Så er børnene kommet

Det er på en måde stadig lidt svært at vide hvad jeg skal skrive. Vi skulle gerne være klar til at børnene kommer i dag, men det føler vi os egentlig ikke rigtig. Vi har mere følt det som en ryst sammen uge og lært ting som livredning, børnemisbrug, starte bål mm., men egentlig ikke så meget igen om hvordan vi skal håndtere børnene. Det kommer dog nok helt naturligt når de kommer her. Det kunne være rart med mere tid sådan som det har været, for det er ret hyggeligt og de andre counsellors er rigtig flinke, men nu må vi se hvordan det bliver når børnene kommer.

Jeg prøvede på at komme på Skype, men internettet er helt håbløst lige nu og jeg kommer nok ret meget til at forsvinde fra jordens overflade de næste otte uger. Der er næsten ikke tid til det og jeg tror ikke det er internet jeg kommer til at have lyst til at bruge den korte fritid jeg har på. Nu her har jeg brugt så lang tid på at komme på internettet at jeg næsten ikke har tid til at skrive.

Her i weekenden har vi dog været syv hjemme hos en af de andre counsellors i Columbus, primært os udlændinge. Det har været stille og roligt – vi har drukket lidt, bowlet, spist typiske amerikanske ting og været i et storcenter. Columbus, som han bor i, er på størrelse med København. Hans forældre er skilte og ret rige, så begge af dem har et hus der er over dobbelt så stort som vores. Den anden counsellor (de to har begge været her før) har haft en helt modsat tilværelse og han sagde at mine shorts og min t-shirt (begge til 300 kr.) har samme værdi som halvdelen af hans garderobe. Samtidig har han et kæmpe ar på underarmen fra et knivstik og har haft det ret hårdt. Men sådan er det jo i USA. Igen kan jeg jo kun sige at jeg er super heldig og det er jeg rigtig glad for. Det går rigtig godt her, men jeg kan vist ikke få held til at lægge det her indlæg op nu. (19/6)

Så kom børnene i går og de har været her i 24 timer nu. Jeg følte mig ret forvirret i går og ikke som en der skulle lede folk, men det gik nogenlunde. Det er ret godt at vi er tre counsellors om seks børn den her uge (normalt er det en til otte), for det føles ret svært selv om vi er så mange. Vi har fået seks på omkring ti år og de er dejligt åbne og glade, men de har totalt ild i røven. Det føles ret stressende, for vi skal være sammen med dem næsten hele tiden og overvåge dem, så vi kan knap nok nå at komme på toilet, spise osv., fordi de laver alverdens mærkelige ting hele tiden. Men det kunne nu sagtens have været meget værre end dem, så jeg klager ikke, jeg skal bare vænne mig til det.

Fridag med regn

Vi har været i gang med at blive livreddere dagen lang i fire dage og i går blev vi så endelig færdige. Jeg blev nødt til at tage teoriprøven om ved tre af kapitlerne, primært pga. oversætningsproblemer. Det er ret svært at skulle lære både en masse nye ord til livredning og hvornår man skal bruge dem, men nu er vi heldigvis færdige.

De forskellige aftener har været stille og rolige. Vi har spillet spil, lavet lidt sport, set X-men i biografen og haft bål. Vi lærer hinanden at kende stille og roligt og der kommer stadig nye counsellors hele tiden. De sidste skulle dog ankomme i morgen, hvor vi skal starte på staff training. I dag er vores første fridag og det er også første dag med regn, så det er jo ret irrriterende. Jeg havde også troet jeg kunne sove længe, men vågnede kl. 8 pga. torden. Og i forgårs kunne jeg ikke falde i søvn fordi jeg havde det for varmt, så jeg er ret træt.

Ellers har jeg fundet ud af at man egentlig ikke behøver computer og internet særligt meget, når man har folk omkring en hele tiden og ikke studerer. Så jeg har egentlig heller ikke rigtig lyst til at skrive blog og ved ikke hvad jeg skal skrive om. Her er meget hyggeligt at være, men ikke så meget at berette om. Håber i også hygger jer derhjemme.

Fra meget tid til ingen tid

Dagene for mig selv på campen er gået stille og roligt. Jeg sov 15 af de første 24 timer her, så det var vist tiltrængt. Jeg har hjulpet Roger lidt, men egentlig ret meget uden nytte. Vi har kigget på noget virkeligt gammelt surfudstyr de havde her, som de ikke anede noget om. Jeg prøvede på at samle det, men der manglede ting, andre var gået i stykker og udstyret var for stort til nybegyndere alligevel, så det kunne ikke bruges til noget. Jeg skulle også samle sengetøj, håndklæde mm. til de andre udlændinge for ham. Jeg prøvede på at finde det i de ting de havde, men kunne kun finde halvdelen. Til sidst begyndte jeg at rode i nogle poser, hvor der stod de skulle gemmes på og så viste det sig at det hele næsten var pakket der, og at jeg igen bare kunne begynde at rydde op.

Personalet har været rigtig flinke i den tid jeg har været sammen med dem. Roger og hans kone inviterede deres naboer (som også arbejder på campen) og jeg på middag den første aften og jeg har også snakket lidt med de andre. Har efterhånden vænnet mig til at snakke engelsk hele tiden og er så småt begyndt at tænke på engelsk nu også. Det irriterer mig derfor også ret meget når der er et ord jeg ikke kender, men jeg får jo nok lært en masse nye ord over sommeren.

De andre er begyndt at komme nu og to af dem bor i min hytte midlertidigt. De virker rigtig flinke og jeg er sikker på at vi nok skal komme godt ud af det sammen. Vi starter med livredning i morgen tidlig (jeg ligger og skriver i hytten her fredag aften, men har ikke noget internet her) og så kører vi ellers på næsten hele tiden eller hele tiden fra nu af. Så slut med at rende og fede den – det var rart så længe det varede. Håber i også har det godt herhjemme, men i kommer nok ikke i nærheden af at have ligeså fedt vejr som her:P

Så kommer der lige lidt fra to dage mere her. Jeg kan dog godt mærke at jeg ikke kommer til at skrive blog i nærheden af ligeså meget og ligeså ofte som i Kina. Der er på ingen måde samme kulturelle forskel eller ligeså meget der sker, at skrive om og jeg har heller ikke tid til det.

De fleste andre counsellors er ved at være kommet nu og de er kommet sådan lidt efter lidt. Folk virker meget flinke, men i øjeblikket er det faktisk kun en fra Spanien, en fra Brasilien og jeg der ikke er født engelsktalende. Folk betragter mig dog stort set som en alligevel. Vi kender stadig ikke hinanden så godt endnu, for vi er ret mange og vi har brugt hele dagen begge dage på livredning og førstehjælp. I går spillede vi lige lidt fodbold også, mens at vi i dag ikke har lavet andet end at spise, have undervisning (heldigvis også undervisning i klatring, skydning og bue) og læse. Ret irriterende at vi nu har fået en hel bog vi skal læse oveni det andet, som jeg kunne have fået tidligere og læst mens jeg havde hele dagen lang til det. Det bliver vist også undervisning helt indtil aftensmaden i morgen, men heldigvis med noget nede ved vandet og noget svømning i morgen. Vi skal svømme til den anden side af søen og tilbage igen hver dag til torsdag og mange af de andre frygter det lidt, mens jeg er forholdsvist ligeglad.

Af andre ting, så er maden ret fed her og jeg frygter forholdene forholdsvist meget. Aftensmaden var det første af fem måltider der ikke var vildt meget fedt i. Der er også en salatbar, men den har været ens hele tiden, bestående af en salat (forskellige salater som iceberg mm. og rødkål) og stort set kun mærkelige ting og sovse til. Der er kun de tre hovedmåltider og når børnene kommer, må vi ikke have mad i hytterne mere. Det skal jo gerne være noget godt mad som børnene kan lide mens de er her, fordi det kun er en uge, men det er simpelthen for ulækkert og usundt til at kunne spise hele tiden. Udover det har vi også haft et lyn til at slå ned i et træ lige ved siden af en af husene, og det har taget internettet i går, men på mystisk vis kan jeg godt komme på nu selvom de ikke kan på kontoret

Afsted til campen

Den sidste dag i Washington ville jeg primært gerne se politikkerne i aktion og ind i et sommerfuglebur på det museum jeg var på dagen før. Da jeg havde checket ud, startede jeg med at gå til den amerikanske folketingsbygning. Jeg synes i øvrigt bygningen er så stor og flot at det nok er det tætteste man kommer på Taj Mahal. Jeg startede med at få en rundvisning, hvilket ikke var så meget værd. Da jeg bagefter spurgte min guide mht. at komme ind og se politikkerne, sagde hun et andet sted jeg skulle henvende mig for at få adgang. Da jeg spurgte der, fik jeg at vide at de ikke var der selvom det var en ganske almindelig tirsdag, men det kan jo skyldes Memorial Day. Da jeg gik tilbage på museet for at komme ind til sommerfuglene, var det igen heller ikke muligt. Det har dog alligevel været en fin nok dag og det er heldigvis gratis at komme ind på museerne og i folketingsbygningen. Jeg fik set lidt mere på museet og tog derefter over på et Holocaust museum, der også var spændende nok.

Vejret er fuldstændig vanvittigt varmt, så det tager kun ca. et kvarter før det bare render af en. Jeg havde egentlig ikke så lang tid til at rende og se på ting den sidste dag i Washington, fordi jeg skulle tilbage, spise, i bad og hen på busstationen i god tid. Jeg tog med bussen 20:40 og var fremme kl. 7 næste morgen og tænkte at jeg så kunne sove på bussen, men nej. Hver gang man kom til at nyt sted tændte buschaufføren for alt lyset og råbte i højtaleren og skulle også skifte i Pittsburgh, så fik næsten ikke sovet på turen. Det gjorde jeg til gengæld her på campen! Jeg har stort set kun sovet og spist her.

I øjeblikket er jeg den eneste counsellor her, da jeg er kommet lidt tidligere. De andre kommer på fredag, så jeg skal bare lige hjælpe lidt til i morgen. Der er omkring ti andre der arbejder og bor her, men det er kun lige til måltiderne jeg har set lidt til dem. Heldigvis er de meget flinke. Jeg har fået lidt mere information nu, og det har vist sig at grunden til at jeg ikke havde fået mere information, var at Roger, der er leder og som hentede mig, var kommet til at skrive .com i stedet for .dk ved min e-mail adresse.

Vi skulle vist blive en 20-25 counsellors, hvor de 6-8 skulle være fra forskellige andre lande og resten fra USA. Der kommer til at være 80-150 børn her ad gangen samtidig med andre grupper fra forskellige institutioner eller organisationer. I det hele skulle vi vist være et personale på 43 personer. Jeg kommer til at leve i en bunker/barrack, hvor jeg vil få ansvaret for en 8-9 drenge. Det eneste der er i den er senge, en hylde og strømstik, så jeg kommer til at leve i min kuffert hele sommeren. Toilettet er i en anden bygningen og man skal op i spisesalen for at komme på internettet. Jeg ser det dog ikke som det store problem, for jeg tror ikke jeg kommer til at have så meget tid til sådanne ting alligevel og jeg har lige brugt de sidste to måneder foran computeren. Campen ligger ret isoleret, og har både, tre tennisbaner, basketballbane, fodboldbane, kanoer, kajakker, klatrevæg, sø mm. Der er ret tomt og stille lige nu, men jeg er sikker på at det nok skal blive rigtig godt:)