søndag den 19. december 2010

Heroes

Blog

Jeg har godt nok ikke været for god til at få skrevet blog på det seneste, for jeg synes ikke rigtig jeg gider. Det er bare lidt skidt, for jeg glemmer hvad jeg har lavet nogen af dagene så og jeg vil gerne kunne huske det når jeg kommer hjem. Jeg kommer heller ikke til at skrive i de næste mange dage eftersom min mor, far, søster og bedsteforældre kommer i dag.

Kopping

Onsdag prøvede jeg det kinesiske kopping. Det skal være mod ondt i ryggen, men jeg gjorde det mest bare for at prøve det. Jeg var sammen med en af de kinesiske lærere på skolen derhenne, for at hun kunne hjælpe mig med at forklare det. Jeg havde ingen anelse om hvad der skulle ske, men det viste sig bare at være at lægen satte ild til noget vat, stak det ind i et glas og så satte glasset på min ryg. Jeg fik sat seks glas på, men den ene røg af ret hurtigt, så der sad tre i den ene side og to i den anden. Man får nogle sjove lilla mærker af det fordi det suger sådan, så jeg tænkte det ville komme til at se ret sjovt ud. Det har dog vist sig at jeg slet ikke har fået nogen mærker af det. Læreren sagde det må være fordi jeg har en god hud.

Novo Nordisk

Fredag tog vi direkte ud for at se Novo Nordisks fabrik her i Tianjin. Skolen var så venlige at stille bil og chauffør til rådighed gratis og Novo var så venlig at give en rundvisning gratis, så det var en ret billig tur. De fire der har været her på studietur havde set den for et år siden, hvor der kun var "skelettet". Den var stadig ikke klar til produktion, men det var imponerende så langt de var nået og vi så også nogle af maskinerne de kommer til at bruge. Det er Novos største investering nogensinde, så det siger også noget om hvor stort det er. Så vidt jeg husker skulle den komme til at kunne lave 300.000.000 insulinting om året.

På sådan en fabrik der har med medicin at gøre er der selvfølgelig en masse renlighed. Jeg er lidt vant til det fra McD, men det var godt nok voldsomt der. På et tidspunkt havde vi to dragter på og tre engangsting på skoene, fordi der er forskel på hvor rent der skal være de forskellige steder. Den ene af vores rundvisere havde så også med renligheden at gøre, så derfor fik vi også en del at vide om det. Alt i alt var det meget fedt at prøve at hvordan det kommer til at blive lavet her.

Herreaften

I går havde vi endnu en herreaften. Denne gang var det dog bare stille i vores lejlighed med nogle sjove film. Mads og Benjamin havde købt forskellige ting ind til at vi skulle have taccoskaller og senere taccochips med smeltet ost. Som tilbehør var der også købt en flaske vodka til hver. Pigerne tog lidt forskellige steder hen for at spise, men mødtes på en loungebar, hvor vi også kom hen senere. Eller Johan, Benjamin og jeg gjorde. Michael og Mads havde fået for meget til at komme med videre. Vi var dog heller ikke på den loungebar særligt længe før vi tog hjem igen, for det var alt for højt. Det skal siges at jeg vist godt kan huske det hele.

På trods af at der ikke var nogen der fik drukket det hele af den halve liter vodka, var det nok den stiveste aften vi har haft her, hvis man ser på alles niveau. Pigerne havde igen, igen, igen, igen... bare fået gratis alkohol hele tiden og vi havde tænkt at vi alle skulle drikke den halve liter vodka. Den dårlige vodka har i dag givet os drenge nogle rimelig slemme tømmermænd allesammen, så det er godt nok svært for mig at koncentrere mig om at skrive det her.

Heroes

Jeg har været så dum at jeg prøvede at se et afsnit af en af de serier jeg har købt, så nu er jeg fanget af den. Har set lidt af den i løbet af ugen og ret meget her i dag, hvor vi sidder med tømmermænd. Samtidig er jeg gået lidt i gang med et spil der også hedder Heroes sammen med Johan. Det tror jeg dog ikke rigtig vi kan tænkte til på nuværende tidspunkt pga. i går. Generelt synes jeg at jeg har været ret god til at slappe af i løbet af den her uge for at blive klar til næste uges strabasser.

Nu smutter jeg på den superdejlige restaurant, hvor de har all you can eat and drink for 35 kr. sammen med Mads. Ha det godt:)

mandag den 13. december 2010

Stilhed før stormen

Hverdagen

Der har igen i sidste uge ikke sket vildt meget udover vores hverdagsting, men tiden går bare utroligt stærkt alligevel. Jeg har været i fitness tre gange, brugt en del tid på at planlægge rundrejse og brugt tid på at ordne ting som musik, film og tøj. Der er derfor også røget en del penge, men de er stadig sparet i forhold til at skulle købe tingene derhjemme. Rundrejsen er jeg næsten ved at have på plads og på den ene side glæder jeg mig rigtig meget til at skulle afsted og på den anden side har vi det jo rigtig hyggeligt her hvor vi er nu. Vi synes dog alligevel det passer meget godt med det halve år, for det er svært at blive ved med at leve uden løn, udfordringen på arbejdet er begrænset og man kan godt begynde at blive lidt irriteret over nogle kulturelle ting.

Julefrokost på ambassaden

Det var kun Laura, Charlotte og jeg der ville afsted til julefrokosten på ambassaden, fordi vi havde haft vores egen på en restaurant ugen før og det kostede 400 kuai at komme med til ambassadens. Vi tog derfor afsted tidligt lørdag morgen til Beijing. Der så vi Maos maoseleum, et byplanlægningsmuseum og var på silkemarkedet. Mao var tydeligt bare en voksfigur, men det er sjovt at se hvor meget de har gjort ud af det, og at man kan købe blomster til at lægge ved indgangen, som bare bliver baret væk igen en halv time efter for så at blive solgt igen. Byplanlægningsmuseumet var også meget fint. Desuden prøvede vi at se folketingssalen både lørdag og søndag, men begge dage havde de møde da vi kom der.

Julefrokosten på ambassaden var meget sjov at prøve, men jeg synes ikke det var den store succes for vores vedkommende. Der stod at det startede kl. 18, men at man gerne måtte komme i god tid og få et glas gløgg, så vi var der 17:40 som de første. Vi stod så og snakkede indtil made kom kl. 19. Der var selvfølgelig mere forskelligt end i sidste weekend, men jeg kunne bedre lide det i sidste weekend, fordi jeg synes det var bedre lavet. Man sad ved runde 10 mands borde, men ved vores bord var der desværre kun 8. Tre af dem var kineniskstuderende og den ene havde faktisk også været på det her med Cathay Future, men bortset fra at snakke om det havde vi lidt svært ved at snakke med dem. De to andre var to mænd på 30-35 år, som vi heller ikke snakkede så meget med.

De andre to havde også været i byen fredag, hvor jeg havde valgt at holde igen for at være mere frisk. Kl. 23 spurgte de mig dog om jeg ikke ville med hjem, fordi de var trætte. Eftersom de var to og havde været ude aftenen før synes jeg ikke jeg ville protestere, så vi tog hjem. Vi havde dog også alle fået en farlig mængde mad og alkohol, eftersom vi havde proppet os fuldstændig med mad, men kun drukket lidt øl og et par snaps, så vi var ikke ædru og heller ikke fulde. Da vi kom hjem var den tyske fyr vi boede med på et 6 mands dorm dog stadig oppe, fordi klokken jo ikke var så mange, så så vågnede Charlotte op igen og ville tilbage.

Efter vi havde snakket lidt om det, endte det med at Charlotte tog tilbage mens Laura og jeg gik ovenpå i baren på hostellet, og så skulle Charlotte ringe og fortælle hvor de tog hen når det sluttede på ambassaden kl. 1. Mens Laura og jeg sad og snakkede kunne jeg ikke fokusere på hende særligt lang tid ad gangen fordi jeg var så træt. Halv 1 blev vi enige om at jeg lige kunne lægge mig lidt, mens hun kunne læse i en bog indtil vi skulle videre. Kl. 1 lukkede baren, men vi kunne ikke få fat på Charlotte, så vi blev enige om bare at gå i seng. Charlotte blev så ved til kl. 5. Så jeg synes ikke det var den store succes, men det var nu sjovt nok at prøve alligevel.

Ellers så har jeg jo kun en normal uge tilbage før mine forældre kommer og så kommer det til at gå stærkt derfra! Ferie sammen med dem, samt jul og så er det nytår, vi tager måske en lille skiferie, afsked med det hele her og så rundrejse. Det er slet ikke til at forstå at tiden går så stærkt her, men det bevidner jo bare at vi har det rigtig godt. Håber også i har det godt derhjemme - hyg jer:)

tirsdag den 7. december 2010

Fantastisk julefrokostmad!

Harry Potter

Det har stadig meget været hverdag den sidste uge, så jeg synes ikke der har været så meget at berette om. Mange af aftenerne er gået med at se Harry Potter som optakt til at se nr. 7 i biografen. Den så vi torsdag aften i biografen, hvilket var endnu en kulturoplevelse. Selve filmen og biografen var meget fin og det var rimelig billigt i forhold til i Danmark. Under filmen var det dog rimelig irriterende at være derinde sammen med kineserne, eftersom de bare tager deres telefoner og ikke har dem på lydløs. Der var endda en der havde lyd på når han tastede og en anden der snorkede.

Indkøb

Onsdag blev jeg endelig færdig med at komme igennem hele Bin Jiang Dao (hovedgågaden) og fik købt lidt forskelligt. Det samme gjorde jeg i Beijing i weekenden, så der er røget en hel del penge, men jeg har også fået købt næsten alt det jeg gerne vil her i Kina. I morgen skal jeg ud og hente mange af de skjorter jeg har fået lavet.

Julefrokost

Lørdag var vi alle inde på en dansk/fransk restaurant her i Beijing, Bleu Marine, til en arrangeret julefrokost. Vi betalte 240 kuai hver og så var der en masse rigtig god dansk julefrokostmad. Øl kostede 15 kuai for en halv l. fadøl. Inde på restauranten, der ellers er meget lille, var der også ca. 15 andre danskere. En af dem var definitionen på en svagpisser. Han satte et par stykker af os til at skulle bunde en halv l. fadøl mens han sagde "kan x, kan x, kan x drikke øl" og "why are we waiting". Han satte også Andreas til at drikke fem shots snaps sammen med et ordenligt stort brød af dem. Da der så blev givet en halv l. fadøl til ham prøvede han ikke engang på at drikke den.

Omkring selve maden var der rugbrød, sild, leverpostej, flæskesteg, and, brun sovs mm., hvilket ikke bare var fantastisk fordi vi ikke har fået noget lignende i rigtig lang tid, men også fordi det var rigtig godt lavet. Jeg er ked af at sige det overfor min mor og bedstemor derhjemme, men det var måske nok den bedste flæskesteg jeg har fået i mit liv. De andre havde en guitar med, så der blev også spillet og sunget noget af tiden. Alt i alt var det en meget hyggelig julefrokost. Bagefter tog vi i byen på et diskotek vi har været på en gang før og festede videre.

Det værste hotel i mit liv

Da vi skulle i seng hjemme på hotellet kom Michael et kvarter senere hjem end Johan og jeg. Vi sov på firemandsværelse, så det var i køjesenge og da Michael sætter foden op på sengen, der hvor jeg ligger, knækker sengen jeg ligger i. Jeg lå og prøvede på at sove, så jeg vågnede med et kæmpe chok og fik næsten Michael i hovedet. Michael slog sig og gik hurtigt ud af døren, så jeg tænkte jeg hellere måtte se om jeg kunne hjælpe ham. Jeg kunne dog ikke finde ham, hverken på herretoilettet eller i badet. Da han kom tilbage viste det sig at han havde været på dametoilettet, og da jeg spurgte hvad han havde lavet kom han med et eller andet helt hen i skoven svar, men jeg kan desværre ikke huske det. Michael kan ikke huske hvad der er sket og Johan har på magisk vis sovet fra det hele.

Madrasserne på hotellet var ca. to cm. tykke og dynen ca. fire. Når temperaturen så er den samme som udenfor, fordi der ikke er noget isolering eller varme på, gør det at det er vanvittigt koldt hele tiden. Det eneste der var til at varme, var en lille radiator man kunne sætte til, men det tog ca. en time før det blev varmt med den. Lampen på vores værelse larmede helt vildt når den var tændt, så man kun ville have den tændt så lidt som muligt. Det problem skulle åbenbart løses lørdag eftermiddag da vi skulle til at gøres klar, hvor den skulle skilles ad osv., på trods af at det koster utroligt lidt af købe en ny lampe her i Kina. Det tog ca. en time for dem og der stod gnister ud til alle sider. Til gengæld kunne vi aldrig få det mørkt på værelset, fordi det var et lysegult gardin og der var vinduer i toppen af muren til døren. Samtidig var det utroligt lydhør, så jeg sov næsten ikke natten til søndag (men min seng var jo så også brækket oveni det andet). Jeg havde dog på magisk vis sovet 11-12 timer natten før, men der må jeg godt nok også have været træt.

Næste weekend står igen på julefrokost for Charlotte, Laura og mit vedkommende. Denne gang bliver det dog på ambassaden i stedet, så det er jeg spændt på at prøve. Hyg jer derhjemme:)

søndag den 28. november 2010

Ret træls med det kinesiske informationsniveau...

Stille og roligt

Den sidste uge har virkelig bare været en almindelig hverdagsuge, så der har ikke været så meget at fortælle om. Mange af aftenerne har vi set Harry Potter som opvarmning til når vi skal se nr. 7 på torsdag. De andre aftener har jeg været i fitness. Onsdag og søndag har jeg dog været på hovedgågaden, som det nu endelig er lykkedes mig at komme hele vejen igennem. Onsdag aften og igen lørdag aften spiste jeg på en restaurant derhenne sammen med nogle af de andre, som jeg faldt over mens jeg gik og kiggede rundt omkring. Man kan vist roligt sige det er min yndlingsrestaurant, eftersom der er spis og drik alt det du kan for 42 kuai (35 kr.) Der er masser af kød, tilbehør, kager, småkager, is, drikkevarer, udskåren frugt og meget mere. Der er nogle billeder af den på Facebook.

Dansk optagelse

En fyr vi har haft at gøre med tidligere i forbindelse med det modeljob vi lavede kontaktede mig for ca. to uger siden fordi han havde et nyt job til os. Vi troede længe at det var et modeljob igen, men det viste sig at være at vi skulle indspille noget dansk som nogle studerende på et universitet i Beijing så kunne høre. Vi skulle hver læse 300 sætninger op og nogle af sætningerne gav ingen mening, andre var bare vildt mærkelige. Den værste jeg havde var nok "De badelystne mænd elskede at skrubbe hinandens hygge i sæbe"

Kineserne elsker amerikanere

Tirsdag middag fik vi pludselig at vide at vi skulle lave et ca. 10 min. langt skuespil om Thanksgiving til torsdag, som skulle vises fire gange for eleverne. Vi tænkte "tak for forberedelsestiden", men fik heldigvis arrangeret så vi fik lidt af timerne til det. Da vi så skulle vise det og lærerne skulle forklare børnene om det på kinesisk sagde de: "Her er hollænderne, her er englænderne og her er vores rigtig gode venner, amerikanerne, kan i lide dem?" hvorefter børnene klappede. Jeg blev samtidig spurgt 3-4 gange en af dagene om jeg var amerikaner. Ikke noget med "hvor kommer du fra?"

Fest med lærerne

Vi havde længe aftalt at vi skulle have en aktivitetsdag med lærerne lørdag og vi fik senere aftalt at vi også skulle spise og drikke sammen om aftenen. Onsdag kom de dog og sagde til mig at de ikke kunne have aktivitetsdagen alligevel, fordi de havde fået at vide af skolen, at de skulle have et møde lørdag. De sagde så til mig at de ville fortælle mig en anden gang om de kunne spise med os fredag eller lørdag. Så ringer min lærer til mig fredag kl. 16:30, da jeg sidder til kinesisk, og spørger om vi kan spise med dem kl. 18 og at de ikke kunne lørdag. Men det kunne vi ikke fordi vi skulle til kung fu for at lære noget til vores juleshow, så det endte med at blive til ingenting. Alt sammen pga. det dårlige informationsniveau her i Kina.

søndag den 21. november 2010

Rigtig herreaften

Indkøb

Både onsdag og torsdag har jeg været ude og købe en hel masse ting. Onsdag var jeg på et tøjmarked og få lavet et sort jakkesæt og vest, stribede shorts, en trøje ligesom min papfar og en skjorte for 1000 kuai (830 kr.). Onsdag aften var jeg ude og spise med en kineser der hedder Bunny, der lærer mig kinesisk. Bagefter tog jeg på Helen's sammen med de andre og fik nogle øl. Torsdag var vi nogle stykker på et andet tøjmarked, hvor jeg har fået lavet to skjorter før og Johan, Michael og Mads har fået lavet jakkesæt. Der har jeg sat gang i fire skjorter til 400 kuai. Senere fandt jeg endelig et par Nike sko jeg har ledt efter og så endda kun til 350 kuai, fordi det var i en Nike Factory Store.

Fredag lavede jeg bare det sædvanlige - skole, fitness, kinesisk, aftensmad. Efter aftensmad skulle min lærer vise mig et sted vi kunne spise efter vores fest med vores lærere fra Beginners Class plus lidt flere d. 27/11.  Det viste sig så at hun bare tog mig hen til vores normale sted, Helen's, og spurgte mig om jeg kendte det, hvilket jeg selvfølgelig gjorde. Jeg havde dog ikke forstået at det var der hun mente, eftersom hun har sagt det kinesiske navn hele tiden, men det bliver der vi kan spise og få lidt øl om aftenen. Det var de kinesiske lærere der havde spurgt os om vi havde lyst til at have et "party" med dem, men det har vist sig at min lærer har en anden forståelse af "party" end vi har. De har nemlig arrangeret end aktivitetsdag, men nu har vi altså også fået lavet så vi kan spise lidt og få nogle øl bagefter.

Herreaften

Pigerne har længe arrangeret at de skulle have en herreaften lørdag aften, så det besluttede vi drenge os for også at ville lave. Vi startede derfor kl. 14 med at tage ud og spise en let middagsmad. Efter det spillede vi pool i halvanden time, og tog så hjem og klædte om til vores fineste tøj, så de fleste af os havde jakkesæt på. Så gik turen på en restaurant hvor vi kunne spise alt det kød og drikke alt det øl vi ville for 128 kuai (110 kr.) Der spiste vi vanvittigt meget, men formåede alligevel at komme videre på den pubcrawl Michael havde planlagt.

Vi kendte ikke rigtig nogen af de steder vi kom på, bortset fra den første. Det var dog ikke meningen, men det var meget sjovt at komme derhen igen. Vi var på 5-6 steder og det var både barer, diskoteker og en lounge på et fint hotel. Vi fik en øl alle steder og var der i en halv time. Vi sluttede af med at mødes med pigerne på et diskotek. Der kom vi også i snak med nogle andre udlændinge og det endte med at de tog med os hjem og drak lidt videre hjemme hos os. Vi blev dog nødt til at smide dem ud kl. 6 så folk kunne komme i seng, men det var en meget sjov aften.

I dag har jeg, ligesom så mange andre søndage, ikke fået lavet særligt meget. Det må jeg til at få gjort noget ved, men der var ikke nogen der ville med til Beijing den her weekend. Det er bare blevet til noget film, lidt træning, skypen og bloggen. I må have det godt derhjemme:)

tirsdag den 16. november 2010

Meget god og meget dårlig hot pot

Aftensmad med mine lærere

Torsdag aften var jeg blevet inviteret ud at spise hot pot med mine lærere i mine to klasser, altså fire lærere. To af dem snakker dog næsten ikke engelsk, den tredje snakker lidt og den sidste er god efter kinesisk standard. Men den sidste havde sin seks måneder gamle datter med, så hun havde næsten ikke tid til at snakke. De andre tre snakkede kinesisk meget af tiden, som jeg godt kan begynde og fange nogle ord ved, men jeg kan slet ikke følge med når de snakker så hurtigt som de normalt gør.

Da vi skulle bestille spurgte de mig hvad jeg gerne ville have og jeg sagde jeg gerne bare ville smage hvad de normalt ville bestille - hvilket jeg aldrig skulle have gjort. Jeg har ingen anelse om hvad jeg har spist, for de kunne ikke finde ud af at forklare hvad halvdelen af tingene var og jeg havde ikke min ordbog med. Faktum var i hvert fald at det eneste jeg syntes smagte lidt godt var nogle kartofler og næsten alt resten smagte dårligt. Jeg tænkte jeg var nødt til at spise det for at være høflig, men hver gang jeg så var færdig øsede de noget nyt op i min skål. Der var mindst to gange hvor jeg var i tvivl om, om jeg skulle brække mig, fordi det smagte så dårligt eller havde så mærkelig en konsistens. Så jeg synes ikke lige det var den store succes at være ude og spise med dem, men det var meget sjovt at prøve.

Michaels familie

Michael har haft sin familie på besøg her i Tianjin de sidste par dage og før det var de på en guidet tur i Beijing. De havde inviteret os andre med ud for at spise på en hot pot restaurant han havde fået anbefalet af hans lærer. Det var en kæmpe stor restaurant, så stor at Malene havde fået et kort med nummeret på vores bor da hun skulle på toilet, så hun kunne vise det til en tjener hvis hun ikke kunne finde tilbage igen. Hver gang vi havde spist melonen kom der ny, der var hele tiden nogen klar til at hælde vand op, der var vanvittig mange tjenere og i det hele taget var alt bare super. Vi fik også et nuddelshow, hvor der var en der stod og dansede med nudlerne eller hvad man skal sige, hvilket var ret fedt.

Vi var alle lidt spændt på prisen fordi vi synes det var så fint og jeg havde regnet med at det nok ville blive 100-150 pr. person, men det blev 630 kuai (under 550 kr.) for os 12 personer. Det skal så også siges at vi fik nuddelshowet gratis fordi vi var udlændinge og desuden fik vi også nogle pinde som en gave fra restauranten. Jeg synes det er den bedste oplevelse jeg har haft på en restaurant her i Kina indtil videre.

Lonely Planet

I weekenden valgte jeg at være forholdsvis associal, og til gengæld få læst en masse i min Lonely Planet bog om Kina for at kunne begynde at planlægge rundrejsen. Jeg kunne godt mærke at kræfterne var ved at slippe lidt op, fordi Johan og jeg har haft lørdagsskolen i tre lørdage og drukket os fuldstændig i hegnet lørdag aften, så søvnmangelen virkelig kunne mærkes. Jeg har nu fået læst ca. halvdelen af bogen, så det er en ordenlig mobbedreng fordi der er så utrolig mange spændende ting her i Kina. Der ligger altså stadig et stort planlægningsarbejde forude.

Ellers var vi ved at kigge lidt på vores juleshow i dag og der er godt nok også meget arbejde foran os. Bortset fra det føler jeg egentlig først nu at det er blevet hverdag, men jeg synes samtidig jeg har så mange ting jeg skal have gjort at tiden stadig går ufattelig stærkt. Vi har nu været her i næsten tre måneder og har derfor kun to måneder tilbage vi skal undervise i. Det går dog heldigvis stadig rigtig godt! Håber også det går godt derhjemme. Hyg jer:)

torsdag den 11. november 2010

Kort of godt

Lidt af hvert

Der er ikke sket så meget i løbet af de sidste par dage og så alligevel. Mandag fik vi gjort rent på værelset i middagspausen og havde søndagsmøde der nu er blevet til mandagsmøde. Jeg fik at vide at jeg ikke skal planlægge ud fra militæret, så jeg har skrevet til campamerica nu, men har ikke fået svar endnu.
Tirsdag sad jeg hele middagspausen og læste om rundrejsen, ligesom jeg skal i hele weekenden. Der er nu også blevet sendt forespørgsel rundt til forskellige rejseselskaber om vores tur til Tibet. Tirsdag aften var jeg oppe og træne selvom jeg egentlig ikke gad, men jeg kunne mærke jeg trængte til det.

Da jeg sad og underviste i den ene klasse i går var der en af mine elever der blev vildt træt til sidst i min undervisning. Hans hoved begyndte at køre rundt og han kunne ikke fokusere mere, så det så vildt nuttet ud. Jeg fik sagt på kinesisk til mine lærere at han altså var meget træt og så begyndte de også at grine. Han var helt disorienteret da han blev taget op.

Tøj

Det var en blandet fornøjelse at hente mit tøj på tøjmarkedet i går. Mit grå jakkesæt er acceptabelt, men ikke så jeg tænker det er helt fantastisk. Der er lige nogle små justeringer jeg skal have lavet til det sorte. Min ene skjorte er også acceptabel, men den sidder ikke helt så godt som de første jeg har købt og kraven særlig umiddelbart meget kort ud. Forhåbentlig bliver det bedre når den er blevet vasket. Den anden skjorte var til gengæld en katastrofe mht. pasformen. Jeg kunne have en fodbold på maven og jeg er stadig i tvivl om, om den ville sidde tæt så. Han er i gang med at sy den igen nu, så så må vi se hvordan den bliver. Til sidst har vi min trøje, som sidder meget godt og føles meget behagelig, men hvor der ikke er lavet en anderledes kant ved enden af ærmerne og ved bukserne, så den er endt med at se lidt fattig ud i stedet for stilet. Må se om de har så de kan lave det andet.

Ny kinesisk lærer

Efter halloween festen havde jeg fundet et nummer på min mobil jeg ikke kunne genkende, og det viste sig så at være en kineser der havde givet mig hendes nr. Da jeg så skrev til hende skrev hun at hvis en fuld mand som jeg kunne huske hende ville solen stå op i vest - og jeg kunne heller ikke huske hende. Jeg har dog mødt hende siden og i går gav hun mig kinesisk undervisning. Bagefter spiste vi lige hurtigt på en meget lille muslimsk restaurant inden vi tog kort på en bar inden vi gik over til de andre på Hellen's. Der gik jeg hjem fra engang 1:30 tror jeg, mens nogle af de andre først kom hjem kl. 4. Det var vist nogen af pigernes 5. gang på 7 dage.

Om en halv time skal jeg ud og spise med mine fire lærere, så det må i høre om næste gang. Jeg har så småt fået arrangeret en fest med alle vores lærere fra Beginners Class (16), os (13) og vores kinesiske kontaktpersoner (3) d. 27, så det bliver også spændende. Hyg jer derhjemme:)

søndag den 7. november 2010

Party like in the good old days

Fødselsdage

I den her uge har både Johan og Tine haft fødselsdag. Udover vores fællesgave gav jeg også lige Johan 2 l. risvin, bare for sjov. Onsdag tog vi på Helen's i anledningen af Johans fødselsdag og at der er en gratis fustage fadøl fra 19:30 hver onsdag. Det var dog rimelig uheldigt for vi var ret sultne og Johan, Morten og Benjamin endte med at vente i en time på deres mad.

Johan og jeg havde vores sidste gang lørdagsskole i går, hvilket gik ret godt synes jeg. Det har været meget sjovt at prøve, men det er bare ret irriterende ikke at have særligt meget weekend. Det skyldes dog også at vi har drukket os vildt fulde alle lørdag aftener mens vi har haft det så der ikke har været særlig meget søndag heller. Det samme var tilfældet i går, da vi fejrede Tine og Johans fødselsdag der.

Vi mødtes alle i en spillehal efter Johan og jeg var færdige med lørdagsskole og var der i ca. to timer. Derefter tog vi hen på et madmarked der ligger ret tæt på hvor vi bor og spiste. Det var dog ikke den store succes, for vi kom kvart i otte og der havde mange af dem allerede lukket. Så gik turen hjem, hvor den stod på temafest for før 90'erne. Vi havde lavet en musikliste med musik før det, folk tog tøj på i den stil og Tine og Johan havde bestemt at alle skulle have en hat på. Malenes hat viste sig at være meget sjov fordi den fungerede som en diskokugle.

Mange folk havde også lavet lege: Charlotte og Julie lavede en typisk med at vi skulle ned på vejen og løbe rundt om en ølflaske. Tine og Laura havde lavet en sjov sang, der var nogle lapdance på den sjove måde og jeg lavede en leg hvor Tine og Johan skulle få en bog op at stå på højkant mens de lå på maven med hænderne på ryggen. Samtidig fortæller man publikum noget der gør det rigtig sjovt, som jeg dog ikke vil røbe i tilfælde af at den skal bruges igen et andet sted. Det gjorde det også ekstra sjovt at bogen var blevet skæv, så den næsten ikke kunne stå op på højkant. Det var i det hele taget en rigtig sjov aften!
Da jeg var oppe på toilet kl. 10 i dag stod Mr. Wang (vores vært) med gummihandsker på og ryddede op fra vores fest igen, igen, igen. Den mand er så rar og jeg ved næsten ikke hvad vi skal gøre for at få ham til at lade være. Han peger bare på øllene, imiterer en fuld og smiler. Ellers har jeg ikke fået lavet voldtsomt meget i dag andet end at være i fitness og se på det med militæret. Tror jeg springer over byturen næste weekend og dermed kan se frem til en dejlig afslappende weekend, hvor jeg forhåbentlig kan få sovet godt. Ha det godt derhjemme:)

mandag den 1. november 2010

Halloween

Shoppe, shoppe, shoppe

Min plan for onsdag og torsdag var at jeg skulle nå igennem hele gågaden her i Tianjin, men jeg måtte give op i forhold til at nå at se det hele på kun to eftermiddage/aftener. Onsdag var jeg først ude i et tøjcenter og hente en skjorte jeg bestilte for over en måned siden og så hen og tage den ene halvdel af gågaden. Det har mest bare været for at se hvad der er, men jeg har også været på udkig efter et sæt skiundertøj. Det lader dog ikke til at det findes her i Kina for det er ikke i hverken sportsbutikker, udendørslivsbutikker eller supermarkeder.

Torsdag var jeg henne på det skræddermarked Mia og jeg var på en anden gang, for at købe noget stof til udklædning til Halloween. Da jeg stod på tøjmarkedet og skulle have lavet en trøje hørte jeg pludselig bare en ordentlig bøvs lige bag mig. Der står så en ca. 40 årig dame og ser ud som ingenting er sket, men det er jo også helt normalt her i Kina. Derefter gik turen igen til gågaden, men jeg nåede "kun" de 5-6 centre der ligger for enden som alle er på størrelse med eller større end Magasin i Århus. Der fandt jeg et par bukser jeg købte.

Halloween

Op til Halloween har vi på skolen fået at vide at vi gerne skulle gøre noget ud af det og vi valgte derfor at lave masker til børnene og jeg mener faktisk også det var kinesernes ide. Men da vi skulle bruge tingene til at lave det lød det som en belastning at vi skulle bruge materialer til det. Vi fandt så på et tidspunkt ud af, ved en tilfældighed og gennem en af lærerne, at vi skulle stå for noget underholdning for børnene i fredags. Det fik vi spurgt mere ind til og vi fik lavet en plan over det og fik den godkendt. Vi havde planlagt at dele børnene op i to hold, og at os med Beginners Class skulle lave det sammen og dem fra Intermediate Class skulle lave det sammen. Men da klokken blev 9 fredag morgen og var ved at få halvdelen af børnene ned til der hvor vi skulle være, kom der pludselig en og sagde at alle børnene skulle derned.

Der står vi så pludselig med hvad der nok er 150-200 børn pludselig og har rimelig meget fået ødelagt vores plan. Oveni det virkede mikrofonen heller ikke, så der røg det underholdning dem fra Intermediate Class ville lave. Det endte med at vi lavede vores underholdning, hvilket børnene vist synes var sjovt nok, og der blev taget en masse billeder hvor det ser sjovt ud, så alt var vist godt. Børnene selv forstod ikke særligt meget, men der blev taget en masse billeder, hvor det så ud til at de havde det sjovt og hvor de er sammen med os hvide, så jeg tror det blev som de gerne ville have det.

Lørdag skulle Johan og jeg også stå for noget Halloween ting for nogle børn inden vi skulle undervise, men selvom vi prøvede så kunne vi ikke finde ud af hvor mange der kom, og vi kunne heller ikke få at vide hvor gamle de ville være på forhånd. Jeg tror der var ca. 50 børn fra 3-12 år med deres forældre, og vi havde arrangeret så de først skulle lave en lille stafet, hvor de skulle gå med knæene sammen og armene oppe som Frankenstein. Det forstod de ikke så meget af, men de havde det meget sjovt alligevel. Bagefter skulle vi lige lære dem nogle ord om Halloween, og så skulle de rulle os ind i toiletpapir. Det var et stort hit og da vi havde fået en hel rulle rundt om os hver gik vi op og afsted efter dem. Selve undervisningen gik meget fint igen og vi har kun en lørdag tilbage nu.

Om aftenen tog vi til en Halloween fest vi havde set en plakat for på en bar vi kommer på. Der stod på plakaten at det var et sted med to etager, to DJ's og gratis fadøl, margerita og barbeque for 150 kuai for drenge og 50 for piger. Vi havde fået adressen skrevet ned på kinesisk, men da taxachaufføren stoppede lige ved siden af et villakvarter der var totalt dødt, undrede vi os noget. Vi besluttede os dog for at prøve at gå ud og se om vi kunne finde det, vi troede skulle være et diskotek. Der var dog nogen der guidede os ind i villakvarteret, så vi prøvede at gå den vej. Der kom vi så til et hus hvor der stod nogen udklædt udenfor og gik ned og kiggede og det viste sig så at være der.

Huset var to etager, der var en DJ nedenunder og en ovenpå. Der var fri Carlsberg fadøl og margarita og en grill stillet op udenfor. Det var nogle private der holdte festen og det havde de åbenbart gjort andre år også. Huset var mega fedt pyntet op og på trods af at der ikke var så mange da vi kom, så synes vi det tegnede til at blive rigtig fedt. Der kom folk med to busser undervejs tror jeg og der endte vist med at være 250-300 igennem den aften, men jeg ved det ikke. Folk var rigtig godt klædt ud i forhold til i Danmark normalt og det var primært universitetsstuderende kinesere og udlændinge, så folk kunne for en gangs skyld snakke engelsk.

Av mit hoved

Det var en rigtig hyggelig og sjov aften, selvom jeg dog langt fra kan huske alt fra den, men jeg ved jeg har brækket mig to gange. Faktum er i hvert fald at jeg vågnede i min seng søndag morgen med alt mit udklædningstøj på og make up i hovedet. Det skal lige siges at jeg havde hvidt pudder over hele hovedet (ja, også i håret) fordi jeg var klædt ud som Lord Voldemort fra Harry Potter. Da jeg havde for ondt i hovedet til at falde i søvn igen, tænkte jeg nok var meget smart at få vasket af der, og så kunne jeg ellers ikke sove mere.
Vi fik ikke lavet meget andet end at se film søndag fordi vi havde det så dårligt og det var nok de næstværste tømmermænd jeg har haft. Johan og jeg fik dog sovet igen fra 16-18:30, hvilket nok var rimelig dumt for jeg tror det var derfor jeg ikke kunne falde i søvn før kl. 2 i nat, selvom jeg gik i seng 22:30. Jeg ved dog stadig ikke noget om hvor meget jeg fik sovet fra lørdag til søndag, for jeg har ingen anelse om hvornår vi kom i seng.
I dag har vi haft det rimelig sjovt med at jeg har skrevet til en eller anden pige, hvis telefonnr. jeg havde efter den aften, men som jeg ikke kan huske. Både jeg og Mia troede det var en hvid som jeg havde stået og snakket med, men det har vist sig at være en kineser:P Hun sagde at vi bare snakkede lidt, hvilket jeg ingen anelse har om, men det bliver meget sjovt hvis jeg møder hende igen.

Kinesisk

Jeg synes det går rigtig godt med mit kinesisk. Jeg er begyndt at kunne snakke lidt med folk, som f.eks. en tøjekspedient der hvor jeg købte mine bukser, og jeg kan også for det meste klare mig selv når jeg f.eks. er på det skræddermarked. Jeg kigger rimelig meget i den bog vi har fået til at lære af, og jeg tror snart jeg bliver færdig med den. Heldigvis har Tine købt den bog de andre fire har lært fra på HH og jeg har også fået en ny af vores kinesisk lærer. Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet det på min blog, men jeg har lavet en aftale med en af mine lærere om at jeg lærer hende engelsk og hun lærer mig kinesisk. Det gjorde vi bl.a. i dag og det er virkelig det der skal til for at jeg lærer at sige alle de ord jeg lærer fra bogen. Der er verdener til forskel på deres og vores udtale, og deres udtale er meget meget vigtigere.
Jeg er også begyndt at kunne følge lidt med i hvad lærerne siger til børnene, eftersom børnene jo heller ikke er verdensmestre til kinesisk endnu når de kun er tre år gamle. Så i dag havde jeg en optursoplevelser ved at jeg kunne følge med og lære forholdsord sammen med børnene.

mandag den 25. oktober 2010

Det der bare skulle have været en stille aften

Fredag

Efter Baby Class var vi fem der tog i Fitness. Det er efterhånden 6 drenge og Mia der har købt medlemsskab for det halve år deroppe, så det er meget godt. Vi synes alle vi hurtigt blev trætte fredag, men vi trænede rimelig hårdt alligevel. Jeg havde jo cyklet i over to timer på min dårlige cykel i torsdags, så det kunne også mærkes. Træningen kunne bestemt også mærkes da vi var til Kung Fu om aftenen, men jeg kan stadig sige at det ikke så meget er mig. Jeg tager med igen den sidste gang for at prøve det igen der.

Resten af aftenen brugte Johan og jeg på at forberede undervisning til i skolen om lørdagen. Vi får næsten alle tre weekender hvor vi skal undervise om lørdagen, så der ikke er en der kun skal undervise hver lørdag og så lave ingenting resten af tiden, ligesom der har været på de andre hold. Vi vidste ikke rigtig hvad vi skulle forvente og 3 x 80 min. er også lidt lang tid at skulle forberede til, så vi sad egentlig med det i rimelig lang tid.

Anderledes undervisning

De tre hold vi underviste er et hold med tre på 5-6, et hold med 3 på 10-12 og et hold med en pige på 5. Vi snakker derfor et helt andet niveau end mine 3-4 årige børn. Da vi først kom i gang lørdag viste det sig at gå som smurt og det vi havde planlagt passede rigtig godt. Det var derfor en meget god oplevelse at prøve at undervise nogle der var lidt større og meget rart at de forstod mere. Pigen på det sidste hold kom dog ikke, så vi fik før fri. Det sjove/mærkelige var så at vi fik at vide at vi kun må undervise frem til Unit 4 i de bøger vi har fået frem til nytår og Morten og Mads har næsten undervist frem til det allerede, så vi skal til at være kreative, så der kan være bare lidt af bogen tilbage til de næste.

Om aftenen tænkte jeg at jeg lige skulle skype med de gamle og Thomas fordi det var længe siden, og jeg tænkte derfor det bare skulle være stille aften, for jeg var først færdig halv 11. Pigerne havde desuden pigeaften. Men så kom jeg ud og så de andre drenge spillede Beerpong i fællesstuen og skulle selvfølgelig være med:P Alt det øl, plus næsten en hel flaske vodka, gjorde at vi alle blev monsterfulde og at Michael måtte i seng før 12. Vi andre tog videre på en bar der hedder Helens og spiste lidt og derefter videre på et diskotek der hedder Scarlot. Også der teede vi os fuldstændig åndsvagt og vi havde en vildt sjov aften.

Da vi kom hjem tog vi vores ca. 50 årige dørmands tøj der hang til tørre og gemte i fuldskaben. Det skulle vi bestemt ikke have gjort, for han kom op ca. et kvarter senere og var vanvittig rasende. Det skal lige siges at han ikke er helt normal oveni og egentlig kunne bare erstattes af en lås i døren, men nej nej. Vi har også vores kampe med ham andre gange, for han vil selvfølgelig bare have hans arbejde så let som muligt. I dag sagde Sunny så til os at han grædende havde fortalt det til Mr. Wang i går, så vi gav ham to bananer og en øl og så var alt glemt igen. Som sagt, så er han ikke helt normal oveni.

Stille søndag

Søndag var Morten og jeg i et stort elektronik center de andre har været på før. Der købte jeg to ekstern med 500 Gb til 770 kuai samlet og det var generelt et meget fedt center. Ellers gik der lidt tid med mails og at læse om Tibet inden vores søndagsmøde, hvor vi fik snakket om vores tur til Tibet, som vi nu er ved at se på rejseselskaber til.

torsdag den 21. oktober 2010

Tøj, tøj og mere tøj

Kort og godt

Der er ikke sket voldsomt meget siden sidst, men hvis jeg ikke får det skrevet ned så glemmer jeg det bare igen. Jeg var med Mia til yoga i tirsdags efter fitness (vi kan gøre det gratis pga. fitness) og det synes jeg faktisk var meget fint, så jeg har i første omgang lovet hende at tage med en gang mere. Så må vi se om det bliver til mere, men mangler i hvert fald i den grad smidighed i forhold til de kinesere der er med der.

Pga. kulden var vi på jagt efter skiundertøj på hovedgågaden her i Tianjin, dog uden held. Men tror jeg tager derhen hele dagen søndag for at se efter det og andet. Jeg fik til gengæld købt et par bukser i H & M til 200, så det var meget fint. Bagefter (om aftenen) var vi på bar allesammen for at spise og drikke lidt øl fordi der er problemer med gassen i skolens køkken, så de ikke kan lave særlig god mad. Af samme grund var vi også ude og spise til frokost i dag, så må vi se om det er blevet bedre i morgen.

I dag har jeg været på et kæmpe skræddermarked med Mia, hvor jeg i første omgang har fået sat et jakkesæt og to skjorter i gang til 520, 80 og 65 og så køber jeg noget mere i samme butik hvis jeg er tilfreds, og tager en af de mange andre små butikker der hvis jeg ikke er. Var virkelig overrasket over hvor stort det var og at man kan få lavet nærmest alt tøj der. Mega fedt! De prøver heller ikke på at tage røven på en der ligesom på silkemarkedet, fordi de ikke er særlig vante til turister og det er det sted kineserne selv kommer.

Bagefter tog jeg ud på en cykeltur for at prøve på at finde den skrædder vi havde fået lavet ved sidste gang fordi jeg stadig har en skjorte til at ligge der. Det ligger godt nok rimelig langt væk, men jeg kendte retningen lidt. Det viste sig så at jeg tog den forkerte vej, da jeg kom til floden hvor det ligger, så kom fik lige en ekstra lang cykeltur. Da jeg så kom derhen 17:30, hvor kinesiske butikker normalt har åbent, havde det lukket, så så måtte jeg bare tage hjem igen. Men jeg var også primært taget afsted for at udforske byen og lære den lidt bedre at kende og være lidt alene. I alt har jeg cyklet i over to timer på den lorte cykel jeg har herude, men jeg har godt nok også fået set et stort område (ca. alle de steder vi har været i byen indtil videre) og alligevel er det jo kun en meget lille del af byen, eftersom den ca. er på størrelse med fyn.

I morgen står vist på både fitness, kinesisk, kung fu og at forberede skole til lørdag. Johan og jeg har nemlig taget lørdagsskolen de næste tre uger så vi ikke skal det når vi får besøg. Bliver spændende at undervise nogle lidt ældre og bedre børn. Så må vi se om jeg får lyst til at undervise nogen andre om aftenen bagefter pga. det.

Mht. billeder så har jeg en del problemer med facebook nu pga. det nye design, så det kan godt være jeg skal have fundet en anden løsning hvis det bliver ved på den måde. Kan kun oploade ca. 20 billeder ad gangen og så tager det 20-30 minutter for det. Skriver lige herinde når jeg har fundet ud af det.

mandag den 18. oktober 2010

Den fantastiske mur!

Afsted igen

Fredag efter Baby Class tog Mia og jeg afsted fra skolen allerede inden frokost, hvilket viste sig at være meget godt. For inden vi var kommet afsted og kommet ind til hotellet med vores bagage og ud til himmeltemplet var klokken blevet fire. De andre havde først spist frokost på skolen, så taget hjem og så afsted. De havde så også haft problemer da de skulle checke in oveni, så de nåede kun lige hurtigt at se silkemarkedet.

Mia og jeg brugte ca. halvanden time i himmeltempelparken og på at se de ting man kan se derinde, men vi var ikke særligt begejstrede eftersom det ligner så meget af det andet vi har set. Vi har dog i det mindste fået stillet vores nysgerrighed og det var jo ikke lang tid eller mange penge at bruge på det. Bagefter tog vi på perlemarkedet i halvanden time inden vi skulle hen og spise med de andre. På perlemarkedet så vi to turister give 1220 kuai (1000 kr.) for to smykker som jeg nok ville have givet ca. 50 kuai for, fordi jeg kender prisniveauet. Vi nåede dog desværre ikke at stoppe dem og det ville bare være synd at gå over og sige det bagefter. Den gyldne regel på de markeder er også bare, at hvis man har fået det til en pris man er tilfreds med, så har man gjort en god handel.

Peking and

Vi mødtes med de andre (alle undtagen Mads, Morten og Benjamin) på den vist nok største og ældste restaurant der serverer peking and. Som jeg forstod, det har restauranten eksisteret i ca. 150 år og gået i arv i familien. På den etage vi var på, var der omkring 250 og jeg tror der var tre tilsvarende etager. I hvert fald fik vi en gang fantastisk peking and for 110 kuai pr. person. Peking and er en glaseret/karamelliseret and der er skaret ud i små, tynde skiver som man putter i en mini tortilla sammen med en smule forårslignende grøntsag og forskellig sauce. Alle var enige om at det smagte rigtig godt og det skal helt klart prøves hvis man er i Beijing, formentlig på Beijing Dadong Roast Duck Restaurant som vi var på, for at være sikker på at man får det på den rigtige måde.

Muren

Lørdag morgen mødtes vi kl. syv for at tage afsted ud til muren. Vi havde bestemt os aftenen før for hvilket stykke vi skulle tage, men da vi kom til busstationen vi skulle derud med, var der nogle kinesere der sagde vi skulle tage et andet stykke. Det gjorde at vi blev noget i tvivl og brugte lidt tid på at spørge nogle andre og snakke om hvilket vi skulle tage. Men vi var noget usikre på om dem der ville hjælpe os bare ville have os ud til et bestemt turiststed, hvilket gjorde vi holdte os til vores oprindelige plan, som bestemt var den bedste! Det skal også lige siges, at da vi spurgte dem om hjælp til hvilken bus vi skulle tage ud til det sted vi ville, ud fra den Lonely Planet bog vi har, havde to af dem sagt vi skulle tage et andet sted på siden før, selvom de ikke kunne se navnet på det, så de kendte altså bogen selvom den er forbudt i Kina.

I hvert fald brugte vi de næste to timer i bus for at komme derud for kun 22 kuai og vi gav kun 2 kuai for at komme op på muren fordi det er et ulovligt sted at gå på muren. Der er dog alligevel nogle der gør det, bl.a. os, men vi så også en politibil der kørte forbi uden at gøre noget, og der står i Lonely Planet bogen at den er ulovlig fordi regeringen ikke kan få den fra de lokale. Det at det bare er lokale der styrer det, gjorde at vi bare gav de to kuai til en der stod foran en lille sti gennem lidt skov, hvorefter vi skulle kravle det sidste stykke op på muren på en hjemmelavet stige.

Vores plan var at finde et autentisk sted, hvor kineserne ikke havde restaureret muren helt vildt og uden en masse turister og turistboder. Det lykkedes os og det var et syn uden lige at se både muren og naturen omkring den. Der vil jeg lade billederne på Facebook tale for sig selv for det er næsten ubeskriveligt. Vi havde ramt en hel perfekt dag mht. vejret, for der var sol hele tiden og temperaturen var på en 20-24 grader midt på dagen. Det at man bare selv kan færdes på muren, som var det en naturlig del af naturen, gør at man bare kan kravle rundt i de gamle tårne osv. som man har lyst til.

Selve muren er trapper nogle steder og sti andre steder. Der skulle vist være stigninger på op til 75 % nogle steder, men jeg ved ikke hvor stejlt der var hvor vi var, udover at det gik vildt op og ned til tider. Stenene er lavet af en slags cement, og få steder kunne man se spor efter en kat eller en kylling i stenene. Rigtig mange steder er den mere end 10 m. høj og det var slet ikke alle steder af der hvor vi var, hvor der var mur så man ikke kunne falde udover. Den kinesiske mur er nok også verdens største gravplads og en del af "ingredienserne" i muren skulle vist være knogler fra de døde arbejdere. Vi gik desuden steder hvor man bare gik på en lille sti på ned til 40 cm. af jord og almindelige sten ovenpå muren.

Vores tur på muren har været meget farlig, så jeg har godt nok været koncentreret mens vi har været derude. På et tidspunkt gik jeg op igennem et hul der startede hvor muren man kunne stå på stoppede, og man skulle stå på nogle stablede sten for at komme derop. Hvis jeg havde tænkt på hvordan jeg kom ned igen inden jeg var kommet derop, i stedet for lige da jeg var kommet derop og så tilbage/ned var jeg ikke gået derop, men vi var ikke i nogle vildt farlige situationer.

På vej ned mødte vi en amerikaner og en kinesisk brite, som vi fulgtes med ned. Det var to rigtig glade og flinke mænd, som vi endte med at spise frokost med. De var også så flinke at de gav, hvilket vi ikke kunne gøre så meget ved eftersom de allerede havde betalt, men det var også kun ca. 200 kuai selvom var ni mennesker. Så billigt er det bare når man kommer længere ud på landet i Kina:) De hjalp os også med at finde et busstoppested inden de kørte afsted, men der gik så en time inden den næste bus kom.

På bar i Hutongerne

Tine og Charlotte var taget afsted allerede torsdag og boede derfor på et andet hotel end os, men også i Hutongerne. Hutongerne er et gammelt kvarter i Beijing og de boede på en af hovedgaderne, hvor der var massere af små hyggelige barer, så der tog vi alle hen om aftenen. Det meste af tiden var vi på en bar der var ca. 3 m. bred og 7-8 m. lang. Der var næsten ingen plads nedenunder, men ovenpå var der en hjørnesofa hvor vi kunne sidde, så det var meget hyggeligt. Vi var lige kort tid på en anden bar også og så tog de fleste af os hjem.

Benny Andersen i Beijing

Søndag formiddag var jeg på silkemarkedet med Michael og Johan og vi mødte også Julie, Laura og Malene der. Vi tog så hen til kunstdistriktet om eftermiddagen, hvor vi skulle se nogle Benny Andersen numre fortolket og udført på kinesisk og Benny Andersen spillede og læste også selv en anelse. Jeg var ikke så vild med det, men det var da sjovt nok at se. Nogle af de andre synes dog det var meget fedt. Temperaturen var faldet gevaldigt i løbet af dagen og arrangementet var bare i en stor betonhal, så for det første blev lyden meget rungende af det, men temperaturen var også utrolig lav pga. det. Så nogle af os tog hjem lige efter arrangementet, mens andre blev lidt ekstra i kunstdistriktet og spiste der. Jeg tager derud igen en anden gang i stedet. På trods af at vi tog afsted kl. 17 var vi først hjemme 20:45 fordi vi ikke kunne få en taxa derude og der var lang ventetid ved toget.

I dag har det igen været meget koldt og regnet, så jeg har fået brugt noget af alt det jeg har købt på silkemarkedet. I dag har jeg bare været i skole, fået ryddet op, ordnet billeder, blog, mails osv.

Det har været en rigtig god weekend og turen på muren har været en af de mest fantastiske oplevelser i mit liv. Jeg frygter lidt at det gode vejr herovre er slut, men nogle af lærerne har vist sagt det skulle blive godt vejr igen fra onsdag. Det går super godt og jeg nyder der herude. Håber også i har det godt derhjemme:)

onsdag den 13. oktober 2010

Har jeg ikke set dig før?

Julies fødselsdag igen

Det var lidt øv for Julie at hun skulle have fødselsdag i bussen på vej hjem fra Xi An, så vi tog på Italian Street igen for at spise og bagefter på et diskotek. Der kom ca. fem forskellige forbi og tog billeder af os da vi sad udenfor, fordi vi var sådan en stor flok hvide der. Utroligt de ikke ser nok hvide hvis de kommer i sådan et område, men sådan er det nu engang her i Kina. Igen var vi ikke særligt heldige med maden, for mange af os fik en utrolig lille portion, så vi måtte på McD bagefter inden vi tog på diskotek. Deres fadøludgave af Tsingtao var også dårligere end på flaske, så nogle af os var rimeligt utilfredse. Vi gav 1460 kuai (1250 kr.) for 13 personer, hvilket er utroligt billigt derhjemme, men okay dyrt herovre.

På diskoteket var der fri bar for 60 for damer og 80 for mænd. Det var rimeligt fedt bortset fra at de løb tør for øl. Vi fandt rimeligt hurtigt ud af at der var en stor gruppe andre danskere og kom lidt i snak med dem. Det var en flok bygningskonstruktørstuderende der var på studietur og det viste sig at min gamle badmintontræner, Torben Larsen, var en af dem. Hvad er chancen for at vi ender på samme diskotek ud af de mange der er her i Tianjin på den anden siden af jorden?! Men dem snakkede og havde vi det sjovt med og vi tager måske i byen med dem igen i Beijing.

Vi tog lige forbi McD på vej hjem fra diskoteket, hvor jeg så Michael stå og sove ind over disken. Jeg tænkte det nok var på tide at vi kom hjem, sådan som han stod der, så jeg gik udenfor med ham. Der brækkede han sig rimelig meget i en busk og på vejen. Alligevel insisterede han på, på så godt kinesisk som han kunne vel at mærke, at han skulle tilbage på McD. Jeg fik ham dog ledt fra det, men så ringede Julie og spurgte om jeg ikke kunne tage Laura med hjem. Laura havde igen fået lige rigeligt og når hun har det bliver hun vildt hyperaktiv. Så jeg tog en hyperaktiv Laura under den ene arm og en stadig kun kinesisk talende Michael, der brækkede sig lidt engang imellem, under den anden. Selvom der var under 500 m. hjem kunne jeg godt se at det ikke kunne lade sig gøre alene, så vi hoppede i en taxa og kom godt hjem:)

Resten af tiden

Det er egentlig først nu det er ved at være blevet hverdag her fordi der har været så meget rykken rundt på dagene og småferier osv., men der er derfor ikke så meget at fortælle. Jeg har været god til at få gjort ting jeg og vi skulle kigge på som USA næste år, gjort rent, fitness, skrevet lidt til folk hjemmefra og prøvet Tai Chi. Tai Chi var dog ikke så meget mig fordi man ikke får pulsen op, men nu har jeg prøvet det. Tager også til yoga i morgen med Mia for at prøve det. I går var vi dog ude at drikke lidt fordi Mads skulle afsted i dag til en konkurrence i kinesisk i tre uger. Det var rigtig hyggeligt og jeg fik pizza for første gang i to måneder:D

Mine børn

Har haft lidt forskellige oplevelser med mine børn i går og i dag. Først var der en der brækkede en 1,5 x 0,5 m. pøl op fordi han havde det skidt. Kan stadig ikke forstå hvordan der kan være så meget i en tre årig dreng. Der gjorde at der stank forfærdeligt i klasseværelset de næste to timer, for der er ikke mulighed for gennemtræk fordi man ikke kan åbne vinduerne. Han brækkede sig endda igen senere på eftermiddagen, stakkels dreng. Halvdelen af min ene klasse har faktisk været syge de sidste dage.

Havde til gengæld nogle rigtig hyggelige oplevelser med mine børn i den anden klasse i går. En af pigerne kom hen og stod foran mig og kiggede på mig. Så løftede jeg hende op til loftet og satte hende ned igen. Så kom den næste hen og jeg løftede hende op. Så kom der en mere og jeg løftede ham op. Pludselig stod der fem andre rundt om mig og også nogle på næsten 25 kg. og jeg tænkte bare "åh nej!". Heldigvis skulle de på toilettet der, så jeg skyndte mig at sende dem afsted. Senere kom der en hen og klatrede lidt på mig, da jeg sad og legede lidt med dem, så jeg løftede hende op under armen. Igen havde jeg straks seks hende og overfalde mig, så jeg gav dem et kram allesammen på en gang og det syntes de vældig godt om:)

Til sidst havde jeg i dag en pige der kom en lille time for sent. Hun fik derfor noget andet morgenmad og jeg skulle åbne en kage for hende. Da jeg får åbnet for emballagen og vist hende kagen, udbrød hun bare ud af det blå på flydende engelsk "oh my god!" og så kunne jeg ikke lade være med at grine af hende. Hun sagde det igen senere da jeg havde hjulpet hende med at få jakken på, så hun har vist hørt lidt for godt efter derhjemme eller lignende.

Ellers går det stadig super godt her og vejret er stadig overraskende godt og varmt. Turen går til Beijing igen i weekenden, så der kommer nok først updates her igen mandag eller tirsdag. Ha det godt derhjemme:)

lørdag den 9. oktober 2010

Kom så Wozniacki!

Beijing igen igen

På trods af at vi først var kommet hjem fra Xi An klokken fem mandag, tog Mia og jeg til Beijing igen tirsdag morgen. Det samme gjorde Laura og Julie, men vi fulgtes ikke sammen den her gang. Vi havde lært lidt af sidst, så vi havde bestilt hotel hjemmefra til 229 kr. for et dobbeltværelse i to nætter. Det viste sig dog at koste 308 kuai i stedet (lidt mere), men det er stadig billigt. Problemet var bare at vi skulle finde et bestemt hotel og det vidste sig at være svært, selvom vi havde kigget på et kort hjemmefra. Først gik vi den forkerte vej da vi kom ud fra metroen og bagefter viste det sig at vi havde ledt i et forkert område fordi jeg havde sat en prik på kortet i det forkerte område. Flot:P Vi endte med at spørge om hjælp på et hostel fordi vi kun havde adressen på engelsk og så satte vi os i en taxa det sidste stykke.

Derefter gik turen til Sommerpaladset, hvilket ligger et godt stykke udenfor centrum. På vej derind var der en guide der spurgte om vi skulle bruge en guide. Vi spurgte hende så hvad det kostede og hun sagde 150 kuai og at det snart lukkede. Det gad vi ikke give, så vi sagde nej og gik videre. Så spurgte hun hvor meget vi ville give og så sagde vi 40 og endte med at komme af med 50 kuai for de 2-2½ time vi havde hende. Tror endda vi kunne have fået hende endnu billigere, men så ved vi det nu. Hun snakkede rigtig godt kinesisk og vi fik hendes kort så vi kan ringe til hende og høre om hun kan næste weekend.

Selve Sommerpaladset blev bygget for at en kejser og senere kejserinde kunne bo der. Arealmæssigt er det ca. fire gange så stort som den forbudte by, hvilket er rimeligt meget! Bygningerne lignede så meget andet vi havde set efterhånden, men der var en rigtig flot natur og sø der, så vi har bestemt ikke fortrudt det. Bagefter tog vi en taxa for at komme tilbage til metroen og det forstod han slet ikke, så han kørte i den forkerte vej i noget tid før han forstod det. Rimelig træls, men det er jo også en af grundende til at vi prøver på at undgå taxa, og vi var for langt ude til at der var en metro i nærheden.

Bleu Marine

Mia havde hørt om en dansk restaurant der er lige ved siden af Silkemarkedet fra de andre og fik mig overtalt til at vi skulle spise aftensmad der. Det blev jeg rigtig glad for, for restauranten var lige noget for mig! Vi fik fire forskellige slags dansk smørebrød; æg med rejer, leverpostej med bacon, rullepølse med italiensk salat og kamsteg til noget godt mørkt rugbrød. Det kostede 98 kuai (85 kr.) og 15 kuai for fadøl, hvilket vil sige det var det klart dyreste måltid vi havde fået, men også klart det bedste og hyggeligste. Restauranten var lille og ikke for fin, så man kan sagtens spise en masse sådan et sted. Fadøl kom i store krus og der var et normalt og rent toilet.

Den danske ejer eller medejer var en ca. 50 årig gammel fynbo, der går og hygger om sine gæster mens det kinesiske personale laver det reele arbejde. Han var ovre for at høre hvad vi lavede her og vi snakkede om julefrokost der og lidt af hvert, og vi skulle da også lige smage både hans hjemmebryggede snaps, kaffelikør og en Aalborg Akvavit. Glæder mig rigtig meget til vores julefrokost derinde, især efter han remsede op hvad han ville lave, og at han nok ville lave billige priser eller fri bar for os. Han introducerede os også lige for nogle andre danske engelsklærere derinde der boede i nærheden af Shanghai. Dem snakkede vi lidt med og fik nummeret på.

Den olympiske by

Vi havde jo hørt at Wozniacki skulle spille i Beijing engang onsdag, så vi ændrede lidt i vores planer pga. det og tog ud til den olympiske by i stedet for på Silkemarkedet, som var planlagt. Dem derhjemme havde tænkt på at komme ind og se det også, men de havde set på nettet at der var udsolgt. Anyways, så så vi først et fodboldstadion, så fuglerede og derefter The Watercube. Jeg var ikke så vildt begejstret for fuglereden som Mia var, men det skyldes nok jeg har været på Camp Nou to gange. Selve designet er dog meget fedt og det er uden tvivl et vildt fedt konstrueret stadion der skal ses. Svømmehaller har jeg jo også set rimelig mange af efterhånden, men vandlandet i The Watercube var rigtig fedt lavet.

Tennis

Tennisbanerne, hvorpå China Open bliver spillet er en del af den olympiske by, den ligger bare meget længere ude. Selvom de andre sagde der var udsolgt og Mia hader Caroline Wozniacki, fik jeg hende overtalt til at vi tog derud og i det mindste kunne se de baner også, hvis vi ikke kunne få billet. Det viste sig dog at vi godt kunne få billet, da vi kom kl. 15 og at den billet var til en kamp mellem Zvonareva og Kirilenko og bagefter Wozniacki mod Errani. Så vi skyndte os at ringe hjem til de andre og også de andre danskere, så de kunne skynde sig afsted hvis de ville se det. Der var dog ingen hjemmefra der tog afsted, men tre af dem vi havde mødt dagen før tog også ind for at se det.

Selvom vores billet var til nogle andre kampe, fik vi lov at komme ind og se det sidste af en kamp mellem Gilles Simon og en tysker på samme bane (centre court). Det var en meget tæt 3-sætters som Simon vandt. Derefter havde Kirilenko og Zvonareva en tæt 3-sætters, hvor Kirilenko lagde bedst ud, men Zvonareva vandt for femte gang ud af fem. Inden Wozniackis kamp skulle arrangøren også lige have en lille pris, så det endte med at hun først kom på lidt over 7, så de andre egentlig godt kunne have nået det. Selve kampen var der ikke så meget spænding i, men det var rigtig fedt at se hende alligevel og at opleve en live tenniskamp. Det er noget helt andet når man ser dem live, og man kan se at de virkelig sætter smæk i bolden. Vi ville rigtig gerne have oplevet kampen næste dag også, hvor hun blev nr. 1, men den blev spillet så sent at vi ikke kunne komme hjem med toget igen så.

Bagefter ville vi spise sammen med de andre danskere vi havde mødt og de ville gerne have peking and. Gider ikke at forklare det med taxaerne, men i hvert fald ville vores snyde os helt vildt, for hans taxameter endte på 120 kuai, mens de andres endte på 41, så det var ret irriterende igen at bøvle med de taxaer. I metroen har vi nu også fået et metrokort, så vi bare går lige igennem og den så tager de 2 fra vores kort hver gang. Vi var ikke endt samme sted, så vi brugte først rigtig lang tid på at finde hinanden, hvilket vi ikke kunne selvom vi var i samme område, men vi besluttede os for at spise på hver vores McD og prøve på at finde hinanden senere. Det lykkedes, så vi drak lidt øl og snakkede på en bar vi var på den første gang vi var i Bejing. De var tre pædagogstuderende, der var rigtig flinke, men jeg tror ikke vi kommer til at se dem her i Kina igen når der er så langt imellem os.

Silkemarkedet igen

Vi blev enige om at vendte med Himmeltemplet, som vi havde planlagt at se, til en anden gang og tog på silkemarkedet. Der tilbragte vi igen en hel dag og jeg fik købt sengetøj, meget varme hue og handsker, et nyt stempel, nogle pæne sko, almindelige sko, et stort pokersæt, et stort maleri, to buddha halskæder og et nyt kort over Beijing til 750 kuai (650 kr.) i alt. Så gik turen hjem efter endnu en god Beijing tur. Turen går dog til Beijing igen allerede i næste weekend:)

I dag har vi været på arbejde, jeg har fået lagt billeder ind, ordnet vasketøj, sovet og skrevet blog. Nu tager vi på Italian Street (madgade) for at fejre Julies fødselsdag og bagefter tager vi på et diskotek med fri bar for 60 for piger og 80 for drenge. Ha det sjovt derhjemme:)

mandag den 4. oktober 2010

Turen går til Xi An

Loy Yang

Torsdag morgen spiste vi morgenmad på skolen som vi plejer og tog afsted derefter. Så brugte vi ellers de næste 11 timer ca. på at komme til en by lidt væk fra Xi An (ca. fra Struer til København) der hedder Loy Yang. Der spiste vi aftensmad på en restaurant tæt på hotellet, hvor man åbenbart bare selv måtte medbringe drikkevarer. Vores buschauffører havde valgt at medbringe en halv liter risvin (kan sammenlignes med slavevodka, bare værre). Den drak de størstedelen af, så jeg regnede ud af de havde fået ca. syv shots hver ud fra hvad de havde drukket, men det gjorde de hver aften så det vænnede vi os til.

Efter vi havde spist tog vi i parken der lå lige overfor vores hotel. Der stod der bl.a. flere mænd og svingede med piske, men der gik ikke fem minutter før vi alle var "overfaldet" af kinesere der gerne ville snakke med os og have os med til at gøre ting fordi vi er hvide. Jeg stod og snakkede med en kinesisk familie og skulle skrive mit navn og mailadresse, men jeg var lidt nervøs ved situationen fordi vi havde fået at vide der er mange tyve i Xi An, så jeg stod med hænderne i lommen og var lidt tilbageholden.

Shaolintemplet

Grunden til at vi var i den by, var at vi skulle se Shaolintemplet, hvilket egentlig var en lille by med munke. På vejen derover så vi et vildt fedt show med Shaolin Warriors eller hvad man kalder dem. De havde både piske, en slags sværd, nogle hoppe ministylter mm. med i deres optræden, og det er bestemt noget jeg skal se igen, hvilket man kan i Beijing.

Så fortsatte vi over i munkebyen, hvor vores guide bl.a. kunne fortælle os at grunden til at munke altid er skaldede og går i "kedeligt" udseende tøj, er at de ikke må tænke på deres udseende og det er en af de mange ting de skal ofre. Hun kom også med nogle historier og generelt var det meget sjovt at se. Vi så også en munkegravplads, hvilket også var meget fedt lige at se for de laver høje gravbygninger eller hvad man skal kalde dem. Kan ses på de mange billeder jeg har taget, men de kommer først ind fredag eller lørdag. Til gengæld kommer der voldsomt mange.

Inden vi tog videre tog vi en lift op til et udsigtsspot. Selve udsigtsspottet var ikke så specielt, men den over 20 min lange tur derop og ned var meget fed pga. det kinesiske landskab. Udsigtsspottet blev nok mest ødelagt af den utroligt tætte smog der er i det område, der gør at man ikke kan se særligt langt. På et tidspunkt kunne vi kun se omridset af en bygning ligefremme i byen, hvilket svarer til at stå ved McD i Struer og kun kunne se omridset af den 80 m høje skorsten hjemme hos os, på trods af at der kun er 1 km i luftlinje. Mht. at indånde det er det så slemt at jeg fik ondt i halsen og begyndte at hoste meget den dag pga. det, og blev vildt hurtigt forpustet når vi gik op ad trapper.

Longmen Caves

Bagefter tog vi til Longmen Caves fordi vi gerne ville se dem. Johan havde fundet dem i hans bog om Kina, og den har fire af os andre også bestilt nu, men vi må se om den kommer frem for den er forbudt at sælge her i Kina. Longmen Caves er nogle klippevægge som man for mange hundrede år siden gravet huller ind i og har udformet Buddha figurer. Det har taget over 200 år og der er mere end 100.000 billeder og statuer af Buddha. Desværre har man under Mao ødelagt rigtig mange af hovederne, men alligevel rigtig fedt og imponerende at se dem.

Terrakotta krigerne

Det tog os virkelig lang tid næste dag, da vi skulle videre fordi oktoberferien som det er her er den største turistsæson i Kina. Det kan godt være det er slemt i højsæson ved store turistattraktioner i Europa, men det er ingenting i forhold til når man slipper de flere hundrede mio. kinesere der har råd til at rejse løs. Trafikken var gået helt i stå da vi var ca. en km. fra krigerne, så vi besluttede os for at gå det sidste stykke vej. Det viste sig at være virkelig klogt, for da vi var færdige 4-5 timer senere og skulle afsted igen, var bussen kun lige kommet fem min. før.

Selve krigerne er delt op i tre kamre. I nr. 3 er der 72, i nr. 2 er der omkring 500 og i nr. 1 er der 7000. De blev lavet for ca. 2000 år siden af en kejser med storhedsvanvid, der ville have en hær til at beskytte sig i døden. Hans grav kunne desværre ikke nå at se pga. trafikken. Ikke en Kriger er ens og detaljerne er imponerende. Der er bl.a. også lavet mønster under skoene på dem der sidder på et knæ. Det der bare er virkelig forfærdeligt ved det, er at det er lavet af slaver dengang, og vores guide fortalte os at da krigerne blev lavet færdige, murede man samtlige slaver inde i live så ingen vidste noget om det. Graven er derfor først fundet af en bonde for 36 år siden, da han skulle grave et hul til en brønd.

Bonde omtaler guiden som en helt fordi han har fundet det og han er nærmest også en del af udstillingen, for der var en bog om ham og man kan få den signeret af ham, men alligevel giver de ham kun 1000 yuan om måneden. Det skal siges at det er en pæn nok løn her i Kina, men de tog 120 eller 160 for billetten og sådan en dag som vi var der skovler de flere mio. ind. Typisk den kinesiske regering.

Vi endte med først at komme frem til Xi An og få aftensmad kl. 21:30 pga. den proppede trafik. Der skulle vi spise med en af rektorens venner, der viste sig at være ret arrogant og Sunny var meget formel pga. magtdistancen, så det var ikke så god en oplevelse. Det var det til gengæld næste dag, da vi spiste en rektor for en skole i Xi An lignende den vi arbejder på. Hun var rigtig flink og hjalp os meget med hvordan vi skulle spise den regions specialitet, som vi fik der på Xi Ans fineste restaurant. Vi fik noget meget hårdt brød vi skulle sidde og pille i meget små stykker, som senere blev serveret for os med lidt suppe og grøntsager i tallerkenen, og så kunne man putte lidt chili på. Det kunne spises, men jeg var ikke så vild med det.

Det muslimske kvarter

Først var planen at vi skulle spise aftensmad med vores egen rektor i Xi An søndag og tage hjem efter det, men da han ikke ville komme alligevel, hvilket vi heller ikke havde regnet med, skulle vi pludseligt afsted efter middagsmaden i stedet for, fordi buschaufførerne ikke turde køre når det var mørkt. Vi nåede dog at se et muslimsk kvarter i Xi An inden, som det eneste, men det var også sjovt nok at se. Der var bl.a. en moske fra 700 tallet vi var nogle stykker inde og se. Det var kinesisk inspireret og på ingen måde hvad jeg normalt forbinder med en moske. Efter det kørte vi, så tror ikke det var den bedste fødselsdag for Julie, der blev 19. I dag har vi ligesom de andre dage skulle mødes kl. 7 og har bare kørt hele dagen og være i fitness efter vi er kommet hjem.

Bussen

Bussen vi kørte i har plads til lidt over 20 personer, men til gengæld er der ikke noget bagagerum. Størrelsen er også lavet til kinesere, så hvis vi drenge skal sidde normalt ret i den går vores knæ mod sædet foran, og hvis jeg skulle læne hovedet tilbage i den, i den stilling fik jeg ondt i halsen. Der er en smule aircondition i den, men slet ikke nok til hvis solen står lige på. Egentlig har vi nok tilbragt ca. halvdelen af vores tid på turen i bussen, men den er gået fint nok med nummerpladebingo, kortspil, musik og at læse kinesisk. Det kinesiske landskab er også rigtig flot at kigge ud på til tider.

Sunny

Til at starte med kunne jeg ikke rigtig finde ud af om det var Sunny jeg havde læst noget om på nogle af de tidligere deltageres blogge, men det fandt jeg ud af at det var. For det meste er hun meget fin, men der har været nogle mærkelige ting på turen til tider. Hver morgen er vi blevet vækket på værelset af morgenvækning som hun har bestilt. Hun har dog også selv kunnet komme op, hvilket de andre oplevede hun ikke kunne en dag. Vi har ikke rigtig drukket os fulde på turen fordi vi har skulle så tidligt op hver dag, men hun har vist præsteret to gange at blive småfuld af en eller to øl. Har til tider haft lidt svært ved at finde ud af hende, men jeg kommer nok ikke til at have særligt meget med hende at gøre mere fra nu af.

Klokken er 00:15 her nu og jeg skal tidligt op igen i morgen, for at tage til Beijing, men jeg var nødt til lige at skrive det her mens jeg kan huske det. Ha det godt derhjemme:)

onsdag den 29. september 2010

Til kinesisk middag

Søndag

Det med helligdage tager de vist ikke så højtideligt i Kina, for man skal bare arbejde det man får fri på en anden. Vi var derfor også på arbejde søndag. Eftermiddagen brugte jeg på at sidde og finde børnesange og lege jeg kan bruge når jeg skal lære børnene noget nyt. Jeg synes jeg fandt en rigtig god side med masser af lege og var rigtig stolt og forhåbningsfuld, men jeg har åbenbart haft for store forventninger til børnene. Jeg havde bl.a. fundet "Sandt eller falsk" og tænkte det kunne være meget sjovt, men børnene kan slet ikke tænke så meget. Jeg fandt virkelig ud af at de næsten kun kan efterligne hvad jeg siger og en af de andre lege jeg har prøvet er heller ikke gået særligt godt, så jeg må i tænkeboksen igen...

Om aftenen havde vi vores sædvanlige søndagsmøde, hvor vi bl.a. hørte lidt om Xi An turen. Det er rigtig hyggeligt med de møder og meget godt lige at samles om ting som ugens bommert og andre ting alle lige skal høre.

Zoologisk have

Mandag var os med Beginners Class (de mindste) i Zoologisk have med dem om formiddagen. De andre havde været på en gård med deres om søndagen i stedet for. Det var meget hyggeligt at gå med børnene i Zoo for jeg kunne jo bare kaste lidt rundt med dem og se på dyrene. De går dog meget i deres egne tanker til tider og derudover ser det meget sjovt ud når 20 børn bare skal tisse midt på vejen et sted, fordi det er sådan man gør i Kina.

Snake

Gennem det fodbold vi har været med til med en fra skolen er vi kommet i snak med en anden fra skolen der hedder Snake. Han havde så spurgt om os fra fodbold ville spise aftensmad sammen med ham og et par venner. Da vi så skrev til ham hvad han havde fundet ud af, svarede han bare "18:15, we go together", ikke noget med hvor vi skulle mødes, eller at vi skulle på restaurant. Det var et sent svar vi fik og vi troede vi skulle spise hjemme ved ham, så vi havde købt blomster til konen og øl til ham, fordi man gør sådan i Kina. Så dem fik de alligevel, men det var også meget godt, for han betalte for maden på restauranten. Der var vi meget i tvivl om, om vi skulle kæmpe for selv at betale eller helt lade være med at sige noget, så vi ringede til Sunny, der sagde hun synes han skulle betale når han havde inviteret os ud. Det gjorde han heldigvis også lidt diskret, så vi slap for en kulturel svær situation.

Selve middagen var rigtig hyggelig og det var meget sjovt at prøve at være ude på restaurant med kinesere på den kinesiske måde. Vi har egentlig prøvet det før i forbindelse med skolearrangementer, men det var stadig en god oplevelse. Vi var Morten, Andreas, Johan, Snake, hans kone, to af hans venner og jeg. På restauranten havde de alle fiskene, krabberne, muslingerne osv. i live i kar, og så kunne man selv vælge hvilken man ville have, hvis det var det man skulle have. Vi vidste ikke hvad der var godt, så vi sagde de skulle bestemme. Meget af det vi fik var dampede rejedumblings, men vi smagte også hønsefødder. Det er vist sidste gang jeg gør det, ikke pga. smagen for de her var godt krydrede, men det var bare en meget blød og ulækker konsistens og det var træls at der var ben i.

Den primære grund til at vi var blevet inviteret ud er at vi er hvide, hvis nogen undrer sig. Generelt inviterer man hinanden helt vildt hurtigt hjem til sig her i Kina i forhold til i Danmark, men de vil rigtig gerne være venner med os fordi vi er hvide. Snake er rigtig flink, faktisk for flink, for han vil f.eks. gerne bare låne os en x-boks eller tage mig med ud og finde sko i min størrelse osv., vi skal bare sige til. Hans ene ven var lidt en Brian, eftersom han pumper og har gejlet sin bil helt vildt (bl.a. med diskolys foran), men meget sjov alligevel. Den anden er chip ingeniør og derfor okay god til engelsk. Konen kunne ikke sige så meget på engelsk, men var også flink. De sad alle og tog helt vildt meget pis på hinanden, hvilket var meget sjovt.

Efter vi havde spist tog vi med hjem til chip ingeniøren for at spille playstation med dem. Det skal lige siges at Snake har tre X-bokse, to Playstation 3, to Playstation 2, en Wii, en Nintento DSD og en Nintendo DS, på trods af at han er 30 år. Ud fra det og hans syvpersoners amerikanske bil vidste vi godt at han har okay med penge. Det må man også sige vennen har, for da vi skulle hjem til ham kørte vi gennem en port til et indhegnet kvarter. Der kom vi op i en tre værelses lejlighed med stue, sted til spisebord, køkken og to badeværelser. Der kommer billeder op af tingene på Facebook når vi kommer hjem fra Xi An. Chip ingeniørens kone arbejder på et femstjernet hotel og det var vist derfor der var så vanvittigt rent, at selv min mor ville synes der var for rent. Da vi havde spillet Playstation hos ham i noget tid blev vi kørt hjem igen og de sagde vi meget gerne måtte komme og spille hjemme ved Snake en anden gang.

Indkøb

Vi har fået vores første penge fra flybilletten nu og jeg har købt lidt forskelligt mere. Jeg fandt en lang dyne henne i vores supermarked til 100, hvilket har gjort at jeg har sovet en del bedre de sidste par dage. Johan, Morten og jeg var henne i en Nike Factory Store i dag, hvor vi alle købte en form for jakke. Jeg købte en sommerjakke jeg havde set i Beijing til 700 for en uge siden for 270 yuan (230 kr.). På vej hjem ville jeg lige se på en dyne som Mads varmt har anbefalet. De står og laver den i butikken af noget fra nogle planter jeg ikke lige ved hvad er, men det koster 535 for hver 500 g., så jeg købte bare en med 500 g. og så kan jeg bruge den som sommerdyne. Det var også meget sjovt at se den blive lavet, og har også taget lidt billeder af det.

Biler

Til at starte med her i Kina tænkte jeg at der ikke var særligt mange fede biler, men de har ligefrem fulgt efter mig i dag. I morges holdte der en Audi R8 udenfor skolen, som jeg lige skulle se lidt på. Lige ved siden af den Nike butik lå der en Lamborghini vi lige var inde og se i. Udenfor den holdte der en Maserati og ved siden af igen var der en Porsche butik. På vej hjem med dynen kørte der en stor Bentley forbi mig og lige før aftensmaden på skolen kom den nye Audi TT forbi. Ikke dårligt!

Jeg glemte forresten at fortælle om at nogle af de andre var til bryllup mens vi var i Beijing og det har simpelthen været så mærkeligt at jeg vil anbefale at gå ind og se det på Michaels blog http://kinamand.mono.net/. Ellers tager vi til Xi An i morgen tidlig og kommer hjem mandag morgen. Så har vi ferie til fredag, så jeg tror vi tager til Beijing fra tirsdag til torsdag. Hyg jer derhjemme:)

lørdag den 25. september 2010

Måne"ferie"

Månefest

De holder en måneferie her i Kina pga. en eller anden gammel historie. Eller det er egentlig ikke en ferie, de har bare lavet så man har fri fra onsdag til fredag og så skal man arbejde søndag, lørdag og søndag i stedet for. Men der skulle selvfølgelig en fest til for at fejre det, så vi var inviteret til en fest på skolen tirsdag aften. Der var fin mad og både nogle børn og lærere optrådte, men vi tror forældrene har betalt for at komme med for der var ikke særligt mange børn med og næsten ingen lærere, udover dem der optrådte.

Pigerne optrådte passende med "Danse i måneskin" og vi drenge optrådte igen med "Sorry seems to be the hardest word", men med den ekstra detalje at Morten nu var udklædt som pige og vi alle spillede op til ham. Der er nogle billeder af det på Facebook, men man skal nok se videoen for at forstå det. Den kommer nok på Michaels blog på et tidspunkt. Efter festen var der fyrværkeri i parken, hvor de som sædvanligt gik helt amok. Så tog Mia og jeg hjem og så film, fordi Mia var lidt syg og gik lidt tidligt i seng fordi vi skulle til Beijing onsdag, mens de andre tog i byen.

Beijing

Onsdag morgen stod vi tidligt op, spiste morgenmad på skolen og så afsted. Vi tog afsted til skolen kl. 8, men havde alligevel først fået checket ind på hotellet kl. 15 i Beijing. Vi havde ikke lige tænkt over at alle andre også gerne ville afsted i ferien, så den almindelige trafik var lidt langsommere end normalt, men det var ingenting i forhold til ved toget. Selvom vi var der 9:30 kunne vi alligevel først komme med toget kl. 11. Da vi så kom til Beijing var der problemer med at nogle af hotellerne var fuldt optagede mens andre var for dyre. Vi havde jo også det problem at ingen af os to kan kinesisk og ingen af dem vi mødte kunne engelsk, så jeg måtte stikke høretelefoner i øret på dem og afspille noget på min mp3-afspiller.

På et tidspunkt gik vi ind på en restaurant hvor vi troede der måske lå et hotel ovenpå. Jeg afspillede det for dem og de tog vores bagage og vi gik ovenpå med dem. Der viste de os nogle kinesiske tegn som vi sjovt nok ikke forstod noget af. De blev også ved med at spørge os om noget på kinesisk som vi heller ikke forstod. Ingen af dem kunne engelsk og efterhånden stoppede flere og flere op. Vi endte med at måtte ringe til Sunny, vores kontaktperson, så hun kunne forklare dem hvad vi ville og så blev vi ellers sendt ned og ud igen til et af de hoteller vi havde prøvet allerede.

Vi havde planer om at vi skulle se den forbudte by onsdag, men vi fandt ud af at den lukkede kl. 17, så vi tog på et marked der hedder Yashow i stedet for. Det var også lukket, men der er heldigvis en masse butikker med rigtige mærker udenom også, som havde åbent. Der lykkedes det mig endelig at finde et par løbesko! Det var i en fire etagers høj Adidas butik, som vist er Kinas største.

Torsdag

Her tog vi så ind til den himmelske fredsplads og den forbudte by. Det er en kæmpe stor gammel by, nok en del større end en fodboldbane, der er omgivet af en over 10 m. høj mur. Der er vildt mange imponerende ting derinde og det er helt klart en ting man skal ind og se hvis man er her. Kan ikke sige så meget om det andet end at det skal opleves hvis det er, men har lagt billeder ind af det på Facebook.

Det eneste jeg lige vil fortælle er vi på et tidspunkt blev tilbudt at komme ind og se en lille udstilling af kinesiske malerier af en velklædt dame der kunne snakke rimelig godt engelsk. Der fik så vi en masse flotte billeder og fik en masse at vide om mange af dem og hvordan nogle af dem blev lavet. Der var billeder helt op til 4000 yuan (ca. 3400 kr.). Vi blev tilbudt nogle af dem "billigt" til 80 yuan og eftersom vi synes de var meget flotte og kunne være gode julegaver eller som minder herfra købte jeg seks og Mia købte fire. Det viste sig dog fredag at hun bare havde taget røven rimelig godt på os, for man kunne købe nogle af de samme på silkemarkedet, så det var bare billig masseproduktion. Rimelig træls at blive snydt sådan, men man lærer jo også at man skal tjekke kvalitet helt vildt på alt herude inden man køber det.

Da vi var færdige i den forbudte by tog vi på Wangfujin, Beijings gågade. Vi nåede ikke at se meget mere end et 8 etagers center og en boghandel på 6 etager før vi skulle hjem, men jeg fik da købt mig et par spisepinde i en spisepindebutik og de er forhåbentlig i rustfri stål, for det er kun ægte butikker der ligger der. Vi må kigge der en anden gang når vi er i Beijing. Inden vi gik i seng lå vi lige og drak en øl og snakkede.

Fredag

Vi tog næsten kun metroen under turen i Beijing og det er rigtig fedt for det koster kun 2 yuan pr. tur og der går et tog mindst hver fjerde minut. Det tog kun 8 minutter da vi skulle fire stationer hen på et tidspunkt. Det gode ved det er også at man ikke risikerer at man ikke kan få en taxa, eller at han/hun ikke kan finde derhen hvor man skal. Man skal heller ikke have skrifttegnende for hvor man vil hen hele tiden, og man lærer byen bedre at kende på den måde.

Vi skulle til silkemarkedet fredag og der er det endnu mere bonus med metroen, for silkemarkedet ligger lige oven på en metrostation. Silkemarkedet er et 7-8 etager stort lagerhus med vanvittigt mange små butikker. Af hvad jeg lige kan huske, så er der en kantine med forskellige restauranter på nederste, så kommer der en etage primært med sko og tasker. Så kommer der tog etager med primært tøj. Så endnu en etage primært med tøj, men hvor man kan få specialsyet skjorter, jakkesæt og købe og få lavet alt muligt i silke. Efter dem er der en etage med smykker og souvenirs, så en med elektronik og gøgl og vist to etager mere, som jeg bare ikke kan huske hvad der er på. Vi var der fra 11-18, men vi kunne sagtens have været der meget længere.

Jeg har købt en stor vinterjakke med fleecetrøje indeni til 150 yuan, et par sokker til 5, 100 terninger til 30, to silkeslips til 20 hver, et slips med manchetknapper og slipsenål til 25, kinesisk stempel med mit kinesiske navn og blæk til for 25, to sports t-shirts til 30 hver, to v-hals trøjer til 60 hver og en stor tegning til 80, som jeg desværre glemte et sted derinde. Jeg har dog stadig mange ting jeg mangler at få købt derinde endnu.

Generelt tager det lang tid at købe noget derinde, for man skal hele tiden bruge lang tid på at finde ud af hvad prisen reelt er for en vare. I det sælgerne ser at vi er hvide sætter de en vildt høj pris, fordi de snyder rigtig mange hvide derinde hver dag. De fleste turister der kommer der ville nok have givet det dobbelte eller mere for de ting jeg har købt, men nogle af tingene kunne jeg nok endda have fået endnu billigere. Man skal lige lære prisniveauet på ting derinde at kende, og så skal man til at fortælle at man er engelsklærer i Tianjin og gå en masse gange fra butikken, hver gang man er henne ved en ny, for at få en nogenlunde rigtig pris. Jeg tror jeg max har givet 20 % af den pris de først har sagt på noget, men sælgerne får jo en masse andre til at give en høj pris, fordi de tænker de har fået den ned på måske 50 % af "normalprisen".

Generelt synes både Mia og jeg at det har været en rigtig god og lærerig tur, fordi vi jo har skulle klare os selv og uden nogen der kunne snakke kinesisk. Vi har også lært metroen og noget af byen at kende og fundet ud af at silkemarkedet er rigtig fedt:)

Kinesisk

Hvorfor så ikke bare lære det kinesisk når nu de ikke kan snakke engelsk? På nogen måder er kinesisk faktisk et meget enkelt og nemt sprog at lære. Hvis man f.eks. skal spørge om noget skal man for det meste bare sætte ma på til sidst (sådan som jeg har forstået det i hvert fald), hvilket betyder spørgsmål eller spørgsmålstegn. Kinesisk har heller ikke endelser, så det hedder bare en bil, flere bil.

Det svære kommer når man skal udtale kinesisk, for det betyder alt hvordan man udtaler det. Selvom kineserne siger "Sank you" så ved vi jo godt hvad det betyder, men det gør de ikke hvis vi siger noget forkert på samme måde. Der er fire forskellige lyde på kinesisk og de bruger næsten altid ma som eksempel. De udtales tonemæssigt ca. som tegnet ovenover (eller ved siden af her fordi jeg ikke kan lave dem) a'et er: mà, m-a, m`´a, má. En af dem betyder spørgsmålstegn, en anden mor, en tredje hest og de har mange andre betydninger. Yi har vist 128 betydninger, så det gør at det ikke er helt let at lære kinesisk for vi ved ikke hvordan vi skal udtale det. Rent skrive og læsemæssigt har jeg foreløbigt givet op for at koncentrere mig om at lære at snakke det i stedet.

lørdag den 18. september 2010

"Det der gør mest ondt, er alt det..." - hvad?!

Fredag

Jeg synes det var en vildt hyggelig dag herovre i går. I min Baby Class var der kun seks børn fordi resten åbenbart var syge, så vi var to lærere, en hjælpedame og jeg til de fire børn. Ved ikke om det var fordi de var så få eller hvad det var, men der var næsten heller ingen af dem der græd. Vi legede bl.a. med modelervoks og i et kuglerum, så det var vildt hyggeligt. Jeg havde også undervisning for dem, men det var meget svært at få dem til at sige noget. Det sjove ved at de er så små er at jeg bare kan kaste rundt med dem i kuglerummet og løfte dem op på skødet uden at det bliver tungt.

Bagefter tog Johan, Michael, Mads og jeg ud til en skrædder for at få syet skjorter, så den er jeg ret spændt på at se. 110 kuai (under 100 kr.) for en figursyet skjorte og både Johan og jeg prøvede på at rive stoffet fra hinanden, men det kunne vi ikke. Håber den bliver god, for skal have en masse flere:D Så stod den på kinesisk undervisning, hvor vi bl.a. fik at vide at vi skal lave underholdning til juleshowet der sparker røv, så det skal vi til at tænke på allerede nu.

Efter aftensmad tog Mads, Mia og jeg i fitness, mens resten var til Kung Fu. Der optog vi en vildt sjov video hvor Mads først sidder i en maskine hvor han sidder ned og skal trække 210 pund ned med armene. Bagefter sætter jeg mig i den, men i stedet for at trække maskinen ned trækker jeg bare mig selv op:P Kan være den kommer på Michaels videoside på et tidspunkt. Jeg optog også en film af lidt af cykelturen til skolen, så man kan se hvor dum og spændende den kinesiske trafik er.

Om aftenen gik den selvfølgelig i en gang hyggedruk, hvor vi var nogle stykker der spillede "Fuck dig" og det blev meget sjovt, for vi gav også hinanden nogle sjove navne. Kom til at tænke på allerede der at det er sådan noget jeg kommer til at savne når jeg kommer hjem igen. Vi tænkte vi ville prøve at gå i byen et nyt sted, så vi fandt noget der hed "Rock Café", hvilket var lukket, men de åbnede det for os. Det var et meget hyggeligt sted og for en gangs skyld passede både lyden på musikken og størrelsen på dansegulvet. Oveni det var der gratis pool og normalt er der også livemusik. Minusserne var at der ikke var flere Tsingtao tilbage, så det var noget dyrt at købe drikkevarer der i forhold til så mange andre steder her i Kina, og så var der både to katte og formentlig også rimelig støvet, så min allergi gik lidt amok. Vi tager nok derhen en anden gang alligevel:)

Lørdag

I dag har Johan, Andreas, Mia og jeg været ude og se touristattraktioner her i Tianjin. Vi har været nogenlunde de samme steder som de andre var i torsdags, hvilket også var det en infofolder om Tianjin anbefaler man ser hvis man kun er her i en dag. "The Drum Tower" var dog den dårligste attraktion jeg nogensinde har set. Udefra er den pæn nok, men indenfor er der bare nogle miniaturemodeller af bygninger, nogle malerier og en grim klokke. Selve "Culture Street", nogle gader der svarer til den gamle by i Århus, var hyggeligt nok og havde en masse skrammelbutikker man kunne gå og kigge i en hel dag, hvis man har lyst, hvilket de andre vist også havde endt med at gøre. "Confusius Templet" var stille og roligt, men sjov nok at se hvad en af hovedmændende bag den kinesiske kultur har tænkt.

Det generelle indtryk af udflugten i dag har været at det har været meget hyggeligt at være afsted og se det, men at Tianjin ikke er for turister, da det bare er en kæmpe industriby. Vi synes også det var meget rart bare at være 3-4 stykker i stedet for en stor gruppe, da det er meget nemmere at finde ud af hvad man vil så, plus man ikke behøver at have problemer med at finde hinanden hele tiden når man skal nye steder hen i taxa.

Indkøbscentret

Vi har et indkøbscenter med supermarked på anden sal rimelig tæt på hvor vi bor, hvor jeg laver de fleste af hverdagskøbene. Men da jeg var derinde i torsdags og gik forbi DVD butikken hørte jeg pludselig "det der gør mest ondt, er alt det jeg savner nu, det du gi'r videre nu..." og først tænkte jeg "hey, den kender jeg!" og så kom jeg til at tænke på at det var en dansk sang og tænkte what the fuck?!. Men vi har hørt lidt forskellige danske sange herude som f.eks. "Rugsted og Kreutzfelt - Jeg ved det godt, men det for sent nu"

I supermarkedet var der tilbud på Budweiser, så 600 ml. kostede under 4 kr. Det fik jeg overtalt Johan til at vi skulle hente en masse af, så efter jeg havde vurderet hvad vi kunne have i tasker, kurv og pose i hånden på cyklen hjemad, endte vi med at have en hel indkøbsvogn fuld af øl vi skulle cykle hjem med. Vi havde 18 3x600 ml. og vi kunne ikke have haft en mere. Jeg havde fem i tasken, fire i kurven og tre i hånden, mens Johan havde tre i tasken og tre i hånden. Vildt sjov tur og så er der god øl til hyggestunder nu:) Ved siden af dem her har vi en ølliste, så vi har fællesøl og så sætter man en streg hver gang man har købt. Der giver vi ca. 35 kr. for 12x600 ml Tsingtao og oveni det kan man få en ny øl gratis for hver tredje ca.

Mr. Wang

Jeg får helt lyst til lige at fortælle lidt om Mr. Wang fordi han er så dejlig og en af de meget hjælpsomme kinesere. Mr. Wang er ejeren af det sted vi bor og det er derfor ham vi skal snakke med når der er problemer. Da vi f.eks. fortalte ham at der var problemer med vaskemaskinen fordi den ikke centrifugerede, gik der kun et kvarter og så fik vi en ny vaskemaskine fra et andet sted i huset.

En anden gang, da vi havde været ude og drikke, kom Mr. Wang op til os næste dag med en flaske og en kapsel i hånden. Vi tænkte at det nok var en flaske vi havde stillet på gaden, så vi sagde selvfølgelig undskyld. Det var så ikke det han ville sige åbenbart, så vi fik en af dem der kunne kinesisk til at komme og hjælpe os. Det viste sig så at han ville fortælle os at der i nogle af kapslerne på de Tsingtao vi drikker står noget så man kan få en gratis imod at aflevere kapslerne. Awesome:)

Manden er altid glad, selv når vi kommer til at vække ham når vi kommer hjem fra byen. Han er altid hurtig til at hjælpe os når der er problemer og vi synes han er en vildt dejlig vært.

torsdag den 16. september 2010

Forbandede myg!

Børnene

De kære små børn kan nu altid kende mig og de fleste kan vist også rigtig godt lide mig. Fik lidt et chok i fredags, da jeg kom ud af elevatoren sammen med min Baby Class og min almindelige klasse stod der, for den var lige pludselig blevet til 20 skrigende små børn der alle ville sige hello, teacher eller Martin. I morges var der også to af børnene der spottede mig på lang afstand og råbte helt vildt efter mig. Meget sødt:)

Mht. undervisning er de på nogen måder meget dygtige i forhold til deres alder. Der er dog selvfølgelig meget stor forskel på hvor gode de er ligesom der er herhjemme, og det er et meget stort problem når næsten alt undervisning her i Kina foregår på klassen og i kor. Der er også stor forskel på hvor lang tid de kan koncentrere sig, men det er for de flestes vedkommende ikke meget længere end 15 min. Udover det skal der også helst være leg, sang eller noget nyt involveret hele tiden for at de gider koncentrere sig om det. Selvom jeg sidder alene sammen med en af dem kan det også være for kedeligt at tælle til ti, så jeg skal finde mine kreative sider frem. Der er forresten heller ikke noget der hedder ADHD her i Kina, i hvert fald ikke hvad vi kender til, og jeg er sikker på der er er mindst to i min ene klasse der har det, så prøv lige at få dem til at sidde stille på en stol det meste af tiden fra 8-17 i hverdagene.

Jeg har fundet ud af at det er smart at lave noget hvor de skal røre sig lidt samtidig i undervisningen, som f.eks. ved nogle tegninger jeg har lavet, hvor de skal gå på toilettet, sætte sig, vaske hænder og tørre hænder. Vil prøve noget lignende med at de skal gå til højre og venstre eller dreje til højre og venstre og ellers må jeg lige lægge hovedet i blød.

Lærerne

Har stadig svært ved at blive kloge på mine lærere, for kan ikke kommunikere for godt med dem og er bange for at støde dem rent kulturelt. Selvom samtlige fire siger "sank you" og "mouse" i stedet for "mouth", tør jeg ikke rette på dem og Mads siger også jeg hellere må lade være for ellers vil de tabe ansigt. Når de har undervisning prøver jeg på at være et sted hvor jeg ikke tiltrækker opmærksomhed fra børnene eller på at være med, men nogen gange kan det være lidt svært at vide hvad der vil være godt og jeg bliver også bare til fluen på væggen til tider. Det kan dog også være meget sjovt, for det er de mest mærkelige ting tre årige kinesere kan finde på.

I min ene klasse har alle engelske navne og jeg kan dem også alle nu, mens jeg ikke kender nogens i den anden. Selvom jeg spurgte efter dem i sidste uge, var svaret da jeg spurgte efter dem igen i dag, at læreren skulle have dem fra den gamle lærer, så jeg skulle vente noget længere tid. Kan godt være det er en hentydning til at hun synes jeg skal droppe det, men det har jeg ikke tænkt mig.

Synes det er vildt synd for børnene i den ene klasse, for der er ingen af lærerne der gider dem. De er hele tiden max en lærer til at undervise eller lege, mens den anden sidder ved computeren eller skriver på mobil. Når jeg kommer i den klasse bliver jeg forholdsvist hurtigt sat i gang med at undervise, mens de så begge to går til computeren eller mobilerne. I går var faktisk første gang at jeg så den ene af lærerne stå for børnene mens de spiste, og jeg så det ikke fordi jeg kiggede i vores kinesisk bog, men jeg er næsten sikker på at hun slog en af børnene, fordi han efter hendes mening ikke spiste ordentligt. Må jo bede hende lade være med at gøre det mens jeg er der hvis jeg ser det igen.

Virkelig dårlig nat

Natten til tirsdag prøvede vi at åbne vinduet til værelset fordi det altid er vildt varmt herinde når vi vågner. Det skulle vi aldrig have gjort! Vi havde gardinerne for hele tiden og vi havde stort set ikke lyset tændt mens vinduet havde været åbent, men alligevel var der 20-25 myg på værelse 4:20 om natten. Der lå vi alle lysvågne pga. vores mange kløende myggestik, så jeg spurgte om vi ikke skulle stå op og slå myggene ihjel. Det brugte vi det næste kvarter på, så nu er der blod og myg mange steder på væggen og gardinet.

Bagefter var vi stadig lysvågne, så vi så to afsnit af How i Met Your Mother og lagde os så til at sove igen. Jeg fik dog næsten ikke sovet igen fordi Michael snorkede så meget, så det var ikke lige en flok larmende tre årige jeg havde mest lyst til den dag.Vi havde også lagt og rodet rundt i ca. tre kvarter før jeg spurgte, så jeg var virkelig bare smadret.

Lidt af hvert

Er kommet ind i en god rytme med at tage i fitness mandag og fredag aften og gerne onsdag eller en anden dag. Rart at få sig rørt og også meget hyggeligt fordi det næsten altid er sammen med Mads eller Benjamin. Kunne være fint hvis jeg kan få bygget lidt på overkroppen i tiden herude.

Ellers har jeg været ude og købe lidt af hvert af hvad jeg og vi lige skulle bruge. Jeg har også købt en massagemaskine der kan bruges til ryg, ben, nakke og fødder. Synes den er meget fin og den kostede 380. Har også fundet et par Nike løbesko jeg kan passe, men de koster bare 800 yuan (700 kr.) Ser lige om jeg kan finde nogen næste gang i Beijing og ellers køber jeg dem.

Vi kommer til at opleve deres rykken rundt på dagene snart, for på søndag er det onsdag. Dette skyldes en eller anden månefestival, så vi har fri onsdag, torsdag og fredag i næste uge. Til gengæld skal vi også arbejde lørdag næste weekend. Planen er vist at nogen af os tager ind til Beijing i de dage:)

Ellers er der nogen der er taget ud for at se en seværdighed her i Tianjin, men Johan og jeg er blevet hjemme for at skrive blog, ordne billeder, vasketøj og få sovet lidt. Vi regner med at tage derind lørdag og så kan Mads og Laura også komme med, for de arbejder nu.

Mia er syg i dag og der har været lidt der har været syge eller småsløje. Kunne også selv mærke det i mandags indtil jeg kom i fitness. Det smitter også meget nemt her hvor vi er, for vi bor jo 13 sammen i en lejlighed med kun to toiletter.

Vi har været meget heldige med vejret indtil videre, men i dag har alting bare været gråt og sådan bliver det nok det meste af tiden fremover. Man kan ikke se himlen eller solen en dag som i dag, der er bare grå bygninger og grå himmel. Vi er heldigvis mest indenfor, så man lægger ikke så meget mærke til det.