi har dog i det mindste fået stillet vores nysgerrighed og det var jo ikke lang tid eller mange penge at bruge på det. Bagefter tog vi på perlemarkedet i halvanden time inden vi skulle hen og spise med de andre. På perlemarkedet så vi to turister give 1220 kuai (1000 kr.) for to smykker som jeg nok ville have givet ca. 50 kuai for, fordi jeg kender prisniveauet. Vi nåede dog desværre ikke at stoppe dem og det ville bare være synd at gå over og sige det bagefter. Den gyldne regel på de markeder er også bare, at hvis man har fået det til en pris man er tilfreds med, så har man gjort en god handel.

Peking and

Vi mødtes med de andre (alle undtagen Mads, Morten og Benjamin) på den vist nok største og ældste restaurant der serverer peking and. Som jeg forstod, det har restauranten eksisteret i ca. 150 år og gået i arv i familien. På den etage vi var på, var der omkring 250 og jeg tror der var tre tilsvarende etager. I hvert fald fik vi en gang fantastisk peking and for 110 kuai pr. person. Peking and er en glaseret/karamelliseret and der er skaret ud i små, tynde skiver som man putter i en mini tortilla sammen med en smule forårslignende grøntsag og forskellig sauce. Alle var enige om at det smagte rigtig godt og det skal helt klart prøves hvis man er i Beijing, formentlig på Beijing Dadong Roast Duck Restaurant som vi var på, for at være sikker på at man får det på den rigtige måde.

Muren

Lørdag morgen mødtes vi kl. syv for at tage afsted ud til muren. Vi havde bestemt os aftenen før for hvilket stykke vi skulle tage, men da vi kom til busstationen vi skulle derud med, var der nogle kinesere der sagde vi skulle tage et andet stykke. Det gjorde at vi blev noget i tvivl og brugte lidt tid på at spørge nogle andre og snakke om hvilket vi skulle tage. Men vi var noget usikre på om dem der ville hjælpe os bare ville have os ud til et bestemt turiststed, hvilket gjorde vi holdte os til vores oprindelige plan, som bestemt var den bedste! Det skal også lige siges, at da vi spurgte dem om hjælp til hvilken bus vi skulle tage ud til det sted vi ville, ud fra den Lonely Planet bog vi har, havde to af dem sagt vi skulle tage et andet sted på siden før, selvom de ikke kunne se navnet på det, så de kendte altså bogen selvom den er forbudt i Kina.

I hvert fald brugte vi de næste to timer i bus for at komme derud for kun 22 kuai og vi gav kun 2 kuai for at komme op på muren fordi det er et ulovligt sted at gå på muren. Der er dog alligevel nogle der gør det, bl.a. os, men vi så også en politibil der kørte forbi uden at gøre noget, og der står i Lonely Planet bogen at den er ulovlig fordi regeringen ikke kan få den fra de lokale. Det at det bare er lokale der styrer det, gjorde at vi bare gav de to kuai til en der stod foran en lille sti gennem lidt skov, hvorefter vi skulle kravle det sidste stykke op på muren på en hjemmelavet stige.

Vores plan var at finde et autentisk sted, hvor kineserne ikke havde restaureret muren helt vildt og uden en masse turister og turistboder. Det lykkedes os og det var et syn uden lige at se både muren og naturen omkring den. Der vil jeg lade billederne på Facebook tale for sig selv for det er næsten ubeskriveligt. Vi havde ramt en hel perfekt dag mht. vejret, for der var sol hele tiden og temperaturen var på en 20-24 grader midt på dagen. Det at man bare selv kan færdes på muren, som var det en naturlig del af naturen, gør at man bare kan kravle rundt i de gamle tårne osv. som man har lyst til.

Selve muren er trapper nogle steder og sti andre steder. Der skulle vist være stigninger på op til 75 % nogle steder, men jeg ved ikke hvor stejlt der var hvor vi var, udover at det gik vildt op og ned til tider. Stenene er lavet af en slags cement, og få steder kunne man se spor efter en kat eller en kylling i stenene. Rigtig mange steder er den mere end 10 m. høj og det var slet ikke alle steder af der hvor vi var, hvor der var mur så man ikke kunne falde udover. Den kinesiske mur er nok også verdens største gravplads og en del af "ingredienserne" i muren skulle vist være knogler fra de døde arbejdere. Vi gik desuden steder hvor man bare gik på en lille sti på ned til 40 cm. af jord og almindelige sten ovenpå muren.

Vores tur på muren har været meget farlig, så jeg har godt nok været koncentreret mens vi har været derude. På et tidspunkt gik jeg op igennem et hul der startede hvor muren man kunne stå på stoppede, og man skulle stå på nogle stablede sten for at komme derop. Hvis jeg havde tænkt på hvordan jeg kom ned igen inden jeg var kommet derop, i stedet for lige da jeg var kommet derop og så tilbage/ned var jeg ikke gået derop, men vi var ikke i nogle vildt farlige situationer.

På vej ned mødte vi en amerikaner og en kinesisk brite, som vi fulgtes med ned. Det var to rigtig glade og flinke mænd, som vi endte med at spise frokost med. De var også så flinke at de gav, hvilket vi ikke kunne gøre så meget ved eftersom de allerede havde betalt, men det var også kun ca. 200 kuai selvom var ni mennesker. Så billigt er det bare når man kommer længere ud på landet i Kina:) De hjalp os også med at finde et busstoppested inden de kørte afsted, men der gik så en time inden den næste bus kom.

På bar i Hutongerne

Tine og Charlotte var taget afsted allerede torsdag og boede derfor på et andet hotel end os, men også i Hutongerne. Hutongerne er et gammelt kvarter i Beijing og de boede på en af hovedgaderne, hvor der var massere af små hyggelige barer, så der tog vi alle hen om aftenen. Det meste af tiden var vi på en bar der var ca. 3 m. bred og 7-8 m. lang. Der var næsten ingen plads nedenunder, men ovenpå var der en hjørnesofa hvor vi kunne sidde, så det var meget hyggeligt. Vi var lige kort tid på en anden bar også og så tog de fleste af os hjem.

Benny Andersen i Beijing

Søndag formiddag var jeg på silkemarkedet med Michael og Johan og vi mødte også Julie, Laura og Malene der. Vi tog så hen til kunstdistriktet om eftermiddagen, hvor vi skulle se nogle Benny Andersen numre fortolket og udført på kinesisk og Benny Andersen spillede og læste også selv en anelse. Jeg var ikke så vild med det, men det var da sjovt nok at se. Nogle af de andre synes dog det var meget fedt. Temperaturen var faldet gevaldigt i løbet af dagen og arrangementet var bare i en stor betonhal, så for det første blev lyden meget rungende af det, men temperaturen var også utrolig lav pga. det. Så nogle af os tog hjem lige efter arrangementet, mens andre blev lidt ekstra i kunstdistriktet og spiste der. Jeg tager derud igen en anden gang i stedet. På trods af at vi tog afsted kl. 17 var vi først hjemme 20:45 fordi vi ikke kunne få en taxa derude og der var lang ventetid ved toget.

I dag har det igen været meget koldt og regnet, så jeg har fået brugt noget af alt det jeg har købt på silkemarkedet. I dag har jeg bare været i skole, fået ryddet op, ordnet billeder, blog, mails osv.

Det har været en rigtig god weekend og turen på muren har været en af de mest fantastiske oplevelser i mit liv. Jeg frygter lidt at det gode vejr herovre er slut, men nogle af lærerne har vist sagt det skulle blive godt vejr igen fra onsdag. Det går super godt og jeg nyder der herude. Håber også i har det godt derhjemme:)

Har jeg ikke set dig før?

2010-10-13T07:29:00.000-07:00

Julies fødselsdag igen

Det var lidt øv for Julie at hun skulle have fødselsdag i bussen på vej hjem fra Xi An, så vi tog på Italian Street igen for at spise og bagefter på et diskotek. Der kom ca. fem forskellige forbi og tog billeder af os da vi sad udenfor, fordi vi var sådan en stor flok hvide der. Utroligt de ikke ser nok hvide hvis de kommer i sådan et område, men sådan er det nu engang her i Kina. Igen var vi ikke særligt heldige med maden, for mange af os fik en utrolig lille portion, så vi måtte på McD bagefter inden vi tog på diskotek. Deres fadøludgave af Tsingtao var også dårligere end på flaske, så nogle af os var rimeligt utilfredse. Vi gav 1460 kuai (1250 kr.) for 13 personer, hvilket er utroligt billigt derhjemme, men okay dyrt herovre.

På diskoteket var der fri bar for 60 for damer og 80 for mænd. Det var rimeligt fedt bortset fra at de løb tør for øl. Vi fandt rimeligt hurtigt ud af at der var en stor gruppe andre danskere og kom lidt i snak med dem. Det var en flok bygningskonstruktørstuderende der var på studietur og det viste sig at min gamle badmintontræner, Torben Larsen, var en af dem. Hvad er chancen for at vi ender på samme diskotek ud af de mange der er her i Tianjin på den anden siden af jorden?! Men dem snakkede og havde vi det sjovt med og vi tager måske i byen med dem igen i Beijing.

Vi tog lige forbi McD på vej hjem fra diskoteket, hvor jeg så Michael stå og sove ind over disken. Jeg tænkte det nok var på tide at vi kom hjem, sådan som han stod der, så jeg gik udenfor med ham. Der brækkede han sig rimelig meget i en busk og på vejen. Alligevel insisterede han på, på så godt kinesisk som han kunne vel at mærke, at han skulle tilbage på McD. Jeg fik ham dog ledt fra det, men så ringede Julie og spurgte om jeg ikke kunne tage Laura med hjem. Laura havde igen fået lige rigeligt og når hun har det bliver hun vildt hyperaktiv. Så jeg tog en hyperaktiv Laura under den ene arm og en stadig kun kinesisk talende Michael, der brækkede sig lidt engang imellem, under den anden. Selvom der var under 500 m. hjem kunne jeg godt se at det ikke kunne lade sig gøre alene, så vi hoppede i en taxa og kom godt hjem:)

Resten af tiden

Det er egentlig først nu det er ved at være blevet hverdag her fordi der har været så meget rykken rundt på dagene og småferier osv., men der er derfor ikke så meget at fortælle. Jeg har været god til at få gjort ting jeg og vi skulle kigge på som USA næste år, gjort rent, fitness, skrevet lidt til folk hjemmefra og prøvet Tai Chi. Tai Chi var dog ikke så meget mig fordi man ikke får pulsen op, men nu har jeg prøvet det. Tager også til yoga i morgen med Mia for at prøve det. I går var vi dog ude at drikke lidt fordi Mads skulle afsted i dag til en konkurrence i kinesisk i tre uger. Det var rigtig hyggeligt og jeg fik pizza for første gang i to måneder:D

Mine børn

Har haft lidt forskellige oplevelser med mine børn i går og i dag. Først var der en der brækkede en 1,5 x 0,5 m. pøl op fordi han havde det skidt. Kan stadig ikke forstå hvordan der kan være så meget i en tre årig dreng. Der gjorde at der stank forfærdeligt i klasseværelset de næste to timer, for der er ikke mulighed for gennemtræk fordi man ikke kan åbne vinduerne. Han brækkede sig endda igen senere på eftermiddagen, stakkels dreng. Halvdelen af min ene klasse har faktisk været syge de sidste dage.

Havde til gengæld nogle rigtig hyggelige oplevelser med mine børn i den anden klasse i går. En af pigerne kom hen og stod foran mig og kiggede på mig. Så løftede jeg hende op til loftet og satte hende ned igen. Så kom den næste hen og jeg løftede hende op. Så kom der en mere og jeg løftede ham op. Pludselig stod der fem andre rundt om mig og også nogle på næsten 25 kg. og jeg tænkte bare "åh nej!". Heldigvis skulle de på toilettet der, så jeg skyndte mig at sende dem afsted. Senere kom der en hen og klatrede lidt på mig, da jeg sad og legede lidt med dem, så jeg løftede hende op under armen. Igen havde jeg straks seks hende og overfalde mig, så jeg gav dem et kram allesammen på en gang og det syntes de vældig godt om:)

Til sidst havde jeg i dag en pige der kom en lille time for sent. Hun fik derfor noget andet morgenmad og jeg skulle åbne en kage for hende. Da jeg får åbnet for emballagen og vist hende kagen, udbrød hun bare ud af det blå på flydende engelsk "oh my god!" og så kunne jeg ikke lade være med at grine af hende. Hun sagde det igen senere da jeg havde hjulpet hende med at få jakken på, så hun har vist hørt lidt for godt efter derhjemme eller lignende.

Ellers går det stadig super godt her og vejret er stadig overraskende godt og varmt. Turen går til Beijing igen i weekenden, så der kommer nok først updates her igen mandag eller tirsdag. Ha det godt derhjemme:)

Kom så Wozniacki!

2010-10-09T04:15:00.000-07:00

Beijing igen igen

På trods af at vi først var kommet hjem fra Xi An klokken fem mandag, tog Mia og jeg til Beijing igen tirsdag morgen. Det samme gjorde Laura og Julie, men vi fulgtes ikke sammen den her gang. Vi havde lært lidt af sidst, så vi havde bestilt hotel hjemmefra til 229 kr. for et dobbeltværelse i to nætter. Det viste sig dog at koste 308 kuai i stedet (lidt mere), men det er stadig billigt. Problemet var bare at vi skulle finde et bestemt hotel og det vidste sig at være svært, selvom vi havde kigget på et kort hjemmefra. Først gik vi den forkerte vej da vi kom ud fra metroen og bagefter viste det sig at vi havde ledt i et forkert område fordi jeg havde sat en prik på kortet i det forkerte område. Flot:P Vi endte med at spørge om hjælp på et hostel fordi vi kun havde adressen på engelsk og så satte vi os i en taxa det sidste stykke.

Derefter gik turen til Sommerpaladset, hvilket ligger et godt stykke udenfor centrum. På vej derind var der en guide der spurgte om vi skulle bruge en guide. Vi spurgte hende så hvad det kostede og hun sagde 150 kuai og at det snart lukkede. Det gad vi ikke give, så vi sagde nej og gik videre. Så spurgte hun hvor meget vi ville give og så sagde vi 40 og endte med at komme af med 50 kuai for de 2-2½ time vi havde hende. Tror endda vi kunne have fået hende endnu billigere, men så ved vi det nu. Hun snakkede rigtig godt kinesisk og vi fik hendes kort så vi kan ringe til hende og høre om hun kan næste weekend.

Selve Sommerpaladset blev bygget for at en kejser og senere kejserinde kunne bo der. Arealmæssigt er det ca. fire gange så stort som den forbudte by, hvilket er rimeligt meget! Bygningerne lignede så meget andet vi havde set efterhånden, men der var en rigtig flot natur og sø der, så vi har bestemt ikke fortrudt det. Bagefter tog vi en taxa for at komme tilbage til metroen og det forstod han slet ikke, så han kørte i den forkerte vej i noget tid før han forstod det. Rimelig træls, men det er jo også en af grundende til at vi prøver på at undgå taxa, og vi var for langt ude til at der var en metro i nærheden.

Bleu Marine

Mia havde hørt om en dansk restaurant der er lige ved siden af Silkemarkedet fra de andre og fik mig overtalt til at vi skulle spise aftensmad der. Det blev jeg rigtig glad for, for restauranten var lige noget for mig! Vi fik fire forskellige slags dansk smørebrød; æg med rejer, leverpostej med bacon, rullepølse med italiensk salat og kamsteg til noget godt mørkt rugbrød. Det kostede 98 kuai (85 kr.) og 15 kuai for fadøl, hvilket vil sige det var det klart dyreste måltid vi havde fået, men også klart det bedste og hyggeligste. Restauranten var lille og ikke for fin, så man kan sagtens spise en masse sådan et sted. Fadøl kom i store krus og der var et normalt og rent toilet.

Den danske ejer eller medejer var en ca. 50 årig gammel fynbo, der går og hygger om sine gæster mens det kinesiske personale laver det reele arbejde. Han var ovre for at høre hvad vi lavede her og vi snakkede om julefrokost der og lidt af hvert, og vi skulle da også lige smage både hans hjemmebryggede snaps, kaffelikør og en Aalborg Akvavit. Glæder mig rigtig meget til vores julefrokost derinde, især efter han remsede op hvad han ville lave, og at han nok ville lave billige priser eller fri bar for os. Han introducerede os også lige for nogle andre danske engelsklærere derinde der boede i nærheden af Shanghai. Dem snakkede vi lidt med og fik nummeret på.

Den olympiske by

Vi havde jo hørt at Wozniacki skulle spille i Beijing engang onsdag, så vi ændrede lidt i vores planer pga. det og tog ud til den olympiske by i stedet for på Silkemarkedet, som var planlagt. Dem derhjemme havde tænkt på at komme ind og se det også, men de havde set på nettet at der var udsolgt. Anyways, så så vi først et fodboldstadion, så fuglerede og derefter The Watercube. Jeg var ikke så vildt begejstret for fuglereden som Mia var, men det skyldes nok jeg har været på Camp Nou to gange. Selve designet er dog meget fedt og det er uden tvivl et vildt fedt konstrueret stadion der skal ses. Svømmehaller har jeg jo også set rimelig mange af efterhånden, men vandlandet i The Watercube var rigtig fedt lavet.

Tennis

Tennisbanerne, hvorpå China Open bliver spillet er en del af den olympiske by, den ligger bare meget længere ude. Selvom de andre sagde der var udsolgt og Mia hader Caroline Wozniacki, fik jeg hende overtalt til at vi tog derud og i det mindste kunne se de baner også, hvis vi ikke kunne få billet. Det viste sig dog at vi godt kunne få billet, da vi kom kl. 15 og at den billet var til en kamp mellem Zvonareva og Kirilenko og bagefter Wozniacki mod Errani. Så vi skyndte os at ringe hjem til de andre og også de andre danskere, så de kunne skynde sig afsted hvis de ville se det. Der var dog ingen hjemmefra der tog afsted, men tre af dem vi havde mødt dagen før tog også ind for at se det.

Selvom vores billet var til nogle andre kampe, fik vi lov at komme ind og se det sidste af en kamp mellem Gilles Simon og en tysker på samme bane (centre court). Det var en meget tæt 3-sætters som Simon vandt. Derefter havde Kirilenko og Zvonareva en tæt 3-sætters, hvor Kirilenko lagde bedst ud, men Zvonareva vandt for femte gang ud af fem. Inden Wozniackis kamp skulle arrangøren også lige have en lille pris, så det endte med at hun først kom på lidt over 7, så de andre egentlig godt kunne have nået det. Selve kampen var der ikke så meget spænding i, men det var rigtig fedt at se hende alligevel og at opleve en live tenniskamp. Det er noget helt andet når man ser dem live, og man kan se at de virkelig sætter smæk i bolden. Vi ville rigtig gerne have oplevet kampen næste dag også, hvor hun blev nr. 1, men den blev spillet så sent at vi ikke kunne komme hjem med toget igen så.

Bagefter ville vi spise sammen med de andre danskere vi havde mødt og de ville gerne have peking and. Gider ikke at forklare det med taxaerne, men i hvert fald ville vores snyde os helt vildt, for hans taxameter endte på 120 kuai, mens de andres endte på 41, så det var ret irriterende igen at bøvle med de taxaer. I metroen har vi nu også fået et metrokort, så vi bare går lige igennem og den så tager de 2 fra vores kort hver gang. Vi var ikke endt samme sted, så vi brugte først rigtig lang tid på at finde hinanden, hvilket vi ikke kunne selvom vi var i samme område, men vi besluttede os for at spise på hver vores McD og prøve på at finde hinanden senere. Det lykkedes, så vi drak lidt øl og snakkede på en bar vi var på den første gang vi var i Bejing. De var tre pædagogstuderende, der var rigtig flinke, men jeg tror ikke vi kommer til at se dem her i Kina igen når der er så langt imellem os.

Silkemarkedet igen

Vi blev enige om at vendte med Himmeltemplet, som vi havde planlagt at se, til en anden gang og tog på silkemarkedet. Der tilbragte vi igen en hel dag og jeg fik købt sengetøj, meget varme hue og handsker, et nyt stempel, nogle pæne sko, almindelige sko, et stort pokersæt, et stort maleri, to buddha halskæder og et nyt kort over Beijing til 750 kuai (650 kr.) i alt. Så gik turen hjem efter endnu en god Beijing tur. Turen går dog til Beijing igen allerede i næste weekend:)

I dag har vi været på arbejde, jeg har fået lagt billeder ind, ordnet vasketøj, sovet og skrevet blog. Nu tager vi på Italian Street (madgade) for at fejre Julies fødselsdag og bagefter tager vi på et diskotek med fri bar for 60 for piger og 80 for drenge. Ha det sjovt derhjemme:)

Turen går til Xi An

2010-10-04T09:13:00.000-07:00

Loy Yang

Torsdag morgen spiste vi morgenmad på skolen som vi plejer og tog afsted derefter. Så brugte vi ellers de næste 11 timer ca. på at komme til en by lidt væk fra Xi An (ca. fra Struer til København) der hedder Loy Yang. Der spiste vi aftensmad på en restaurant tæt på hotellet, hvor man åbenbart bare selv måtte medbringe drikkevarer. Vores buschauffører havde valgt at medbringe en halv liter risvin (kan sammenlignes med slavevodka, bare værre). Den drak de størstedelen af, så jeg regnede ud af de havde fået ca. syv shots hver ud fra hvad de havde drukket, men det gjorde de hver aften så det vænnede vi os til.

Efter vi havde spist tog vi i parken der lå lige overfor vores hotel. Der stod der bl.a. flere mænd og svingede med piske, men der gik ikke fem minutter før vi alle var "overfaldet" af kinesere der gerne ville snakke med os og have os med til at gøre ting fordi vi er hvide. Jeg stod og snakkede med en kinesisk familie og skulle skrive mit navn og mailadresse, men jeg var lidt nervøs ved situationen fordi vi havde fået at vide der er mange tyve i Xi An, så jeg stod med hænderne i lommen og var lidt tilbageholden.

Shaolintemplet

Grunden til at vi var i den by, var at vi skulle se Shaolintemplet, hvilket egentlig var en lille by med munke. På vejen derover så vi et vildt fedt show med Shaolin Warriors eller hvad man kalder dem. De havde både piske, en slags sværd, nogle hoppe ministylter mm. med i deres optræden, og det er bestemt noget jeg skal se igen, hvilket man kan i Beijing.

Så fortsatte vi over i munkebyen, hvor vores guide bl.a. kunne fortælle os at grunden til at munke altid er skaldede og går i "kedeligt" udseende tøj, er at de ikke må tænke på deres udseende og det er en af de mange ting de skal ofre. Hun kom også med nogle historier og generelt var det meget sjovt at se. Vi så også en munkegravplads, hvilket også var meget fedt lige at se for de laver høje gravbygninger eller hvad man skal kalde dem. Kan ses på de mange billeder jeg har taget, men de kommer først ind fredag eller lørdag. Til gengæld kommer der voldsomt mange.

Inden vi tog videre tog vi en lift op til et udsigtsspot. Selve udsigtsspottet var ikke så specielt, men den over 20 min lange tur derop og ned var meget fed pga. det kinesiske landskab. Udsigtsspottet blev nok mest ødelagt af den utroligt tætte smog der er i det område, der gør at man ikke kan se særligt langt. På et tidspunkt kunne vi kun se omridset af en bygning ligefremme i byen, hvilket svarer til at stå ved McD i Struer og kun kunne se omridset af den 80 m høje skorsten hjemme hos os, på trods af at der kun er 1 km i luftlinje. Mht. at indånde det er det så slemt at jeg fik ondt i halsen og begyndte at hoste meget den dag pga. det, og blev vildt hurtigt forpustet når vi gik op ad trapper.

Longmen Caves

Bagefter tog vi til Longmen Caves fordi vi gerne ville se dem. Johan havde fundet dem i hans bog om Kina, og den har fire af os andre også bestilt nu, men vi må se om den kommer frem for den er forbudt at sælge her i Kina. Longmen Caves er nogle klippevægge som man for mange hundrede år siden gravet huller ind i og har udformet Buddha figurer. Det har taget over 200 år og der er mere end 100.000 billeder og statuer af Buddha. Desværre har man under Mao ødelagt rigtig mange af hovederne, men alligevel rigtig fedt og imponerende at se dem.

Terrakotta krigerne

Det tog os virkelig lang tid næste dag, da vi skulle videre fordi oktoberferien som det er her er den største turistsæson i Kina. Det kan godt være det er slemt i højsæson ved store turistattraktioner i Europa, men det er ingenting i forhold til når man slipper de flere hundrede mio. kinesere der har råd til at rejse løs. Trafikken var gået helt i stå da vi var ca. en km. fra krigerne, så vi besluttede os for at gå det sidste stykke vej. Det viste sig at være virkelig klogt, for da vi var færdige 4-5 timer senere og skulle afsted igen, var bussen kun lige kommet fem min. før.

Selve krigerne er delt op i tre kamre. I nr. 3 er der 72, i nr. 2 er der omkring 500 og i nr. 1 er der 7000. De blev lavet for ca. 2000 år siden af en kejser med storhedsvanvid, der ville have en hær til at beskytte sig i døden. Hans grav kunne desværre ikke nå at se pga. trafikken. Ikke en Kriger er ens og detaljerne er imponerende. Der er bl.a. også lavet mønster under skoene på dem der sidder på et knæ. Det der bare er virkelig forfærdeligt ved det, er at det er lavet af slaver dengang, og vores guide fortalte os at da krigerne blev lavet færdige, murede man samtlige slaver inde i live så ingen vidste noget om det. Graven er derfor først fundet af en bonde for 36 år siden, da han skulle grave et hul til en brønd.

Bonde omtaler guiden som en helt fordi han har fundet det og han er nærmest også en del af udstillingen, for der var en bog om ham og man kan få den signeret af ham, men alligevel giver de ham kun 1000 yuan om måneden. Det skal siges at det er en pæn nok løn her i Kina, men de tog 120 eller 160 for billetten og sådan en dag som vi var der skovler de flere mio. ind. Typisk den kinesiske regering.

Vi endte med først at komme frem til Xi An og få aftensmad kl. 21:30 pga. den proppede trafik. Der skulle vi spise med en af rektorens venner, der viste sig at være ret arrogant og Sunny var meget formel pga. magtdistancen, så det var ikke så god en oplevelse. Det var det til gengæld næste dag, da vi spiste en rektor for en skole i Xi An lignende den vi arbejder på. Hun var rigtig flink og hjalp os meget med hvordan vi skulle spise den regions specialitet, som vi fik der på Xi Ans fineste restaurant. Vi fik noget meget hårdt brød vi skulle sidde og pille i meget små stykker, som senere blev serveret for os med lidt suppe og grøntsager i tallerkenen, og så kunne man putte lidt chili på. Det kunne spises, men jeg var ikke så vild med det.

Det muslimske kvarter

Først var planen at vi skulle spise aftensmad med vores egen rektor i Xi An søndag og tage hjem efter det, men da han ikke ville komme alligevel, hvilket vi heller ikke havde regnet med, skulle vi pludseligt afsted efter middagsmaden i stedet for, fordi buschaufførerne ikke turde køre når det var mørkt. Vi nåede dog at se et muslimsk kvarter i Xi An inden, som det eneste, men det var også sjovt nok at se. Der var bl.a. en moske fra 700 tallet vi var nogle stykker inde og se. Det var kinesisk inspireret og på ingen måde hvad jeg normalt forbinder med en moske. Efter det kørte vi, så tror ikke det var den bedste fødselsdag for Julie, der blev 19. I dag har vi ligesom de andre dage skulle mødes kl. 7 og har bare kørt hele dagen og være i fitness efter vi er kommet hjem.

Bussen

Bussen vi kørte i har plads til lidt over 20 personer, men til gengæld er der ikke noget bagagerum. Størrelsen er også lavet til kinesere, så hvis vi drenge skal sidde normalt ret i den går vores knæ mod sædet foran, og hvis jeg skulle læne hovedet tilbage i den, i den stilling fik jeg ondt i halsen. Der er en smule aircondition i den, men slet ikke nok til hvis solen står lige på. Egentlig har vi nok tilbragt ca. halvdelen af vores tid på turen i bussen, men den er gået fint nok med nummerpladebingo, kortspil, musik og at læse kinesisk. Det kinesiske landskab er også rigtig flot at kigge ud på til tider.

Sunny

Til at starte med kunne jeg ikke rigtig finde ud af om det var Sunny jeg havde læst noget om på nogle af de tidligere deltageres blogge, men det fandt jeg ud af at det var. For det meste er hun meget fin, men der har været nogle mærkelige ting på turen til tider. Hver morgen er vi blevet vækket på værelset af morgenvækning som hun har bestilt. Hun har dog også selv kunnet komme op, hvilket de andre oplevede hun ikke kunne en dag. Vi har ikke rigtig drukket os fulde på turen fordi vi har skulle så tidligt op hver dag, men hun har vist præsteret to gange at blive småfuld af en eller to øl. Har til tider haft lidt svært ved at finde ud af hende, men jeg kommer nok ikke til at have særligt meget med hende at gøre mere fra nu af.

Klokken er 00:15 her nu og jeg skal tidligt op igen i morgen, for at tage til Beijing, men jeg var nødt til lige at skrive det her mens jeg kan huske det. Ha det godt derhjemme:)

Til kinesisk middag

2010-09-29T08:38:00.000-07:00

Søndag

Det med helligdage tager de vist ikke så højtideligt i Kina, for man skal bare arbejde det man får fri på en anden. Vi var derfor også på arbejde søndag. Eftermiddagen brugte jeg på at sidde og finde børnesange og lege jeg kan bruge når jeg skal lære børnene noget nyt. Jeg synes jeg fandt en rigtig god side med masser af lege og var rigtig stolt og forhåbningsfuld, men jeg har åbenbart haft for store forventninger til børnene. Jeg havde bl.a. fundet "Sandt eller falsk" og tænkte det kunne være meget sjovt, men børnene kan slet ikke tænke så meget. Jeg fandt virkelig ud af at de næsten kun kan efterligne hvad jeg siger og en af de andre lege jeg har prøvet er heller ikke gået særligt godt, så jeg må i tænkeboksen igen...

Om aftenen havde vi vores sædvanlige søndagsmøde, hvor vi bl.a. hørte lidt om Xi An turen. Det er rigtig hyggeligt med de møder og meget godt lige at samles om ting som ugens bommert og andre ting alle lige skal høre.

Zoologisk have

Mandag var os med Beginners Class (de mindste) i Zoologisk have med dem om formiddagen. De andre havde været på en gård med deres om søndagen i stedet for. Det var meget hyggeligt at gå med børnene i Zoo for jeg kunne jo bare kaste lidt rundt med dem og se på dyrene. De går dog meget i deres egne tanker til tider og derudover ser det meget sjovt ud når 20 børn bare skal tisse midt på vejen et sted, fordi det er sådan man gør i Kina.

Snake

Gennem det fodbold vi har været med til med en fra skolen er vi kommet i snak med en anden fra skolen der hedder Snake. Han havde så spurgt om os fra fodbold ville spise aftensmad sammen med ham og et par venner. Da vi så skrev til ham hvad han havde fundet ud af, svarede han bare "18:15, we go together", ikke noget med hvor vi skulle mødes, eller at vi skulle på restaurant. Det var et sent svar vi fik og vi troede vi skulle spise hjemme ved ham, så vi havde købt blomster til konen og øl til ham, fordi man gør sådan i Kina. Så dem fik de alligevel, men det var også meget godt, for han betalte for maden på restauranten. Der var vi meget i tvivl om, om vi skulle kæmpe for selv at betale eller helt lade være med at sige noget, så vi ringede til Sunny, der sagde hun synes han skulle betale når han havde inviteret os ud. Det gjorde han heldigvis også lidt diskret, så vi slap for en kulturel svær situation.

Selve middagen var rigtig hyggelig og det var meget sjovt at prøve at være ude på restaurant med kinesere på den kinesiske måde. Vi har egentlig prøvet det før i forbindelse med skolearrangementer, men det var stadig en god oplevelse. Vi var Morten, Andreas, Johan, Snake, hans kone, to af hans venner og jeg. På restauranten havde de alle fiskene, krabberne, muslingerne osv. i live i kar, og så kunne man selv vælge hvilken man ville have, hvis det var det man skulle have. Vi vidste ikke hvad der var godt, så vi sagde de skulle bestemme. Meget af det vi fik var dampede rejedumblings, men vi smagte også hønsefødder. Det er vist sidste gang jeg gør det, ikke pga. smagen for de her var godt krydrede, men det var bare en meget blød og ulækker konsistens og det var træls at der var ben i.

Den primære grund til at vi var blevet inviteret ud er at vi er hvide, hvis nogen undrer sig. Generelt inviterer man hinanden helt vildt hurtigt hjem til sig her i Kina i forhold til i Danmark, men de vil rigtig gerne være venner med os fordi vi er hvide. Snake er rigtig flink, faktisk for flink, for han vil f.eks. gerne bare låne os en x-boks eller tage mig med ud og finde sko i min størrelse osv., vi skal bare sige til. Hans ene ven var lidt en Brian, eftersom han pumper og har gejlet sin bil helt vildt (bl.a. med diskolys foran), men meget sjov alligevel. Den anden er chip ingeniør og derfor okay god til engelsk. Konen kunne ikke sige så meget på engelsk, men var også flink. De sad alle og tog helt vildt meget pis på hinanden, hvilket var meget sjovt.

Efter vi havde spist tog vi med hjem til chip ingeniøren for at spille playstation med dem. Det skal lige siges at Snake har tre X-bokse, to Playstation 3, to Playstation 2, en Wii, en Nintento DSD og en Nintendo DS, på trods af at han er 30 år. Ud fra det og hans syvpersoners amerikanske bil vidste vi godt at han har okay med penge. Det må man også sige vennen har, for da vi skulle hjem til ham kørte vi gennem en port til et indhegnet kvarter. Der kom vi op i en tre værelses lejlighed med stue, sted til spisebord, køkken og to badeværelser. Der kommer billeder op af tingene på Facebook når vi kommer hjem fra Xi An. Chip ingeniørens kone arbejder på et femstjernet hotel og det var vist derfor der var så vanvittigt rent, at selv min mor ville synes der var for rent. Da vi havde spillet Playstation hos ham i noget tid blev vi kørt hjem igen og de sagde vi meget gerne måtte komme og spille hjemme ved Snake en anden gang.

Indkøb

Vi har fået vores første penge fra flybilletten nu og jeg har købt lidt forskelligt mere. Jeg fandt en lang dyne henne i vores supermarked til 100, hvilket har gjort at jeg har sovet en del bedre de sidste par dage. Johan, Morten og jeg var henne i en Nike Factory Store i dag, hvor vi alle købte en form for jakke. Jeg købte en sommerjakke jeg havde set i Beijing til 700 for en uge siden for 270 yuan (230 kr.). På vej hjem ville jeg lige se på en dyne som Mads varmt har anbefalet. De står og laver den i butikken af noget fra nogle planter jeg ikke lige ved hvad er, men det koster 535 for hver 500 g., så jeg købte bare en med 500 g. og så kan jeg bruge den som sommerdyne. Det var også meget sjovt at se den blive lavet, og har også taget lidt billeder af det.

Biler

Til at starte med her i Kina tænkte jeg at der ikke var særligt mange fede biler, men de har ligefrem fulgt efter mig i dag. I morges holdte der en Audi R8 udenfor skolen, som jeg lige skulle se lidt på. Lige ved siden af den Nike butik lå der en Lamborghini vi lige var inde og se i. Udenfor den holdte der en Maserati og ved siden af igen var der en Porsche butik. På vej hjem med dynen kørte der en stor Bentley forbi mig og lige før aftensmaden på skolen kom den nye Audi TT forbi. Ikke dårligt!

Jeg glemte forresten at fortælle om at nogle af de andre var til bryllup mens vi var i Beijing og det har simpelthen været så mærkeligt at jeg vil anbefale at gå ind og se det på Michaels blog http://kinamand.mono.net/. Ellers tager vi til Xi An i morgen tidlig og kommer hjem mandag morgen. Så har vi ferie til fredag, så jeg tror vi tager til Beijing fra tirsdag til torsdag. Hyg jer derhjemme:)

Måne"ferie"

2010-09-25T08:15:00.000-07:00

Månefest

De holder en måneferie her i Kina pga. en eller anden gammel historie. Eller det er egentlig ikke en ferie, de har bare lavet så man har fri fra onsdag til fredag og så skal man arbejde søndag, lørdag og søndag i stedet for. Men der skulle selvfølgelig en fest til for at fejre det, så vi var inviteret til en fest på skolen tirsdag aften. Der var fin mad og både nogle børn og lærere optrådte, men vi tror forældrene har betalt for at komme med for der var ikke særligt mange børn med og næsten ingen lærere, udover dem der optrådte.

Pigerne optrådte passende med "Danse i måneskin" og vi drenge optrådte igen med "Sorry seems to be the hardest word", men med den ekstra detalje at Morten nu var udklædt som pige og vi alle spillede op til ham. Der er nogle billeder af det på Facebook, men man skal nok se videoen for at forstå det. Den kommer nok på Michaels blog på et tidspunkt. Efter festen var der fyrværkeri i parken, hvor de som sædvanligt gik helt amok. Så tog Mia og jeg hjem og så film, fordi Mia var lidt syg og gik lidt tidligt i seng fordi vi skulle til Beijing onsdag, mens de andre tog i byen.

Beijing

Onsdag morgen stod vi tidligt op, spiste morgenmad på skolen og så afsted. Vi tog afsted til skolen kl. 8, men havde alligevel først fået checket ind på hotellet kl. 15 i Beijing. Vi havde ikke lige tænkt over at alle andre også gerne ville afsted i ferien, så den almindelige trafik var lidt langsommere end normalt, men det var ingenting i forhold til ved toget. Selvom vi var der 9:30 kunne vi alligevel først komme med toget kl. 11. Da vi så kom til Beijing var der problemer med at nogle af hotellerne var fuldt optagede mens andre var for dyre. Vi havde jo også det problem at ingen af os to kan kinesisk og ingen af dem vi mødte kunne engelsk, så jeg måtte stikke høretelefoner i øret på dem og afspille noget på min mp3-afspiller.

På et tidspunkt gik vi ind på en restaurant hvor vi troede der måske lå et hotel ovenpå. Jeg afspillede det for dem og de tog vores bagage og vi gik ovenpå med dem. Der viste de os nogle kinesiske tegn som vi sjovt nok ikke forstod noget af. De blev også ved med at spørge os om noget på kinesisk som vi heller ikke forstod. Ingen af dem kunne engelsk og efterhånden stoppede flere og flere op. Vi endte med at måtte ringe til Sunny, vores kontaktperson, så hun kunne forklare dem hvad vi ville og så blev vi ellers sendt ned og ud igen til et af de hoteller vi havde prøvet allerede.

Vi havde planer om at vi skulle se den forbudte by onsdag, men vi fandt ud af at den lukkede kl. 17, så vi tog på et marked der hedder Yashow i stedet for. Det var også lukket, men der er heldigvis en masse butikker med rigtige mærker udenom også, som havde åbent. Der lykkedes det mig endelig at finde et par løbesko! Det var i en fire etagers høj Adidas butik, som vist er Kinas største.

Torsdag

Her tog vi så ind til den himmelske fredsplads og den forbudte by. Det er en kæmpe stor gammel by, nok en del større end en fodboldbane, der er omgivet af en over 10 m. høj mur. Der er vildt mange imponerende ting derinde og det er helt klart en ting man skal ind og se hvis man er her. Kan ikke sige så meget om det andet end at det skal opleves hvis det er, men har lagt billeder ind af det på Facebook.

Det eneste jeg lige vil fortælle er vi på et tidspunkt blev tilbudt at komme ind og se en lille udstilling af kinesiske malerier af en velklædt dame der kunne snakke rimelig godt engelsk. Der fik så vi en masse flotte billeder og fik en masse at vide om mange af dem og hvordan nogle af dem blev lavet. Der var billeder helt op til 4000 yuan (ca. 3400 kr.). Vi blev tilbudt nogle af dem "billigt" til 80 yuan og eftersom vi synes de var meget flotte og kunne være gode julegaver eller som minder herfra købte jeg seks og Mia købte fire. Det viste sig dog fredag at hun bare havde taget røven rimelig godt på os, for man kunne købe nogle af de samme på silkemarkedet, så det var bare billig masseproduktion. Rimelig træls at blive snydt sådan, men man lærer jo også at man skal tjekke kvalitet helt vildt på alt herude inden man køber det.

Da vi var færdige i den forbudte by tog vi på Wangfujin, Beijings gågade. Vi nåede ikke at se meget mere end et 8 etagers center og en boghandel på 6 etager før vi skulle hjem, men jeg fik da købt mig et par spisepinde i en spisepindebutik og de er forhåbentlig i rustfri stål, for det er kun ægte butikker der ligger der. Vi må kigge der en anden gang når vi er i Beijing. Inden vi gik i seng lå vi lige og drak en øl og snakkede.

Fredag

Vi tog næsten kun metroen under turen i Beijing og det er rigtig fedt for det koster kun 2 yuan pr. tur og der går et tog mindst hver fjerde minut. Det tog kun 8 minutter da vi skulle fire stationer hen på et tidspunkt. Det gode ved det er også at man ikke risikerer at man ikke kan få en taxa, eller at han/hun ikke kan finde derhen hvor man skal. Man skal heller ikke have skrifttegnende for hvor man vil hen hele tiden, og man lærer byen bedre at kende på den måde.

Vi skulle til silkemarkedet fredag og der er det endnu mere bonus med metroen, for silkemarkedet ligger lige oven på en metrostation. Silkemarkedet er et 7-8 etager stort lagerhus med vanvittigt mange små butikker. Af hvad jeg lige kan huske, så er der en kantine med forskellige restauranter på nederste, så kommer der en etage primært med sko og tasker. Så kommer der tog etager med primært tøj. Så endnu en etage primært med tøj, men hvor man kan få specialsyet skjorter, jakkesæt og købe og få lavet alt muligt i silke. Efter dem er der en etage med smykker og souvenirs, så en med elektronik og gøgl og vist to etager mere, som jeg bare ikke kan huske hvad der er på. Vi var der fra 11-18, men vi kunne sagtens have været der meget længere.

Jeg har købt en stor vinterjakke med fleecetrøje indeni til 150 yuan, et par sokker til 5, 100 terninger til 30, to silkeslips til 20 hver, et slips med manchetknapper og slipsenål til 25, kinesisk stempel med mit kinesiske navn og blæk til for 25, to sports t-shirts til 30 hver, to v-hals trøjer til 60 hver og en stor tegning til 80, som jeg desværre glemte et sted derinde. Jeg har dog stadig mange ting jeg mangler at få købt derinde endnu.

Generelt tager det lang tid at købe noget derinde, for man skal hele tiden bruge lang tid på at finde ud af hvad prisen reelt er for en vare. I det sælgerne ser at vi er hvide sætter de en vildt høj pris, fordi de snyder rigtig mange hvide derinde hver dag. De fleste turister der kommer der ville nok have givet det dobbelte eller mere for de ting jeg har købt, men nogle af tingene kunne jeg nok endda have fået endnu billigere. Man skal lige lære prisniveauet på ting derinde at kende, og så skal man til at fortælle at man er engelsklærer i Tianjin og gå en masse gange fra butikken, hver gang man er henne ved en ny, for at få en nogenlunde rigtig pris. Jeg tror jeg max har givet 20 % af den pris de først har sagt på noget, men sælgerne får jo en masse andre til at give en høj pris, fordi de tænker de har fået den ned på måske 50 % af "normalprisen".

Generelt synes både Mia og jeg at det har været en rigtig god og lærerig tur, fordi vi jo har skulle klare os selv og uden nogen der kunne snakke kinesisk. Vi har også lært metroen og noget af byen at kende og fundet ud af at silkemarkedet er rigtig fedt:)

Kinesisk

Hvorfor så ikke bare lære det kinesisk når nu de ikke kan snakke engelsk? På nogen måder er kinesisk faktisk et meget enkelt og nemt sprog at lære. Hvis man f.eks. skal spørge om noget skal man for det meste bare sætte ma på til sidst (sådan som jeg har forstået det i hvert fald), hvilket betyder spørgsmål eller spørgsmålstegn. Kinesisk har heller ikke endelser, så det hedder bare en bil, flere bil.

Det svære kommer når man skal udtale kinesisk, for det betyder alt hvordan man udtaler det. Selvom kineserne siger "Sank you" så ved vi jo godt hvad det betyder, men det gør de ikke hvis vi siger noget forkert på samme måde. Der er fire forskellige lyde på kinesisk og de bruger næsten altid ma som eksempel. De udtales tonemæssigt ca. som tegnet ovenover (eller ved siden af her fordi jeg ikke kan lave dem) a'et er: mà, m-a, m`´a, má. En af dem betyder spørgsmålstegn, en anden mor, en tredje hest og de har mange andre betydninger. Yi har vist 128 betydninger, så det gør at det ikke er helt let at lære kinesisk for vi ved ikke hvordan vi skal udtale det. Rent skrive og læsemæssigt har jeg foreløbigt givet op for at koncentrere mig om at lære at snakke det i stedet.

"Det der gør mest ondt, er alt det..." - hvad?!

2010-09-18T06:11:00.000-07:00

Fredag

Jeg synes det var en vildt hyggelig dag herovre i går. I min Baby Class var der kun seks børn fordi resten åbenbart var syge, så vi var to lærere, en hjælpedame og jeg til de fire børn. Ved ikke om det var fordi de var så få eller hvad det var, men der var næsten heller ingen af dem der græd. Vi legede bl.a. med modelervoks og i et kuglerum, så det var vildt hyggeligt. Jeg havde også undervisning for dem, men det var meget svært at få dem til at sige noget. Det sjove ved at de er så små er at jeg bare kan kaste rundt med dem i kuglerummet og løfte dem op på skødet uden at det bliver tungt.

Bagefter tog Johan, Michael, Mads og jeg ud til en skrædder for at få syet skjorter, så den er jeg ret spændt på at se. 110 kuai (under 100 kr.) for en figursyet skjorte og både Johan og jeg prøvede på at rive stoffet fra hinanden, men det kunne vi ikke. Håber den bliver god, for skal have en masse flere:D Så stod den på kinesisk undervisning, hvor vi bl.a. fik at vide at vi skal lave underholdning til juleshowet der sparker røv, så det skal vi til at tænke på allerede nu.

Efter aftensmad tog Mads, Mia og jeg i fitness, mens resten var til Kung Fu. Der optog vi en vildt sjov video hvor Mads først sidder i en maskine hvor han sidder ned og skal trække 210 pund ned med armene. Bagefter sætter jeg mig i den, men i stedet for at trække maskinen ned trækker jeg bare mig selv op:P Kan være den kommer på Michaels videoside på et tidspunkt. Jeg optog også en film af lidt af cykelturen til skolen, så man kan se hvor dum og spændende den kinesiske trafik er.

Om aftenen gik den selvfølgelig i en gang hyggedruk, hvor vi var nogle stykker der spillede "Fuck dig" og det blev meget sjovt, for vi gav også hinanden nogle sjove navne. Kom til at tænke på allerede der at det er sådan noget jeg kommer til at savne når jeg kommer hjem igen. Vi tænkte vi ville prøve at gå i byen et nyt sted, så vi fandt noget der hed "Rock Café", hvilket var lukket, men de åbnede det for os. Det var et meget hyggeligt sted og for en gangs skyld passede både lyden på musikken og størrelsen på dansegulvet. Oveni det var der gratis pool og normalt er der også livemusik. Minusserne var at der ikke var flere Tsingtao tilbage, så det var noget dyrt at købe drikkevarer der i forhold til så mange andre steder her i Kina, og så var der både to katte og formentlig også rimelig støvet, så min allergi gik lidt amok. Vi tager nok derhen en anden gang alligevel:)

Lørdag

I dag har Johan, Andreas, Mia og jeg været ude og se touristattraktioner her i Tianjin. Vi har været nogenlunde de samme steder som de andre var i torsdags, hvilket også var det en infofolder om Tianjin anbefaler man ser hvis man kun er her i en dag. "The Drum Tower" var dog den dårligste attraktion jeg nogensinde har set. Udefra er den pæn nok, men indenfor er der bare nogle miniaturemodeller af bygninger, nogle malerier og en grim klokke. Selve "Culture Street", nogle gader der svarer til den gamle by i Århus, var hyggeligt nok og havde en masse skrammelbutikker man kunne gå og kigge i en hel dag, hvis man har lyst, hvilket de andre vist også havde endt med at gøre. "Confusius Templet" var stille og roligt, men sjov nok at se hvad en af hovedmændende bag den kinesiske kultur har tænkt.

Det generelle indtryk af udflugten i dag har været at det har været meget hyggeligt at være afsted og se det, men at Tianjin ikke er for turister, da det bare er en kæmpe industriby. Vi synes også det var meget rart bare at være 3-4 stykker i stedet for en stor gruppe, da det er meget nemmere at finde ud af hvad man vil så, plus man ikke behøver at have problemer med at finde hinanden hele tiden når man skal nye steder hen i taxa.

Indkøbscentret

Vi har et indkøbscenter med supermarked på anden sal rimelig tæt på hvor vi bor, hvor jeg laver de fleste af hverdagskøbene. Men da jeg var derinde i torsdags og gik forbi DVD butikken hørte jeg pludselig "det der gør mest ondt, er alt det jeg savner nu, det du gi'r videre nu..." og først tænkte jeg "hey, den kender jeg!" og så kom jeg til at tænke på at det var en dansk sang og tænkte what the fuck?!. Men vi har hørt lidt forskellige danske sange herude som f.eks. "Rugsted og Kreutzfelt - Jeg ved det godt, men det for sent nu"

I supermarkedet var der tilbud på Budweiser, så 600 ml. kostede under 4 kr. Det fik jeg overtalt Johan til at vi skulle hente en masse af, så efter jeg havde vurderet hvad vi kunne have i tasker, kurv og pose i hånden på cyklen hjemad, endte vi med at have en hel indkøbsvogn fuld af øl vi skulle cykle hjem med. Vi havde 18 3x600 ml. og vi kunne ikke have haft en mere. Jeg havde fem i tasken, fire i kurven og tre i hånden, mens Johan havde tre i tasken og tre i hånden. Vildt sjov tur og så er der god øl til hyggestunder nu:) Ved siden af dem her har vi en ølliste, så vi har fællesøl og så sætter man en streg hver gang man har købt. Der giver vi ca. 35 kr. for 12x600 ml Tsingtao og oveni det kan man få en ny øl gratis for hver tredje ca.

Mr. Wang

Jeg får helt lyst til lige at fortælle lidt om Mr. Wang fordi han er så dejlig og en af de meget hjælpsomme kinesere. Mr. Wang er ejeren af det sted vi bor og det er derfor ham vi skal snakke med når der er problemer. Da vi f.eks. fortalte ham at der var problemer med vaskemaskinen fordi den ikke centrifugerede, gik der kun et kvarter og så fik vi en ny vaskemaskine fra et andet sted i huset.

En anden gang, da vi havde været ude og drikke, kom Mr. Wang op til os næste dag med en flaske og en kapsel i hånden. Vi tænkte at det nok var en flaske vi havde stillet på gaden, så vi sagde selvfølgelig undskyld. Det var så ikke det han ville sige åbenbart, så vi fik en af dem der kunne kinesisk til at komme og hjælpe os. Det viste sig så at han ville fortælle os at der i nogle af kapslerne på de Tsingtao vi drikker står noget så man kan få en gratis imod at aflevere kapslerne. Awesome:)

Manden er altid glad, selv når vi kommer til at vække ham når vi kommer hjem fra byen. Han er altid hurtig til at hjælpe os når der er problemer og vi synes han er en vildt dejlig vært.

Forbandede myg!

2010-09-16T01:09:00.000-07:00

Børnene

De kære små børn kan nu altid kende mig og de fleste kan vist også rigtig godt lide mig. Fik lidt et chok i fredags, da jeg kom ud af elevatoren sammen med min Baby Class og min almindelige klasse stod der, for den var lige pludselig blevet til 20 skrigende små børn der alle ville sige hello, teacher eller Martin. I morges var der også to af børnene der spottede mig på lang afstand og råbte helt vildt efter mig. Meget sødt:)

Mht. undervisning er de på nogen måder meget dygtige i forhold til deres alder. Der er dog selvfølgelig meget stor forskel på hvor gode de er ligesom der er herhjemme, og det er et meget stort problem når næsten alt undervisning her i Kina foregår på klassen og i kor. Der er også stor forskel på hvor lang tid de kan koncentrere sig, men det er for de flestes vedkommende ikke meget længere end 15 min. Udover det skal der også helst være leg, sang eller noget nyt involveret hele tiden for at de gider koncentrere sig om det. Selvom jeg sidder alene sammen med en af dem kan det også være for kedeligt at tælle til ti, så jeg skal finde mine kreative sider frem. Der er forresten heller ikke noget der hedder ADHD her i Kina, i hvert fald ikke hvad vi kender til, og jeg er sikker på der er er mindst to i min ene klasse der har det, så prøv lige at få dem til at sidde stille på en stol det meste af tiden fra 8-17 i hverdagene.

Jeg har fundet ud af at det er smart at lave noget hvor de skal røre sig lidt samtidig i undervisningen, som f.eks. ved nogle tegninger jeg har lavet, hvor de skal gå på toilettet, sætte sig, vaske hænder og tørre hænder. Vil prøve noget lignende med at de skal gå til højre og venstre eller dreje til højre og venstre og ellers må jeg lige lægge hovedet i blød.

Lærerne

Har stadig svært ved at blive kloge på mine lærere, for kan ikke kommunikere for godt med dem og er bange for at støde dem rent kulturelt. Selvom samtlige fire siger "sank you" og "mouse" i stedet for "mouth", tør jeg ikke rette på dem og Mads siger også jeg hellere må lade være for ellers vil de tabe ansigt. Når de har undervisning prøver jeg på at være et sted hvor jeg ikke tiltrækker opmærksomhed fra børnene eller på at være med, men nogen gange kan det være lidt svært at vide hvad der vil være godt og jeg bliver også bare til fluen på væggen til tider. Det kan dog også være meget sjovt, for det er de mest mærkelige ting tre årige kinesere kan finde på.

I min ene klasse har alle engelske navne og jeg kan dem også alle nu, mens jeg ikke kender nogens i den anden. Selvom jeg spurgte efter dem i sidste uge, var svaret da jeg spurgte efter dem igen i dag, at læreren skulle have dem fra den gamle lærer, så jeg skulle vente noget længere tid. Kan godt være det er en hentydning til at hun synes jeg skal droppe det, men det har jeg ikke tænkt mig.

Synes det er vildt synd for børnene i den ene klasse, for der er ingen af lærerne der gider dem. De er hele tiden max en lærer til at undervise eller lege, mens den anden sidder ved computeren eller skriver på mobil. Når jeg kommer i den klasse bliver jeg forholdsvist hurtigt sat i gang med at undervise, mens de så begge to går til computeren eller mobilerne. I går var faktisk første gang at jeg så den ene af lærerne stå for børnene mens de spiste, og jeg så det ikke fordi jeg kiggede i vores kinesisk bog, men jeg er næsten sikker på at hun slog en af børnene, fordi han efter hendes mening ikke spiste ordentligt. Må jo bede hende lade være med at gøre det mens jeg er der hvis jeg ser det igen.

Virkelig dårlig nat

Natten til tirsdag prøvede vi at åbne vinduet til værelset fordi det altid er vildt varmt herinde når vi vågner. Det skulle vi aldrig have gjort! Vi havde gardinerne for hele tiden og vi havde stort set ikke lyset tændt mens vinduet havde været åbent, men alligevel var der 20-25 myg på værelse 4:20 om natten. Der lå vi alle lysvågne pga. vores mange kløende myggestik, så jeg spurgte om vi ikke skulle stå op og slå myggene ihjel. Det brugte vi det næste kvarter på, så nu er der blod og myg mange steder på væggen og gardinet.

Bagefter var vi stadig lysvågne, så vi så to afsnit af How i Met Your Mother og lagde os så til at sove igen. Jeg fik dog næsten ikke sovet igen fordi Michael snorkede så meget, så det var ikke lige en flok larmende tre årige jeg havde mest lyst til den dag.Vi havde også lagt og rodet rundt i ca. tre kvarter før jeg spurgte, så jeg var virkelig bare smadret.

Lidt af hvert

Er kommet ind i en god rytme med at tage i fitness mandag og fredag aften og gerne onsdag eller en anden dag. Rart at få sig rørt og også meget hyggeligt fordi det næsten altid er sammen med Mads eller Benjamin. Kunne være fint hvis jeg kan få bygget lidt på overkroppen i tiden herude.

Ellers har jeg været ude og købe lidt af hvert af hvad jeg og vi lige skulle bruge. Jeg har også købt en massagemaskine der kan bruges til ryg, ben, nakke og fødder. Synes den er meget fin og den kostede 380. Har også fundet et par Nike løbesko jeg kan passe, men de koster bare 800 yuan (700 kr.) Ser lige om jeg kan finde nogen næste gang i Beijing og ellers køber jeg dem.

Vi kommer til at opleve deres rykken rundt på dagene snart, for på søndag er det onsdag. Dette skyldes en eller anden månefestival, så vi har fri onsdag, torsdag og fredag i næste uge. Til gengæld skal vi også arbejde lørdag næste weekend. Planen er vist at nogen af os tager ind til Beijing i de dage:)

Ellers er der nogen der er taget ud for at se en seværdighed her i Tianjin, men Johan og jeg er blevet hjemme for at skrive blog, ordne billeder, vasketøj og få sovet lidt. Vi regner med at tage derind lørdag og så kan Mads og Laura også komme med, for de arbejder nu.

Mia er syg i dag og der har været lidt der har været syge eller småsløje. Kunne også selv mærke det i mandags indtil jeg kom i fitness. Det smitter også meget nemt her hvor vi er, for vi bor jo 13 sammen i en lejlighed med kun to toiletter.

Vi har været meget heldige med vejret indtil videre, men i dag har alting bare været gråt og sådan bliver det nok det meste af tiden fremover. Man kan ikke se himlen eller solen en dag som i dag, der er bare grå bygninger og grå himmel. Vi er heldigvis mest indenfor, så man lægger ikke så meget mærke til det.

Efterhånden hverdag

2010-09-12T03:01:00.000-07:00

Så småt ved at være hverdag

Tingene er nu ved at være som de kommer til at være fremover, så fredag havde vi Baby Class alle tre timer, hvilket føltes som rimelig lang tid. Vi følte alle sammen vi mest var der som pynt, for det er mildt sagt ikke nemt at lære halvanden til to årige engelsk. Jeg prøvede på at hjælpe, men følte mig meget som en flue på væggen. Nogle af børnene græd hele tiden, men jeg var alligevel positivt overrasket over at det ikke var flere.

I fredags var det igen Happy Teachers day, bare i en anden afdeling på skolen. Men nogle af de andre fik lidt blomster og lignende. Og så fik Michael en bryllupsinvitation af en af hans lærere, så han og fem andre skal til bryllup om tre uger. Endnu et eksempel på at man er noget mere åben overfor fremmede her i Kina, men det er nok kun fordi han er hvid han er blevet inviteret. Johan og jeg så også lige lidt af et bryllup i dag, eftersom der ligepludselig var så meget larm i nærheden at vi ikke kunne snakke. Vi kiggede rundt om hjørnet og der var der fyret så meget fyrværkeri af at der var en kæmpe røgsky, som hvis der var ild i en bygning. Skøre kinøjsere...

Om eftermiddagen havde vi kinesisk, så aftensmad og efter det tog Mads og jeg i Fitness, mens de andre var til Kung Fu. Var ikke den store fan af Kung Fu sidst, men prøver igen om tre uger, når Mads er væk til noget international konkurrence i kinesisk. Om aftenen tog vi i byen, hvor vi blev spredt rimelig meget, så vi vækkede vores dørmand rimeligt mange gange, men det er også vildt dumt at vi kun har to nøgler til døren og at det skal være en kæmpe larmende kæde der skal være på.

Hyggetur i parken

Lørdag havde vi ikke lyst til at lave så meget og det var super godt vejr, så de fleste af os tog i skolens park, da man ikke må røre græsset i de offentlige parker. Kan ikke sige så meget om hvad vi har lavet, udover at være lidt i en båd og fodre fisk, men vi var der i over fire timer og det var rigtig hyggeligt. Der er vildt mange fisk i søen i parken, så det ser rigtig fedt ud når man fodrer dem.

Johan og Morten var stået op 7:15 for at tage afsted til samme modelopgave som vi var på i søndags, fordi den skulle laves færdig. Deres aftale om hvornår de var færdig blev hele tiden udskudt og de endte på en byggeplads langt udenfor byen, så de kunne ikke rigtig gøre noget. Undervejs havde de kun fået halvanden cheeseburger fra McD hver, så de var rimelig trætte da de kom hjem til fodbold med Andreas, jeg og nogle kinesere vi havde lavet en aftale med. De var noget bedre end dem fra sidste gang, så det gør vi nok igen.

Om aftenen stod den igen på bytur, hvor vi var lidt rundt omkring og først kom hjem kl. 6, så jeg er rimelig træt. Er også ret ynkelig, for mine lår er trætte efter fodbold, jeg har fået en lille forstrækning i hoften, ondt i ryggen af min seng og forstuvet min tommeltot fordi Benjamin satte sig oven på den. Ret træls når man skal spise med pinde... ved ikke lige hvad jeg gør i morgen. Ellers har den også bare stået på afslapning, hygge og forberedelse af undervisning i dag. Håber i også hygger jer derhjemme:)

McD, Nike, KFC, Center, McD, Nike...

2010-09-09T06:20:00.000-07:00

Ikke en gågade - gågaden!

Tirsdag trængte jeg lige til at være lidt alene, så jeg ville lige cykle en tur og se om jeg kunne finde det der lignede en fed gågade vi så på en taxatur. Det kunne jeg heldigvis og jeg startede med at gå og kigge lidt i et center på størrelse med Magasin i Århus, der lå få hundrede meter væk fra den. Så kom jeg hen til selve gågaden og kunne rimelig hurtigt se to McDonald's skildte med 2-300 meters afstand. Før det havde jeg kun gået to min fra den sidste McD og den lå en et par hundrede meter længere nede også. Det er på samme måde med KFC og man kan stå udenfor en Nike butik og se tre andre. Har aldrig oplevet noget lignende!

Nogle af de andre og jeg tog derhen igen i dag så de også kunne se det. Jeg har fået købt en ny hovedpude, så jeg forhåbentlig ikke får hold i nakken igen. Ellers har jeg været igennem næsten samtlige Nike, Adidas, Kappa og Li Ning (stort kinesisk sportsmærke) uden at kunne finde løbesko i min størrelse. Suk... Det største der har været har været nogle få i str. 46, men de har været for små også. De fleste steder har de bare kigget mærkeligt på mig og sagt nej, nej, nej, nej fordi de højest havde 44.

Teachers day

Vi havde fået at vide at vi skulle forberede et ca. 10 min. langt show til onsdag fordi det var Teachers Day. Vi havde forestillet os det var noget vi bare skulle lave ude foran skolen for ca. 20 lærere, men da vi kom på skolen kl. 15 blev vi guidet ind i busser sammen med en masse andre lærere og kørt til en stor sal lidt væk. Der blev vi anbragt ved to runde borde og fandt ud af at vi altså skulle være der i en del tid og at showet var en del større end vi havde regnet med.

Mht. vores shows havde vi fuldstændig fejlvurderet det, tænkte vi, for de andre optrædener var meget seriøse og gammeltdags kinesiske. Pigerne havde forberedt Aquas "Barbie Girl" med vildt meget make up og sjovt tøj, mens vi drenge skulle lave Elton John og Blues nummer "Sorry seems to be the hardest word". For at gøre det lidt sjovt tænkte vi at vores (drengenes) nummer skulle starte med Morten til at stå som DJ og spille techno. Mens han gjorde det skulle jeg komme op på scenen, smide trøjen og lave armbøjninger og posere. Efter lidt tid siger musikken så "Reeemix!", mens jeg står forvirret og ser de andre komme op som et ømt boyband. Videoen kommer forhåbentlig op på Michaels blog på et tidspunkt.

Efter diverse andre numre også, bl.a. vores rektor i en vild operaagtig sang som han sang rigtigt flot, skulle vi spise... og drikke. Det hedder jo "gambei" på kinesisk, hvilket betyder bund, og for at være høflige var der alle mulige der kom forbi vores bord og vi var også lige forbi rektor for at skåle på kinesisk. Vi spiste diverse kinesiske snacks og retter på kinesisk vis med et rundt snorrebord i midten som man tager fra. Arrangementet var færdigt allerede lidt over syv. Det skulle dog ikke stoppe os, så vi tog dog på Ali Baba bagefter og fik et par hyggebajere mere, så det endte meget godt på trods af at det var så mærkeligt.

Onsdag var jeg også oppe i Tv-tårnet, hvilket åbenbart er et af de højeste i verden. Det var vildt fedt at se hvor stor byen er og bare at se den oppefra på en klar dag. Byen lignede lidt noget i Legoland oppefra pga. alle højhusene, men den var rigtig flot ellers. Der er billeder af det på Facebook. Ellers har jeg lige linket til de andres blogge nedenunder, hvis nogen gerne vil læse de andres beretninger. Hyg jer derhjemme:)

Johan:
http://www.travelmarket.dk/travellog/johankrogh/ikinasland

Michael:
http://kinamand.mono.net/

Mads:
http://web.me.com/madshm/Mads_M%C3%B8ller/Foside.html

Andreas:
http://ahk.smartlog.dk/

Morten:
http://kureikina.page.tl/

Benjamin:
http://benjaikina.smartlog.dk/v-k-fra-trygge-rammer-post216257

Laura:
http://benjaikina.smartlog.dk/v-k-fra-trygge-rammer-post216257

Tine:
http://chinabytine.blogspot.com/

Malene:
http://www.blog.dk/malenekeller

Hollywood, here we come!?

2010-09-06T08:53:00.000-07:00

Fredag og lørdag

Både fredag og lørdag aften var de fleste af os i byen. Fredag drak jeg dog næsten ikke fordi fire af os drenge havde aftalt med nogle kinesere at vi skulle spille fodbold lørdag morgen kl. 8. Da kl. blev halv 2 tænkte jeg dog at jeg ville droppe det. Det viste sig at være meget heldigt, for da de andre var på vej derhen blev de ringet op om at det var aflyst. Det var vildt surt for dem, for de var ikke taget med fredag pga. det og stået tidligt op osv. Så ringede Sunny også lige kl. 12 lørdag og sagde at det var aflyst, hvilket vi dog ikke rigtig kunne se hvad vi skulle bruge til.

Heldigvis fik vi spillet noget fodbold lørdag eftermiddag i stedet og basket for Benjamin og Mads' vedkommende. Var meget hyggeligt og det kan vi nemt finde på igen, hvis det kan lade sig gøre. Inden det fik vi gjort hovedrent og det var virkeligt også nødvendigt. Jeg har aldrig set så meget støv på et værelse som der viste sig at være på det her og både Johan og jeg har støvallergi.

Lørdag aften var vi lidt rundt omkring, men endte på et tag på 18. etage på en lille, vildt hyggelig terasse med plads til ca. 20. Bestemt et sted vi kommer hen igen!

Reklamefilm

Da vi spiste i søndags på Italian Street var der en der havde spurgt nogle af de andre, om de havde lyst til at være modeller. De synes det virkede lidt mærkeligt, men de gav deres telefonnumre alligevel. De blev så ringet op i går, søndag, om vi havde lyst til at være med i en reklamefilm for Tianjin, lidt ligesom Visit Denmark reklamer. Først var det kun Benjamin, Andreas og jeg der ville afsted, men det endte med at vi alle tog afsted.

Turen dertil tog lidt længere tid end det var meningen fordi der var en misforståelse om hvor vi skulle stå af, men det kosten kun ca. 15 kr. alligevel for både taxa og tog i over en time. Hjemad tog det en time i taxa, og vi har været i Tianjin hele tiden.

Da vi ankom med tog blev vi taget imod af en lille, frisk fyr det viste os vej til et vildt stort og flot hotel. Der tog vi elevatoren til 15. hvor vi kom en til tre ultra homo stylister - ham der var mest homo og hans hjælpere. Vi havde fået at vide vi skulle tage pænt tøj på, gerne jakkesæt og sorte sko, men ingen af os havde det så det blev så godt som det nu kunne, hvilket vil sige tre f.eks. kom i All Stars og jeg kom i kondisko. Pigerne fik vildt flotte kjoler på, mens de kun havde en for lille blazer og et slips til os.

Derfra gik vi et par etager op og ud på en terasse, hvor der var stillet op til filmen. Vi blev placeret lidt rundt omkring blandt lidt andre statister og så sagde de bare "smile, talk and be happy". Alting var vildt falsk opstillet, men sådan er det jo i Kina. Alting er også vildt ineffektivt, så tingene tog vildt lang tid i forhold til hvad de kunne gøre. En anden sjov ting er at de prøver på at skjule når det er dårligt. "Very good, very good, one more time".

Efter vi havde filmet lidt i et par timer og spist, fik alle undtagen Benjamin og jeg at vide at de bare skulle tage hjem. Så filmede vi lidt igen og der var scene med fire der stod og snakkede, hvor jeg så skulle gå hen forbi. Instruktøren kunne næsten intet engelsk, så hun sagde bare "walk" og "quick". Efter vi havde kørt den optagelse to eller tre gange sagde hun så "go, have a rest" og pegede på en stol, hvilket betød jeg ikke gjorde det godt nok og der kom en kineser ind i stedet for fordi han forstod hvad hun sagde.

Der var flere undervejs der kom hen til os og tilbød os at ringe igen og tilbyde os jobs. Benjamin har været afsted i dag sammen med Andreas og vi har fået sms'er og er blevet ringet op omkring det. Det sjove er at ham den ultra bøsse stylist åbenbart er meget kendt og populær i Beijing og han ville måske have Benjamin og/eller mig til at være model for hans tøj.

Taxaturen hjem foregik sammen med en studerende fra Afrika, der var rigtig flink. Han havde prøvet det et par gange før og snakkede både godt engelsk og kinesisk. Kan være vi møder ham igen til et andet job eller på Ali Baba (en bar vi er på). Orker ikke at skrive mere nu, for klokken er 12 og jeg har noget vasketøj og er godt træt efter i går. Hyg jer derhjemme:)

Nååå, hvor er de søde

2010-09-03T06:57:00.000-07:00

Skole

I går var jeg så med til undervisningen i min klasse på normal vis. Da jeg kom sad børnene og spiste, hvilket tog sin tid da de ikke kunne koncentrere sig om det. Så havde vi lidt undervisning, leg mm. inden de så skulle spise igen og jeg skulle smutte. På de tre timer skulle de på toilet 5-6 gange. Det ser virkeligt sjovt ud når tre årige drenge stiller sig hen til en pisrende, smider bukserne, trækker op i trøjen, skubber livet frem og så begynder at tisse:)

I dag var vi så i vores Baby Classes, som er to årige børn. De var der for første gang og det var sammen med deres forældre. De fleste turde ikke sige så meget eller sige hej og vi var der kun en time i dag. Det er der vi skal være hver fredag fremover. På vej op igen derfra kunne jeg bare se livmoderen smile igennem på Julie:P Resten af skoletiden var jeg så ved min anden klasse for første gang. Havde misforstået noget, som følge af at lærerne næsten ingen engelsk kan i den anden klasse og lærerne ikke er så gode til at give os informationer. Skulle åbenbart bare selv gå derover ved 10 tiden og jeg skulle også selv have gået derover de andre dag, men lærerne i den første klasse har ingenting sagt til mig. Ligesom de også først efter jeg sagde at børnene havde svært ved at koncentrere sig efter 20 min undervisning, sagde at jeg havde undervist i for lang tid.

Børnene i den nye klasse (klasse 2) kan godt lidt engelsk, som at tælle til 10 og nogle kan alfabetet. Jeg får dog noget nær tigs hver gang læreren siger "sank you", for jeg hader når folk siger det, men ville ikke rette på hende på første dag. Klasse 1 og Baby Class kan ingenting, og det undrer mig derfor at læreren fra klasse 1 sagde jeg bare skulle bruge det samme undervisning i begge klasser. Tror jeg vil lære dem der ikke kan noget nogenlunde det vi lærer her til at starte med som f.eks. at tælle til 10.

Børnene er vildt søde at se på og bliver nok også endnu mere søde at være sammen med når de lige vender sig til mig og at jeg er så stor. Den største går mig til hoften, så jeg prøver så vidt muligt at sidde ned sammen med dem. Det foregår dog på deres 10-15 cm. høje stole, hvor mine hofter går ud på begge sider, så det kan måske godt blive lidt hårdt i længden.

Andet

Ellers var Morten, Mads, Johan og jeg i Carrefour i går, hvilket var rigtig sjovt. Der fandt vi en støvsuger mm. og Budweiser 0,6 l til 2,9 yuan... troede vi. De kostede 5,4 tidligere, men nu kostede hver anden 2,9. Vi købte 4 x 12 - så meget som vi kunne have, men de kunne åbenbart ikke slå en kasse ind på kassen pga. det specielle tilbud med hver anden. Johan og jeg betalte så sammen, så vi har en ca. halv m. lang bong hvor der er 36 øl plus lidt mere. Men 0,6 l. Budweiser til 4 kr. er bestemt også godkendt!:D

Laura har fødselsdag i dag og vi har derfor spist på sushirestaurant. Det kunne godt spises, men jeg var ikke voldsomt vild med det. Det kostede dog kun 40 kr. for sushi og en halv l. øl, så det var godt nok lige at prøve. Efter det har vi været til Kung Fu, hvilket de fleste synes har været meget sjovt, men jeg er ikke den store fan umiddelbart. Vi lærte ca. 2 x 8 sekunder serie på 80 min og det minder lidt om gymnastik på efterskole, bare med andre øvelser. Fik ikke rigtig pulsen op, så vil hellere i fitness eller noget andet og det kan jeg gøre med Mads for gider ikke fordi han gjorde det et år i Taiwan.

Smoggen er blevet meget tydeligere nu og toppen af Tv-tårnet er for det meste næsten sløret til. Der er vildt meget traffik hernede og totalt kaos når folk skal til og fra arbejde. Der er den ene regel i trafikken at ingen overholder reglerne. Der er på ingen måde system i trafikken hernede og når der kommer meget trafik bliver bilerne derfor "rodet" ind i hinanden og nogle veje bliver pludseligt næsten ensrettet.

Planen var at vi skulle tage i byen og fejre Laura i morgen, men det ender vist med at vi tager lidt i byen i aften også. Skal spille fodbold i morgen fra 8-10 med Andreas, Morten, Johan og nogle kinesere, så må hellere tage lidt tidligt hjem. Det føles som om vi har været her i en måned nu, hvilket fortæller om hvor mange nye indtryk der er hele tiden og at det går rigtig godt:)

Og så i gang

2010-09-01T04:20:00.000-07:00

Tirsdag

I går tog jeg lige en tur rundt i lidt af byen på cykel for at lære området lidt bedre at kende og forhåbentlig finde noget jeg kunne bruge til noget. Nåede lidt vidt omkring synes jeg, men der bor jo 10-11 mio. i byen, så det var kun en lille del af byen. Fandt tre centre i går med forskellige butikker, så dem må jeg udforske engang. Ellers fandt jeg desværre ikke det store, men det var meget hyggeligt alligevel.

I går aftes tog Mads og jeg i et fitness lidt tæt på skolen og denne gang var det et godt fitnesscenter, så der køber vi til det halve år. Det koster 550 kr. for fri afbenyttelse i et halvt år, så det er jo godt nok:) Passer med at vi kan tage derhen mellem middagsmaden og vores eftermiddagstimer eller om aftenen efter aftensmaden.

Vores skema

Vi skal undervise alle dage fra 8:30-11:30. Så er der middagsmad kl. 12 og så har vi timer igen fra 15-17 mandag og tirsdag. Som jeg har forstået det kan vi så få undervisning i kinesisk onsdag og fredag eftermiddag. I dag fik vi det rykket til kl. 16 i stedet for 15, men ved ikke lige hvordan det bliver fremover endnu. Der bliver formentlig oprettet et hold med Kung Fu og vi skal til det første gang på fredag kl. 19. Ellers tror jeg vi bare kan lave hvad vi har lyst til i fritiden, men der kan man jo også øve sig på guitar, kinesisk, tage i fitness eller til Beijing eller andet.

Min klasse

Mødte mine børn for første gang i dag sammen med deres forældre. Tror det er første gang de kom i skole for en af dem blev tre år og der var mange af dem der ikke kunne sige thank you, hvilket de ville have lært rimeligt hurtigt hvis de havde været i skole før. Følte mig dog lidt som fluen på væggen, for jeg forstod næsten ingenting af det kinesiske lærerne snakkede og kendte næsten ingen af de lege de legede.

Børnene sagde dog ikke så meget i dag, for de kunne ikke koncentrere sig i så lang tid og mange af dem var lidt generte. Udover det var det lidt som om de meget af tiden bare gjorde hvad forældrene ville have dem til. Hende der blev tre blev fejret med stor kage, to mænd klædt ud som Snurre Snup og Teletobby og selvfølgelig masser af billeder. Selv så hun dog ikke ud til at nyde det for hun kunne slet ikke kapere det. Hun sagde ikke noget og smilede næsten ikke på noget tidspunkt, hun så bare forvirret ud.

Generelt var forældrene meget høje efter kinesisk standard. En af mødrene var næsten ligeså høj som mig og der kunne jeg virkelig se at kineserne ser det som succesfuldt at være høj, fordi man er ligesom os hvide så. Deres påklædning var også en ret god kopi af hvad vi går i, i Vesten, også de 3-årige børn. De var klædt ud som en flok superstars. Så må jeg se hvordan de er uden deres forældre fremover:)

Den rene/beskidte by

Der har været rimelig meget smog i dag og kan godt mærke lidt i min næse og hals at luften er meget forurenet her. Åen vi cykler langs hver dag til og fra skole lugter også tit, men ikke i forhold til den sø jeg kom forbi i eftermiddags. Der lå vildt meget skrald ovenpå og den lugtede for vildt, men der sad alligevel flere og fiskede i den.

Da jeg cyklede rundt i går så jeg to mand der stod og skrubbede en telefonboks. Senere så jeg tre mand der gjorde et ca. 20 cm højt hegn rent. Det er et resultat af den næsten gratis arbejdskraft man kan få fordi der er så vildt mange mennesker. Der er også altid folk rundt omkring i byen for at samle skrald, så på den måde er den ren. Da vi skulle have repareret vores cykler i går var det også næsten gratis. Jeg gav 2 yuan (under 2 kr.) for at få lavet bremsen, rettet sædet og smurt pedalen.

Klippe, klippe, klistre

2010-08-30T05:17:00.000-07:00

Igen i dag skulle tiden på at udsmykke klasselokalerne, så stort set alle af os har lavet et eller andet dumt pynt og der er vist ingen der har syntes særligt godt om det. Men bortset fra det virker mine lærere stadig til at være rigtig flinke og jeg har ikke de store problemer med at kommunikere med dem.

Benjamin havde fødselsdag i går, hvilket blev fejret med morgensang, en stor kage til eftermiddag og at vi tog på noget der hed Italian Street og spise. Der ligger der nogle restauranter der serverer europæisk mad, så det var godt nok bortset fra der var vildt meget løg i alt maden. Vores bøffer var meget røde, men jeg har heldigvis ikke mærket noget til det i maven. Ellers hyggede vi os bare og så film i går eftersom vi også havde været i byen og fejre det lørdag.

I dag trak jeg lige skuldrene op til nakken da jeg vågnede, hvilket resulterede i et stort knæk og en mild hold i nakken i dag. Ret irriterende, for jeg har vildt meget lyst til at lave noget motion, så jeg er helt rastløs lige nu og føler slet ikke jeg kan sidde stille eller slappe af som alle de andre gør. Var ovre i en poolhal inden aftensmad med Benjamin og Andreas, hvor vi spillede snooker. Noget sværere end jeg regnede med, men meget hyggeligt alligevel og et rigtig godt sted:)

Tine og Julie skulle undervise nogle få elever i lørdags - eller det var i hvert fald hvad de havde fået at vide:P Til at starte med skulle de lære noget udenad og det skulle de så sige til et show foran en masse forældre mm. Spændende hvad der kommer af sådanne ting for man ved det aldrig her i Kina. Bagefter underviste de dog. Vi kommer alle til at skulle undervise tre lørdage under opholdet her.

Døjer lidt med halsen, formentlig pga. smog eller en for kort dyne eller begge ting. Ellers er vejret rigtig fint her, men hører der var ned til fem grader derhjemme, så glæder mig over at rende i shorts og t-shirt døgnet rundt. Hyg jer derhjemme:)

De skøre kinøjsere

2010-08-27T05:57:00.000-07:00

Hvad vi har lavet

Der er ikke sket helt ligeså meget de sidste to dage som mange af de foregående, da vi har haft fri det meste af tiden. Vi sov til 11:20 i går på vores værelse og det var vist også tiltrængt. Efter frokost to vi hen og købte ind og vi har nu fået købt det meste af det nødvendige. Efter det tog Benjamin og jeg ind og fik massage - en smertefuld en af slagsen. Vi ville gerne bare have på ryggen, men vi endte med at få tre kvarter på fødderne og også tre kvarter på resten af kroppen. Det var dog rimelig ubehageligt med den måde de gjorde det på så vi finder nok et andet sted næste gang. Det var dog rimeligt billigt i forhold til i Danmark - 110 kr. for halvanden time, men vi tror på vi kan få det billigere.

Om aftenen tog Benjamin, Julie og jeg i parken her i Tianjin. Det var vildt hyggeligt og afslappende for der er næsten ikke nogen i parken på den tid og det var væk fra storbyens larm, selvom der stadig er højhuse ligemeget hvor man kigger hen. Man kunne godt gå ind til en lille zoo også selvom der egentlig var lukket, så der fik vi set på lidt tigre, nogle ulve, en jaguar og en geopard.

I dag har vi fået klasser, mødt de lærere vi skal have i vores klasser og set klasselokalerne. Jeg er rigtig godt tilfreds for jeg har fået 3-4 årige ligesom jeg håbede på og jeg har to lærere der virker til at være rimelig gode til at snakke engelsk. I hvert fald i forhold til hvor dårlige nogle af de andre er ud fra hvad de andre har fortalt. Ellers har vi været i fitness og det var godt nok at få lavet lidt, men vi tager ikke det samme sted hen igen for der var alt for mange maskiner der var i stykker.

Maden herovre

Ris, ris og mere ris. Der er ris til alle måltider! Til middagsmad får vi ris med 3-4 forskellige ting til og det samme til aftensmad. Der er ikke særligt meget kød, til gengæld er der rigtig mange grøntsager, så vi spiser rigtig sundt hvis man altså ser bort fra vi kun kan få sodavand eller kogt vand at drikke til. Det kogte vand synes jeg også smager af ris, men vi har fået lov til selv at tage koldt vand med (man må ikke drikke det fra hanerne). For det meste er der nogle retter der smager godt nok, men i dag var det næsten kun ris vi kunne lide. Til morgenmad får vi lidt af hvert, men vi bliver nok nødt til at vænne os til risgrød til morgenmad. Det kan dog heldigvis sammenlignes lidt med havregrød. Tror jeg prøver det med det mælk vi får næste gang for det er 4,5 % fedt så måske kan det udligne hinanden hvis jeg er heldig.

Udover det spiser kineserne, og nu også os, med pinde. Jeg tænker ikke over det mere allerede nu, men jeg har stadig meget svært ved at forstå hvorfor de ikke er gået over til kniv og gammel. Det er jo ikke ligefrem den store videnskab at skifte til. Jeg ved godt at de er vandt til at spise med pinde og at deres mad er lavet til det, men så kunne man da skære ting over. På den måde kunne de f.eks. skære deres nudler over i stedet for at proppe vildt meget i munden og skulle tygge det over og få det ud over hele fjæset.

Hvide mennesker

Kinesere ser helt vildt op til os hvide i begge forstande. Nogle kinesere gør alt for at blive hvide i stedet for gule. Når der er sol går de rundt med paraplyer, skærme for hovedet, kæmpe hatte og handsker der går op til overarmen.

De elsker også hvad de tror der er vestligt som f.eks. farvestrålende lys. Så midt mellem kedelige højhuse og halvgamle kinesiske bygninger og tegn kommer der pludseligt lidt bygninger med diskolys kørende rundt. Noget andet mærkeligt jeg oplevede var da Benjamin, Andreas og jeg sad i en spillehal. Vi spillede på et elektronisk hesteløb som sikkert kun findes i Kina. Det er lidt mærkeligt, men alligevel sjovt nok. Men næsten straks som vi havde sat os tre hvide kom der 10-15 kinesere hen for at se hvad det var. Senere da jeg lige kiggede op på de andre der sad rundt om det kiggede de fire af fem kinesere på mig for at se hvad jeg gjorde.

Trafikken

Det er virkeligt spændende at cykle rundt i en storby i Kina, for der er regler for trafikken, der er bare ingen der overholder dem. I går cyklede Benjamin og jeg overfor rødt i den forkerte side af vejen, lige forbi en betjent, men han var fuldstændig ligeglad. Generelt cykler og kører folk hele tiden i overfor rødt og man skal også hele tiden passe på modkørende cykler. Man må altid svinge til højre, så jeg er virkelig god til at kigge mig overskulderen inden jeg kører ligeud hvor der kan svinges til højre.

Ellers er jeg allerede nu næsten ligeglad med hvor og hvordan jeg kører. Når man skal krydse, selv i et lyskryds, tager man bare korteste vej. Alle er vågne i trafikken hele tiden, så det er lige før det værste der kan ske er at de dytter af en. Men generelt dytter kinesere bare hele tiden i trafikken for at sige "pas på". Jeg vil lige prøve at tage billeder hvor vildt det egentlig er at holde midt i sådan et kryds på cykel en gang en af de næste dage.

Bygninger

Kan kun sige kvantitet frem for kvalitet! Kineserne laver ikke andet end at bygge overalt i både Tianjin og Beijing. Det er heller ikke så mærkeligt hvis det er rigtigt hvad nogle af de andre siger - de mener bygninger kun bliver bygget til at kunne holde i 15 år. Men ud fra hvor dårlig kvalitet mange af de ting de laver er, kan det nok godt passe. Hver gang de laver noget ledningsarbejder under vejene kommer der højest lidt grus eller fliser i. På samme måde er de utroligt dårlige til at lave kloakkapsler, så der er vildt mange hump når man kører i bil. Hvis man gør er det højest halvdelen af Tianjin hvor der er fortov tilbage, udelukkende fordi de bygger så meget.

Magtdistance osv.

Vores kontaktperson, Sunny, har vildt meget respekt for rektor på skolen. Hun har på et tidspunkt kaldt ham for et spøgelse og hun virker ikke til at kunne lide ham. På samme måde virker det til at folk har forholdsvis meget respekt for ham der ejer det her sted hvor vi bor.

Noget andet er at man skal passe på at man ikke fornærmer dem. Man skal ikke tale grimt eller råbe af dem. Vi har også været lidt påpasselige med at købe nye cykler, fordi det er at sige det de har givet os ikke er godt nok, men eftersom der var noget i vejen med syv af cyklerne i dag er der nogen der har købt nye cykler.

Ellers har vi en hel friweekend nu, hvor Benjamin har fødselsdag søndag. Vi skal på arbejde igen mandag, men det er vist først tirsdag vi skal møde børnene. Kan desværre stadig ikke lægge billeder ud her, men jeg har lagt dem ud på Facebook. Hyg jer derhjemme:)

Av min hofte

2010-08-24T07:27:00.000-07:00

Efter at være gået i seng uden at have fået noget som helst at drikke har jeg fundet ud af hvor hård min seng egentlig er fordi det er en ekstraseng. Ca. to cm. madras og så ligger jeg ellers bare på en træplade. Det gør derfor ligefrem ondt når jeg ligger på siden fordi min hofte går imod. Havde derfor set frem til at sove godt på hotellet i Beijing, men sjovt nok viser det sig at den seng jeg tog der også var møg elendig. Endnu mindre madras og metal i begge ender hvor der var 1,85 imellem, så jeg kunne lige være der når jeg lå med hovedet lidt imellem to stænger. Det havde vi det vældigt sjovt med fordi vi godt kunne se det komiske i at jeg fik sådan en dårlig seng igen, men det gik med at sove eftersom jeg havde fået noget at drikke igen:P Sengen herhjemme skal bare lige have en topmadras på, så er det nok fint nok.

Det er efterhånden gået op for os hvor god Mads er til kinesisk, for der har ikke været den situation han ikke har kunne klare - hoteller, spørge om vej, problemer med huset, taxa og at svine en idiot af en taxachauffør. I dag har vi gået rundt i mindre grupper i Beijing og der er det gået fint selvom vi ikke har været sammen med en af dem der kan kinesisk, men ellers har vi fundet ud af at det virkelig er nødvendigt at lære. Har også købt en lille fin ordbog nu og så må vi jo ellers bare i gang.

Ville egentlig gerne i seng nu, men har fundet ud af at jeg er nødt til at skrive blog næsten hver dag, for ellers kan jeg ikke huske det fordi vi får så mange nye indtryk hele tiden og ikke sover særligt meget. Vi har kun været her i 5 dage, men det føles som mindst 14.

Toget til Beijing kom op på 330 km/t og det tog derfor kun en halv time. I Beijing brugte vi omkring tre timer på at finde et hotel fordi der åbenbart er noget modeuge så det meste var booket. Vi endte med at tage den en af de tidligere deltagere kaldte sit andet hjem, men der skal vi nok ikke være for meget når det kostede ca. 120 kr. (mange steder koster det 40 eller under). Så tog vi på en restaurant for vesterlændinge og fik burgere, for der var dobbelt op på burgere og øl. Gav derfor ca. 100 kr. for en liter øl og to kæmpe burgere stort set ikke var til at gabe over. Det endte også med at vi smed mad nok til fem kinesere ud fordi burgerne var så store. Lidt træls. Så tog vi lidt på et marked og i byen bagefter. Der så vi først lidt lokale barer og en vanvittig mandlig kinesisk poledancer. Selvfølgelig også nogle kvindelige;) Johan blev hevet med op på scenen til noget mavedans og det var vildt sjovt. Vi endte på en bar de andre der har været i Kina på studietur havde været på og havde det sjovt der.

I dag skulle vi have været i den forbudte by, men vi tog noget lige ved siden af fordi vi troede det var noget andet. Det viste sig så at være en park, der selvfølgelig skulle udforskes og det var meget fint. Vi så også en mere og det har været stille og roligt og hyggeligt. Vi er kommet lidt mere ind under huden på det normale byliv i Kina fordi vi har været i de parker og i mindre gyder osv.

Jeg har haft det fint, men der har desværre været et par stykker der har haft det lidt dårligt. Heldigvis har de fået det bedre og vi er vist så småt ved at være klar til i morgen.

Stille og rolig knald på

2010-08-22T08:23:00.000-07:00

Siden i jeg skrev i går har vi været på en rundtur på skolen, hvilket var lidt ligesom at være på en udstilling. Det hele var rigtig flot og på mange punkter bedre end de fleste danske skoler, men det er jo også en kreativ skole og det hele går ud på at være flot udadtil. Det der så var hovedattraktionerne i udstillingen var eleverne, for i hvert klasselokale er der et større (hel væg) eller mindre (mindst en kvadratmeter) vindue som man kan kigge ind igennem. Det er så et spejl på den anden side, så børnene kan ikke se når der står nogen på den anden side, medmindre de går helt tæt på ruden. Det er til gengæld også sjovt at forskrække dem lidt når de gør det:)

Vi drak os lidt fulde i går og bortset fra at taxachaufføren satte nogen af os af det forkerte sted var det en rigtig sjov og vellykket aften. Vi fandt en anden bar for udlændinge fordi vi blev sat af det forkerte sted og det var mindst ligeså godt. Købte tre liter fadøl for 45 yuan (40 kr.), der var mindst ligeså godt som øllen derhjemme. Allerede nu føles det som om vi er ved at kende hinanden okay og alle er med, så det er super.

I dag har vi set noget efter min mening elendig 4D film, men det hænger nok også sammen med det ikke er så sjovt at sidde og rokke rundt i en stol konstant når man har lidt tømmermænd. Så fik vi vist et sted med en masse butikker der var samlet, hvor vi fandt et stort supermarked og købte lidt af det vi manglede. Alt er vildt billigt derinde og man kan købe en ny cykel for under 200. Det overvejer vi kraftigt eftersom fire cykler er gået i stykker allerede, selvom de siger cyklerne er helt nye. Det der så var rimelig irriterende, men som vi nok ligeså godt kan indstille os på at vænne os til, var at det tog over 20 min at stå i kø. Godt nok var der 35 kasser åbent, men kineserne er vanvittigt ineffektive så det tog altså 20 min for de 10-15 mennesker der skulle igennem før os. Efter det prøvede Johan og jeg at skide i et hul for første gang og det var noget mærkeligt og noget vi gerne vil undgå at skulle gøre igen hvis vi kan, men det kan vi umuligt undgå.

I aften har vi haft et hyggeligt og sjovt søndagsmøde, som vi også blev enige om at holde hver søndag aften. Efter det tog Andreas, Johan og jeg til McD og nu har jeg fundet ud af at en isvaffel der koster 2 kr., så det kan kun gå galt;) Menuer koster mellem 15 og 20 kr. og 5 kr. for en hamburger. Awesome, men farligt! Mandag og tirsdag går turen til Beijing, men ellers ved jeg ikke så meget. Vejret var helt vildt godt i dag, så det er jo noget anderledes end i Danmark:P

Så er vi fremme!:)

2010-08-20T20:52:00.000-07:00

Lige et hurtigt indlæg om lidt af hvert.
Flyveturen gik godt nok og var positivt overrasket over benpladsen, filmene man kunne se og at det lykkedes mig at komme til at sidde med nogle af de andre. Da vi så kom frem skulle vi selvfølgelig udfylde nogle papirer inden vi fik lov at komme ind. For at få vores bagage skulle vi så med et tog fordi Beijing lufthavn er så stor:P Det er nok noget med at tage Kastrup og gange med fem eller mere. Derfra blev vi kørt med bus hertil og det meste af vejen lignede det at det var tåget pga. smoggen, men det kan vi jo ligeså godt vænne os til. Skal bo med Johan og Michael og det tror jeg bliver meget godt:)
Vores boligforhold generelt er vi positivt overraskede over og der er vist ikke noget at klage over endnu. Der kommer nok nogle billeder engang. Vi spiste inde på skolen i går, hvor de havde prøvet på at lavet lidt vestligt mad (kolde nuggets og ovnbagte pommes frites der slet ikke havde fået nok), men der var også lidt kinesisk der var meget godt. Så er det bare lige at lære at spise med pinde:P
Om aftenen endte vi selvfølgelig i lidt øl, selvom vi burde gå i seng, og Mads, Andreas, Benjamin og jeg endte med at tage på et diskotek og bagefter til Ali Baba. Der koster det 8 yuan (7 kr.) for en halv liter øl der smager mindst ligeså godt som derhjemme og generelt er det mega billigt her. Benjamin købte to colaer, to icetea og en is for 15 yuan og vores taxature i nat kostede under 10. Awesome:)
Det regner meget derhjemme, men det regner satme også her. Mindst ligeså meget som det har gjort i Jylland i går og mine sko var rene engang, men det er de ikke mere...
Vi skal vist snart på farten igen og så må vi se hvornår jeg får skrevet igen.

Før afgang

2010-08-12T05:40:00.000-07:00

Har nu fået oprettet min blog som jeg vil skrive på når jeg er kommet til Kina. Der er nu en uge til afrejse og jeg er ved at få styr på de sidste ting. Min afskedsfest er i morgen og jeg glæder mig, men det er også mærkeligt det bliver sidste gang i lang tid jeg kommer til at se folk.
Der er dog ikke meget mening i at skrive når jeg er herhjemme, så næste indlæg bliver fra Kina:)