Fredag
Efter Baby Class var vi fem der tog i Fitness. Det er efterhånden 6 drenge og Mia der har købt medlemsskab for det halve år deroppe, så det er meget godt. Vi synes alle vi hurtigt blev trætte fredag, men vi trænede rimelig hårdt alligevel. Jeg havde jo cyklet i over to timer på min dårlige cykel i torsdags, så det kunne også mærkes. Træningen kunne bestemt også mærkes da vi var til Kung Fu om aftenen, men jeg kan stadig sige at det ikke så meget er mig. Jeg tager med igen den sidste gang for at prøve det igen der.
Resten af aftenen brugte Johan og jeg på at forberede undervisning til i skolen om lørdagen. Vi får næsten alle tre weekender hvor vi skal undervise om lørdagen, så der ikke er en der kun skal undervise hver lørdag og så lave ingenting resten af tiden, ligesom der har været på de andre hold. Vi vidste ikke rigtig hvad vi skulle forvente og 3 x 80 min. er også lidt lang tid at skulle forberede til, så vi sad egentlig med det i rimelig lang tid.
Anderledes undervisning
De tre hold vi underviste er et hold med tre på 5-6, et hold med 3 på 10-12 og et hold med en pige på 5. Vi snakker derfor et helt andet niveau end mine 3-4 årige børn. Da vi først kom i gang lørdag viste det sig at gå som smurt og det vi havde planlagt passede rigtig godt. Det var derfor en meget god oplevelse at prøve at undervise nogle der var lidt større og meget rart at de forstod mere. Pigen på det sidste hold kom dog ikke, så vi fik før fri. Det sjove/mærkelige var så at vi fik at vide at vi kun må undervise frem til Unit 4 i de bøger vi har fået frem til nytår og Morten og Mads har næsten undervist frem til det allerede, så vi skal til at være kreative, så der kan være bare lidt af bogen tilbage til de næste.
Om aftenen tænkte jeg at jeg lige skulle skype med de gamle og Thomas fordi det var længe siden, og jeg tænkte derfor det bare skulle være stille aften, for jeg var først færdig halv 11. Pigerne havde desuden pigeaften. Men så kom jeg ud og så de andre drenge spillede Beerpong i fællesstuen og skulle selvfølgelig være med:P Alt det øl, plus næsten en hel flaske vodka, gjorde at vi alle blev monsterfulde og at Michael måtte i seng før 12. Vi andre tog videre på en bar der hedder Helens og spiste lidt og derefter videre på et diskotek der hedder Scarlot. Også der teede vi os fuldstændig åndsvagt og vi havde en vildt sjov aften.
Da vi kom hjem tog vi vores ca. 50 årige dørmands tøj der hang til tørre og gemte i fuldskaben. Det skulle vi bestemt ikke have gjort, for han kom op ca. et kvarter senere og var vanvittig rasende. Det skal lige siges at han ikke er helt normal oveni og egentlig kunne bare erstattes af en lås i døren, men nej nej. Vi har også vores kampe med ham andre gange, for han vil selvfølgelig bare have hans arbejde så let som muligt. I dag sagde Sunny så til os at han grædende havde fortalt det til Mr. Wang i går, så vi gav ham to bananer og en øl og så var alt glemt igen. Som sagt, så er han ikke helt normal oveni.
Stille søndag
Søndag var Morten og jeg i et stort elektronik center de andre har været på før. Der købte jeg to ekstern med 500 Gb til 770 kuai samlet og det var generelt et meget fedt center. Ellers gik der lidt tid med mails og at læse om Tibet inden vores søndagsmøde, hvor vi fik snakket om vores tur til Tibet, som vi nu er ved at se på rejseselskaber til.
mandag den 25. oktober 2010
torsdag den 21. oktober 2010
Tøj, tøj og mere tøj
Kort og godt
Der er ikke sket voldsomt meget siden sidst, men hvis jeg ikke får det skrevet ned så glemmer jeg det bare igen. Jeg var med Mia til yoga i tirsdags efter fitness (vi kan gøre det gratis pga. fitness) og det synes jeg faktisk var meget fint, så jeg har i første omgang lovet hende at tage med en gang mere. Så må vi se om det bliver til mere, men mangler i hvert fald i den grad smidighed i forhold til de kinesere der er med der.
Pga. kulden var vi på jagt efter skiundertøj på hovedgågaden her i Tianjin, dog uden held. Men tror jeg tager derhen hele dagen søndag for at se efter det og andet. Jeg fik til gengæld købt et par bukser i H & M til 200, så det var meget fint. Bagefter (om aftenen) var vi på bar allesammen for at spise og drikke lidt øl fordi der er problemer med gassen i skolens køkken, så de ikke kan lave særlig god mad. Af samme grund var vi også ude og spise til frokost i dag, så må vi se om det er blevet bedre i morgen.
I dag har jeg været på et kæmpe skræddermarked med Mia, hvor jeg i første omgang har fået sat et jakkesæt og to skjorter i gang til 520, 80 og 65 og så køber jeg noget mere i samme butik hvis jeg er tilfreds, og tager en af de mange andre små butikker der hvis jeg ikke er. Var virkelig overrasket over hvor stort det var og at man kan få lavet nærmest alt tøj der. Mega fedt! De prøver heller ikke på at tage røven på en der ligesom på silkemarkedet, fordi de ikke er særlig vante til turister og det er det sted kineserne selv kommer.
Bagefter tog jeg ud på en cykeltur for at prøve på at finde den skrædder vi havde fået lavet ved sidste gang fordi jeg stadig har en skjorte til at ligge der. Det ligger godt nok rimelig langt væk, men jeg kendte retningen lidt. Det viste sig så at jeg tog den forkerte vej, da jeg kom til floden hvor det ligger, så kom fik lige en ekstra lang cykeltur. Da jeg så kom derhen 17:30, hvor kinesiske butikker normalt har åbent, havde det lukket, så så måtte jeg bare tage hjem igen. Men jeg var også primært taget afsted for at udforske byen og lære den lidt bedre at kende og være lidt alene. I alt har jeg cyklet i over to timer på den lorte cykel jeg har herude, men jeg har godt nok også fået set et stort område (ca. alle de steder vi har været i byen indtil videre) og alligevel er det jo kun en meget lille del af byen, eftersom den ca. er på størrelse med fyn.
I morgen står vist på både fitness, kinesisk, kung fu og at forberede skole til lørdag. Johan og jeg har nemlig taget lørdagsskolen de næste tre uger så vi ikke skal det når vi får besøg. Bliver spændende at undervise nogle lidt ældre og bedre børn. Så må vi se om jeg får lyst til at undervise nogen andre om aftenen bagefter pga. det.
Mht. billeder så har jeg en del problemer med facebook nu pga. det nye design, så det kan godt være jeg skal have fundet en anden løsning hvis det bliver ved på den måde. Kan kun oploade ca. 20 billeder ad gangen og så tager det 20-30 minutter for det. Skriver lige herinde når jeg har fundet ud af det.
Der er ikke sket voldsomt meget siden sidst, men hvis jeg ikke får det skrevet ned så glemmer jeg det bare igen. Jeg var med Mia til yoga i tirsdags efter fitness (vi kan gøre det gratis pga. fitness) og det synes jeg faktisk var meget fint, så jeg har i første omgang lovet hende at tage med en gang mere. Så må vi se om det bliver til mere, men mangler i hvert fald i den grad smidighed i forhold til de kinesere der er med der.
Pga. kulden var vi på jagt efter skiundertøj på hovedgågaden her i Tianjin, dog uden held. Men tror jeg tager derhen hele dagen søndag for at se efter det og andet. Jeg fik til gengæld købt et par bukser i H & M til 200, så det var meget fint. Bagefter (om aftenen) var vi på bar allesammen for at spise og drikke lidt øl fordi der er problemer med gassen i skolens køkken, så de ikke kan lave særlig god mad. Af samme grund var vi også ude og spise til frokost i dag, så må vi se om det er blevet bedre i morgen.
I dag har jeg været på et kæmpe skræddermarked med Mia, hvor jeg i første omgang har fået sat et jakkesæt og to skjorter i gang til 520, 80 og 65 og så køber jeg noget mere i samme butik hvis jeg er tilfreds, og tager en af de mange andre små butikker der hvis jeg ikke er. Var virkelig overrasket over hvor stort det var og at man kan få lavet nærmest alt tøj der. Mega fedt! De prøver heller ikke på at tage røven på en der ligesom på silkemarkedet, fordi de ikke er særlig vante til turister og det er det sted kineserne selv kommer.
Bagefter tog jeg ud på en cykeltur for at prøve på at finde den skrædder vi havde fået lavet ved sidste gang fordi jeg stadig har en skjorte til at ligge der. Det ligger godt nok rimelig langt væk, men jeg kendte retningen lidt. Det viste sig så at jeg tog den forkerte vej, da jeg kom til floden hvor det ligger, så kom fik lige en ekstra lang cykeltur. Da jeg så kom derhen 17:30, hvor kinesiske butikker normalt har åbent, havde det lukket, så så måtte jeg bare tage hjem igen. Men jeg var også primært taget afsted for at udforske byen og lære den lidt bedre at kende og være lidt alene. I alt har jeg cyklet i over to timer på den lorte cykel jeg har herude, men jeg har godt nok også fået set et stort område (ca. alle de steder vi har været i byen indtil videre) og alligevel er det jo kun en meget lille del af byen, eftersom den ca. er på størrelse med fyn.
I morgen står vist på både fitness, kinesisk, kung fu og at forberede skole til lørdag. Johan og jeg har nemlig taget lørdagsskolen de næste tre uger så vi ikke skal det når vi får besøg. Bliver spændende at undervise nogle lidt ældre og bedre børn. Så må vi se om jeg får lyst til at undervise nogen andre om aftenen bagefter pga. det.
Mht. billeder så har jeg en del problemer med facebook nu pga. det nye design, så det kan godt være jeg skal have fundet en anden løsning hvis det bliver ved på den måde. Kan kun oploade ca. 20 billeder ad gangen og så tager det 20-30 minutter for det. Skriver lige herinde når jeg har fundet ud af det.
mandag den 18. oktober 2010
Den fantastiske mur!
Afsted igen
Fredag efter Baby Class tog Mia og jeg afsted fra skolen allerede inden frokost, hvilket viste sig at være meget godt. For inden vi var kommet afsted og kommet ind til hotellet med vores bagage og ud til himmeltemplet var klokken blevet fire. De andre havde først spist frokost på skolen, så taget hjem og så afsted. De havde så også haft problemer da de skulle checke in oveni, så de nåede kun lige hurtigt at se silkemarkedet.
Mia og jeg brugte ca. halvanden time i himmeltempelparken og på at se de ting man kan se derinde, men vi var ikke særligt begejstrede eftersom det ligner så meget af det andet vi har set. Vi har dog i det mindste fået stillet vores nysgerrighed og det var jo ikke lang tid eller mange penge at bruge på det. Bagefter tog vi på perlemarkedet i halvanden time inden vi skulle hen og spise med de andre. På perlemarkedet så vi to turister give 1220 kuai (1000 kr.) for to smykker som jeg nok ville have givet ca. 50 kuai for, fordi jeg kender prisniveauet. Vi nåede dog desværre ikke at stoppe dem og det ville bare være synd at gå over og sige det bagefter. Den gyldne regel på de markeder er også bare, at hvis man har fået det til en pris man er tilfreds med, så har man gjort en god handel.
Peking and
Vi mødtes med de andre (alle undtagen Mads, Morten og Benjamin) på den vist nok største og ældste restaurant der serverer peking and. Som jeg forstod, det har restauranten eksisteret i ca. 150 år og gået i arv i familien. På den etage vi var på, var der omkring 250 og jeg tror der var tre tilsvarende etager. I hvert fald fik vi en gang fantastisk peking and for 110 kuai pr. person. Peking and er en glaseret/karamelliseret and der er skaret ud i små, tynde skiver som man putter i en mini tortilla sammen med en smule forårslignende grøntsag og forskellig sauce. Alle var enige om at det smagte rigtig godt og det skal helt klart prøves hvis man er i Beijing, formentlig på Beijing Dadong Roast Duck Restaurant som vi var på, for at være sikker på at man får det på den rigtige måde.
Muren
Lørdag morgen mødtes vi kl. syv for at tage afsted ud til muren. Vi havde bestemt os aftenen før for hvilket stykke vi skulle tage, men da vi kom til busstationen vi skulle derud med, var der nogle kinesere der sagde vi skulle tage et andet stykke. Det gjorde at vi blev noget i tvivl og brugte lidt tid på at spørge nogle andre og snakke om hvilket vi skulle tage. Men vi var noget usikre på om dem der ville hjælpe os bare ville have os ud til et bestemt turiststed, hvilket gjorde vi holdte os til vores oprindelige plan, som bestemt var den bedste! Det skal også lige siges, at da vi spurgte dem om hjælp til hvilken bus vi skulle tage ud til det sted vi ville, ud fra den Lonely Planet bog vi har, havde to af dem sagt vi skulle tage et andet sted på siden før, selvom de ikke kunne se navnet på det, så de kendte altså bogen selvom den er forbudt i Kina.
I hvert fald brugte vi de næste to timer i bus for at komme derud for kun 22 kuai og vi gav kun 2 kuai for at komme op på muren fordi det er et ulovligt sted at gå på muren. Der er dog alligevel nogle der gør det, bl.a. os, men vi så også en politibil der kørte forbi uden at gøre noget, og der står i Lonely Planet bogen at den er ulovlig fordi regeringen ikke kan få den fra de lokale. Det at det bare er lokale der styrer det, gjorde at vi bare gav de to kuai til en der stod foran en lille sti gennem lidt skov, hvorefter vi skulle kravle det sidste stykke op på muren på en hjemmelavet stige.
Vores plan var at finde et autentisk sted, hvor kineserne ikke havde restaureret muren helt vildt og uden en masse turister og turistboder. Det lykkedes os og det var et syn uden lige at se både muren og naturen omkring den. Der vil jeg lade billederne på Facebook tale for sig selv for det er næsten ubeskriveligt. Vi havde ramt en hel perfekt dag mht. vejret, for der var sol hele tiden og temperaturen var på en 20-24 grader midt på dagen. Det at man bare selv kan færdes på muren, som var det en naturlig del af naturen, gør at man bare kan kravle rundt i de gamle tårne osv. som man har lyst til.
Selve muren er trapper nogle steder og sti andre steder. Der skulle vist være stigninger på op til 75 % nogle steder, men jeg ved ikke hvor stejlt der var hvor vi var, udover at det gik vildt op og ned til tider. Stenene er lavet af en slags cement, og få steder kunne man se spor efter en kat eller en kylling i stenene. Rigtig mange steder er den mere end 10 m. høj og det var slet ikke alle steder af der hvor vi var, hvor der var mur så man ikke kunne falde udover. Den kinesiske mur er nok også verdens største gravplads og en del af "ingredienserne" i muren skulle vist være knogler fra de døde arbejdere. Vi gik desuden steder hvor man bare gik på en lille sti på ned til 40 cm. af jord og almindelige sten ovenpå muren.
Vores tur på muren har været meget farlig, så jeg har godt nok været koncentreret mens vi har været derude. På et tidspunkt gik jeg op igennem et hul der startede hvor muren man kunne stå på stoppede, og man skulle stå på nogle stablede sten for at komme derop. Hvis jeg havde tænkt på hvordan jeg kom ned igen inden jeg var kommet derop, i stedet for lige da jeg var kommet derop og så tilbage/ned var jeg ikke gået derop, men vi var ikke i nogle vildt farlige situationer.
På vej ned mødte vi en amerikaner og en kinesisk brite, som vi fulgtes med ned. Det var to rigtig glade og flinke mænd, som vi endte med at spise frokost med. De var også så flinke at de gav, hvilket vi ikke kunne gøre så meget ved eftersom de allerede havde betalt, men det var også kun ca. 200 kuai selvom var ni mennesker. Så billigt er det bare når man kommer længere ud på landet i Kina:) De hjalp os også med at finde et busstoppested inden de kørte afsted, men der gik så en time inden den næste bus kom.
På bar i Hutongerne
Tine og Charlotte var taget afsted allerede torsdag og boede derfor på et andet hotel end os, men også i Hutongerne. Hutongerne er et gammelt kvarter i Beijing og de boede på en af hovedgaderne, hvor der var massere af små hyggelige barer, så der tog vi alle hen om aftenen. Det meste af tiden var vi på en bar der var ca. 3 m. bred og 7-8 m. lang. Der var næsten ingen plads nedenunder, men ovenpå var der en hjørnesofa hvor vi kunne sidde, så det var meget hyggeligt. Vi var lige kort tid på en anden bar også og så tog de fleste af os hjem.
Benny Andersen i Beijing
Søndag formiddag var jeg på silkemarkedet med Michael og Johan og vi mødte også Julie, Laura og Malene der. Vi tog så hen til kunstdistriktet om eftermiddagen, hvor vi skulle se nogle Benny Andersen numre fortolket og udført på kinesisk og Benny Andersen spillede og læste også selv en anelse. Jeg var ikke så vild med det, men det var da sjovt nok at se. Nogle af de andre synes dog det var meget fedt. Temperaturen var faldet gevaldigt i løbet af dagen og arrangementet var bare i en stor betonhal, så for det første blev lyden meget rungende af det, men temperaturen var også utrolig lav pga. det. Så nogle af os tog hjem lige efter arrangementet, mens andre blev lidt ekstra i kunstdistriktet og spiste der. Jeg tager derud igen en anden gang i stedet. På trods af at vi tog afsted kl. 17 var vi først hjemme 20:45 fordi vi ikke kunne få en taxa derude og der var lang ventetid ved toget.
I dag har det igen været meget koldt og regnet, så jeg har fået brugt noget af alt det jeg har købt på silkemarkedet. I dag har jeg bare været i skole, fået ryddet op, ordnet billeder, blog, mails osv.
Det har været en rigtig god weekend og turen på muren har været en af de mest fantastiske oplevelser i mit liv. Jeg frygter lidt at det gode vejr herovre er slut, men nogle af lærerne har vist sagt det skulle blive godt vejr igen fra onsdag. Det går super godt og jeg nyder der herude. Håber også i har det godt derhjemme:)
Fredag efter Baby Class tog Mia og jeg afsted fra skolen allerede inden frokost, hvilket viste sig at være meget godt. For inden vi var kommet afsted og kommet ind til hotellet med vores bagage og ud til himmeltemplet var klokken blevet fire. De andre havde først spist frokost på skolen, så taget hjem og så afsted. De havde så også haft problemer da de skulle checke in oveni, så de nåede kun lige hurtigt at se silkemarkedet.
Mia og jeg brugte ca. halvanden time i himmeltempelparken og på at se de ting man kan se derinde, men vi var ikke særligt begejstrede eftersom det ligner så meget af det andet vi har set. Vi har dog i det mindste fået stillet vores nysgerrighed og det var jo ikke lang tid eller mange penge at bruge på det. Bagefter tog vi på perlemarkedet i halvanden time inden vi skulle hen og spise med de andre. På perlemarkedet så vi to turister give 1220 kuai (1000 kr.) for to smykker som jeg nok ville have givet ca. 50 kuai for, fordi jeg kender prisniveauet. Vi nåede dog desværre ikke at stoppe dem og det ville bare være synd at gå over og sige det bagefter. Den gyldne regel på de markeder er også bare, at hvis man har fået det til en pris man er tilfreds med, så har man gjort en god handel.
Peking and
Vi mødtes med de andre (alle undtagen Mads, Morten og Benjamin) på den vist nok største og ældste restaurant der serverer peking and. Som jeg forstod, det har restauranten eksisteret i ca. 150 år og gået i arv i familien. På den etage vi var på, var der omkring 250 og jeg tror der var tre tilsvarende etager. I hvert fald fik vi en gang fantastisk peking and for 110 kuai pr. person. Peking and er en glaseret/karamelliseret and der er skaret ud i små, tynde skiver som man putter i en mini tortilla sammen med en smule forårslignende grøntsag og forskellig sauce. Alle var enige om at det smagte rigtig godt og det skal helt klart prøves hvis man er i Beijing, formentlig på Beijing Dadong Roast Duck Restaurant som vi var på, for at være sikker på at man får det på den rigtige måde.
Muren
Lørdag morgen mødtes vi kl. syv for at tage afsted ud til muren. Vi havde bestemt os aftenen før for hvilket stykke vi skulle tage, men da vi kom til busstationen vi skulle derud med, var der nogle kinesere der sagde vi skulle tage et andet stykke. Det gjorde at vi blev noget i tvivl og brugte lidt tid på at spørge nogle andre og snakke om hvilket vi skulle tage. Men vi var noget usikre på om dem der ville hjælpe os bare ville have os ud til et bestemt turiststed, hvilket gjorde vi holdte os til vores oprindelige plan, som bestemt var den bedste! Det skal også lige siges, at da vi spurgte dem om hjælp til hvilken bus vi skulle tage ud til det sted vi ville, ud fra den Lonely Planet bog vi har, havde to af dem sagt vi skulle tage et andet sted på siden før, selvom de ikke kunne se navnet på det, så de kendte altså bogen selvom den er forbudt i Kina.
I hvert fald brugte vi de næste to timer i bus for at komme derud for kun 22 kuai og vi gav kun 2 kuai for at komme op på muren fordi det er et ulovligt sted at gå på muren. Der er dog alligevel nogle der gør det, bl.a. os, men vi så også en politibil der kørte forbi uden at gøre noget, og der står i Lonely Planet bogen at den er ulovlig fordi regeringen ikke kan få den fra de lokale. Det at det bare er lokale der styrer det, gjorde at vi bare gav de to kuai til en der stod foran en lille sti gennem lidt skov, hvorefter vi skulle kravle det sidste stykke op på muren på en hjemmelavet stige.
Vores plan var at finde et autentisk sted, hvor kineserne ikke havde restaureret muren helt vildt og uden en masse turister og turistboder. Det lykkedes os og det var et syn uden lige at se både muren og naturen omkring den. Der vil jeg lade billederne på Facebook tale for sig selv for det er næsten ubeskriveligt. Vi havde ramt en hel perfekt dag mht. vejret, for der var sol hele tiden og temperaturen var på en 20-24 grader midt på dagen. Det at man bare selv kan færdes på muren, som var det en naturlig del af naturen, gør at man bare kan kravle rundt i de gamle tårne osv. som man har lyst til.
Selve muren er trapper nogle steder og sti andre steder. Der skulle vist være stigninger på op til 75 % nogle steder, men jeg ved ikke hvor stejlt der var hvor vi var, udover at det gik vildt op og ned til tider. Stenene er lavet af en slags cement, og få steder kunne man se spor efter en kat eller en kylling i stenene. Rigtig mange steder er den mere end 10 m. høj og det var slet ikke alle steder af der hvor vi var, hvor der var mur så man ikke kunne falde udover. Den kinesiske mur er nok også verdens største gravplads og en del af "ingredienserne" i muren skulle vist være knogler fra de døde arbejdere. Vi gik desuden steder hvor man bare gik på en lille sti på ned til 40 cm. af jord og almindelige sten ovenpå muren.
Vores tur på muren har været meget farlig, så jeg har godt nok været koncentreret mens vi har været derude. På et tidspunkt gik jeg op igennem et hul der startede hvor muren man kunne stå på stoppede, og man skulle stå på nogle stablede sten for at komme derop. Hvis jeg havde tænkt på hvordan jeg kom ned igen inden jeg var kommet derop, i stedet for lige da jeg var kommet derop og så tilbage/ned var jeg ikke gået derop, men vi var ikke i nogle vildt farlige situationer.
På vej ned mødte vi en amerikaner og en kinesisk brite, som vi fulgtes med ned. Det var to rigtig glade og flinke mænd, som vi endte med at spise frokost med. De var også så flinke at de gav, hvilket vi ikke kunne gøre så meget ved eftersom de allerede havde betalt, men det var også kun ca. 200 kuai selvom var ni mennesker. Så billigt er det bare når man kommer længere ud på landet i Kina:) De hjalp os også med at finde et busstoppested inden de kørte afsted, men der gik så en time inden den næste bus kom.
På bar i Hutongerne
Tine og Charlotte var taget afsted allerede torsdag og boede derfor på et andet hotel end os, men også i Hutongerne. Hutongerne er et gammelt kvarter i Beijing og de boede på en af hovedgaderne, hvor der var massere af små hyggelige barer, så der tog vi alle hen om aftenen. Det meste af tiden var vi på en bar der var ca. 3 m. bred og 7-8 m. lang. Der var næsten ingen plads nedenunder, men ovenpå var der en hjørnesofa hvor vi kunne sidde, så det var meget hyggeligt. Vi var lige kort tid på en anden bar også og så tog de fleste af os hjem.
Benny Andersen i Beijing
Søndag formiddag var jeg på silkemarkedet med Michael og Johan og vi mødte også Julie, Laura og Malene der. Vi tog så hen til kunstdistriktet om eftermiddagen, hvor vi skulle se nogle Benny Andersen numre fortolket og udført på kinesisk og Benny Andersen spillede og læste også selv en anelse. Jeg var ikke så vild med det, men det var da sjovt nok at se. Nogle af de andre synes dog det var meget fedt. Temperaturen var faldet gevaldigt i løbet af dagen og arrangementet var bare i en stor betonhal, så for det første blev lyden meget rungende af det, men temperaturen var også utrolig lav pga. det. Så nogle af os tog hjem lige efter arrangementet, mens andre blev lidt ekstra i kunstdistriktet og spiste der. Jeg tager derud igen en anden gang i stedet. På trods af at vi tog afsted kl. 17 var vi først hjemme 20:45 fordi vi ikke kunne få en taxa derude og der var lang ventetid ved toget.
I dag har det igen været meget koldt og regnet, så jeg har fået brugt noget af alt det jeg har købt på silkemarkedet. I dag har jeg bare været i skole, fået ryddet op, ordnet billeder, blog, mails osv.
Det har været en rigtig god weekend og turen på muren har været en af de mest fantastiske oplevelser i mit liv. Jeg frygter lidt at det gode vejr herovre er slut, men nogle af lærerne har vist sagt det skulle blive godt vejr igen fra onsdag. Det går super godt og jeg nyder der herude. Håber også i har det godt derhjemme:)
onsdag den 13. oktober 2010
Har jeg ikke set dig før?
Julies fødselsdag igen
Det var lidt øv for Julie at hun skulle have fødselsdag i bussen på vej hjem fra Xi An, så vi tog på Italian Street igen for at spise og bagefter på et diskotek. Der kom ca. fem forskellige forbi og tog billeder af os da vi sad udenfor, fordi vi var sådan en stor flok hvide der. Utroligt de ikke ser nok hvide hvis de kommer i sådan et område, men sådan er det nu engang her i Kina. Igen var vi ikke særligt heldige med maden, for mange af os fik en utrolig lille portion, så vi måtte på McD bagefter inden vi tog på diskotek. Deres fadøludgave af Tsingtao var også dårligere end på flaske, så nogle af os var rimeligt utilfredse. Vi gav 1460 kuai (1250 kr.) for 13 personer, hvilket er utroligt billigt derhjemme, men okay dyrt herovre.
På diskoteket var der fri bar for 60 for damer og 80 for mænd. Det var rimeligt fedt bortset fra at de løb tør for øl. Vi fandt rimeligt hurtigt ud af at der var en stor gruppe andre danskere og kom lidt i snak med dem. Det var en flok bygningskonstruktørstuderende der var på studietur og det viste sig at min gamle badmintontræner, Torben Larsen, var en af dem. Hvad er chancen for at vi ender på samme diskotek ud af de mange der er her i Tianjin på den anden siden af jorden?! Men dem snakkede og havde vi det sjovt med og vi tager måske i byen med dem igen i Beijing.
Vi tog lige forbi McD på vej hjem fra diskoteket, hvor jeg så Michael stå og sove ind over disken. Jeg tænkte det nok var på tide at vi kom hjem, sådan som han stod der, så jeg gik udenfor med ham. Der brækkede han sig rimelig meget i en busk og på vejen. Alligevel insisterede han på, på så godt kinesisk som han kunne vel at mærke, at han skulle tilbage på McD. Jeg fik ham dog ledt fra det, men så ringede Julie og spurgte om jeg ikke kunne tage Laura med hjem. Laura havde igen fået lige rigeligt og når hun har det bliver hun vildt hyperaktiv. Så jeg tog en hyperaktiv Laura under den ene arm og en stadig kun kinesisk talende Michael, der brækkede sig lidt engang imellem, under den anden. Selvom der var under 500 m. hjem kunne jeg godt se at det ikke kunne lade sig gøre alene, så vi hoppede i en taxa og kom godt hjem:)
Resten af tiden
Det er egentlig først nu det er ved at være blevet hverdag her fordi der har været så meget rykken rundt på dagene og småferier osv., men der er derfor ikke så meget at fortælle. Jeg har været god til at få gjort ting jeg og vi skulle kigge på som USA næste år, gjort rent, fitness, skrevet lidt til folk hjemmefra og prøvet Tai Chi. Tai Chi var dog ikke så meget mig fordi man ikke får pulsen op, men nu har jeg prøvet det. Tager også til yoga i morgen med Mia for at prøve det. I går var vi dog ude at drikke lidt fordi Mads skulle afsted i dag til en konkurrence i kinesisk i tre uger. Det var rigtig hyggeligt og jeg fik pizza for første gang i to måneder:D
Mine børn
Har haft lidt forskellige oplevelser med mine børn i går og i dag. Først var der en der brækkede en 1,5 x 0,5 m. pøl op fordi han havde det skidt. Kan stadig ikke forstå hvordan der kan være så meget i en tre årig dreng. Der gjorde at der stank forfærdeligt i klasseværelset de næste to timer, for der er ikke mulighed for gennemtræk fordi man ikke kan åbne vinduerne. Han brækkede sig endda igen senere på eftermiddagen, stakkels dreng. Halvdelen af min ene klasse har faktisk været syge de sidste dage.
Havde til gengæld nogle rigtig hyggelige oplevelser med mine børn i den anden klasse i går. En af pigerne kom hen og stod foran mig og kiggede på mig. Så løftede jeg hende op til loftet og satte hende ned igen. Så kom den næste hen og jeg løftede hende op. Så kom der en mere og jeg løftede ham op. Pludselig stod der fem andre rundt om mig og også nogle på næsten 25 kg. og jeg tænkte bare "åh nej!". Heldigvis skulle de på toilettet der, så jeg skyndte mig at sende dem afsted. Senere kom der en hen og klatrede lidt på mig, da jeg sad og legede lidt med dem, så jeg løftede hende op under armen. Igen havde jeg straks seks hende og overfalde mig, så jeg gav dem et kram allesammen på en gang og det syntes de vældig godt om:)
Til sidst havde jeg i dag en pige der kom en lille time for sent. Hun fik derfor noget andet morgenmad og jeg skulle åbne en kage for hende. Da jeg får åbnet for emballagen og vist hende kagen, udbrød hun bare ud af det blå på flydende engelsk "oh my god!" og så kunne jeg ikke lade være med at grine af hende. Hun sagde det igen senere da jeg havde hjulpet hende med at få jakken på, så hun har vist hørt lidt for godt efter derhjemme eller lignende.
Ellers går det stadig super godt her og vejret er stadig overraskende godt og varmt. Turen går til Beijing igen i weekenden, så der kommer nok først updates her igen mandag eller tirsdag. Ha det godt derhjemme:)
Det var lidt øv for Julie at hun skulle have fødselsdag i bussen på vej hjem fra Xi An, så vi tog på Italian Street igen for at spise og bagefter på et diskotek. Der kom ca. fem forskellige forbi og tog billeder af os da vi sad udenfor, fordi vi var sådan en stor flok hvide der. Utroligt de ikke ser nok hvide hvis de kommer i sådan et område, men sådan er det nu engang her i Kina. Igen var vi ikke særligt heldige med maden, for mange af os fik en utrolig lille portion, så vi måtte på McD bagefter inden vi tog på diskotek. Deres fadøludgave af Tsingtao var også dårligere end på flaske, så nogle af os var rimeligt utilfredse. Vi gav 1460 kuai (1250 kr.) for 13 personer, hvilket er utroligt billigt derhjemme, men okay dyrt herovre.
På diskoteket var der fri bar for 60 for damer og 80 for mænd. Det var rimeligt fedt bortset fra at de løb tør for øl. Vi fandt rimeligt hurtigt ud af at der var en stor gruppe andre danskere og kom lidt i snak med dem. Det var en flok bygningskonstruktørstuderende der var på studietur og det viste sig at min gamle badmintontræner, Torben Larsen, var en af dem. Hvad er chancen for at vi ender på samme diskotek ud af de mange der er her i Tianjin på den anden siden af jorden?! Men dem snakkede og havde vi det sjovt med og vi tager måske i byen med dem igen i Beijing.
Vi tog lige forbi McD på vej hjem fra diskoteket, hvor jeg så Michael stå og sove ind over disken. Jeg tænkte det nok var på tide at vi kom hjem, sådan som han stod der, så jeg gik udenfor med ham. Der brækkede han sig rimelig meget i en busk og på vejen. Alligevel insisterede han på, på så godt kinesisk som han kunne vel at mærke, at han skulle tilbage på McD. Jeg fik ham dog ledt fra det, men så ringede Julie og spurgte om jeg ikke kunne tage Laura med hjem. Laura havde igen fået lige rigeligt og når hun har det bliver hun vildt hyperaktiv. Så jeg tog en hyperaktiv Laura under den ene arm og en stadig kun kinesisk talende Michael, der brækkede sig lidt engang imellem, under den anden. Selvom der var under 500 m. hjem kunne jeg godt se at det ikke kunne lade sig gøre alene, så vi hoppede i en taxa og kom godt hjem:)
Resten af tiden
Det er egentlig først nu det er ved at være blevet hverdag her fordi der har været så meget rykken rundt på dagene og småferier osv., men der er derfor ikke så meget at fortælle. Jeg har været god til at få gjort ting jeg og vi skulle kigge på som USA næste år, gjort rent, fitness, skrevet lidt til folk hjemmefra og prøvet Tai Chi. Tai Chi var dog ikke så meget mig fordi man ikke får pulsen op, men nu har jeg prøvet det. Tager også til yoga i morgen med Mia for at prøve det. I går var vi dog ude at drikke lidt fordi Mads skulle afsted i dag til en konkurrence i kinesisk i tre uger. Det var rigtig hyggeligt og jeg fik pizza for første gang i to måneder:D
Mine børn
Har haft lidt forskellige oplevelser med mine børn i går og i dag. Først var der en der brækkede en 1,5 x 0,5 m. pøl op fordi han havde det skidt. Kan stadig ikke forstå hvordan der kan være så meget i en tre årig dreng. Der gjorde at der stank forfærdeligt i klasseværelset de næste to timer, for der er ikke mulighed for gennemtræk fordi man ikke kan åbne vinduerne. Han brækkede sig endda igen senere på eftermiddagen, stakkels dreng. Halvdelen af min ene klasse har faktisk været syge de sidste dage.
Havde til gengæld nogle rigtig hyggelige oplevelser med mine børn i den anden klasse i går. En af pigerne kom hen og stod foran mig og kiggede på mig. Så løftede jeg hende op til loftet og satte hende ned igen. Så kom den næste hen og jeg løftede hende op. Så kom der en mere og jeg løftede ham op. Pludselig stod der fem andre rundt om mig og også nogle på næsten 25 kg. og jeg tænkte bare "åh nej!". Heldigvis skulle de på toilettet der, så jeg skyndte mig at sende dem afsted. Senere kom der en hen og klatrede lidt på mig, da jeg sad og legede lidt med dem, så jeg løftede hende op under armen. Igen havde jeg straks seks hende og overfalde mig, så jeg gav dem et kram allesammen på en gang og det syntes de vældig godt om:)
Til sidst havde jeg i dag en pige der kom en lille time for sent. Hun fik derfor noget andet morgenmad og jeg skulle åbne en kage for hende. Da jeg får åbnet for emballagen og vist hende kagen, udbrød hun bare ud af det blå på flydende engelsk "oh my god!" og så kunne jeg ikke lade være med at grine af hende. Hun sagde det igen senere da jeg havde hjulpet hende med at få jakken på, så hun har vist hørt lidt for godt efter derhjemme eller lignende.
Ellers går det stadig super godt her og vejret er stadig overraskende godt og varmt. Turen går til Beijing igen i weekenden, så der kommer nok først updates her igen mandag eller tirsdag. Ha det godt derhjemme:)
lørdag den 9. oktober 2010
Kom så Wozniacki!
Beijing igen igen
På trods af at vi først var kommet hjem fra Xi An klokken fem mandag, tog Mia og jeg til Beijing igen tirsdag morgen. Det samme gjorde Laura og Julie, men vi fulgtes ikke sammen den her gang. Vi havde lært lidt af sidst, så vi havde bestilt hotel hjemmefra til 229 kr. for et dobbeltværelse i to nætter. Det viste sig dog at koste 308 kuai i stedet (lidt mere), men det er stadig billigt. Problemet var bare at vi skulle finde et bestemt hotel og det vidste sig at være svært, selvom vi havde kigget på et kort hjemmefra. Først gik vi den forkerte vej da vi kom ud fra metroen og bagefter viste det sig at vi havde ledt i et forkert område fordi jeg havde sat en prik på kortet i det forkerte område. Flot:P Vi endte med at spørge om hjælp på et hostel fordi vi kun havde adressen på engelsk og så satte vi os i en taxa det sidste stykke.
Derefter gik turen til Sommerpaladset, hvilket ligger et godt stykke udenfor centrum. På vej derind var der en guide der spurgte om vi skulle bruge en guide. Vi spurgte hende så hvad det kostede og hun sagde 150 kuai og at det snart lukkede. Det gad vi ikke give, så vi sagde nej og gik videre. Så spurgte hun hvor meget vi ville give og så sagde vi 40 og endte med at komme af med 50 kuai for de 2-2½ time vi havde hende. Tror endda vi kunne have fået hende endnu billigere, men så ved vi det nu. Hun snakkede rigtig godt kinesisk og vi fik hendes kort så vi kan ringe til hende og høre om hun kan næste weekend.
Selve Sommerpaladset blev bygget for at en kejser og senere kejserinde kunne bo der. Arealmæssigt er det ca. fire gange så stort som den forbudte by, hvilket er rimeligt meget! Bygningerne lignede så meget andet vi havde set efterhånden, men der var en rigtig flot natur og sø der, så vi har bestemt ikke fortrudt det. Bagefter tog vi en taxa for at komme tilbage til metroen og det forstod han slet ikke, så han kørte i den forkerte vej i noget tid før han forstod det. Rimelig træls, men det er jo også en af grundende til at vi prøver på at undgå taxa, og vi var for langt ude til at der var en metro i nærheden.
Bleu Marine
Mia havde hørt om en dansk restaurant der er lige ved siden af Silkemarkedet fra de andre og fik mig overtalt til at vi skulle spise aftensmad der. Det blev jeg rigtig glad for, for restauranten var lige noget for mig! Vi fik fire forskellige slags dansk smørebrød; æg med rejer, leverpostej med bacon, rullepølse med italiensk salat og kamsteg til noget godt mørkt rugbrød. Det kostede 98 kuai (85 kr.) og 15 kuai for fadøl, hvilket vil sige det var det klart dyreste måltid vi havde fået, men også klart det bedste og hyggeligste. Restauranten var lille og ikke for fin, så man kan sagtens spise en masse sådan et sted. Fadøl kom i store krus og der var et normalt og rent toilet.
Den danske ejer eller medejer var en ca. 50 årig gammel fynbo, der går og hygger om sine gæster mens det kinesiske personale laver det reele arbejde. Han var ovre for at høre hvad vi lavede her og vi snakkede om julefrokost der og lidt af hvert, og vi skulle da også lige smage både hans hjemmebryggede snaps, kaffelikør og en Aalborg Akvavit. Glæder mig rigtig meget til vores julefrokost derinde, især efter han remsede op hvad han ville lave, og at han nok ville lave billige priser eller fri bar for os. Han introducerede os også lige for nogle andre danske engelsklærere derinde der boede i nærheden af Shanghai. Dem snakkede vi lidt med og fik nummeret på.
Den olympiske by
Vi havde jo hørt at Wozniacki skulle spille i Beijing engang onsdag, så vi ændrede lidt i vores planer pga. det og tog ud til den olympiske by i stedet for på Silkemarkedet, som var planlagt. Dem derhjemme havde tænkt på at komme ind og se det også, men de havde set på nettet at der var udsolgt. Anyways, så så vi først et fodboldstadion, så fuglerede og derefter The Watercube. Jeg var ikke så vildt begejstret for fuglereden som Mia var, men det skyldes nok jeg har været på Camp Nou to gange. Selve designet er dog meget fedt og det er uden tvivl et vildt fedt konstrueret stadion der skal ses. Svømmehaller har jeg jo også set rimelig mange af efterhånden, men vandlandet i The Watercube var rigtig fedt lavet.
Tennis
Tennisbanerne, hvorpå China Open bliver spillet er en del af den olympiske by, den ligger bare meget længere ude. Selvom de andre sagde der var udsolgt og Mia hader Caroline Wozniacki, fik jeg hende overtalt til at vi tog derud og i det mindste kunne se de baner også, hvis vi ikke kunne få billet. Det viste sig dog at vi godt kunne få billet, da vi kom kl. 15 og at den billet var til en kamp mellem Zvonareva og Kirilenko og bagefter Wozniacki mod Errani. Så vi skyndte os at ringe hjem til de andre og også de andre danskere, så de kunne skynde sig afsted hvis de ville se det. Der var dog ingen hjemmefra der tog afsted, men tre af dem vi havde mødt dagen før tog også ind for at se det.
Selvom vores billet var til nogle andre kampe, fik vi lov at komme ind og se det sidste af en kamp mellem Gilles Simon og en tysker på samme bane (centre court). Det var en meget tæt 3-sætters som Simon vandt. Derefter havde Kirilenko og Zvonareva en tæt 3-sætters, hvor Kirilenko lagde bedst ud, men Zvonareva vandt for femte gang ud af fem. Inden Wozniackis kamp skulle arrangøren også lige have en lille pris, så det endte med at hun først kom på lidt over 7, så de andre egentlig godt kunne have nået det. Selve kampen var der ikke så meget spænding i, men det var rigtig fedt at se hende alligevel og at opleve en live tenniskamp. Det er noget helt andet når man ser dem live, og man kan se at de virkelig sætter smæk i bolden. Vi ville rigtig gerne have oplevet kampen næste dag også, hvor hun blev nr. 1, men den blev spillet så sent at vi ikke kunne komme hjem med toget igen så.
Bagefter ville vi spise sammen med de andre danskere vi havde mødt og de ville gerne have peking and. Gider ikke at forklare det med taxaerne, men i hvert fald ville vores snyde os helt vildt, for hans taxameter endte på 120 kuai, mens de andres endte på 41, så det var ret irriterende igen at bøvle med de taxaer. I metroen har vi nu også fået et metrokort, så vi bare går lige igennem og den så tager de 2 fra vores kort hver gang. Vi var ikke endt samme sted, så vi brugte først rigtig lang tid på at finde hinanden, hvilket vi ikke kunne selvom vi var i samme område, men vi besluttede os for at spise på hver vores McD og prøve på at finde hinanden senere. Det lykkedes, så vi drak lidt øl og snakkede på en bar vi var på den første gang vi var i Bejing. De var tre pædagogstuderende, der var rigtig flinke, men jeg tror ikke vi kommer til at se dem her i Kina igen når der er så langt imellem os.
Silkemarkedet igen
Vi blev enige om at vendte med Himmeltemplet, som vi havde planlagt at se, til en anden gang og tog på silkemarkedet. Der tilbragte vi igen en hel dag og jeg fik købt sengetøj, meget varme hue og handsker, et nyt stempel, nogle pæne sko, almindelige sko, et stort pokersæt, et stort maleri, to buddha halskæder og et nyt kort over Beijing til 750 kuai (650 kr.) i alt. Så gik turen hjem efter endnu en god Beijing tur. Turen går dog til Beijing igen allerede i næste weekend:)
I dag har vi været på arbejde, jeg har fået lagt billeder ind, ordnet vasketøj, sovet og skrevet blog. Nu tager vi på Italian Street (madgade) for at fejre Julies fødselsdag og bagefter tager vi på et diskotek med fri bar for 60 for piger og 80 for drenge. Ha det sjovt derhjemme:)
På trods af at vi først var kommet hjem fra Xi An klokken fem mandag, tog Mia og jeg til Beijing igen tirsdag morgen. Det samme gjorde Laura og Julie, men vi fulgtes ikke sammen den her gang. Vi havde lært lidt af sidst, så vi havde bestilt hotel hjemmefra til 229 kr. for et dobbeltværelse i to nætter. Det viste sig dog at koste 308 kuai i stedet (lidt mere), men det er stadig billigt. Problemet var bare at vi skulle finde et bestemt hotel og det vidste sig at være svært, selvom vi havde kigget på et kort hjemmefra. Først gik vi den forkerte vej da vi kom ud fra metroen og bagefter viste det sig at vi havde ledt i et forkert område fordi jeg havde sat en prik på kortet i det forkerte område. Flot:P Vi endte med at spørge om hjælp på et hostel fordi vi kun havde adressen på engelsk og så satte vi os i en taxa det sidste stykke.
Derefter gik turen til Sommerpaladset, hvilket ligger et godt stykke udenfor centrum. På vej derind var der en guide der spurgte om vi skulle bruge en guide. Vi spurgte hende så hvad det kostede og hun sagde 150 kuai og at det snart lukkede. Det gad vi ikke give, så vi sagde nej og gik videre. Så spurgte hun hvor meget vi ville give og så sagde vi 40 og endte med at komme af med 50 kuai for de 2-2½ time vi havde hende. Tror endda vi kunne have fået hende endnu billigere, men så ved vi det nu. Hun snakkede rigtig godt kinesisk og vi fik hendes kort så vi kan ringe til hende og høre om hun kan næste weekend.
Selve Sommerpaladset blev bygget for at en kejser og senere kejserinde kunne bo der. Arealmæssigt er det ca. fire gange så stort som den forbudte by, hvilket er rimeligt meget! Bygningerne lignede så meget andet vi havde set efterhånden, men der var en rigtig flot natur og sø der, så vi har bestemt ikke fortrudt det. Bagefter tog vi en taxa for at komme tilbage til metroen og det forstod han slet ikke, så han kørte i den forkerte vej i noget tid før han forstod det. Rimelig træls, men det er jo også en af grundende til at vi prøver på at undgå taxa, og vi var for langt ude til at der var en metro i nærheden.
Bleu Marine
Mia havde hørt om en dansk restaurant der er lige ved siden af Silkemarkedet fra de andre og fik mig overtalt til at vi skulle spise aftensmad der. Det blev jeg rigtig glad for, for restauranten var lige noget for mig! Vi fik fire forskellige slags dansk smørebrød; æg med rejer, leverpostej med bacon, rullepølse med italiensk salat og kamsteg til noget godt mørkt rugbrød. Det kostede 98 kuai (85 kr.) og 15 kuai for fadøl, hvilket vil sige det var det klart dyreste måltid vi havde fået, men også klart det bedste og hyggeligste. Restauranten var lille og ikke for fin, så man kan sagtens spise en masse sådan et sted. Fadøl kom i store krus og der var et normalt og rent toilet.
Den danske ejer eller medejer var en ca. 50 årig gammel fynbo, der går og hygger om sine gæster mens det kinesiske personale laver det reele arbejde. Han var ovre for at høre hvad vi lavede her og vi snakkede om julefrokost der og lidt af hvert, og vi skulle da også lige smage både hans hjemmebryggede snaps, kaffelikør og en Aalborg Akvavit. Glæder mig rigtig meget til vores julefrokost derinde, især efter han remsede op hvad han ville lave, og at han nok ville lave billige priser eller fri bar for os. Han introducerede os også lige for nogle andre danske engelsklærere derinde der boede i nærheden af Shanghai. Dem snakkede vi lidt med og fik nummeret på.
Den olympiske by
Vi havde jo hørt at Wozniacki skulle spille i Beijing engang onsdag, så vi ændrede lidt i vores planer pga. det og tog ud til den olympiske by i stedet for på Silkemarkedet, som var planlagt. Dem derhjemme havde tænkt på at komme ind og se det også, men de havde set på nettet at der var udsolgt. Anyways, så så vi først et fodboldstadion, så fuglerede og derefter The Watercube. Jeg var ikke så vildt begejstret for fuglereden som Mia var, men det skyldes nok jeg har været på Camp Nou to gange. Selve designet er dog meget fedt og det er uden tvivl et vildt fedt konstrueret stadion der skal ses. Svømmehaller har jeg jo også set rimelig mange af efterhånden, men vandlandet i The Watercube var rigtig fedt lavet.
Tennis
Tennisbanerne, hvorpå China Open bliver spillet er en del af den olympiske by, den ligger bare meget længere ude. Selvom de andre sagde der var udsolgt og Mia hader Caroline Wozniacki, fik jeg hende overtalt til at vi tog derud og i det mindste kunne se de baner også, hvis vi ikke kunne få billet. Det viste sig dog at vi godt kunne få billet, da vi kom kl. 15 og at den billet var til en kamp mellem Zvonareva og Kirilenko og bagefter Wozniacki mod Errani. Så vi skyndte os at ringe hjem til de andre og også de andre danskere, så de kunne skynde sig afsted hvis de ville se det. Der var dog ingen hjemmefra der tog afsted, men tre af dem vi havde mødt dagen før tog også ind for at se det.
Selvom vores billet var til nogle andre kampe, fik vi lov at komme ind og se det sidste af en kamp mellem Gilles Simon og en tysker på samme bane (centre court). Det var en meget tæt 3-sætters som Simon vandt. Derefter havde Kirilenko og Zvonareva en tæt 3-sætters, hvor Kirilenko lagde bedst ud, men Zvonareva vandt for femte gang ud af fem. Inden Wozniackis kamp skulle arrangøren også lige have en lille pris, så det endte med at hun først kom på lidt over 7, så de andre egentlig godt kunne have nået det. Selve kampen var der ikke så meget spænding i, men det var rigtig fedt at se hende alligevel og at opleve en live tenniskamp. Det er noget helt andet når man ser dem live, og man kan se at de virkelig sætter smæk i bolden. Vi ville rigtig gerne have oplevet kampen næste dag også, hvor hun blev nr. 1, men den blev spillet så sent at vi ikke kunne komme hjem med toget igen så.
Bagefter ville vi spise sammen med de andre danskere vi havde mødt og de ville gerne have peking and. Gider ikke at forklare det med taxaerne, men i hvert fald ville vores snyde os helt vildt, for hans taxameter endte på 120 kuai, mens de andres endte på 41, så det var ret irriterende igen at bøvle med de taxaer. I metroen har vi nu også fået et metrokort, så vi bare går lige igennem og den så tager de 2 fra vores kort hver gang. Vi var ikke endt samme sted, så vi brugte først rigtig lang tid på at finde hinanden, hvilket vi ikke kunne selvom vi var i samme område, men vi besluttede os for at spise på hver vores McD og prøve på at finde hinanden senere. Det lykkedes, så vi drak lidt øl og snakkede på en bar vi var på den første gang vi var i Bejing. De var tre pædagogstuderende, der var rigtig flinke, men jeg tror ikke vi kommer til at se dem her i Kina igen når der er så langt imellem os.
Silkemarkedet igen
Vi blev enige om at vendte med Himmeltemplet, som vi havde planlagt at se, til en anden gang og tog på silkemarkedet. Der tilbragte vi igen en hel dag og jeg fik købt sengetøj, meget varme hue og handsker, et nyt stempel, nogle pæne sko, almindelige sko, et stort pokersæt, et stort maleri, to buddha halskæder og et nyt kort over Beijing til 750 kuai (650 kr.) i alt. Så gik turen hjem efter endnu en god Beijing tur. Turen går dog til Beijing igen allerede i næste weekend:)
I dag har vi været på arbejde, jeg har fået lagt billeder ind, ordnet vasketøj, sovet og skrevet blog. Nu tager vi på Italian Street (madgade) for at fejre Julies fødselsdag og bagefter tager vi på et diskotek med fri bar for 60 for piger og 80 for drenge. Ha det sjovt derhjemme:)
mandag den 4. oktober 2010
Turen går til Xi An
Loy Yang
Torsdag morgen spiste vi morgenmad på skolen som vi plejer og tog afsted derefter. Så brugte vi ellers de næste 11 timer ca. på at komme til en by lidt væk fra Xi An (ca. fra Struer til København) der hedder Loy Yang. Der spiste vi aftensmad på en restaurant tæt på hotellet, hvor man åbenbart bare selv måtte medbringe drikkevarer. Vores buschauffører havde valgt at medbringe en halv liter risvin (kan sammenlignes med slavevodka, bare værre). Den drak de størstedelen af, så jeg regnede ud af de havde fået ca. syv shots hver ud fra hvad de havde drukket, men det gjorde de hver aften så det vænnede vi os til.
Efter vi havde spist tog vi i parken der lå lige overfor vores hotel. Der stod der bl.a. flere mænd og svingede med piske, men der gik ikke fem minutter før vi alle var "overfaldet" af kinesere der gerne ville snakke med os og have os med til at gøre ting fordi vi er hvide. Jeg stod og snakkede med en kinesisk familie og skulle skrive mit navn og mailadresse, men jeg var lidt nervøs ved situationen fordi vi havde fået at vide der er mange tyve i Xi An, så jeg stod med hænderne i lommen og var lidt tilbageholden.
Shaolintemplet
Grunden til at vi var i den by, var at vi skulle se Shaolintemplet, hvilket egentlig var en lille by med munke. På vejen derover så vi et vildt fedt show med Shaolin Warriors eller hvad man kalder dem. De havde både piske, en slags sværd, nogle hoppe ministylter mm. med i deres optræden, og det er bestemt noget jeg skal se igen, hvilket man kan i Beijing.
Så fortsatte vi over i munkebyen, hvor vores guide bl.a. kunne fortælle os at grunden til at munke altid er skaldede og går i "kedeligt" udseende tøj, er at de ikke må tænke på deres udseende og det er en af de mange ting de skal ofre. Hun kom også med nogle historier og generelt var det meget sjovt at se. Vi så også en munkegravplads, hvilket også var meget fedt lige at se for de laver høje gravbygninger eller hvad man skal kalde dem. Kan ses på de mange billeder jeg har taget, men de kommer først ind fredag eller lørdag. Til gengæld kommer der voldsomt mange.
Inden vi tog videre tog vi en lift op til et udsigtsspot. Selve udsigtsspottet var ikke så specielt, men den over 20 min lange tur derop og ned var meget fed pga. det kinesiske landskab. Udsigtsspottet blev nok mest ødelagt af den utroligt tætte smog der er i det område, der gør at man ikke kan se særligt langt. På et tidspunkt kunne vi kun se omridset af en bygning ligefremme i byen, hvilket svarer til at stå ved McD i Struer og kun kunne se omridset af den 80 m høje skorsten hjemme hos os, på trods af at der kun er 1 km i luftlinje. Mht. at indånde det er det så slemt at jeg fik ondt i halsen og begyndte at hoste meget den dag pga. det, og blev vildt hurtigt forpustet når vi gik op ad trapper.
Longmen Caves
Bagefter tog vi til Longmen Caves fordi vi gerne ville se dem. Johan havde fundet dem i hans bog om Kina, og den har fire af os andre også bestilt nu, men vi må se om den kommer frem for den er forbudt at sælge her i Kina. Longmen Caves er nogle klippevægge som man for mange hundrede år siden gravet huller ind i og har udformet Buddha figurer. Det har taget over 200 år og der er mere end 100.000 billeder og statuer af Buddha. Desværre har man under Mao ødelagt rigtig mange af hovederne, men alligevel rigtig fedt og imponerende at se dem.
Terrakotta krigerne
Det tog os virkelig lang tid næste dag, da vi skulle videre fordi oktoberferien som det er her er den største turistsæson i Kina. Det kan godt være det er slemt i højsæson ved store turistattraktioner i Europa, men det er ingenting i forhold til når man slipper de flere hundrede mio. kinesere der har råd til at rejse løs. Trafikken var gået helt i stå da vi var ca. en km. fra krigerne, så vi besluttede os for at gå det sidste stykke vej. Det viste sig at være virkelig klogt, for da vi var færdige 4-5 timer senere og skulle afsted igen, var bussen kun lige kommet fem min. før.
Selve krigerne er delt op i tre kamre. I nr. 3 er der 72, i nr. 2 er der omkring 500 og i nr. 1 er der 7000. De blev lavet for ca. 2000 år siden af en kejser med storhedsvanvid, der ville have en hær til at beskytte sig i døden. Hans grav kunne desværre ikke nå at se pga. trafikken. Ikke en Kriger er ens og detaljerne er imponerende. Der er bl.a. også lavet mønster under skoene på dem der sidder på et knæ. Det der bare er virkelig forfærdeligt ved det, er at det er lavet af slaver dengang, og vores guide fortalte os at da krigerne blev lavet færdige, murede man samtlige slaver inde i live så ingen vidste noget om det. Graven er derfor først fundet af en bonde for 36 år siden, da han skulle grave et hul til en brønd.
Bonde omtaler guiden som en helt fordi han har fundet det og han er nærmest også en del af udstillingen, for der var en bog om ham og man kan få den signeret af ham, men alligevel giver de ham kun 1000 yuan om måneden. Det skal siges at det er en pæn nok løn her i Kina, men de tog 120 eller 160 for billetten og sådan en dag som vi var der skovler de flere mio. ind. Typisk den kinesiske regering.
Vi endte med først at komme frem til Xi An og få aftensmad kl. 21:30 pga. den proppede trafik. Der skulle vi spise med en af rektorens venner, der viste sig at være ret arrogant og Sunny var meget formel pga. magtdistancen, så det var ikke så god en oplevelse. Det var det til gengæld næste dag, da vi spiste en rektor for en skole i Xi An lignende den vi arbejder på. Hun var rigtig flink og hjalp os meget med hvordan vi skulle spise den regions specialitet, som vi fik der på Xi Ans fineste restaurant. Vi fik noget meget hårdt brød vi skulle sidde og pille i meget små stykker, som senere blev serveret for os med lidt suppe og grøntsager i tallerkenen, og så kunne man putte lidt chili på. Det kunne spises, men jeg var ikke så vild med det.
Det muslimske kvarter
Først var planen at vi skulle spise aftensmad med vores egen rektor i Xi An søndag og tage hjem efter det, men da han ikke ville komme alligevel, hvilket vi heller ikke havde regnet med, skulle vi pludseligt afsted efter middagsmaden i stedet for, fordi buschaufførerne ikke turde køre når det var mørkt. Vi nåede dog at se et muslimsk kvarter i Xi An inden, som det eneste, men det var også sjovt nok at se. Der var bl.a. en moske fra 700 tallet vi var nogle stykker inde og se. Det var kinesisk inspireret og på ingen måde hvad jeg normalt forbinder med en moske. Efter det kørte vi, så tror ikke det var den bedste fødselsdag for Julie, der blev 19. I dag har vi ligesom de andre dage skulle mødes kl. 7 og har bare kørt hele dagen og være i fitness efter vi er kommet hjem.
Bussen
Bussen vi kørte i har plads til lidt over 20 personer, men til gengæld er der ikke noget bagagerum. Størrelsen er også lavet til kinesere, så hvis vi drenge skal sidde normalt ret i den går vores knæ mod sædet foran, og hvis jeg skulle læne hovedet tilbage i den, i den stilling fik jeg ondt i halsen. Der er en smule aircondition i den, men slet ikke nok til hvis solen står lige på. Egentlig har vi nok tilbragt ca. halvdelen af vores tid på turen i bussen, men den er gået fint nok med nummerpladebingo, kortspil, musik og at læse kinesisk. Det kinesiske landskab er også rigtig flot at kigge ud på til tider.
Sunny
Til at starte med kunne jeg ikke rigtig finde ud af om det var Sunny jeg havde læst noget om på nogle af de tidligere deltageres blogge, men det fandt jeg ud af at det var. For det meste er hun meget fin, men der har været nogle mærkelige ting på turen til tider. Hver morgen er vi blevet vækket på værelset af morgenvækning som hun har bestilt. Hun har dog også selv kunnet komme op, hvilket de andre oplevede hun ikke kunne en dag. Vi har ikke rigtig drukket os fulde på turen fordi vi har skulle så tidligt op hver dag, men hun har vist præsteret to gange at blive småfuld af en eller to øl. Har til tider haft lidt svært ved at finde ud af hende, men jeg kommer nok ikke til at have særligt meget med hende at gøre mere fra nu af.
Klokken er 00:15 her nu og jeg skal tidligt op igen i morgen, for at tage til Beijing, men jeg var nødt til lige at skrive det her mens jeg kan huske det. Ha det godt derhjemme:)
Torsdag morgen spiste vi morgenmad på skolen som vi plejer og tog afsted derefter. Så brugte vi ellers de næste 11 timer ca. på at komme til en by lidt væk fra Xi An (ca. fra Struer til København) der hedder Loy Yang. Der spiste vi aftensmad på en restaurant tæt på hotellet, hvor man åbenbart bare selv måtte medbringe drikkevarer. Vores buschauffører havde valgt at medbringe en halv liter risvin (kan sammenlignes med slavevodka, bare værre). Den drak de størstedelen af, så jeg regnede ud af de havde fået ca. syv shots hver ud fra hvad de havde drukket, men det gjorde de hver aften så det vænnede vi os til.
Efter vi havde spist tog vi i parken der lå lige overfor vores hotel. Der stod der bl.a. flere mænd og svingede med piske, men der gik ikke fem minutter før vi alle var "overfaldet" af kinesere der gerne ville snakke med os og have os med til at gøre ting fordi vi er hvide. Jeg stod og snakkede med en kinesisk familie og skulle skrive mit navn og mailadresse, men jeg var lidt nervøs ved situationen fordi vi havde fået at vide der er mange tyve i Xi An, så jeg stod med hænderne i lommen og var lidt tilbageholden.
Shaolintemplet
Grunden til at vi var i den by, var at vi skulle se Shaolintemplet, hvilket egentlig var en lille by med munke. På vejen derover så vi et vildt fedt show med Shaolin Warriors eller hvad man kalder dem. De havde både piske, en slags sværd, nogle hoppe ministylter mm. med i deres optræden, og det er bestemt noget jeg skal se igen, hvilket man kan i Beijing.
Så fortsatte vi over i munkebyen, hvor vores guide bl.a. kunne fortælle os at grunden til at munke altid er skaldede og går i "kedeligt" udseende tøj, er at de ikke må tænke på deres udseende og det er en af de mange ting de skal ofre. Hun kom også med nogle historier og generelt var det meget sjovt at se. Vi så også en munkegravplads, hvilket også var meget fedt lige at se for de laver høje gravbygninger eller hvad man skal kalde dem. Kan ses på de mange billeder jeg har taget, men de kommer først ind fredag eller lørdag. Til gengæld kommer der voldsomt mange.
Inden vi tog videre tog vi en lift op til et udsigtsspot. Selve udsigtsspottet var ikke så specielt, men den over 20 min lange tur derop og ned var meget fed pga. det kinesiske landskab. Udsigtsspottet blev nok mest ødelagt af den utroligt tætte smog der er i det område, der gør at man ikke kan se særligt langt. På et tidspunkt kunne vi kun se omridset af en bygning ligefremme i byen, hvilket svarer til at stå ved McD i Struer og kun kunne se omridset af den 80 m høje skorsten hjemme hos os, på trods af at der kun er 1 km i luftlinje. Mht. at indånde det er det så slemt at jeg fik ondt i halsen og begyndte at hoste meget den dag pga. det, og blev vildt hurtigt forpustet når vi gik op ad trapper.
Longmen Caves
Bagefter tog vi til Longmen Caves fordi vi gerne ville se dem. Johan havde fundet dem i hans bog om Kina, og den har fire af os andre også bestilt nu, men vi må se om den kommer frem for den er forbudt at sælge her i Kina. Longmen Caves er nogle klippevægge som man for mange hundrede år siden gravet huller ind i og har udformet Buddha figurer. Det har taget over 200 år og der er mere end 100.000 billeder og statuer af Buddha. Desværre har man under Mao ødelagt rigtig mange af hovederne, men alligevel rigtig fedt og imponerende at se dem.
Terrakotta krigerne
Det tog os virkelig lang tid næste dag, da vi skulle videre fordi oktoberferien som det er her er den største turistsæson i Kina. Det kan godt være det er slemt i højsæson ved store turistattraktioner i Europa, men det er ingenting i forhold til når man slipper de flere hundrede mio. kinesere der har råd til at rejse løs. Trafikken var gået helt i stå da vi var ca. en km. fra krigerne, så vi besluttede os for at gå det sidste stykke vej. Det viste sig at være virkelig klogt, for da vi var færdige 4-5 timer senere og skulle afsted igen, var bussen kun lige kommet fem min. før.
Selve krigerne er delt op i tre kamre. I nr. 3 er der 72, i nr. 2 er der omkring 500 og i nr. 1 er der 7000. De blev lavet for ca. 2000 år siden af en kejser med storhedsvanvid, der ville have en hær til at beskytte sig i døden. Hans grav kunne desværre ikke nå at se pga. trafikken. Ikke en Kriger er ens og detaljerne er imponerende. Der er bl.a. også lavet mønster under skoene på dem der sidder på et knæ. Det der bare er virkelig forfærdeligt ved det, er at det er lavet af slaver dengang, og vores guide fortalte os at da krigerne blev lavet færdige, murede man samtlige slaver inde i live så ingen vidste noget om det. Graven er derfor først fundet af en bonde for 36 år siden, da han skulle grave et hul til en brønd.
Bonde omtaler guiden som en helt fordi han har fundet det og han er nærmest også en del af udstillingen, for der var en bog om ham og man kan få den signeret af ham, men alligevel giver de ham kun 1000 yuan om måneden. Det skal siges at det er en pæn nok løn her i Kina, men de tog 120 eller 160 for billetten og sådan en dag som vi var der skovler de flere mio. ind. Typisk den kinesiske regering.
Vi endte med først at komme frem til Xi An og få aftensmad kl. 21:30 pga. den proppede trafik. Der skulle vi spise med en af rektorens venner, der viste sig at være ret arrogant og Sunny var meget formel pga. magtdistancen, så det var ikke så god en oplevelse. Det var det til gengæld næste dag, da vi spiste en rektor for en skole i Xi An lignende den vi arbejder på. Hun var rigtig flink og hjalp os meget med hvordan vi skulle spise den regions specialitet, som vi fik der på Xi Ans fineste restaurant. Vi fik noget meget hårdt brød vi skulle sidde og pille i meget små stykker, som senere blev serveret for os med lidt suppe og grøntsager i tallerkenen, og så kunne man putte lidt chili på. Det kunne spises, men jeg var ikke så vild med det.
Det muslimske kvarter
Først var planen at vi skulle spise aftensmad med vores egen rektor i Xi An søndag og tage hjem efter det, men da han ikke ville komme alligevel, hvilket vi heller ikke havde regnet med, skulle vi pludseligt afsted efter middagsmaden i stedet for, fordi buschaufførerne ikke turde køre når det var mørkt. Vi nåede dog at se et muslimsk kvarter i Xi An inden, som det eneste, men det var også sjovt nok at se. Der var bl.a. en moske fra 700 tallet vi var nogle stykker inde og se. Det var kinesisk inspireret og på ingen måde hvad jeg normalt forbinder med en moske. Efter det kørte vi, så tror ikke det var den bedste fødselsdag for Julie, der blev 19. I dag har vi ligesom de andre dage skulle mødes kl. 7 og har bare kørt hele dagen og være i fitness efter vi er kommet hjem.
Bussen
Bussen vi kørte i har plads til lidt over 20 personer, men til gengæld er der ikke noget bagagerum. Størrelsen er også lavet til kinesere, så hvis vi drenge skal sidde normalt ret i den går vores knæ mod sædet foran, og hvis jeg skulle læne hovedet tilbage i den, i den stilling fik jeg ondt i halsen. Der er en smule aircondition i den, men slet ikke nok til hvis solen står lige på. Egentlig har vi nok tilbragt ca. halvdelen af vores tid på turen i bussen, men den er gået fint nok med nummerpladebingo, kortspil, musik og at læse kinesisk. Det kinesiske landskab er også rigtig flot at kigge ud på til tider.
Sunny
Til at starte med kunne jeg ikke rigtig finde ud af om det var Sunny jeg havde læst noget om på nogle af de tidligere deltageres blogge, men det fandt jeg ud af at det var. For det meste er hun meget fin, men der har været nogle mærkelige ting på turen til tider. Hver morgen er vi blevet vækket på værelset af morgenvækning som hun har bestilt. Hun har dog også selv kunnet komme op, hvilket de andre oplevede hun ikke kunne en dag. Vi har ikke rigtig drukket os fulde på turen fordi vi har skulle så tidligt op hver dag, men hun har vist præsteret to gange at blive småfuld af en eller to øl. Har til tider haft lidt svært ved at finde ud af hende, men jeg kommer nok ikke til at have særligt meget med hende at gøre mere fra nu af.
Klokken er 00:15 her nu og jeg skal tidligt op igen i morgen, for at tage til Beijing, men jeg var nødt til lige at skrive det her mens jeg kan huske det. Ha det godt derhjemme:)
Abonner på:
Opslag (Atom)