fredag den 11. marts 2011

Den sidste tid

1/3

Vi valgte at tage ud for at se et museum her i Shanghai i dag, som Lonely Planet havde skrevet var et must see. Lige inden vi skulle afsted kom Michael og Johan dog, så de skulle lige tjekke ind og så afsted. Museet var heldigvis gratis, for det interesserede os ikke. Fik dog snakket en del med Michael og Johan om hvad de havde oplevet.
Bagefter tog vi en tur på Shanghais hovedgågade, hvilket var en kold fornøjelse. Butikkerne er noget mere specielle her end i Tianjin og Beijing, men jeg kan bedre lide gågaden i Tianjin, for her er de langs en stor vej med biler.
Aftenen stod på en gang hurtig aftensmad og så filmaften i den rigtig hyggelige barstue der hører til hostellet. Første film var desværre Ocean's 13, som jeg lige har set for fem dage siden, så på et tidspunkt tænkte jeg at det var bedre bare at få pakket gå i seng.

2/3

I går bestilte vi en bus på hotellet ud til Zhujiajiao for 80 pr. person. Byen er den kinesiske udgave af Venedig, men jeg var ikke rigtig imponeret efter alt det andet jeg har set. Det var dog meget hyggeligt at gå rundt der sammen med de andre og skyde med bue mm.
Da vi kom tilbage valgte vi at tage ud til Expoområdet, for at se om vi kunne se noget. Det eneste vi kunne komme til at se på afstand var dog den kinesiske. Der er ingen af os der kan forstå hvorfor man bare river alle de flotte bygninger ned bagefter, i stedet for at bruge dem som ambassader eller et eller andet. Det kan også godt være der er 73 mio. der har været og se dem under Expo, men der er jo stadig halvt så mange der gerne vil se det her efter. Irriterende!
Så gik turen til The Bund, som er Shanghais område med urealistisk høje bygninger og flot designede bygninger osv. Vi var der så vi både kunne se det i lys og i mørke og det var rigtig flot. Stedet står også som en af de syv største attraktioner i Kina.
Om aftenen tog jeg hen til ham franskmanden jeg havde mødt i Guilin, hvor jeg skulle sove. Det er en ting der hedder couchsurfing, hvor der er en hjemmeside og man så kan finde folk man kan sove hjemme hos gratis. Jeg gjorde det mest for at prøve det og for at se ham igen. Klokken var dog mange inden jeg kom, så vi nåede ikke at snakke så meget.
Har fundet ud af at Michaels mor også følger fast med på min blog, hvilket hun selvfølgelig skal være så velkommen til, men at jeg åbenbart er kommet til at skrive noget jeg ikke skulle have skrevet:P Var f.eks. kommet til at nævne Michaels vægt, så hans far godt kunne regne ud af han har levet lidt for godt herude, så det gik vi også og havde det lidt sjovt med.

3/3

Jeg har ikke sovet forfærdeligt godt, da jeg bare har lagt på fire puder og skulle op tidligere for at mødes med de andre. Eftersom vi endte med at have længere tid i Shanghai end vi havde regnet med og vi så en reklame for en forlystelsespark, besluttede vi os for at skulle derud.
Det kostede kun 200 for entre til alle forlystelser og forlystelserne var faktisk rigtigt gode. Parken skulle vist kun være to år gammel, men nogen steder så den allerede meget slidt ud. Typisk kinesisk. Vi havde dog et rigtig positivt syn på parken i starten, eftersom det er rigtig billigt, gode forlystelser og der næsten ikke var andre hvilket betød ingen kø.
Jo længere vi kom rundt i parken var der dog flere og flere forlystelser der havde deres månedlige inspektion. Da vi havde set det skilt for femte gang på en af de store forlystelser vi gerne ville prøve, kunne vi ligesom godt regne ud at det ikke en skid var månedlig inspektion, men bare at de havde lukket den fordi der ikke var så mange gæster. Det brokkede vi os over, for der stod endda ude foran at nogen af forlystelserne skulle være åbne, men vi fik en ret dårlig behandling og det ødelagde ligesom en del af det gode indtryk af parken.
Det var egentlig meget sjovt at se en af de videoer der var i en forlystelse i parken. Den tog en på en flyvetur rundt i Kina til mange af de store attraktioner, så rigtig mange af dem havde vi jo set i virkeligheden.
Tilbage på hostellet fik jeg lige informationer om hvor lang tid man skal bruge på nogen af de ting de andre har set osv. i provinsen Yunnan jeg skal til en anden gang og vi hyggede os med lidt Uno. Jeg skulle dog tilbage og sove hos franskmanden, der var gået i seng da jeg kom. Synes det er meget fedt med det couchsurfing, især i Europa hvor det er vildt dyrt, men det er ikke godt når man rejser sammen med andre som jeg jo har gjort i Shanghai. Tror derfor kun jeg gør det igen hvis jeg rejser alene.

4/3

Har igen ikke sovet særligt meget og er efterhånden ved at være virkelig godt smadret. Vi får ikke slappet af på noget tidspunkt, så kan mærke at jeg har spændinger i hovedet af at være på farten hele tiden. Bliver godt at få sovet ud engang derhjemme.
Der er faktisk ikke voldsomt meget at se igen i Shanghai, når vi allerede har set ting som templer og parker. Vi havde derfor kun et propagandamuseum og et område der hedder French Concession med bygninger i europæisk stil. Propagandamuseet synes jeg var vildt spændende og skræmmende at se. Der var f.eks. billeder af at folket i Tibet tog vildt godt imod de kinesiske soldater og folket havde jo ikke nogen forudsætning for at vide at det ikke havde foregået sådan. Vi så også en gammel engelskbog som jeg købte, hvor den første sætning f.eks. er Long Live Mao og to be først kom på s. 60, efter at man har lært atombomb og hørt historien om poor Lucy fra England, hvis tre største ønsker er et Maobadge, den lille røde og at komme til Kina og se Mao.
I the French Concession lagde jeg ikke så meget mærke til bygningerne. Vi havde retning mod et sex og kultur museum, men der ville Mads ikke med, så jeg aftalte at mødes med ham på gågaden et par timer senere. Jeg var derfor nødt til at tage tilbage inden vi fandt det, men det var åbenbart lukket alligevel.
Da jeg stod og ventede på Mads kom Tine lige pludselig gående. Forstår virkelig ikke hvordan det kunne lade sig gøre at møde hende der. Den slår da jeg mødte Mads og Morten på Huang Shan. Udover det havde Mads og Morten også stødt ind i Johan og Michael på Macau, så selvom det er et enormt land kan det åbenbart godt lade sig gøre at støde ind i hinanden når man rejser.
I en Nike butik fandt Mads (med ligeså store fødder som mig) og jeg et par sko vi begge rigtig godt kunne lide og som vi utroligt nok kunne passe i 46. Vi købte dem derfor begge to, bare i forskellige farver. Jeg ville også gerne lige ind og kigge i en H&M vi havde set ved en metrostation. Det viste sig at ikke nok med at den H&M var kæmpe stor, så var det også det nok også det største center jeg havde set nogensinde, hvilket ikke siger så lidt efter at jeg har været igennem nærmest alle i Tianjin og en del i Beijing. Købte også lige to t-shirts der, så klædeskabet er i den grad ved at være fyldt op når jeg kommer hjem.
Om aftenen skulle vi først hen til verdens tredjestørste bygning, for at se udsigten deroppe fra. Den viste sig dog at koste 150, mens den ved siden af der var næsten ligeså høj også kostede 100, men stod til 50 i LP. Det endte dog desværre med at vi ikke tog op i nogen af dem, fordi damen der solgte billetter sagde at der ikke var særlig god udsigt derfra i dag. Kommer nok til at fortryde det når jeg kommer hjem og 150 ikke er så meget mere, men det er der ikke noget at gøre ved.
Så stod den ellers på en tur i Shanghais byliv. Vi startede med en ret kendt bar der hedder "Bar Rouge", men der gik vi bare ind og kiggede lidt og så ud igen, da det kostede 80 bare for Morgan 50 hvis man ville have en lille øl eller mineralvand. Så tog vi på en bar ham franskmanden havde anbefalet, hvor vi også skulle mødes med ham og der endte vi med at være hele aftenen. Det var et rigtig fedt sted, bortset fra den sædvanlige alt for høje musik her i Kina. Glæder mig til at kunne snakke bare lidt sammen derhjemme når man er i byen derhjemme uden at skulle råbe ind i øret på hinanden.

5/3

Turen gik i dag fra Shanghai til Tianjin med fly. Nogen af os ville bare tage det hotel som min familie også boede på her i Tianjin, mens andre ville ringe til Sunny, fordi hun havde sagt vi kunne bo på skolen. Det vidste sig dog at det var at bo i lejligheden på de værelser der ikke blev brugt. Vi forhørte lige det nye hold om det var i orden med dem og så rykkede vi alle ind der. Uheldigvis havde fire af os drenge dog allerede checket ind på hotellet da vi fandt ud af vi kunne bo i lejligheden, så det kostede lige 50 pr. mand.
Egentlig skulle vi bare ned og have noget at spise på Ali Baba, men da det nye hold var på Helen's tog vi derhen i stedet. Det endte dog selvfølgelig i en bytur, som for mit vedkommende først stoppede kl. 5, da jeg var nødt til at tage hjem fordi jeg ikke kunne holde til det mere. Byturen foregik i min skiundertrøje der kun er blevet vasket en gang siden Nepal, mine store vandrestøvler og jeg havde ikke været i bad i to dage. Mødte en jeg havde mødt ude i huset vi var i igen nytårsaften, men kunne ikke huske hende. Flot:P
Det var meget sjovt at møde det nye hold og høre dem opleve det samme som vi gjorde. De er dog kun otte, to drenge og seks piger, hvilket nok er derfor de er en del mere stille end vi er. Rigtig hyggelig bytur, men også lidt hård når jeg var så træt.
Også ret sjovt at komme tilbage til Tianjin og til lejligheden igen. Vi er ret enige om at det egentlig føles som at komme hjem, så på en måde er det ret mærkeligt at vi jo så skal hjem "igen" på tirsdag.

6/3

Mads og jeg har jo været store fans af all-you-can-eat restauranten, så der havde vi aftalt vi skulle hen og spise. Vi var dog ikke voldsomt sultne pga. byturen, men det var meget hyggeligt alligevel. Bagefter tog vi lige en hurtig tur i H&M, hvor der som så ofte før var alt alt for lang kø til prøverummet. Jeg så et par shorts igen, som jeg også havde set i Shanghai jeg rigtig gerne ville prøve. Jeg besluttede derfor at jeg bare måtte skifte inde mellem stativerne, for jeg kom jo alligevel ikke tilbage igen. Det sjove var så at en ca. 25 årig kineser var der med hans mor og hun så sagde, at når ham udlændingen der kunne skifte midt i det hele så kunne han også, så det endte han med også at gøre.
Aftenen var rigtig hyggelig, og igen kom jeg til at tænke på hvor billigt det er her i Kina, hvilket jeg også valgte at nyde. Vi startede på Ali Baba, hvor vi alle ti fik ca. to forskellige retter (jeg tre) og nogle øl, men vi har jo stadig ikke engang brugt 1000 kuai tilsammen. Bagefter tog vi på Helen's, hvor vi var resten af aftenen og natten. Jeg var nødt til lige at tage nogle drinks med Red Bull for ikke at kunne mærke trætheden så meget, men ellers mærker jeg den sådan set overraskende lidt i forhold til hvor lidt og dårlig søvn jeg får. Bliver dejligt at komme hjem til min egen kongeseng.

7/3

Mads og Morten skulle jo desværre med et andet fly pga. problemer med forlængelsen af deres billetter, så dem sagde vi farvel til om morgenen. Bagefter tog Tine, Malene og jeg til Beijing sammen for at tage ind på Perlemarkedet en sidste gang. Tine og jeg stoppede dog lige ved Hall of People, men der kunne jeg for fjerde gang ikke komme ind. På markedet tog det som sædvanligt meget længere tid at købe ting end man regner med, så jeg endte med kun at købe ure. Har ikke købt ure der før, så skulle først lige finde ud af prisen, så kigge det hele igennem og så kunne jeg ikke bestemme mig. Fik dog købt 5 for 250 kuai. Det skal dog også siges at man ikke har meget tid derinde når man først kommer afsted ved 12 tiden og det tager tre timer hver vej.
Havde længe troet at vi ville tage den sidste overnatning i Beijing, men alle de andre havde bare tænkt sig at være i Tianjin, så Tianjin det blev. Da vi kom fra Beijing var de andre på Helen's, så der endte vi igen halvdelen af natten - dog uden helt så meget alkohol i blodet.

8/3

Ligesom hele tiden faktisk, så er der ikke rigtigt så mange af os der kan forstå at vi skal tilbage til Danmark igen. Det føles jo bare ligesom en af vores mange ture, ligesom til Xian og vi er blevet så vant til at pakke ud og sammen hele tiden. Skolen stillede heldigvis en bus til rådighed for os ud til lufthavnen, så afsted i den halv ti så vi ikke risikerede at komme for sent. Det gik fint for alle med ekstrabagage og efter en lille tur på Burger King med lidt kortspil senere, skulle vi ombord på flyet. Mærkeligt nok var vi blevet sat fire forskellige steder i flyet, jeg helt alene, men det var ikke fuldt, så jeg kunne bare sætte mig hen til de andre.
Tiden i Kastrup lufthavn var virkelig kaotisk. Vi skyndte os hen til bagagen, men den var ikke kommet endnu, så jeg gik på toilet. Da jeg kom tilbage var den dog ved at komme og Johan og Michael havde nået at købe billetter. Det skulle jeg bruge mit bookingnummer for at købe og min bærbar gik ud lige inden jeg nåede at se det. Så skulle jeg have den sat til strøm og have taget Mortens sko ud af min store kuffert og have sagt farvel til pigerne på en gang.
Mht. togbilletten var jeg virkelig ikke heldig. Michael og Johan havde også købt et wildcard i automaten, hvilket jeg sjovt nok ikke kunne finde på den for det skulle man også have booket på nettet inden. Samtidig ville automaten ikke tage imod mit kort og jeg havde vildt travlt for at nå toget. Jeg kunne dog heldigvis nå over til billetlugerne og få lavet min billet om fra en wildcardbillet til en alm. voksenbillet, men til den pris kunne jeg have fået begge dele hvis jeg bare havde vist det med at man skulle bestille wildcarded på den måde. Da Johan, Michael og jeg så stod og skulle med toget var jeg sikker på at vi skulle med det samme tog, men det skulle vi åbenbart ikke. Eller dvs. at der stod afgang 12 min før på min end deres og jeg derfor tog et andet tog, men ved ikke lige hvordan det er gået dem.
Det var altså en vildt kaotisk og nærmest ikke tilstedeværende afsked, men det var nok også den nemmeste og mindst akavede måde. Det er ret mærkeligt at sidde i toget alene på vej hjem nu og ikke vide noget som helst om hvornår jeg kommer til at se de forskellige folk igen, men det må tiden jo vise. Det er i hvert fald den sidste tur på mit livs eventyr.