mandag den 30. august 2010

Klippe, klippe, klistre

Igen i dag skulle tiden på at udsmykke klasselokalerne, så stort set alle af os har lavet et eller andet dumt pynt og der er vist ingen der har syntes særligt godt om det. Men bortset fra det virker mine lærere stadig til at være rigtig flinke og jeg har ikke de store problemer med at kommunikere med dem.

Benjamin havde fødselsdag i går, hvilket blev fejret med morgensang, en stor kage til eftermiddag og at vi tog på noget der hed Italian Street og spise. Der ligger der nogle restauranter der serverer europæisk mad, så det var godt nok bortset fra der var vildt meget løg i alt maden. Vores bøffer var meget røde, men jeg har heldigvis ikke mærket noget til det i maven. Ellers hyggede vi os bare og så film i går eftersom vi også havde været i byen og fejre det lørdag.

I dag trak jeg lige skuldrene op til nakken da jeg vågnede, hvilket resulterede i et stort knæk og en mild hold i nakken i dag. Ret irriterende, for jeg har vildt meget lyst til at lave noget motion, så jeg er helt rastløs lige nu og føler slet ikke jeg kan sidde stille eller slappe af som alle de andre gør. Var ovre i en poolhal inden aftensmad med Benjamin og Andreas, hvor vi spillede snooker. Noget sværere end jeg regnede med, men meget hyggeligt alligevel og et rigtig godt sted:)

Tine og Julie skulle undervise nogle få elever i lørdags - eller det var i hvert fald hvad de havde fået at vide:P Til at starte med skulle de lære noget udenad og det skulle de så sige til et show foran en masse forældre mm. Spændende hvad der kommer af sådanne ting for man ved det aldrig her i Kina. Bagefter underviste de dog. Vi kommer alle til at skulle undervise tre lørdage under opholdet her.

Døjer lidt med halsen, formentlig pga. smog eller en for kort dyne eller begge ting. Ellers er vejret rigtig fint her, men hører der var ned til fem grader derhjemme, så glæder mig over at rende i shorts og t-shirt døgnet rundt. Hyg jer derhjemme:)

fredag den 27. august 2010

De skøre kinøjsere

Hvad vi har lavet

Der er ikke sket helt ligeså meget de sidste to dage som mange af de foregående, da vi har haft fri det meste af tiden. Vi sov til 11:20 i går på vores værelse og det var vist også tiltrængt. Efter frokost to vi hen og købte ind og vi har nu fået købt det meste af det nødvendige. Efter det tog Benjamin og jeg ind og fik massage - en smertefuld en af slagsen. Vi ville gerne bare have på ryggen, men vi endte med at få tre kvarter på fødderne og også tre kvarter på resten af kroppen. Det var dog rimelig ubehageligt med den måde de gjorde det på så vi finder nok et andet sted næste gang. Det var dog rimeligt billigt i forhold til i Danmark - 110 kr. for halvanden time, men vi tror på vi kan få det billigere.

Om aftenen tog Benjamin, Julie og jeg i parken her i Tianjin. Det var vildt hyggeligt og afslappende for der er næsten ikke nogen i parken på den tid og det var væk fra storbyens larm, selvom der stadig er højhuse ligemeget hvor man kigger hen. Man kunne godt gå ind til en lille zoo også selvom der egentlig var lukket, så der fik vi set på lidt tigre, nogle ulve, en jaguar og en geopard.

I dag har vi fået klasser, mødt de lærere vi skal have i vores klasser og set klasselokalerne. Jeg er rigtig godt tilfreds for jeg har fået 3-4 årige ligesom jeg håbede på og jeg har to lærere der virker til at være rimelig gode til at snakke engelsk. I hvert fald i forhold til hvor dårlige nogle af de andre er ud fra hvad de andre har fortalt. Ellers har vi været i fitness og det var godt nok at få lavet lidt, men vi tager ikke det samme sted hen igen for der var alt for mange maskiner der var i stykker.

Maden herovre

Ris, ris og mere ris. Der er ris til alle måltider! Til middagsmad får vi ris med 3-4 forskellige ting til og det samme til aftensmad. Der er ikke særligt meget kød, til gengæld er der rigtig mange grøntsager, så vi spiser rigtig sundt hvis man altså ser bort fra vi kun kan få sodavand eller kogt vand at drikke til. Det kogte vand synes jeg også smager af ris, men vi har fået lov til selv at tage koldt vand med (man må ikke drikke det fra hanerne). For det meste er der nogle retter der smager godt nok, men i dag var det næsten kun ris vi kunne lide. Til morgenmad får vi lidt af hvert, men vi bliver nok nødt til at vænne os til risgrød til morgenmad. Det kan dog heldigvis sammenlignes lidt med havregrød. Tror jeg prøver det med det mælk vi får næste gang for det er 4,5 % fedt så måske kan det udligne hinanden hvis jeg er heldig.

Udover det spiser kineserne, og nu også os, med pinde. Jeg tænker ikke over det mere allerede nu, men jeg har stadig meget svært ved at forstå hvorfor de ikke er gået over til kniv og gammel. Det er jo ikke ligefrem den store videnskab at skifte til. Jeg ved godt at de er vandt til at spise med pinde og at deres mad er lavet til det, men så kunne man da skære ting over. På den måde kunne de f.eks. skære deres nudler over i stedet for at proppe vildt meget i munden og skulle tygge det over og få det ud over hele fjæset.

Hvide mennesker

Kinesere ser helt vildt op til os hvide i begge forstande. Nogle kinesere gør alt for at blive hvide i stedet for gule. Når der er sol går de rundt med paraplyer, skærme for hovedet, kæmpe hatte og handsker der går op til overarmen.

De elsker også hvad de tror der er vestligt som f.eks. farvestrålende lys. Så midt mellem kedelige højhuse og halvgamle kinesiske bygninger og tegn kommer der pludseligt lidt bygninger med diskolys kørende rundt. Noget andet mærkeligt jeg oplevede var da Benjamin, Andreas og jeg sad i en spillehal. Vi spillede på et elektronisk hesteløb som sikkert kun findes i Kina. Det er lidt mærkeligt, men alligevel sjovt nok. Men næsten straks som vi havde sat os tre hvide kom der 10-15 kinesere hen for at se hvad det var. Senere da jeg lige kiggede op på de andre der sad rundt om det kiggede de fire af fem kinesere på mig for at se hvad jeg gjorde.

Trafikken

Det er virkeligt spændende at cykle rundt i en storby i Kina, for der er regler for trafikken, der er bare ingen der overholder dem. I går cyklede Benjamin og jeg overfor rødt i den forkerte side af vejen, lige forbi en betjent, men han var fuldstændig ligeglad. Generelt cykler og kører folk hele tiden i overfor rødt og man skal også hele tiden passe på modkørende cykler. Man må altid svinge til højre, så jeg er virkelig god til at kigge mig overskulderen inden jeg kører ligeud hvor der kan svinges til højre.

Ellers er jeg allerede nu næsten ligeglad med hvor og hvordan jeg kører. Når man skal krydse, selv i et lyskryds, tager man bare korteste vej. Alle er vågne i trafikken hele tiden, så det er lige før det værste der kan ske er at de dytter af en. Men generelt dytter kinesere bare hele tiden i trafikken for at sige "pas på". Jeg vil lige prøve at tage billeder hvor vildt det egentlig er at holde midt i sådan et kryds på cykel en gang en af de næste dage.

Bygninger

Kan kun sige kvantitet frem for kvalitet! Kineserne laver ikke andet end at bygge overalt i både Tianjin og Beijing. Det er heller ikke så mærkeligt hvis det er rigtigt hvad nogle af de andre siger - de mener bygninger kun bliver bygget til at kunne holde i 15 år. Men ud fra hvor dårlig kvalitet mange af de ting de laver er, kan det nok godt passe. Hver gang de laver noget ledningsarbejder under vejene kommer der højest lidt grus eller fliser i. På samme måde er de utroligt dårlige til at lave kloakkapsler, så der er vildt mange hump når man kører i bil. Hvis man gør er det højest halvdelen af Tianjin hvor der er fortov tilbage, udelukkende fordi de bygger så meget.

Magtdistance osv.

Vores kontaktperson, Sunny, har vildt meget respekt for rektor på skolen. Hun har på et tidspunkt kaldt ham for et spøgelse og hun virker ikke til at kunne lide ham. På samme måde virker det til at folk har forholdsvis meget respekt for ham der ejer det her sted hvor vi bor.

Noget andet er at man skal passe på at man ikke fornærmer dem. Man skal ikke tale grimt eller råbe af dem. Vi har også været lidt påpasselige med at købe nye cykler, fordi det er at sige det de har givet os ikke er godt nok, men eftersom der var noget i vejen med syv af cyklerne i dag er der nogen der har købt nye cykler.


Ellers har vi en hel friweekend nu, hvor Benjamin har fødselsdag søndag. Vi skal på arbejde igen mandag, men det er vist først tirsdag vi skal møde børnene. Kan desværre stadig ikke lægge billeder ud her, men jeg har lagt dem ud på Facebook. Hyg jer derhjemme:)

tirsdag den 24. august 2010

Av min hofte

Efter at være gået i seng uden at have fået noget som helst at drikke har jeg fundet ud af hvor hård min seng egentlig er fordi det er en ekstraseng. Ca. to cm. madras og så ligger jeg ellers bare på en træplade. Det gør derfor ligefrem ondt når jeg ligger på siden fordi min hofte går imod. Havde derfor set frem til at sove godt på hotellet i Beijing, men sjovt nok viser det sig at den seng jeg tog der også var møg elendig. Endnu mindre madras og metal i begge ender hvor der var 1,85 imellem, så jeg kunne lige være der når jeg lå med hovedet lidt imellem to stænger. Det havde vi det vældigt sjovt med fordi vi godt kunne se det komiske i at jeg fik sådan en dårlig seng igen, men det gik med at sove eftersom jeg havde fået noget at drikke igen:P Sengen herhjemme skal bare lige have en topmadras på, så er det nok fint nok.

Det er efterhånden gået op for os hvor god Mads er til kinesisk, for der har ikke været den situation han ikke har kunne klare - hoteller, spørge om vej, problemer med huset, taxa og at svine en idiot af en taxachauffør. I dag har vi gået rundt i mindre grupper i Beijing og der er det gået fint selvom vi ikke har været sammen med en af dem der kan kinesisk, men ellers har vi fundet ud af at det virkelig er nødvendigt at lære. Har også købt en lille fin ordbog nu og så må vi jo ellers bare i gang.

Ville egentlig gerne i seng nu, men har fundet ud af at jeg er nødt til at skrive blog næsten hver dag, for ellers kan jeg ikke huske det fordi vi får så mange nye indtryk hele tiden og ikke sover særligt meget. Vi har kun været her i 5 dage, men det føles som mindst 14.

Toget til Beijing kom op på 330 km/t og det tog derfor kun en halv time. I Beijing brugte vi omkring tre timer på at finde et hotel fordi der åbenbart er noget modeuge så det meste var booket. Vi endte med at tage den en af de tidligere deltagere kaldte sit andet hjem, men der skal vi nok ikke være for meget når det kostede ca. 120 kr. (mange steder koster det 40 eller under). Så tog vi på en restaurant for vesterlændinge og fik burgere, for der var dobbelt op på burgere og øl. Gav derfor ca. 100 kr. for en liter øl og to kæmpe burgere stort set ikke var til at gabe over. Det endte også med at vi smed mad nok til fem kinesere ud fordi burgerne var så store. Lidt træls. Så tog vi lidt på et marked og i byen bagefter. Der så vi først lidt lokale barer og en vanvittig mandlig kinesisk poledancer. Selvfølgelig også nogle kvindelige;) Johan blev hevet med op på scenen til noget mavedans og det var vildt sjovt. Vi endte på en bar de andre der har været i Kina på studietur havde været på og havde det sjovt der.

I dag skulle vi have været i den forbudte by, men vi tog noget lige ved siden af fordi vi troede det var noget andet. Det viste sig så at være en park, der selvfølgelig skulle udforskes og det var meget fint. Vi så også en mere og det har været stille og roligt og hyggeligt. Vi er kommet lidt mere ind under huden på det normale byliv i Kina fordi vi har været i de parker og i mindre gyder osv.

Jeg har haft det fint, men der har desværre været et par stykker der har haft det lidt dårligt. Heldigvis har de fået det bedre og vi er vist så småt ved at være klar til i morgen.

søndag den 22. august 2010

Stille og rolig knald på

Siden i jeg skrev i går har vi været på en rundtur på skolen, hvilket var lidt ligesom at være på en udstilling. Det hele var rigtig flot og på mange punkter bedre end de fleste danske skoler, men det er jo også en kreativ skole og det hele går ud på at være flot udadtil. Det der så var hovedattraktionerne i udstillingen var eleverne, for i hvert klasselokale er der et større (hel væg) eller mindre (mindst en kvadratmeter) vindue som man kan kigge ind igennem. Det er så et spejl på den anden side, så børnene kan ikke se når der står nogen på den anden side, medmindre de går helt tæt på ruden. Det er til gengæld også sjovt at forskrække dem lidt når de gør det:)

Vi drak os lidt fulde i går og bortset fra at taxachaufføren satte nogen af os af det forkerte sted var det en rigtig sjov og vellykket aften. Vi fandt en anden bar for udlændinge fordi vi blev sat af det forkerte sted og det var mindst ligeså godt. Købte tre liter fadøl for 45 yuan (40 kr.), der var mindst ligeså godt som øllen derhjemme. Allerede nu føles det som om vi er ved at kende hinanden okay og alle er med, så det er super.

I dag har vi set noget efter min mening elendig 4D film, men det hænger nok også sammen med det ikke er så sjovt at sidde og rokke rundt i en stol konstant når man har lidt tømmermænd. Så fik vi vist et sted med en masse butikker der var samlet, hvor vi fandt et stort supermarked og købte lidt af det vi manglede. Alt er vildt billigt derinde og man kan købe en ny cykel for under 200. Det overvejer vi kraftigt eftersom fire cykler er gået i stykker allerede, selvom de siger cyklerne er helt nye. Det der så var rimelig irriterende, men som vi nok ligeså godt kan indstille os på at vænne os til, var at det tog over 20 min at stå i kø. Godt nok var der 35 kasser åbent, men kineserne er vanvittigt ineffektive så det tog altså 20 min for de 10-15 mennesker der skulle igennem før os. Efter det prøvede Johan og jeg at skide i et hul for første gang og det var noget mærkeligt og noget vi gerne vil undgå at skulle gøre igen hvis vi kan, men det kan vi umuligt undgå.

I aften har vi haft et hyggeligt og sjovt søndagsmøde, som vi også blev enige om at holde hver søndag aften. Efter det tog Andreas, Johan og jeg til McD og nu har jeg fundet ud af at en isvaffel der koster 2 kr., så det kan kun gå galt;) Menuer koster mellem 15 og 20 kr. og 5 kr. for en hamburger. Awesome, men farligt! Mandag og tirsdag går turen til Beijing, men ellers ved jeg ikke så meget. Vejret var helt vildt godt i dag, så det er jo noget anderledes end i Danmark:P

fredag den 20. august 2010

Så er vi fremme!:)

Lige et hurtigt indlæg om lidt af hvert.
Flyveturen gik godt nok og var positivt overrasket over benpladsen, filmene man kunne se og at det lykkedes mig at komme til at sidde med nogle af de andre. Da vi så kom frem skulle vi selvfølgelig udfylde nogle papirer inden vi fik lov at komme ind. For at få vores bagage skulle vi så med et tog fordi Beijing lufthavn er så stor:P Det er nok noget med at tage Kastrup og gange med fem eller mere. Derfra blev vi kørt med bus hertil og det meste af vejen lignede det at det var tåget pga. smoggen, men det kan vi jo ligeså godt vænne os til. Skal bo med Johan og Michael og det tror jeg bliver meget godt:)
Vores boligforhold generelt er vi positivt overraskede over og der er vist ikke noget at klage over endnu. Der kommer nok nogle billeder engang. Vi spiste inde på skolen i går, hvor de havde prøvet på at lavet lidt vestligt mad (kolde nuggets og ovnbagte pommes frites der slet ikke havde fået nok), men der var også lidt kinesisk der var meget godt. Så er det bare lige at lære at spise med pinde:P
Om aftenen endte vi selvfølgelig i lidt øl, selvom vi burde gå i seng, og Mads, Andreas, Benjamin og jeg endte med at tage på et diskotek og bagefter til Ali Baba. Der koster det 8 yuan (7 kr.) for en halv liter øl der smager mindst ligeså godt som derhjemme og generelt er det mega billigt her. Benjamin købte to colaer, to icetea og en is for 15 yuan og vores taxature i nat kostede under 10. Awesome:)
Det regner meget derhjemme, men det regner satme også her. Mindst ligeså meget som det har gjort i Jylland i går og mine sko var rene engang, men det er de ikke mere...
Vi skal vist snart på farten igen og så må vi se hvornår jeg får skrevet igen.

torsdag den 12. august 2010

Før afgang

Har nu fået oprettet min blog som jeg vil skrive på når jeg er kommet til Kina. Der er nu en uge til afrejse og jeg er ved at få styr på de sidste ting. Min afskedsfest er i morgen og jeg glæder mig, men det er også mærkeligt det bliver sidste gang i lang tid jeg kommer til at se folk.
Der er dog ikke meget mening i at skrive når jeg er herhjemme, så næste indlæg bliver fra Kina:)