Jeg ved ikke hvor mange grader det var i dag, men i hvert fald det varmeste jeg har oplevet siden Tyrkiet. Der har vel været en 30-35 grader, brændende sol og ret høj luftfugtighed, så det har været forholdsvist klamt. Jeg fik først sneget mig ud ved 12 tiden fordi jeg skulle ordne blog og busbillet, så det tog kun 10-15 min før jeg var næsten gennemblødt.
Nåede heller ikke helt så meget i dag, men fik da set det hvide hus, var oppe i Washington Monument, så Memorial Day parade, Smithsonians naturhistorisk museum og nogle andre småting. Det hvide hus var lidt en skuffelse, for det var kun på ret lang afstand man kunne se det og deres folketingsbygning er egentlig en del federe. Håber på at kunne komme ind og se politikerne i aktion derinde i morgen. Det var til gengæld meget fedt at se Washington oppefra i Washington Monument - næsten som at se Beijing rent strukturmæssigt. De andre to ting var fine nok, mest som kulturelle ting.
mandag den 30. maj 2011
Til baseballkamp
Glemte at skrive om maden her sidste gang. Lad mig sige det sådan, at man i hvert fald lige skal vænne sig til den. Den er en del mere fed, den man får serveret i hvert fald, og ofte også større portioner. Men det synes jeg ikke engang bedre om, når den er det mere fed. Jeg var blevet anbefalet en bestemt hot dog til baseballkampen i går, jeg skal lige have været her noget længere før jeg kan nyde sådan en fed pølse. Udover pølse og brød hælte de kødsovs og en ostesovs på. Selv da jeg en dag havde bestilt en salt, var hele salaten overdynget med en oliedressing
Jeg havde ikke lige tænkt over at det ville være et privat selskab jeg kom til at køre bus med fra Chinatown og at det derfor var kinesisk. Det var i hvert fald ikke så mærkeligt at bussen kom en del for sent, men det var virkelig irriterende, for jeg nåede kun de sidste to minutter af CL finalen. Bussen stoppede heldigvis lige uden for en bar hvor de viste det, så jeg skyndte mig derind. Der kom jeg i snak med to amerikanere på omkring 40, som jeg fik en masse tips af og egentlig sad og snakkede med i ret lang tid. Jeg var lige nede på hostellet for at checke ind og gå i bad på et tidspunkt og så tilbage igen, hvor nogle af deres venner lidt mere på min alder, var kommet. De kendte personalet på baren ret godt, så de troede godt jeg kunne få lov at drikke der, men desværre ikke. Så jeg endte med bare at tage hjem kl. 11, hvor jeg også var godt træt.
De havde bl.a. anbefalet mig at tage ind og se baseball dagen efter, så det gjorde jeg i går. Da jeg fortalte en Sweizisk gut fra mit værelse om det, ville han også gerne med. Vi mødtes lidt før kampen og købte billetter og så kampen sammen. Vi kendte ikke reglerne så godt, men dem fandt vi ud af undervejs. Spillet minder lidt om rundbold og det gælder også om at nå hele vejen rundt for at gå point. Det der skulle være det fede ved det er når de endelig rammer bolden ordenligt (hvilket skete ca. 10 gange på de 3½ time kampen varede) og den så ryger rigtig langt. Men den ryger for det meste også rigtig højt, så den blev bare grebet de 7-8 gange alligevel og så er det lige ringe.
Vi synes begge det var en god oplevelse at komme ind og se en baseballkamp, men vi var ikke vilde med baseball som sport. Det var i hvert fald min første og sidste kamp, og jeg synes at selv curling har mere intensitet end baseball.
Efter baseball var jeg rundt og se diverse monumenter. Både Jefferson, Lincoln, Washington, WW2, Vietnam og Korea. Nogle af dem ligner hinanden lidt, men de var stadig rigtig flotte. Bagefter spiste jeg aftensmad på en indisk restaurant, hvilket var godt valgt da maden ikke var helt så fed. Men som sædvanlig blev jeg snydt af prisen og det skal jeg nok lige vænne mig til. Det jeg bestilte kostede 19 dollars, men så kommer der sales tax oveni (på 1,9) og så skal man give drikkepenge på ca. det dobbelte af sales tax, så det endte med at koste 25. Tror bare jeg tager Subway i dag i stedet. Det var egentlig også planen i går, men der var den lukket.
Jeg har besluttet mig for lige at tage en dag mere her alligevel, nu hvor jeg brugte en del tid på den bar og på baseball. Så kan jeg have god tid til at rende og se på de mange bygninger og museumer der er her og få skrevet blog, i stedet for at skulle stresse for at nå det i dag. Jeg har også bedre mulighed for at sove så, hvilket igen er blevet nødvendigt efter i nat. Jeg nåede at få to super gode timer, men så kom der en ny gæst ved et tiden, der tændte det meget stærke lys der er på værelset og havde det tændt i næsten en halv time, selvom der egentlig er ret lyst på værelset om natten. Alting tog ham åbenbart helt vildt lang tid fordi han er så fed, og han stønnede og rystede med sengen hele tiden, fordi han har svært ved at stå op selv. Da han så endelig kom i seng blev det nærmest bare værre, fordi han snorkede utroligt højt. Man kunne høre at det også skyldtes fedmen, da luften havde meget svært ved at komme igennem hans næse. Da jeg havde lagt vågen i halvanden time så jeg mig nødsaget til at kravle ned af sengen, tage to beroligende piller, ørepropper og en t-shirt til at tage over hovedet, for bare at få lidt søvn. På trods af alt det vågnede jeg stadig en del gange i løbet af resten af natten og igen da han skulle afsted, mens de tog andre var taget afsted uden jeg opdagede det. Ret irriterende, men jeg skal nok bare være glad for at jeg ikke er ham.
Jeg havde ikke lige tænkt over at det ville være et privat selskab jeg kom til at køre bus med fra Chinatown og at det derfor var kinesisk. Det var i hvert fald ikke så mærkeligt at bussen kom en del for sent, men det var virkelig irriterende, for jeg nåede kun de sidste to minutter af CL finalen. Bussen stoppede heldigvis lige uden for en bar hvor de viste det, så jeg skyndte mig derind. Der kom jeg i snak med to amerikanere på omkring 40, som jeg fik en masse tips af og egentlig sad og snakkede med i ret lang tid. Jeg var lige nede på hostellet for at checke ind og gå i bad på et tidspunkt og så tilbage igen, hvor nogle af deres venner lidt mere på min alder, var kommet. De kendte personalet på baren ret godt, så de troede godt jeg kunne få lov at drikke der, men desværre ikke. Så jeg endte med bare at tage hjem kl. 11, hvor jeg også var godt træt.
De havde bl.a. anbefalet mig at tage ind og se baseball dagen efter, så det gjorde jeg i går. Da jeg fortalte en Sweizisk gut fra mit værelse om det, ville han også gerne med. Vi mødtes lidt før kampen og købte billetter og så kampen sammen. Vi kendte ikke reglerne så godt, men dem fandt vi ud af undervejs. Spillet minder lidt om rundbold og det gælder også om at nå hele vejen rundt for at gå point. Det der skulle være det fede ved det er når de endelig rammer bolden ordenligt (hvilket skete ca. 10 gange på de 3½ time kampen varede) og den så ryger rigtig langt. Men den ryger for det meste også rigtig højt, så den blev bare grebet de 7-8 gange alligevel og så er det lige ringe.
Vi synes begge det var en god oplevelse at komme ind og se en baseballkamp, men vi var ikke vilde med baseball som sport. Det var i hvert fald min første og sidste kamp, og jeg synes at selv curling har mere intensitet end baseball.
Efter baseball var jeg rundt og se diverse monumenter. Både Jefferson, Lincoln, Washington, WW2, Vietnam og Korea. Nogle af dem ligner hinanden lidt, men de var stadig rigtig flotte. Bagefter spiste jeg aftensmad på en indisk restaurant, hvilket var godt valgt da maden ikke var helt så fed. Men som sædvanlig blev jeg snydt af prisen og det skal jeg nok lige vænne mig til. Det jeg bestilte kostede 19 dollars, men så kommer der sales tax oveni (på 1,9) og så skal man give drikkepenge på ca. det dobbelte af sales tax, så det endte med at koste 25. Tror bare jeg tager Subway i dag i stedet. Det var egentlig også planen i går, men der var den lukket.
Jeg har besluttet mig for lige at tage en dag mere her alligevel, nu hvor jeg brugte en del tid på den bar og på baseball. Så kan jeg have god tid til at rende og se på de mange bygninger og museumer der er her og få skrevet blog, i stedet for at skulle stresse for at nå det i dag. Jeg har også bedre mulighed for at sove så, hvilket igen er blevet nødvendigt efter i nat. Jeg nåede at få to super gode timer, men så kom der en ny gæst ved et tiden, der tændte det meget stærke lys der er på værelset og havde det tændt i næsten en halv time, selvom der egentlig er ret lyst på værelset om natten. Alting tog ham åbenbart helt vildt lang tid fordi han er så fed, og han stønnede og rystede med sengen hele tiden, fordi han har svært ved at stå op selv. Da han så endelig kom i seng blev det nærmest bare værre, fordi han snorkede utroligt højt. Man kunne høre at det også skyldtes fedmen, da luften havde meget svært ved at komme igennem hans næse. Da jeg havde lagt vågen i halvanden time så jeg mig nødsaget til at kravle ned af sengen, tage to beroligende piller, ørepropper og en t-shirt til at tage over hovedet, for bare at få lidt søvn. På trods af alt det vågnede jeg stadig en del gange i løbet af resten af natten og igen da han skulle afsted, mens de tog andre var taget afsted uden jeg opdagede det. Ret irriterende, men jeg skal nok bare være glad for at jeg ikke er ham.
lørdag den 28. maj 2011
New York er en sindssyg (fed) by
Det er vildt svært at holde styr på hvad der sker og hvad det er jeg ser, fordi der sker så meget. Jeg kan ikke føle det helt så meget endnu, men jeg ved jeg er sindssygt træt. Har kun fået 4-5 dårlige timer de første to nætter og 6-7 dårlige timer de andre to nætter. Kunne næsten ligeså godt have sovet på gulvet, som på det jeg har fået af min vært fordi det er så tyndt og han har ikke trukket for i hans lejlighed.
Han tog mig med på Metropolitan Museum i torsdag, så i Central Park og på Fifth Avenue (den kæmpe og dyre gågade). Det hele var egentlig stille og roligt og meget fint at se. Jeg gik selv lidt på Fifth Avenue til sidst og kiggede lidt på butikker. Fredag havde han en aftale, så der gik jeg selv. På trods af at det var i går, har jeg ret svært ved at huske alle de ting jeg så. Men jeg så i hvert fald Brooklyn Bridge, frihedsgudinden, Wall Street, New York Stock Exchange, City Hall, Chinatown, Little Italy, New York University, Ground Zero, Madison Square Garden og flere kilometer af Broadway. Jeg gik næsten hele tiden i 11 timer, så jeg kunne næsten ikke holde til at gå meget mere til sidst. Det har været ret fedt at gå rundt og se tingene, men det er ikke den samme wauw oplevelse på en gang, som med nogle af de ting jeg har set i Kina. Det er mere bare jævnt at der er noget at se hele tiden – de forskellige mennesker, de store bygninger, attraktionerne og butikker.
Da jeg kom hjem skulle jeg til at finde ud af med transport og hostel i Washington, hvilket var et ret dumt tidspunkt. Min vært er en person der rigtig gerne vil hjælpe, men det bliver hurtigt på den bestemmende måde. Vi sad begge to og kiggede på bus, men den jeg gerne ville med kl. 9 var desværre udsolgt. Mærkeligt nok kunne han så godt finde den på en hjemmeside på hans computer, mens jeg ikke kunne finde den på samme hjemmeside på min. Men han fik mig til at indtaste oplysninger, så jeg købte billetten og da kvitteringen så kom frem sagde han ”hov, den 29. er det ikke den forkerte dag?” – og jo det var det.
Derfra satte han skub i himmel og jord eller hvad man siger og tingene kunne kun gå for langsomt. På trods af at der tydeligt stod i den e-mail jeg fik og på hjemmesiden at man ikke kunne få refunderet pengene, mente han godt det kunne lade sig gøre. Han sagde jeg skulle skrive en mail til dem og gik i gang med at ringe til dem. Jeg ventede lige med at skrive mailen til han havde ringet, men så var det galt. Så ventede jeg 5-10 min med at bestille en ny billet, for at se om der kom svar, før jeg bestilte en ny billet og så var det galt, fordi det kunne være den ville blive udsolgt så (det var kl. 11 om aftenen!). Det endte med at han blev sur som et lille barn og sagde det var af sådanne grunde han ikke kunne lide europæere (han har europæiske gæster månedligt). Jeg var ved at blive ret irriteret på det tidspunkt, over at han lige havde smidt 100 af mine kroner væk og skulle blive sur og skabe sig sådan samtidig med at jeg var så træt, men der var jo ikke så meget jeg kunne gøre.
Jeg tænkte at jeg hellere måtte bestille den rigtige billet for at slippe for at høre på ham og være sikker på at kunne komme af sted i dag. Jeg havde ret svært ved at finde busstationen fordi det bare var et lille privat selskab i et normalt lokale. Da jeg spurgte om jeg kunne få pengene tilbage fik jeg selvfølgelig et nej, men at jeg godt kunne ændre billetten – super! (ironisk) Men det kan godt være det var godt nok jeg bestilte den nye billet, for bussen var fuld. Oveni de dumme penge på bussen, kommer jeg til at bruge dumme penge på hostel i Washington. Jeg kiggede lidt på det torsdag aften, men fik ikke bestilt og så er priserne ellers lige steget fra 130 til lidt over 200 fordi jeg ventede. Flot! Tror jeg vil prøve på at nøjes med to overnatninger for at spare penge og så tage en dag tidligere til campen, for jeg trænger virkelig også til at slappe af og sove ud inden den starter og jeg skal være på 24/6.
torsdag den 26. maj 2011
New York er en utrolig fed by
Jeg har lige tid til at skrive lidt mens min vært sover videre. Jeg prøver jo det der hedder couch surfing (sofa sovning), hvor man kan få lov til at komme og sove hos folk i deres hjem. Min vært er 60 år gammel og oprindeligt fra Filippinerne. Jeg tænkte at jeg gerne ville have et andet indblik i den amerikanske kultur end det jeg får på campen ved at tage en lidt ældre amerikaner. Jeg troede dog han var født og opvokset i USA, men han var flyttet hertil for lidt over 30 år siden. Han er professor i medicin på New Yorks universitet og meget frisk, så man mærker ikke rigtig at han egentlig er 60.
Jeg var dog ret uheldig med at en gæst han havde der skulle være taget afsted i går, ikke var taget afsted. Det betød nemlig at jeg blev nødt til at sove på gulvet i nat, så jeg er lidt øm. Var dog træt nok til at jeg stadig har sovet 10 timer. Fik kun held til at sove 4-5 timer på turen og der er jo også seks timers tidsforskel.
Turen herover gik meget fint og vi fløj et par timer før askeskyen nåede frem til os tror jeg. Jeg fløj med verdens største fly fra Frankfurt til New York, men man mærkede det egentlig ikke. Man kan godt se det er kæmpe stort udefra og to etager, men det er ikke noget man tænker over når man sidder inde i det. Det er ca. ligeså stort som hvis man tog et fem etagers hus, satte to vinger, nogle hjul og en motor på og så fløj til USA. Ret vildt.
Jeg var dog ved at blive ret nervøs, da jeg stod i lufthavnen og skulle have min billet. Der var nemlig ikke noget bookingnummer på den side jeg skulle printe og tage med, og ingenting der havde åbent. Da der så kom en og skulle stille køordningerne op og jeg forklarede ham at jeg ikke kunne bruge mit billetnummer i maskinerne, sagde han surt at jeg måtte få fat i noget andet end det ubrugelige stykke papir. Det viste sig heldigvis at jeg var var nødt til at vente ret længe på at de åbnede for bagage check ind og det først var der jeg kunne få min billet. Idioten var også nødt til at indrømme han tog fejl.
Jeg nåede lige at gå rundt og se Broadway og Colombia University i går. Det stykke af Broadway jeg så var ikke særligt vildt i forhold til hvad jeg havde forestillet mig, men det er jo også en enorm lang vej. Colombia University og campen var til gengæld kæmpe stor og fascinerende. Vejret er også super, så det tegner rigtig godt.
Jeg var dog ret uheldig med at en gæst han havde der skulle være taget afsted i går, ikke var taget afsted. Det betød nemlig at jeg blev nødt til at sove på gulvet i nat, så jeg er lidt øm. Var dog træt nok til at jeg stadig har sovet 10 timer. Fik kun held til at sove 4-5 timer på turen og der er jo også seks timers tidsforskel.
Turen herover gik meget fint og vi fløj et par timer før askeskyen nåede frem til os tror jeg. Jeg fløj med verdens største fly fra Frankfurt til New York, men man mærkede det egentlig ikke. Man kan godt se det er kæmpe stort udefra og to etager, men det er ikke noget man tænker over når man sidder inde i det. Det er ca. ligeså stort som hvis man tog et fem etagers hus, satte to vinger, nogle hjul og en motor på og så fløj til USA. Ret vildt.
Jeg var dog ved at blive ret nervøs, da jeg stod i lufthavnen og skulle have min billet. Der var nemlig ikke noget bookingnummer på den side jeg skulle printe og tage med, og ingenting der havde åbent. Da der så kom en og skulle stille køordningerne op og jeg forklarede ham at jeg ikke kunne bruge mit billetnummer i maskinerne, sagde han surt at jeg måtte få fat i noget andet end det ubrugelige stykke papir. Det viste sig heldigvis at jeg var var nødt til at vente ret længe på at de åbnede for bagage check ind og det først var der jeg kunne få min billet. Idioten var også nødt til at indrømme han tog fejl.
Jeg nåede lige at gå rundt og se Broadway og Colombia University i går. Det stykke af Broadway jeg så var ikke særligt vildt i forhold til hvad jeg havde forestillet mig, men det er jo også en enorm lang vej. Colombia University og campen var til gengæld kæmpe stor og fascinerende. Vejret er også super, så det tegner rigtig godt.
Abonner på:
Opslag (Atom)