mandag den 28. februar 2011

Vejret kan ødelægge alt...

27/2

Igen var det op før solen for at komme tidligt afsted mod Huang Shan (et bjerg). Der var tre kinesiske piger der stod af sammen med mig og spurgte om jeg havde lyst til at se noget der hed Emerald Valley og gå op ad bjerget med dem. Jeg tænkte det kunne være meget hyggeligt og den ene af dem havde studeret engelsk, så hun snakkede rimelig okay engelsk. Spurgte ikke til hvor gamle de var, men de har nok været midt i 20'erne allesammen når de arbejdede, men opførte sig som sædvanligt som nogen på 15.
Emerald Valley var fint nok, men ikke til at råbe hurra for med alt det andet jeg har set. Der stod i Lonely Planet at alt er meget dyrt oppe på toppen af bjerget, så jeg spiste næsten tre retter og købte godt med forsyninger. På turen derop blev jeg nødt til at vente på dem hele tiden fordi de slet ikke kunne holde til det, men det er også et hårdt bjerg og det tog os 2,5 time at gå op. Vi gik også lidt rundt oppe på toppen sammen, men fra ca. halvvejen og til og på toppen var der den tykkeste tåge jeg har set i mit liv med sigtbarhed på under 50 m. Den helt fantastiske udsigt der nogengange er på nogle af udsigtsstederne på toppen var derfor bare et syn ud i ingenting. Vildt ærgerligt!
Kineserne hjalp mig med at finde det hotel jeg gerne ville på og tog så hen på det de havde reserveret. At kalde det et hotel er nok en kraftig overdrivelse, for det er en barrak og jeg sov på et værelse på ca. 3x3 m. med plads til seks og ca. en m3 gulvplads. Sengen var så hård at det gjorde ondt at ligge på siden og den var ikke lang nok til at jeg kunne strække benene. Stedet kostede 60 og var suverænt det billigste, hvilket kun var derfor jeg bor her.
Jeg ville lige gå ud og kigge lidt mere på trods af tågen, for klokken var kun 16. Efter en halv time vendte jeg dog om igen, da det begyndte at dryppe. Det viste sig at være meget heldigt, for da jeg skulle til at gå ind på hotellet var Morten og Mads ved at gå væk derfra. Jeg har jo ikke haft så god mulighed for at komme i kontakt med folk, men det var på en måde meget naturligt at møde dem her, fordi det er i den sidste tid her vi næsten allesammen er ved Huang Shan og Shanghai, men selvfølgelig super fedt. Vi tog en gang aftensmad, snakkede lidt og gik i seng.

28/2

Jeg sov vildt dårligt i den korte tid jeg sov i nat fordi det var så varmt på værelset, jeg lå så dårligt og kineserne larmede meget da de imponerende nok stod op før mig. Morten og Mads havde klogt nok valgt at tage et firemandsværelse med tykkere madras til 100 i stedet, hvor de to sov inde. Jeg ville dog stadig have fået en ligeså dårlig seng der, eftersom det kun var de to nederste der havde god madras.
Vi stod op lidt i fem fordi Morten og Mads havde mødt nogle kinesere i går de havde aftalt at se solopgangen med. De dukkede dog aldrig op det aftalte sted, hvilket var ret irriterende når solen først står op lidt over seks. Vejret kunne ikke være dårligere med regn, kulde og stadig en vanvittig tyk tåge. Vi sad inde på et hotel inden vi lidt i seks gik ud til et sted anbefalet i Lonely Planet. Der jokede jeg med at vi sikkert ikke engang ville lægge mærke til at solen stod op, hvilket endte med at blive virkelighed. Vi kiggede mod øst hele tiden indtil det halv syv var blevet lyst og så absolut ingenting. Har været oppe før solen massere af gange, men de to gange jeg har gjort det for at se den stå op har jeg på ingen måde kunne se den.
Bagefter gik vi ned igen af den endnu hårdere vej end den jeg gik op ad i går, hvilket tog fire timer fra hotellet. Det, sammen med de syv timer primært op ad trapper i går, gør at mine ben er godt smadrede efterhånden.
Eftersom vi jo var så tidligt oppe og af sted, så var klokken kun omkring 11 da vi var tilbage i Tangkou, men der gik først en bus videre kl. 14. Det, en forsinket bus og en bus der var kørt lidt galt og spærrede vejen, gjorde at vi først nåede til Hangzhou 18:30. Der ville vi gerne se det sted der er på 1 yuan sedlen, men det var helt mørkt og det lå et godt stykke ude i vandet, så vi kunne ikke se det en skid. Det var dog meget sjovt alligevel fordi vi gjorde grin med det og kunne sige at vi har været der.
Så gik turen til Shanghai med et tog der kom op på 350 km. i timen. I det hele taget mindede det vildt meget om Tianjin-Beijing toget. Her er vi så på et rigtig hyggeligt hostel Morten og Mads havde bestilt. Jeg vidste ikke helt hvad jeg ville, men endte altså med at tage hertil sammen med dem:)

lørdag den 26. februar 2011

En ordenlig omgang transport i det store land

22/2

I dag stod igen i den grad på at gå. Jeg tog bussen ud til Wulingyuan (stedet hvor Avatar er optaget) og var der lidt over otte. Der var der som sædvanligt folk der gerne ville vise en rundt osv. og jeg sagde først nej, men da jeg hørte prisen på 50, så tænkte jeg at det nok var meget smart og det viste det sig også at være.
Gutten kunne ikke fortælle mig så meget for han kunne kun snakke kinesisk, men han vidste hele tiden hvilken vej vi skulle gå og hvilken bus vi skulle tage. Jeg tog tre ting som jeg var blevet anbefalet af to jeg mødte i Dehang og det var vildt flot, på trods af at det var lidt tåget. Jeg troede det var smog, men tre amerikanere der bor her siger det bare er tåge. Tilbage til dem senere.
Der er over 200 peaks der bare står lodret op, hvilket ser rigtig flot ud oppefra. Tog af de steder jeg var, er vist de højeste steder, men jeg kan ikke lige huske hvor mange hundrede meter det var. Den tredje ting var at gå ved en å, hvilket ikke var det helt store. I parken var der også vilde aber og da jeg skiftede batteri på mit kamera løb en af dem hen og tog mine kiks i tasken. Flabede abe! Jeg gik rundt derinde i 7,5 time og er gået ned af mindst 6000 trapper, men tog heldigvis cable car til toppen af det ene af bjergene.
Da jeg var på McD kom der en amerikaner hen og satte sig ved mig, spurgte hvor jeg var fra osv. De var åbenbart tre amerikanere der underviste i den by. Han spurgte om jeg havde lyst til at drikke nogle øl med dem, hvilket jeg ikke kunne sige nej til. Vi var derfor lidt rundt omkring og det var ret sjovt og jeg blev voldsomt fuld til sidst, men det er egentlig også forståeligt når jeg tænker på hvor mange øl jeg drak. Ret god, men også hård dag.

23/2

Øllene fra i går har godt kunne mærkes, men heldigvis var det eneste jeg skulle i dag at komme til en anden by. Det tager dog også sin tid, da der er ca. 800 km. og jeg skal med to busser og to toge. Jeg ved ikke rigtig om det er øllene fra i går eller om jeg har spist et eller andet dårligt til frokost, men jeg blev i hvert fald vildt dårlig i bussen og brækkede mig to gange. Heldigvis havde jeg dog poser i min taske og min sidekammerat formåede at sove fra det begge gange. Hvad jeg dog ikke har prøvet før er at jeg snottede vildt mange ris ud af næsen bagefter begge gange. Jeg har også et eller andet til at sidde i halsen så det gør vildt ondt hver gang jeg synker og kan ikke få det væk.
I det første tog havde jeg kun fået en ståplads og jeg skulle være på det i 5,5 timer, så jeg opgraderede den til en hardsleeper så jeg i det mindste kunne få lidt søvn. I det næste tog var der en abe der sad på min plads og ikke gad flytte sig, så der blev jeg nødt til at vente til der kom en kontrollør forbi. Men det er en lang tur, for jeg tog fra hotellet kl. 14 og kommer først frem omkring kl. 11 i morgen.

24/2

Overraskende nok har jeg ikke været så træt igen i dag. Jeg tog mig lige en middagslur på halvanden time, men jeg har dog også næsten kun siddet med computeren på værelset ellers. I dag var første gang jeg er løbet tør for strøm på computeren på rundrejsen, for den holder fantastisk længe når man skruer ned for lyset på skærmen.
Hotellet jeg bor på er vildt lille, men rigtig hyggeligt og udlejeren er fantastisk flink. Hun sagde også til mig at jeg skulle vente til efter 17:30 med at gå hen og se en bro jeg har set fordi man kunne undgå at betale så. Det gjorde jeg, men de var der desværre stadig. Jeg tænkte at jeg nok var nødt til at betale så, overvejede det lige en ekstra gang da jeg så et billede af den fordi det ikke så særligt godt ud, men tænkte at jeg ikke ville gå glip af noget på turen pga. småpenge. Jeg følte mig dog vildt taget i røven over at have givet 60 for at se den, for den var ikke engang særligt flot og da jeg var færdig kl. 18 havde de lukket. I Lonely Planet fra maj 2009 står der det koster 20, så det siger lidt om prisstignerne nogen steder, men det kommer dog ikke i nærheden af Wulingyuan i forgårs til 250.

25/2

Gutten der kørte mig det korte stykke til hotellet i går ville sjovt nok også gerne køre mig igen i dag. Det kostede kun 30 for den ca. halve time det tog at komme til den by jeg skulle til på motorcykel. Der var jeg så heldig at en mand der var nævnt som værende god i Lonely Planet var der, så jeg behøvede ikke engang ringe til ham. Jeg tror dog også de to er venner, men de var i hvert fald meget flinke begge to.
Igen var prisen steget fra 20 til 60 for at komme ind og se den lille by der, men det er der jo ikke så meget at gøre ved. Vejret i går var super her, så jeg lod jakken blive hjemme og havde kun t-shirt og skiundertrøjen med. Det var ret uheldigt, da det begyndte at regne, men heldigvis fandt vi et sted hvor jeg fik lov at låne en paraply og ham jeg gik med så tog den med tilbage til. Det regnede heldigvis kun lidt i ca. en halv time og vejret blev rigtig godt efter det. Ellers er der ikke så meget andet at sige end at vi gik i fire timer og det var noget rigtig flot countryside (kan ikke huske et lignende dansk ord for det)
De sidste tre dage har kun kostet lidt over 600 tilsammen, så det kan altså virkelig lade sig gøre at rejse for ret få penge her i Kina, alt efter hvor man rejser henne her.

26/2

Det er ikke lige at stå op før solen jeg gør så meget i derhjemme, men det sker godt nok hele tiden her lige nu synes jeg. Har gjort det et par gange i løbet af den sidste uge, kun en af gangene for at se solopgangen. Gjorde det i dag, kommer til det i morgen og igen i overmorgen. Begge dage har vækkeuret været til kl. 6 og i dag blev jeg igen mindet om at det er med god grund.
Tog den første bus kl. 7, den næste kl. 8:20, var uheldig med at den tredje gik hver time bortset fra kl. 12, så kom afsted med den kl. 13 og var fremme omkring 14:45. Så blev kl. 16 inden jeg fik kontaktet Tine og ham jeg skal bo hos i Shanghai (en af dem jeg mødte i Guilin). Jeg følte derfor jeg fik ret travlt, da det bliver mørkt omkring 18:30. Den lille by jeg er i for at se viste sig dog kun at være på størrelse med Stentofterne, så det tog kun ca. halvanden time at se den.
Selve byen er super nice i den forstand at den er rigtig hyggelig og spændende at gå rundt i pga. de gamle og specieltbyggede huse, den flotte natur omkring og den virkeligt landlige lokalbefolkning. Først blev jeg ledt hen til et ikke så godt værelse til 100, da jeg spurgte nogen om et sted at bo, men jeg valgte lige at kigge lidt mere i stedet og fandt et super godt et til 80 (det er ret dyrt at bo her i byen). Da jeg så det vestlige toilet kom jeg til at tænke på at bortset fra det i Zhangjiajie, så er det det første jeg har set siden Yangshuo.
Tine har haft problemer med både hendes tidsplan og togbillet, så hun tager direkte til Shanghai i stedet og kommer der d. 1/3. Mødes nok med hende der i stedet. Har skrevet til nogen af de andre der måske også befinder sig på Huang Shan i morgen, men det er ikke til at komme ordenligt i kontakt med dem heller fordi de enten har mistet deres mobil eller den ikke virker. Fantastisk med mobiler her i Kina!;) Må bare se hvad der sker.
Jeg har brugt rimelig lang tid på transport de sidste par dage, men på trods af de mange transporttimer i hoppende, små busser, så synes jeg ikke transporten er særlig slem. Kan sidde og lave noget ved min computer, høre musik på den og kigge ud eller læse, så det er lige før jeg siger at jeg nyder at sidde og slappe af når jeg skal transporteres.

mandag den 21. februar 2011

Ud til lokalbefolkningen

17/2

Håbet om at se fodbold gik ret meget i vasken, da signalet røg efter 20 minutter. Bagefter kunne jeg ikke falde i søvn igen, så det var ret irriterende. Morten og jeg tog den første bus fra Yangshuo til Guilin allerede 6:45, så jeg kunne nå videre og nå mit stramme program i dag. I Guilin skildtes vi fordi jeg skulle nordpå og Morten sydpå. Han sendte mig så senere en sms om at den bus han kom med kørte igennem Yangshuo, så han var ret irriteret over at have spildt tre timer, hvor han kunne have sovet. Forståeligt. Jeg skiftede bus to gange inden jeg var fremme i den meget lille landsby.
Jeg vil skyde på der kun er omkring 50 huse i Dazhai, så her er rigtigt hyggeligt og virkelig idyllisk. Jeg skulle lige have en hurtig omgang frokost før jeg skulle afsted på den 4-5 timer lange tur til en anden landsby. Jeg var ankommet 12:30, men klokken var blevet 14:45 før end jeg kom afsted i den rigtige retning. Jeg blev nemlig sendt i den forkerte retning af lokalbefolkningen, hvilket nok skyldtes de tænkte jeg gerne ville med bussen. Derfor endte jeg med at betale en af de lokale for at gå med mig, hvilket viste sig at være en rigtig god beslutning, så de 40 kuai var givet godt ud.
Noget af vejen han tog mig ville jeg godt selv kunne have fulgt, men der var noget af det jeg ikke selv havde fundet, han tog mig til alle de gode udkigssteder og han viste hvilken vej man skulle vælge når der var flere muligheder. Turen tog omkring fire timer, hvilket vil sige klokken var næsten 19 og det var næsten helt mørkt. Jeg troede også han havde styr på hvordan vi kom tilbage igen, men da vi stod i den anden landsby pegede han pludselig på et hotel. Så sagde jeg at jeg skulle tilbage til Dazhai med ham, hvorefter han sagde der ikke var nogen bus og gik videre og jeg gik med. Jeg måtte jo sige at jeg gerne ville betale nogen det det måtte koste at køre os tilbage, hvilket jeg gjorde. Hvordan det skete er vist bedst ikke at fortælle, men hvordan han ellers ville være kommet tilbage fandt jeg aldrig ud af.
På det værelse jeg havde fået i landsbyen var der ikke skyggen af isolation og ikke noget varmeapperat, så det var rigtig koldt, men jeg var godt træt efter sådan en lang dag, så det var ikke noget problem at falde i søvn.
Jeg kom til stå og tænke på hvad der sker derhjemme mens jeg er på mit livs oplevelsestur. På det tidspunkt var klokken ca. 20, så jeg tænkte at mor og far nok var på arbejde, mens Bettina måtte være ved at gøre rent på Venø og Thomas nok i skole, måske til terminsprøve. Ret mærkeligt at tænke på, men jeg tror også bare det kommer til at føles som en lang og fantastisk drøm når jeg kommer hjem.

18/2

I dag stod jeg rigtig tidligt op igen for at se solopgangen over risterasserne. Her var mit held dog sluppet op i forhold til attraktioner. I går var vejret blevet forholdsvis godt og det regnede ikke, men her til morgen kunne jeg simpelthen bare ikke se solen. Det blev selvfølgelig lyst, men jeg havde ikke den fjerneste ide om hvor solen var henne pga. skyer og tåge. Det advarede de dog også imod på den her årstid i Lonely Planet, men jeg havde jo ikke rigtig nogen anden mulighed. Jeg var desværre også uheldig med at der ikke var vand på særligt mange af risterrasserne, så det var ikke nær så flot som det kunne have været.
Ellers kan jeg mærke min plan skride i forhold til transport, for da jeg planlagde tingene hjemmefra kiggede jeg kun lige på afstanden, ikke på den transporttid der stod i Lonely Planet. Det tager nemlig vildt lang tid at køre her fordi det er i bjerge og vejene er dårlige. Så ikke nok med at jeg har droppet at se en bro i dag jeg troede jeg skulle se, så kom jeg stadig ikke frem til der hvor jeg troede jeg kunne komme til. Godt jeg smed to ekstradage ind i mit program.
Jeg stod med to mobiler i hånden for fem dage siden og nu har jeg ingen. Jeg glemte min danske mobil på hotellet i Guilin, formentlig fordi jeg rykkede hotellets hovedpude fra min egen, så jeg kunne huske den. I dag var jeg så vildt træt i de tre timer jeg skulle vente på busstationen, at jeg lagde mig op ad min taske i et hjørne med armene rundt om min anden taske. Min mobil i min lomme har derfor været det eneste man kunne komme i nærheden af, og den er måske også faldet ud af lommen. Væk det er den i hvert fald. Det havde stort set ikke rørt mig, hvis det da bare havde været om tre uger i stedet for nu. Nu står jeg uden både mobil og alarm indtil jeg skal mødes med Tine om en uge. Irriterende!
Som om jeg ikke havde dårlig kinesisk dag i forvejen, så var der en kineser i bussen videre fra hvor min mobil var blevet stjået, der sjovt nok kunne spotte jeg kunne engelsk og gerne ville snakke engelsk med mig. Så han satte sig over til mig og ville stort set ikke lade mig være i fred på hele turen. Oveni det havde der været et stenskred, så vi holdt stille i næsten en time. Fantastisk.

19/2

Jeg nåede lige at få omkring seks timers søvn i nat i et nok ca. fem grader varmt værelse, så den var heller ikke særlig god. Har nu kun mit ur som alarm, der bipper lavt i 20 sek., indtil jeg mødes med Tine. Er spændt på hvornår jeg sover fra det, for jeg er næsten sikker på at det kommer til at ske, især når jeg er så træt.
Som en rigtig god start på dagen ovenpå min dårlige søvn, så gik min bus først kl. 9 i stedet for 7:30 som der stod i Lonely Planet. Så der røg der lige både halvanden times nattesøvn og halvanden time af min tid i Fenghuang. Fenghuang er en på mange måder charmerende lille by på størrelse med Struer ved en flod, og det viste sig at den er så lille at jeg heldigvis stadig havde nok tid. Jeg fik bl.a. overværet en masse dyr hænge til tørre og plukning af høns og ænder, men den havde nok været en del mere charmerende hvis det havde været solskin i stedet for overskyet.
Jeg blev nødt til at leje en cykel fordi jeg har en vabel på tåen fra den lange gåtur den anden dag og det var et helvede. Der stod et sted i Lonely Planet, men det kunne jeg ikke finde. Så fik jeg at vide der var et andet sted, men det kunne jeg heller ikke finde. Da jeg ledte efter det var der en dame der ville hjælpe mig, og hun tog mig et sted 10-15 min. væk, hvor de ville have 50, mens der stod i Lonely Planet at det koster 10. Jeg hader at være hvid nogen gange her, men jeg fik det da ned i 30 og så gad jeg ikke bruge mere tid på det. Det kom jeg dog til, for det viste sig at der var noget i vejen med næsten samtlige af de få cykler de havde og det tog dem noget tid at finde ud af at de ikke havde udstyret til at lave det. Jeg måtte derfor tage en med alt for lavt sæde der hældte nedad og var som sten og uden skærme.
Alt det med mine over 15 kg. oppakning, en stor vabel på foden og godt træt. Mit andet par bukser er også blevet næsten ligeså mudret til som mit første og mens jeg tog min bærbar fra den store til den lille taske, røg de sidste normale siddepladser i den første bus. Oveni det så gik den anden bus slet ikke da jeg kom før 18:30, selvom LP sagde sidste gik kl. 19. Jeg valgte derfor at tage en taxa, for ikke at skulle så tidligt op i morgen og endte med at give 120. Så det kører ikke lige så godt for mig i dag. Håber på en lang nats søvn kan hjælpe på det.

20/2

12 timers søvn i nat gjorde underværker, på trods af at jeg vågnede en del gange fordi det var så koldt. Endte med at have alt mit tøj på undtagen jakke og to dyner. Jeg kom lidt sent afsted fordi klokken var 10 inden jeg vågnede, men skulle også bare gå to ruter der skulle tage ca. to timer hver.
Sådan skulle det dog ikke gå, for jeg kom til at gå forkert fra start og gik derfor op ad et bjerg. Jeg tænkte hele tiden at jeg ligeså godt kunne gå op på toppen når jeg nu var gået så langt allerede, men det fortsatte bare. Det så ikke så stort ud, men det har nok været 200-300 m. højt og gik bare næsten lodret op meget af vejen. Turen derop og ned var vildt farlig og udsigten deroppe var vildt dårlig pga. smog og at alle Dehangs huses tage åbenbart er ens. Det var den næstdårligste oplevelse jeg har haft på rundrejsen efter bådturen i Guilin.
Bagefter fik jeg frokost og mødte et rigtig flinkt par, der lige kom fra Zhangjiajie, hvor jeg skal til, så der kunne de fortælle hvad der var værd at se og hvad der ikke var værd at se. Manden havde ovenikøbet boet i Shanghai, så der ville han også vældig gerne fortælle hvad der var godt at se. Vildt hyggeligt og heldigt.
Så var det ellers ud på de rigtige ruter, som var rigtig gode. Forholdsvist gode stenstier efter inesisk standard og i det hele taget at de var der og har set en del vandfald mm. Rigtig gode ture selvom jeg stressede lidt på dem for at kunne nå den sidste bus. Ville nemlig gerne til en by på ca. 100.000 jeg skulle til i morgen alligevel, så jeg kunne få et værelse med lidt varme for første gang i fire dage. Ikke at der er noget i vejen med Dehang, for det er en rigtig fin og hyggelig lille by, men så kan jeg sove det bedre og tage det mere roligt i morgen.
Gad godt at jeg havde talt hvor mange trappetrin jeg har gået i dag, for det har været op og ned af trapper det meste af tiden i de seks timer jeg har gået i dag. På et tidspunkt holdte mine ben simpelthen bare op med at syre og være trætte, men nu må jeg se hvordan de og min vabel har det i morgen. Der skal jeg dog heldigvis næsten ikke lave noget, men det har jeg nok også brug for hvis jeg skal kunne blive ved med at holde til det her, selvom det er super fedt.

21/2

I dag er der ikke rigtig noget at skrive om, så jeg vil stort set lade være. Jeg har taget en slapper og kun taget bussen fra en by til en anden og så bare været på et helt fint hostel der. Benene er ømme, så jeg lader op til endnu en hård dag i morgen, hvor jeg skal tidligt op og gå hele dagen.

onsdag den 16. februar 2011

Så kom der regn

12/2

Så skiltes Julies, Charlottes og mine veje i dag. Julie skulle til Hong Kong og mødes med Laura, Charlotte til regnskoven i Yunnan og mødes med Tine, mens jeg tog til Guilin og skal mødes med Morten på mandag. Det var egentlig meningen at han skulle komme i morgen, men han kunne ikke komme med toget. Så jeg må finde på noget at lave i morgen, men det er også rigtig flot her i Guilin.
Det var dog ikke helt samme følelse at komme her til Guilin som da jeg kom i lufthavnen i Haikou, for vejret er meget gråt her og det har regnet i dag. Det er til gengæld også første gang jeg har fået regnvejr i omkring fire måneder, så det var nok også på tide. Ellers er der 5-10 grader her, så det er en del køligere end i Sanya, men med det rigtige tøj på er det helt fint. Jeg har dog været et fjols og glemme mine regnbukser et eller andet sted i Tibet, så jeg har været nødt til at købe et par nye og har også købt en paraply, for der kommer vist en del regn den næste uge.
Jeg ville lige ud og gå for at finde et sted at købe billet til en båd på Li River, men jeg nåede ikke engang at gå 50 m. før en kineser begyndte at snakke til mig. Han spurgte hvor jeg var fra og sagde så at hans søster boede i Danmark og fortalte at han underviste i kunst på universitet. Vi begyndte så at snakke om mig og at jeg selvfølgelig skulle ud og se noget her i Guilin, og han ville gerne hjælpe mig med at finde det. Så Morten og jeg ender med at tage med en lille bambusbåd til 120 pr. mand i stedet for en stor turistbåd til over 350 pr. mand.
Han hjalp mig også med at finde en turistbadstur rundt i Guilin og tog mig med ind til en butik, hvor jeg kunne smage noget berømt the fra Guilin. Han virkede i det hele taget rigtig sød, men jeg skulle selvfølgelig også lige se hans kunstgalleri. Jeg er næsten 100 % sikker på det er det samme lort som i Beijing, så det er ikke til at vide hvad af det han har fortalt mig der er rigtigt. Det var dog meget fedt at han vidste og fortalte mig ting, bortset fra at den bådtur jeg var på i aften var virkelig ringe. Jeg troede man ville kunne se Guilin godt fra søerne, men man kunne stort set kun se nogle store hoteller og træer der var oplyst i forskellige farver. Der blev jeg virkelig glad for den måde jeg rejser rundt på, så jeg ikke kommer særligt meget rundt på sådan nogle ture der bare er til for at malke turister, for jeg følte mig virkelig malket med de 200 jeg gav for det.

13/2


I går aftes fik jeg snakket en del med tre af de andre der boede her, en fra Østrig, en franskmand og en kineser, og jeg aftalte at se tingene jeg skulle se i dag sammen med kineseren. Jeg var ret uheldig med min nattesøvn i går fordi Charlotte først havde glemt nøglen, så jeg måtte op og lukke hende ind, så ringede Julies telefon tre gange og jeg vågnede igen ved Charlottes vækkeur, der var sat til at hun skulle tidligere op og i bad. I dag var det så den sidste der boede på vores værelses alarm der gik helt amok. Den ringede fire gange tre kvarter før mit var sat til, og så besluttede jeg mig for at jeg ligeså godt kunne gå op på toilet. Så viste det sig at hendes mobil var røget ned under sengen og hun kunne ikke rykke sengen og hun var for fed til at kunne komme ned efter den selv, så så måtte jeg kravle ind efter den for hende.
Jeg var egentlig klar til at gå 9:15, men kineseren spurgte dem fra Frankrig og Østrig (som kendte hinanden) igen om de ville med. Det ville de gerne, så klokken blev 10 før vi kom ud af døren. Det gjorde heldigvis ikke noget, for de ting vi skulle se tog slet ikke så lang tid som jeg havde sat af til dem. Vi var først ude og se nogle grotter, der var fantastisk flotte. De havde nogle vildt fascinerende former og var oplyst i alle mulige farver, hvilket så rigtig godt ud, men som ser endnu bedre ud på billeder.
Bagefter tog vi i en park, som jeg først havde sat på programmet, men så streget fordi jeg ikke havde tid. Det havde dog ikke gjort noget hvis jeg havde streget den, for den lignede forholdsvis meget de andre parker jeg har set og vejret var meget gråt på det tidspunkt. Der var egentlig meldt regn til i dag og jeg havde købt både regnbukser og paraply, men det har heldigvis ikke regnet. Så spiste vi frokost sammen alle fire og skiltes efter det. Både kineseren og franskmanden bor dog i Shanghai, så det kan være jeg aftales at mødes med dem når jeg kommer dertil, på trods af at de egentlig er 24 og 25 og begge er på deres sidste år af deres kandidat. Det var ikke lige 19 de havde skudt på jeg var.
Jeg blev nødt til lige at få en lur inden jeg skulle ud igen, men det var godt at jeg besluttede mig for at gøre det. Jeg ville op på den af de mange høje eller små bjerge eller hvad man kalder peaks på dansk, der skulle have den bedste udsigt over byen. Jeg havde lidt svært ved at finde det, men det viste sig bare at være godt, for det var lige ved solnedgang da jeg var der og det var et fantastisk syn. Der var udsigt over alle de andre høje omgivet af lidt smog og man kunne sagtens se på og tage billeder af solen og den lyserøde himmel pga. smoggen. Udsigten over byen med floden midt igennem var bestemt heller ikke dårlig.
Bagefter havde jeg fået lyst til en Big Mac på McDonald’s, så jeg tog derhen og fik en stor menu og en lille ting ved siden af. Jeg må sige at det godt nok er blevet en del klammere ved at jeg ikke har spist det i lang tid og lige nu har jeg godt nok ikke lyst til deres burgere og sodavand i noget tid. Ellers ordner jeg lidt ting på computeren og skal tidligt i seng, så jeg forhåbentlig kan få en ordentlig søvn i nat inden jeg skal tidligt op i morgen. Kan godt mærke at syv uger er lang tid at rejse i, i forhold til de vanvittigt mange indtryk jeg får, især fordi de er så forskellige. Tror lige de skal bearbejdes engang når jeg kommer hjem.

14/2


Den stakkels Morten måtte i morges sidde og vente ude foran døren på mit hotel i blæst og kulde i noget tid, inden jeg kom ned. Han havde kørt i tog fra 23:30 til kl. 6, så han var godt træt. Vi skulle dog afsted på en bamboo raft 7:30, så der var ikke tid til at slappe af. Den såkaldte bamboo raft var dog bare nogle plasticrør der var sat sammen, men man kunne fint sidde og slappe af på dem. Li River, som vi sejlede på, er nævnt som en af de syv ting man skal se i Kina sammen med den forbudte by, muren, terrakottakrigerne, et bjerg, en gade i Shanghai og et udsigtssted i Hong Kong. Det var rigtig flot, men vi var dog ikke så imponerede som vi havde troet, nok på grund af det kolde og skyede vejr.
Vi tænkte dog at vi heldigvis ville se det igen fra en luftballon og at det nok ville være flottere der, når der var noget solskin. Desværre for os er begge ting der gået galt. Der har været en ulykke med luftballonerne på et tidspunkt, så det kan man ikke mere, og der har været en anelse sol i dag, men det kommer til at regne de næste dage.
Vi fik i stedet bestilt en tur ud til nogle vand grotter til i morgen, fik en gang massage gik en lille tur og så en film. Yangshuo er en rigtig hyggelig by med omkring 300.000 indbyggere (hvilket jo er en lille by i Kina). Spisestederne er rigtig gode, men priserne er også lidt højere her fordi der er så turistet. Der er også tourarrangører over det hele ligesom i Kathmandu.
Jeg er ikke for heldig med min computer i øjeblikket, for der er næsten ikke noget net og mit Word og Excel er af en eller anden grund holdt op med at virke, så nu må jeg bruge notesblok i stedet for. Irriterende!

15/2


I dag startede vi med en rigtig god gang morgenmad med både frisk frugt, friskpresset juice, brød, scrambled eggs, yoghurt med müsli og te for 30. Virkelig lækkert, men også dyrt efter kinesisk standard. Bagefter skulle vi ud på vores arrangerede tur til en vandgrotte. Først i en lille bus kun til os, så over i en anden lille bus kun til os og så var vi der, ude ved et så lille og lokalt sted, at vi var lidt i tvivl om, om det var det rigtige sted. Det viste det sig så heldigvis at være og det var vildt flot. Grotten var vildt lang og nogle steder rigtig stor. Vi gik 50 min. før vi var ved enden, og så var det tilbage igen og mudderbade og så i hot springs.
Mudderbadningen føltes vildt ulækkert for fødderne at gå i og det var forholdsvis koldt, men det var dog ingenting i forhold til da vi skulle skylde det af igen i noget 5-10 grader varmt vand. Vi fik ham der fulgte os rundt til at tage nogle billeder, men der er kun to virkelig dårlige billeder på mit kamera lige nu mens han tog i en masse forskellige positioner, så enten er han virkelig dum til at tage billeder eller også er han en kæmpe nar at have slettet dem igen for at få os til at købe dem de tog for os. Det må jeg se når jeg får dem på computeren, men det er i hvert fald vildt irriterende at vi ikke har dem. Efter mudderbadet skulle vi i nogle hot springs. Det sjove ved dem er dog at de ikke var varme, men bare kunstigt opvarmede, for de var ikke særligt varme da vi først kom i, men alt for varme til sidst.
Vi synes begge det var rigtig fedt i grotterne, men vi var ikke ligeså heldige med den høj vi skulle se bagefter. Det regnede nemlig en smule og skyerne var vildt lavthængende, så der var ingen sigtbarhed og vi måtte derfor droppe det. I stedet har vi ikke rigtig haft noget på programmet for i dag fra kl. 14:30 og vi har ikke rigtig haft mulighed for noget, så vi har bare slappet af med noget fjernsyn, computer og film.

16/2


Planen for i dag var at leje en tandem og så tage ud til Yulong River på egen hånd. Så vi tog lidt nem morgenmad på hotellet og så ned og leje en tandem til kun 20 kuai. Det var ret sjovt at prøve at køre på sådan en, og hvis folk ikke kiggede nok før, så gjorde de det i hvert fald nu. Vi kørte ud af byen ud fra det kort vi havde købt, og vi kørte, og vi kørte, og vi kørte. Vi spurgte hele tiden folk om vej, fordi vi gerne ville ned til floden, men de sagde vi skulle blive ved med at køre.
Det viste sig så at vi har kørt omkring 10 km. før vi kunne dreje ned til floden, fordi vi havde kørt den forkerte vej ud af byen i forhold til der vi gerne ville hen. Det viste sig dog at være meget heldigt, for vi så jo det hele på tilbagevejen alligevel og det var utroligt små og dårlige veje, hvis der overhovedet var nogen. Alt i alt tror jeg vi har kørt 35-40 km. Det har småregnet næsten hele tiden, men det har ikke gjort så meget. Hvis man selv kunne vælge et sted det skulle være, så havde jeg nok valgt her, for det ser også fedt nok ud når toppen af bjergene er i en sky. Ellers er der ikke så meget at skrive om det, andet end at det var super hyggeligt og en rigtig fed og flot tur.
Ellers tog vi en rigtig god gang aftensmad her i Yangshuo, mens vi har muligheden og skal rigtig tidligt i seng. Vækkeuret står nemlig til 3:45, så vi kan se Barcelona-Arsenal. Derfra bliver dagen i morgen rigtig hård, for jeg skal med tre forskellige busser indtil jeg kommer til hvor jeg skal være og skal ud på en 4-5 timer lang gåtur ved risterasser. Så jeg er nødt til at stå op og komme afsted efter fodboldkampen for at kunne nå det.

fredag den 11. februar 2011

Den rene badeferie

8/2
Den engelske instruktør på det dykkersted hvor vi skal tage dykkercertifikat har ferie, så Peter både tog os med derud, var med os hele dagen i dag for at oversætte, og tog os hjem igen. Han er vildt sød og vi har virkelig været heldige med ham. Det har dog bare været træls at have i baghovedet at vi sådan set allerede var checket ud af hans hostel, men vi havde jo allerede lavet en reservation et andet sted inden vi tog af sted på rundrejsen. Vi gav ham dog 300 for hans hjælp og vi har trods alt også boet to nætter på hans hostel.
Som sagt, så kom han og hentede os kl. 8 og tog os til stedet hvor vi skulle lære om dykning. Der brugt vi nok 2-3 timer på at se noget DVD om dykning og udstyret og lærte om udstyret. Lidt som at være i skole igen, hvilket var ret hårdt fordi jeg er meget træt. Det gjorde det ikke meget bedre at de to andre vi boede med stod op kl. 6 og larmede helt vildt. Peter hjalp med at oversætte og svare på spørgsmål og var sådan set vores instruktør meget af tiden.
Om eftermiddagen skulle vi så ud at dykke. Vi sejlede en halv time ud, hvor der var fantastisk udsigt, både over vandet og over Sanya med bjerge i baggrunden. På en måde føltes det lidt som bare at blive kastet ud i det, fordi vi startede på hav i stedet for et bassin, men det gik meget fint, så det gjorde bare oplevelsen bedre. Det er lidt sjovt at vænne sig til at trække vejret normalt under vandet i stedet for at holde det, men det går bedre end jeg havde forventet. Det var meget sjovt at allerede da vi lå og ventede til at starte med sagde Julie til mig at jeg skulle kigge under mig, og så var der en masse fisk der svømmede rundt der og koralrev. Vi lavede nogle små grundlæggende øvelser og var nede på 11-12 meter i dag. Dykkercertifikatet vi tager, giver tilladelse til 20 meter.
Ellers har vi skiftet til det hotel vi bookede, hvor vi har et rigtig stort værelse til kun os tre, så det er meget lækkert. Det er helt mærkeligt at vide vi skal være her hele fire nætter, men også rart nok. Vi spiste på en rigtig hyggelig restaurant og jeg har lige ordnet lidt ting på computeren, men skal i seng nu, for meget af dagen i morgen står på dykkercertifikat igen.

9/2
Vi mødtes til dykkerundervisning igen kl. 9 i dag, hvilket kun tog en time og så skulle vi først komme der igen halv to. Ret dumt at vi skulle derhen for den ene time i stedet for at tage det sammen med det andet, men jeg blev ikke engang irriteret over det mere, for jeg har bare vænnet mig til at det tit er så dumt her i Kina.
Derimellem nåede Charlotte og jeg en tur på stranden, mens Julie var så uheldig at få stjålet hendes pung, så hun brugte tiden på at få spærret kort og meldt det. Rigtig ærgerligt for hende, for nu står hun både uden dankort og uden nem ID. Samtidig havde Charlotte glemt hendes kode til hendes dankort og var kommet til at trykke forkert ind tre gange, så det var blevet spærret. Så det er kun mig der kan hæve penge lige nu og det gør jeg godt nok i stor stil. Mads har også fået stjålet hans lille taske med bl.a. bærbar og pas, så det er endnu mere surt for ham. Må jeg lige høre mere om når jeg skal mødes med ham og Morten d. 12.
I vandet i eftermiddags havde vi først lidt flere øvelser og så var vi rundt på vores første rigtige tur. Selvom der sikkert findes mange andre meget flottere koralrev rundt i verden, så var det vildt fedt at se hvordan det så ud og se livet dernede. Det var bestemt ikke sådan at der var vildt mange fisk, men vi så da alligevel nogle stykker. Vi svømmede også rimelig langt inde. Er spændt på om vi skal længere ud i morgen, hvor der er flere spændende ting.
På vej ind sad vi i bagenden af båden og kunne se udover vandet og solen der var ved at gå ned, mens båden gyngede lidt i bølgerne. Til siderne var Sanya med lidt slørede bjerge i baggrunden og en masse kinesiske fiskerskibe og turistyachts på vandet. Det fik mig vildt meget til at tænke på Jason Mraz’ sang ”I’m Yours”, så den satte jeg også lige på og den gode og glade stemning beskriver rimelig godt vores tur i øjeblikket. Det bliver nok ikke meget bedre mht. sådan noget her og tre dage er også lige fløjet af sted for os.

10/2
I morges startede vi med at tage på stranden, da vi først skulle til dykkerundervisning kl. 13. Bagefter fik jeg som så ofte før middagsmad på en lille lokal restaurant og fik tre forskellige retter til 17. Så til den sidste dykning i den her omgang. Første dyk (første iltflaske), var super fed og vi så bl.a. den største søstjerne jeg har set i mit liv på omkring 20 cm. i diameter, en dragefisk og en stor eksotisk gobbel/brandmand. Andet dyk var faktisk ikke rigtig noget værd, for sigtbarheden var kun 1-2 meter, så det gjaldt bare om at følge med instruktøren og undgå at svømme ind i kæmpeudgaver af søpindsvin.
Det har dog stadig været mega fedt at tage dykkercertifikat fordi vi har set en hel masse eksotiske søplanter, fisk mm. og nu er jeg altså ejer at et open water dykkercertifikat, så jeg må dykke ned til 20 m. Bagefter tog vi en gang massage og nu skal vi lige en lille tur i byen. Havde egentlig ikke regnet med at gøre det her på rundrejsen, men det bliver nu nok meget sjovt og vi har faktisk ikke noget på programmet i morgen. Nok den eneste dag det kommer til at ske, men det gør nu ikke noget.

11/2
Eftersom dykkercertifikat kun tog tre dage mens vi havde sat fire af til det var der plads til en rigtig badeferie dag i dag. Byturen i går var ikke så vild igen, men meget sjovt at konstatere at også her er de kinesiske diskoteker bygget op på samme måde. Dobbelt så høj musik som i Danmark, men ikke noget dansegulv hvor man kan bruge den høje musik til noget. I stedet er der en masse borde man kan stå og snakke ved. Ret mærkeligt for os at se her i Sanya, for det er jo alle de rige der er på ferie her, så de har sådan set alle større købekraft end vi har og priserne var også derefter.
Jeg sov godt længe, eftersom jeg tænkte jeg ikke ville kunne holde til alt middagssolen alligevel. Så tog jeg på stranden og mødtes med Julie og Charlotte 13:30 og var der til lidt i fem. Charlotte kunne dog heller ikke holde til alt middagssolen, så hun er blevet godt rød. Det har jeg heldigvis undgået, men er faktisk blevet overraskende brun på den tid vi har været her. Ellers er der ikke sket så meget andet end at vi har spist og pakket, så det har været en dejlig afslappende dag. Utroligt nok så går vores tre fly til tre forskellige steder indenfor tre kvarter, så vi kan tage ud til lufthavnen sammen.

onsdag den 9. februar 2011

Sol, strand og dykning

7/2
Vi havde besluttet os for at gå af sted for at finde de steder der udbød dykkercertifikat, som jeg havde fundet på PADIs hjemmeside. Vi havde dog undervurderet afstanden, så vi endte med at bruge 2,5-3 timer på det, uden held med at finde noget der lignede et dykkercertifikatsted. På en tavle på vores hostel var der en seddel omkring dykning i en halv time, så jeg prøvede at ringe til ejeren af det hostel, eftersom han kunne snakke engelsk og måske kunne hjælpe os. Vi kunne ikke være meget mere heldige med ham, for han snakker flydende engelsk, er selv dykker og kunne hjælpe os med det. Hans dårlige nyhed var at vi først kunne starte i morgen tidlig, hvilket var vores plan.
Resten af dagen i dag er bare gået med at slappe af. Vi har været ved stranden, jeg har snakket lidt med en af de andre vi bor sammen med og vi fik lige en lille øl. Meget hyggeligt og stille og roligt. Jeg har her på Hainan fundet ud af at jeg er helt vild med papaya, så sådan en spiser jeg lige hver dag mens jeg kan. Der bliver solgt frugt på hvert gadehjørne, så det er super lækkert.

8/2
Den engelske instruktør på det dykkersted hvor vi skal tage dykkercertifikat har ferie, så Peter både tog os med derud, var med os hele dagen i dag for at oversætte, og tog os hjem igen. Han er vildt sød og vi har virkelig været heldige med ham. Det har dog bare været træls at have i baghovedet at vi sådan set allerede var checket ud af hans hostel, men vi havde jo allerede lavet en reservation et andet sted inden vi tog af sted på rundrejsen. Vi gav ham dog 300 for hans hjælp og vi har trods alt også boet to nætter på hans hostel.
Som sagt, så kom han og hentede os kl. 8 og tog os til stedet hvor vi skulle lære om dykning. Der brugt vi nok 2-3 timer på at se noget DVD om dykning og udstyret og lærte om udstyret. Lidt som at være i skole igen, hvilket var ret hårdt fordi jeg er meget træt. Det gjorde det ikke meget bedre at de to andre vi boede med stod op kl. 6 og larmede helt vildt. Peter hjalp med at oversætte og svare på spørgsmål og var sådan set vores instruktør meget af tiden.
Om eftermiddagen skulle vi så ud at dykke. Vi sejlede en halv time ud, hvor der var fantastisk udsigt, både over vandet og over Sanya med bjerge i baggrunden. På en måde føltes det lidt som bare at blive kastet ud i det, fordi vi startede på hav i stedet for et bassin, men det gik meget fint, så det gjorde bare oplevelsen bedre. Det er lidt sjovt at vænne sig til at trække vejret normalt under vandet i stedet for at holde det, men det går bedre end jeg havde forventet. Det var meget sjovt at allerede da vi lå og ventede til at starte med sagde Julie til mig at jeg skulle kigge under mig, og så var der en masse fisk der svømmede rundt der og koralrev. Vi lavede nogle små grundlæggende øvelser og var nede på 11-12 meter i dag. Dykkercertifikatet vi tager, giver tilladelse til 20 meter.
Ellers har vi skiftet til det hotel vi bookede, hvor vi har et rigtig stort værelse til kun os tre, så det er meget lækkert. Det er helt mærkeligt at vide vi skal være her hele fire nætter, men også rart nok. Vi spiste på en rigtig hyggelig restaurant og jeg har lige ordnet lidt ting på computeren, men skal i seng nu, for meget af dagen i morgen står på dykkercertifikat igen.

9/2
Vi mødtes til dykkerundervisning igen kl. 9 i dag, hvilket kun tog en time og så skulle vi først komme der igen halv to. Ret dumt at vi skulle derhen for den ene time i stedet for at tage det sammen med det andet, men jeg blev ikke engang irriteret over det mere, for jeg har bare vænnet mig til at det tit er så dumt her i Kina.
Derimellem nåede Charlotte og jeg en tur på stranden, mens Julie var så uheldig at få stjålet hendes pung, så hun brugte tiden på at få spærret kort og meldt det. Rigtig ærgerligt for hende, for nu står hun både uden dankort og uden nem ID. Samtidig havde Charlotte glemt hendes kode til hendes dankort og var kommet til at trykke forkert ind tre gange, så det var blevet spærret. Så det er kun mig der kan hæve penge lige nu og det gør jeg godt nok i stor stil. Mads har også fået stjålet hans lille taske med bl.a. bærbar og pas, så det er endnu mere surt for ham. Må jeg lige høre mere om når jeg skal mødes med ham og Morten d. 12.
I vandet i eftermiddags havde vi først lidt flere øvelser og så var vi rundt på vores første rigtige tur. Selvom der sikkert findes mange andre meget flottere koralrev rundt i verden, så var det vildt fedt at se hvordan det så ud og se livet dernede. Det var bestemt ikke sådan at der var vildt mange fisk, men vi så da alligevel nogle stykker. Vi svømmede også rimelig langt inde. Er spændt på om vi skal længere ud i morgen, hvor der er flere spændende ting.
På vej ind sad vi i bagenden af båden og kunne se udover vandet og solen der var ved at gå ned, mens båden gyngede lidt i bølgerne. Til siderne var Sanya med lidt slørede bjerge i baggrunden og en masse kinesiske fiskerskibe og turistyachts på vandet. Det fik mig vildt meget til at tænke på Jason Mraz’ sang ”I’m Yours”, så den satte jeg også lige på og den gode og glade stemning beskriver rimelig godt vores tur i øjeblikket. Det bliver nok ikke meget bedre mht. sådan noget her og tre dage er også lige fløjet af sted for os.

søndag den 6. februar 2011

På egne ben

Skoven var desværre ikke helt ligeså anderledes og ligeså meget jungle, som vi havde håbet. Vi så heller ikke helt ligeså mange dyr som vi havde håbet – vi så en del dådyr, et vildsvin og et næsehorn. Det var næsehornet der var mest sjovt at se, især fordi den trak en halv skov med sig da den gik videre. Der stod i kontrakten at man også kunne se aber, leoparder, bengalske tigere hvis man er heldig og lidt andre ting, men det gjorde vi desværre ikke. Det var dog meget sjovt at prøve alligevel.
Bagefter gik vi en lille tur i byen, men det blev lynhurtigt helt mørkt og vi skulle også hjem fordi vi skulle se noget dans. Det var faktisk lidt stompagtigt og meget fint at se. Så vidt jeg husker, var det deres regn eller høstdans. Så var der aftensmad og bagefter sad vi udenfor og spillede kort indtil vi gik i seng.

31/1
I dag stod vi igen tidligt op for at gå ud og se lidt af byen og lokalbefolkningen. Vi fik lidt at vide omkring deres huse og andet. Vi har snakket lidt om hvordan elefanterne har det, og de har det ikke vildt godt, men de har det alligevel en del bedre end mange af køerne og gederne, der er bundet fast til et træ og kun har en m. snor. Bagefter gik turen igen den fem timer lange tur tilbage til Kathmandu.
Der gik jeg mig en kort tur i de små gader, indtil det blev mørkt. Heldigvis har vi alle fået vores visum, som vi skulle hente kl. 19. Bagefter spiste vi og så har jeg været på internetcafe for at lægge billeder ind, lagt blog ind og finde flybillet til Haikou. Da jeg havde lagt 172 ud af 178 billeder ind på Facebook gik det galt og igen formåede den at slette alle billederne. Fantastisk! Havde ikke held med at finde en god flybillet, så må kigge igen i morgen.

1/2
Jeg havde stillet vækkeuret til 4:45 for at kunne nå i bad inden vi skulle af sted, men jeg sov over mig og så var det heldigt jeg stillede en ekstra alarm til 5:15, så vi nåede det. Turen gik nemlig den lange vej tilbage til bungyjump i dag. Det var heldigvis ikke slemt derhen, for jeg lå og halvsov hele vejen. I dag var det dog kun os og tre andre der skulle gøre det, men vejret var ligeså godt.
Det gik rimelig tjept med alle tingene, så lige pludselig stod vi klar ude på broen og Mads skulle springe som den første. Han klarede det ret køligt, og det var også forholdsvist koldt for os andre at stå på broen. Jeg kom til ca. midti og jeg var slet ikke nervøs eller noget. Min puls var ligeså normal som den plejer, hvilket undrer mig lidt. Selve det frie fald var ret vildt at prøve, men det var slet ikke sådan at jeg var bange eller fik et adrenalinkick eller noget, så jeg fik ikke rigtig det ud af det som jeg havde troet og jeg havde derfor en lidt skuffet følelse.
Vi havde dog også valgt at lave det der hedder Canyon Swing for kun 200 ekstra, som vi skulle bagefter. Der går man ud på normal vis og falder faktisk længere ned end ved bungyjumpet, hvorefter man svinger frem i kløften med ca. 150 km/t. Der blev jeg til gengæld lidt bange til sidst, fordi der er frit fald i omkring 7 sek. i stedet for kun 3 sek. Det var også fedt og hyggeligt at svinge i kløften, så jeg endte med at få den følelse jeg gerne ville og det har været en rigtig fed oplevelse. Det er noget andet at bungyjumpe fordi det er på hovedet, men vi var alle enige om at det faktisk var federe at lave Canyon Swinget.
I bussen kom jeg i tanke om, at hvis jeg ikke kunne få flybilletten til næste formiddag, hvilket jeg nok ikke ville kunne, så skulle jeg af sted i aften 23:30. Jeg kom derfor til at tænke på at jeg skulle sige farvel til folk og at jeg faktisk havde ret travlt, fordi vi først kom hjem lidt over seks. Jeg skyndte mig derfor at kigge på flybillet og spørge hos et lille rejsebureau osv. og tænkte at jeg i sidste udvej måtte tage ud i lufthavnen i Kathmandu og købe den hvis det var. Det viste sig dog at jeg ikke kunne få fat i nogen billet og at man i Kathmandu ikke bare kan købe i lufthavnen, fordi den er så lille. Den er næsten ligeså lille som i Tirstrup, hvilket siger noget om at Nepal ikke er særligt langt fremme. Vi har heller ikke noget mobilsignal og der er kun strøm omkring halvdelen af døgnet i Kathmandu her om vinteren, resten af tiden må de køre på generatorer.
I stedet har jeg måtte bestille en billet til i morgen aften 23:30, men det viste sig heller ikke at være helt nemt. Prisen på billetten skiftede hele tiden mens jeg sad og søgede, og så var den der og så var den der ikke og så var den der. Den startede på 2222, men den kunne jeg ikke få alligevel. Så var den der ikke og så fandt jeg en til 2420, men så da jeg skulle betale kunne jeg kun betale gennem Danske Bank eller Nordea. Jeg prøvede derfor andre steder, men kunne alle steder kun finde samme billet, hvor jeg skulle betale gennem Danske Bank eller Nordea, så jeg blev nødt til at få Julie til at betale for mig og jeg så overførte 2500 til hendes konto. Det endte med at tage over halvanden time, hvor jeg sad og var vildt træt og gerne bare ville i seng.

2/2
Jeg fik en god nattesøvn på omkring 11 timer efter at have haft fire dage med kun 5-6 timer. Så tog Johan, Michael, Mads, Morten og jeg ud for at se abetemplet i Kathmandu. Det er et lille tempel på en bakke, der er spækket med aber. Jeg gider ikke rigtig skrive om templet, udover at det er fedt der både er hinduisme og buddhisme der, for vi havde det bare sjovt med aberne og fjollede rundt. Jeg elsker aber og havde heldigvis stadig noget morgenmadsprodukt i min taske, som vi brugte til at fodre dem med. Jeg endte hurtigt med at have 20 aber rendende omkring mig der gerne ville have noget af det. Det var dog ikke rigtig til at komme til at snakke med dem, de slog bare til hånden, hvis man ikke havde mad i den.
På vejen derhen var vi for resten både Morten, Johan og jeg i en rickshaw, mens Mads og Michael på begge 100 kg. var i en anden, så det må have været ret hårdt for cykelchaufførerne! På vej tilbage var vi alle fem i en taxa lidt mindre end en Suzuki Swift, så der var også læs på, men det kan ikke lade sig gøre at køre stærkt nogen steder i Kathmandu fordi gaderne er vildt smalle og gamle, med både gågængere, cyklister og biler på en gang. Det går vildt langsomt og jeg ved ikke rigtig hvad de har tænkt sig at gøre, for der er ikke muligheder for udbyggelse, men det holder heller ikke i længden.
Bagefter var vi på Durbar Square, men der var jeg ikke rigtig så imponeret over det. Vi kiggede egentlig heller ikke så voldsomt meget på det, men tog i stedet en øl på en tagterrasse med udsigt over stedet. Vi var dog inde og se en levende gudinde på otte år, der har en vildt dum historie om hvordan hun bliver udvalgt og så er hun ikke en gudinde mere når hun har haft hendes første menstruation. Hun var dog bare lige ude så vi kunne se hende i 30 sek. sammen med 20 andre turister, så det virkede bare ret dumt og synd.
Så var det ellers hjem og få pakket de sidste ting, få bestilt hostel i Haikou på Hainan (Kinas svar på Hawaii) og sige farvel til de andre. Det var ret mærkeligt, for den første del af rejsen har bare føltes som en forlænget del af opholdet, så det er lidt som om det først er nu rundrejsen rigtig starter. Jeg skal nu heller ikke se mange af de andre, som jeg har været sammen med konstant i et halvt år, i en måned og derefter nok i lang tid. Jeg sagde også helt farvel til Benjamin der, for han skal tidligere hjem end os andre. Andreas skulle heldigvis med samme fly over Guangzhou, så vi fulgtes her til Guangzhou og så tager han videre til Hong Kong. Ham har jeg også set for sidste gang i meget lang tid, for han skal også tidligere hjem.
Ellers får jeg ikke meget søvn i nat, for der er igen to timer og et kvarters tidsforskel og jeg kommer først frem 8:40 kinesisk tid, med en vulkanpark jeg er nødt til at have på programmet for at kunne nå at se den. På trods af det havde jeg en fed oplevelse, som taget ud af en film, da jeg satte musik i ørerne startende med noget fedt guitarspil i en Saybia sang, gik ned af den store tomme gang i lufthavnen og tænkte over at jeg har Kina som legeplads den næste måned.

3/2
For at kunne nå det var jeg nødt til at komme ud og se vulkanparken i dag. Jeg prøvede på at følge de anvisninger der var i Lonely Planet, som receptionisten på mit hostel også sagde, men der skulle tage jeg en bus og skifte til en anden og jeg kunne ikke finde den anden. I stedet endte jeg i en taxa og så måtte jeg jo betale de 80 det kostede. Til gengæld kunne han også køre mig ud til det lokale sted der er anbefalet man ser, hvor jeg blev totalt omringet af en masse gamle mennesker da jeg steg ud af taxaen og jeg kunne ikke forstå hvad de sagde andet end 10. Jeg troede det var at de alle sammen ville have det for at gå med mig, men jeg behøvede jo kun en til at gå med mig og ham skulle jeg jo først betale bagefter. Jeg endte dog med at give en af dem 10 for at se hvad der så skete og så viste det sig at de tog 10 i entre, på samme sjove måde som da vi var på muren.
Der var både en gammel mand og en gammel dame der gik med mig. Jeg vil skyde på de var 60-70 år, måske en smule ældre og det var begrænset hvor meget jeg kunne snakke med dem. Det var dog meget sjovt at prøve, men jeg kunne dog forstå at de gerne ville have nogle penge og det ville de gerne i tre omgange. Jeg endte dog kun med at give dem 20-30 yuan for de 30-45 min. det tog.
Jeg så først lidt rimelig gamle huse der var bygget ud af lavasten. Det lignede egentlig mest noget fra jernalderen eller i hvert fald meget gammel tid. Bagefter gik vi ned i nogle grotter og tunneller, hvilket var meget fedt at se. Naturen omkring var også rigtig flot, så det var en fed, fredelig og meget autentisk oplevelse. Bagefter gik jeg ind mod den officielle turistpark, hvor jeg var så heldig at jeg fik et lift de to km. Det var også meget fedt at se, men på en anden måde. Man kunne også gå op på vulkanen, men den var overbegroet, så man kunne egentlig kun se det på formen af den. Vulkansten/jord skulle åbenbart være rigtig frugtbart.
Da jeg skulle hjem tog jeg bare en taxa igen fordi jeg rigtig gerne ville tilbage på hotellet og sove (havde kun fået 2-3 timers dårlig søvn på flyende). Jeg prøvede på at lægge billeder ind på Facebook, men måtte opgive fordi det var alt for langsomt, og gik i seng 17:30. Jeg vågnede igen 22:30 og tænkte jeg hellere måtte gå ud og se om jeg kunne opleve det kinesiske nytår der er startet i dag. De havde dog skudt lidt af rundt omkring hele dagen og da jeg ikke rigtig kunne se noget fyrværkeri eller noget nogen steder, tænkte jeg at jeg nok skulle være et andet sted i byen hvis jeg skulle se det og gik hjem i seng igen. Det eneste jeg har jeg tænkt over, udover fyrværkeriet rundt omkring, er at de sidder og spiller kort eller andet rigtig mange steder. Der var også en stor flok på 15-20 stykker der spillede om penge lige ved siden af mit hostel.

4/2
I dag blev jeg bekræftet i at det er super vigtigt at stå tidligt op. Jeg stod op kl. 7 og checkede ud 7:30, men kom alligevel først på den rigtige bus ud af byen 9:40. Jeg fik nemlig at vide i receptionen at jeg skulle tage en bus til vest stationen, så det gjorde jeg. Der fik jeg dog at vide at jeg skulle til syd stationen for at købe billet til den by jeg skulle videre til, så så måtte jeg i en taxa. Så var der en halv times ventetid der og så var klokken pludselig 9:40 inden jeg kom af sted og den bus tog 4 timer. Jeg er rigtig glad for mine kinesiskkundskaber, for ellers var der allerede nu en masse ting jeg ikke havde kunnet, f.eks. at finde til det rigtige sted her.
Det ironiske eller hvad man skal kalde det, er at jeg tænkte på at jeg skulle skrive det her før jeg dummede mig gevaldigt. Det er nemlig imponerende at jeg i går fik at vide at en is kostede fem, men som viste sig at være fem mao, altså 50 øre. I dag har jeg fået 20 dumplings, en nuddelret og en vand for 20 og jeg er blevet kørt ca. 45 min. i bjerge på en motorcykel for 40 kuai. Det var for at se et 300 m. langt vandfald der er der hvor jeg er i dag, men det var indhegnet og lukket. Alligevel ryger der selvfølgelig en masse penge på sådan en ferie her og jeg kan se at jeg allerede har brugt ca. 14000 kuai. Det er så også klart de dyreste ting jeg har gjort nu. Men de dummeste jeg har brugt er godt nok dem jeg brugte i dag.
Jeg gik lige en tur i byen her, hvor der var en stor flok på omkring 40 samlet ved to borde og der var nogen der sagde jeg skulle komme over (jeg er godt nok blevet en hvid abe igen efter jeg er kommet til Kina og jeg er måske den eneste hvide i den her by). Det gjorde jeg og også der sad de og spillede spil og spillede om penge. Jeg kendte ikke lige det ene spil de spillede, men så viste en kineser mig bare det andet. Der havde de tre terninger og seks billeder på en plade (øjnene var bare byttet ud med billeder af dyr). Ellers fungerer det bare som roulette med at man får det dobbelte igen hvis man rammer og tredobbelte hvis det bliver slået to gange. Jeg tænkte det kunne være meget hyggeligt, og gjorde lige lidt for sjov med 50 (tabte), 100 (vandt), og 2 x 50/ 1 x 100 (tabte), så jeg var nede med 50.
Jeg tænkte at jeg endelig kunne få prøvet min teori i roulette om, at man må tjene på det hvis man satser det tredobbelte hvis man taber, fordi man tjener det tabte ind plus mere. Jeg ved dog ikke hvorfor jeg gjorde det med så store penge, for jeg startede med 50 som jeg tabte, så blev det jo 150 (tabte) og pludselig uden at tænke videre over det, smed jeg 450 på bordet som jeg også tabte. Det var først der jeg tænkte over hvor meget jeg havde smidt og gik.
Det var først der jeg kom til at tænke på at hvis alle smider 10 og det bliver tre forskellige går det lige op. Men hvis f.eks. alle tre bliver en slags, bliver der smidt 60, men kun givet det firdobbelte tilbage til en. Jeg gik lidt videre, men der var ikke rigtig mere, så jeg vendte om og tænkte at jeg lige ville spille lidt med små penge der for hyggens skyld, så jeg fik vekslet en 100 til 10’ere. Jeg prøvede samme system, men tabte først 10, så 30 og så 90, så jeg har tabt 830 på ingenting. Jeg nåede ikke engang at have det hyggeligt eller sjovt med det. Det er nærmest umenneskeligt uheldigt at tabe syv gange i træk, men det er stadig hovedløst og vildt dumt at jeg ikke tænker ordenligt over spillet inden jeg begynder at spille det med så mange penge. Må håbe det får mig til at lade være med at spille spil igen, hvor det kun har med odds at gøre i stedet for godhed eller kendskab.

5/3
I dag har været en ret frustrerende dag. Jeg har hentet ind med min tidsplan igen ved at droppe et bjerg her på Hainan, så jeg skulle ned til junglen i dag i stedet. Den har jeg heldigvis sat to dage af til og grunden til at jeg siger heldigvis, er at jeg har brugt hele dagen i dag på at komme de ca. 150 km. dertil. I går brugte receptionisterne på mit hotel ellers tre kvarter på at finde ud af hvornår jeg skulle med en bus, hvor de endte med at sige der gik en 9:40.
Jeg kom på busstationen 9:15, men der sagde de at den først gik 10:50 i billetlugen og sagde at en anden dame ville hjælpe mig når det var, fordi man skulle købe billet på bussen. Kl. 10:30 vidste jeg stadig ikke at man først skulle købe billet på bussen, så der gik jeg hen og spurgte damen og hun sagde jeg bare skulle vente og så ville hun komme over når det var. Kl. 10:45 var hun dog pist væk og en anden billetdame jeg spurgte om hjælp blev ved med at snakke sindssygt stærkt så jeg ikke forstod det, på trods af at jeg sagde til hende hun snakkede for stærkt og at jeg må have lignet et stort spørgsmålstegn. Jeg endte i en bus sammen med en der også skulle til en by ca. 50 km. væk, og hun kunne heldigvis også snakke engelsk. Bussen skulle dog kun 30 km. i den rigtige retning, så der endte vi på hovedgaden i en lille by og de to næste busser der kom, var helt fulde.
Derfor blev vi nødt til at betale en privat til at køre os videre. I den næste by vi kom til hjalp hun mig på busstationen, men da der ikke var nogen billetter til den by jeg skulle til der, blev jeg nødt til at tage over en anden by end jeg havde regnet med. Hvordan det derfra lige pludselig lykkedes så godt at komme til den rigtige by er mig en gåde. Der var et kæmpe bang i bussen, så jeg troede dækket var sprunget, men det var det ikke og så kørte vi lidt videre indtil der var en frakørsel og på den frakørsel stod min by på otte km. væk. Der blev jeg så sat af og en dame på bussen hjalp mig med at få en motorcykeltaxi ind til byen og pludselig var jeg der.
Der kunne jeg dog pludselig virkeligt mærke at det er kinesisk nytår, for der var ikke plads på det hotel han kørte mig hen til. Heldigvis nåede jeg lige at fange ham igen og så kørte han mig videre til det næste… og det næste… og det næste. Vi var rundt ved de 5-6 hoteller der er i byen og så måtte han bare sige at der ikke var flere hoteller. Her i Kina er folk dog så venlige mht. at hjælpe at det nærmest var ligeså meget hans problem som mit og jeg kunne godt se det ikke så særligt godt ud, da han nærmest begyndte at rive hans hår af hovedet fordi han ikke vidste hvad han skulle gøre. Han ringede lidt rundt og da det så sortest ud blev han ringet op af det første hotel om at de havde et værelse ledigt, hvor jeg er nu. Det kostede 180, men der var jo ikke rigtig andre alternativer. Han fik også en god slat drikkepenge efter deres målestok, den dejlige mand.
Generelt er kineserne ufatteligt hjælpsomme og det ville ikke kunne lade sig gøre at rejse rundt på den her måde, hvis de ikke var det (eftersom nærmest ingen jo kan snakke engelsk). Det og selve Hainan var også mit eneste lyspunkt i lang tid i dag, for det gik ikke for godt. Til gengæld elsker jeg også Hainan! Stedet er fantastisk flot med kokospalmer, banantræer og mange andre flotte planter over det hele, rismarker rundt omkring, vildt flot vejr og ingen stress at spore blandt befolkningen. Det hele er simpelthen så idyllisk og hyggeligt her. Ved at jeg lige er kørt de ca. 200 km. mere sydpå i forhold til Haikou, er vejret gået fra at være småkoldt morgen og aften og nogenlunde tilpas middag, til at være tilpas morgen og aften og godt varmt midt på dagen (ca. 25 grader og høj sol), så det er også fantastisk.
Jeg har ikke set andre hvide siden jeg forlod Haikou, hvilket også gør at lokalbefolkningen kigger meget når jeg går eller kører forbi. Den sjoveste episode var dog her til aften, hvor der kom en hel åben vogn med kinesere kørende forbi mig og næsten samtlige vendte hovederne på samme tid da de kørte forbi mig. Det gør det dog også næsten umuligt at snakke med teenagetøsebørn, for de fniser bare sindssygt meget hele tiden.

6/2
Jeg aftalte i går med en Mr. Huang, som var nævnt i Lonely Planet, at han skulle hente mig ved mit hotel kl. 7:30. Derfra kørte vi direkte op til regnskoven, hvilket tog ca. en time. Jeg tog af sted i et par shorts, en skiundertrøje og en t-shirt, på trods af at han sagde til mig jeg skulle tage et par bukser på. Jeg tænkte at det ville blive meget varmt midt på dagen og nok også rimelig hurtigt i løbet af dagen, men det viste sig sædfølgelig at være ret dumt ikke at lytte til de lokale. Det var først senere jeg lagde mærke til at han også havde handsker på, med god grund. Det var pisse koldt at sidde i motorcykeltaxien, for der var ingenting for og der var nok omkring 15 grader. Jeg forstod ikke hvorfor hele tiden havde snakket omkring om jeg forstod et eller andet (forstå hedder dong), men dong betyder åbenbart også fryse, og ja det gjorde jeg! Burde have taget min jakke med, for den kunne bare have lagt i taxien når vi gik.
Det var dog en fantastisk tur op ad et bjerg med regnskov alligevel. Undervejs aftalte vi at han skulle blive ved mig og vise mig regnskoven og køre mig tilbage igen. Han kørte mig op til et resort, hvor der var en to km. lang sti rundt i regnskoven, som vi gik. Det var ikke helt som jeg havde regnet med, men jeg har nok også haft et billede af en Sydamerikansk regnskov i hovedet. Det var dog stadig rigtig flot og spændende at se. Der var dog desværre næsten ingen dyr, men det er heller ikke så mærkeligt når det var en gangbro vi gik på hele tiden. Jeg så et glimt af en abe, men den var væk mellem træerne i løbet af ingen tid og ellers så jeg et par fugle. Der stod i Lonely Planet at der er 400 arter sommerfugle, men eftersom det er vinter var der næsten heller ingen sommerfugle. Selve planterne var dog stadig fascinerende og flotte at se og jeg var som sædvanlig heldig med flot vejr, så det var stadig en rigtig god tur.
Jeg ville også gerne se et vandfald, da jeg jo næsten ikke så det andet i Qiongzhong, så vi kørte længere ind og stoppede ved et andet resort. Der gik vi ind og så et vandfald, hvilket dog ikke var så imponerende, men det var omgivelserne til gengæld. En lille flod er bestemt ikke dumt sammen med regnskov og en næsten blå eller blå himmel. Der gik vi også rundt i noget tid og spiste frokost. Jeg sagde til ham at han skulle vælge et godt sted og så tog han hen på resortets restaurant. Jeg tænkte at det nok ville være lidt dyrt, men det var der jo ikke noget at gøre ved når jeg bad ham vælge. Der var dog næsten kun fisk på menuen, og de så ikke særligt indbydende ud og kostede omkring 70 pr. ret. Jeg valgte noget svinekød, man dog nærmest ikke kan kalde kød, fordi det næsten kun var hud og fedt. Ikke den store succes.
Mit humør var dog ikke til at slå ud, hvilket også var meget godt, for jeg endte med at stå op i to timer i bus på vej til Sanya på bumpende vej. Med musik i ørene og smukke Hainan på begge sider føltes det dog ikke så slemt, men det er også vinter jo, så der er ”kun” 20-25 grader i stedet for de 40-50 der er her om sommeren. Så har jeg også prøvet det og jeg kommer forhåbentlig aldrig til at brokke mig over en bus i Danmark igen. Alt er gået fantastisk godt for mig i dag, hvilket nok er der meget af det gode humør kommer fra. Er dog ret træt efter jeg har stået i den bus i to timer, været tidligt oppe og gået rundt i bjergene hele dagen.
Sanya er badebyen her på Hainan, Kinas Hawaii, så umiddelbart minder den mig egentlig meget om Alanya i Tyrkiet. Jeg skal være her indtil d. 12., hvor jeg skal videre til Li River. Min plan var tidligst at komme i morgen, men jeg havde heller ikke troet det kunne gå så godt at jeg kunne komme hertil i dag, hvilket jo bare er en god ting. Julie og Charlotte kommer også her i dag og så kan vi forhåbentlig tage dykkercertifikat her. De blev i Kathmandu og Haikou lidt længere fordi Charlotte havde det dårligt. Meget rart at kunne tale med nogen igen efter bare at have været i mit eget hoved de sidste tre dage, men ellers har det ikke været så slemt.
Vi har heldigvis fået os alle tre ind på samme værelse. I Beijing kan man normalt få værelser helt ned til 20 for en nat når man sover på seks mands dorms, men her var det billigste i byen det vi er på til 152 pr. nat. Så kan man virkelig godt mærke det er kinesisk nytår. Der kørte igen to fulde busser forbi mig i dag før end jeg lige kunne presses ind i den tredje. Ellers kan vi ikke lade være med at snakke om hvor godt det er her. Man kan næsten rende rundt i shorts og t-shirt her om aftenen, der er mega hyggeligt, forholdsvist billigt og vi skal ud og dykke, slappe af og nyde vejret.