På toppen af verden

26/1

Det er igen gået lidt op og ned med helbredet i dag. Det startede fint i morges, dårligt i bilen, dårligt da vi så endnu et monastery, godt efter frokost og okay nu. Det er dog et vildt koldt hotel vi er endt på, så jeg frygter ret meget at det bliver værre til i morgen igen. Der er ingen varme på værelserne, så der er is på gulvet på badeværelset og ingen vand i hanerne. Det bliver vildt koldt i nat, men der er nok ikke så meget at gøre ved det. Jeg tager sovepose og de to dyner der er, men jeg frygter at jeg ikke kan få varmen i første omgang. Lige nu sidder jeg i en meget hyggelig spisestue og spiller kort med nogle af de andre og her er der varmt, så det er vi meget taknemmelige for.

27/1

I dag er tingene gået helt amok på trods af at vi har brugt meget af dagen i en bil. Vi skulle køre kl. 6 i morges med retning mod Mount Everest. Jeg har heldigvis sovet godt nok på trods af det utroligt kolde hotel. Da vi næsten var ved Base Camp omkring 9 tiden stod de fleste ud af bilerne for at gå det sidste stykke, men jeg blev nødt til at blive i bilen for at være sikker på ikke at blive syg igen. Det var nemlig sindssygt koldt på det tidspunkt fordi solen ikke var stået helt op i bjergene. Men da den var stået op ca. en halv time senere, var det en helt anden følelse og ikke særligt koldt. Ligesom at jeg var forberedt på at det skulle blive umenneskeligt koldt på muren, men det så var fantastisk vejr, så skete det igen her.

Selve Base Camp og Mount Everest var ikke så imponerende som vi havde regnet med. Base Camp bestod af fem huse og det var det, mens vi jo kun så Mount Everest på forholdsvis lang afstand og så lignede den lidt de andre. Dog stadig meget fedt at have set det alligevel selvfølgelig. Vi endte som sædvanligt med at bruge 1½-2 timer på frokost, men vi bestemte os for at køre mod Kathmandu i dag i stedet for i morgen. Ellers skulle vi bare have sovet i et guesthouse til det monastery i nærheden af Base Camp.

Efter Base Camp har vi kørt over tre timer offroad, der i Tibet virkelig er in the middle of nowhere! De Toyota Landcruisers vi kører i, er nok nogle af de eneste biler der kan køre den rute vi har kørt, for det er jo bare gået op og ned, på alverdens sten hele tiden samt is nogle gange. Det har humpet en hel del og man har ikke kunne sidde stille, men det har nu været meget sjovt. Det har også været en kæmpe oplevelse, for alt er bare bart der og man er omringet af bjerge til alle sider hele tiden. Har svært ved at beskrive det med ord fordi det er så flot, men en helt blå himmel, en masse hvide sten, brun/rødlige bjerge, samt lidt frosne floder til tider er bare et fantastisk syn. Det har slet ikke været til at få fingeren af knappen på kameraet, og det er nærmest umuligt at tage et dårligt billeder der, på trods af at det er gennem en bilrude og bilen hopper hele tiden.

Jeg har heldigvis fået det rigtig godt igen efter at solen kom frem og kan ikke rigtig mærke at jeg er syg mere. Jeg kan til gengæld mærke at jeg er godt træt, for det føles som 2-3 dage fordi vi stod så tidligt op og der er så vildt mange indtryk. Det har klart været en af de flotteste dage i mit liv, hvis ikke den flotteste, men jeg tror det bliver svært at sige med alle de steder jeg skal hen på rundrejsen.

Portionerne til aftensmaden var nok de mindste jeg nogensinde har set. Johan og jeg blev enige om at dele tre retter og så tænkte jeg at jeg nok skulle blive mæt. Vores kyllingesandwich var tre klapsammener på 6x5 cm., risen med kylling i karry var en lille skål af hver med en diameter på 6-7 stykker og pizzaen var seriøst 10 cm. i diameter! Selv deres gravhund ville jo ikke være blevet mæt af sådan en pizza og så kostede den 25. Oveni det så tog det langt over en time før vi havde fået det hele. Jeg fik sagt at jeg synes størrelserne var alt for små og så sagde damen ati morgen kom kokken tilbage og så ville størrelserne værre større, så vi skulle bare komme tilbage i morgen. Ja den er god med dig moster!

Vi blev enige om lige at tage en øl om aftenen på et diskotek der er lige ved siden af vores hotel. Eftersom vi er en by der er bygget ned af en bjergside viste det sig at det var den eneste der er i området, og der var derfor okay god gang i den på trods af at det var torsdag. Menneskerne derinde var vildt små på trods af at vi lige har boet i Kina i et halvt år og selv her kunne vi ikke engang få lov til at sidde der i 10 min før der kom en og gav os en kasse bajer. Der var alt muligt dans på en lille scene der var på diskoteket og det viste sig at næsten halvdelen af de andre gæster var nogle der arbejdede der, eftersom de lavede underholdning. En af tingene var en mandlig dværg på omkring en meter der dansede og det så vildt sjovt ud. Det har været en helt vanvittig dag, men også 20 timer lang, så det føles på ingen måder som kun en dag.

28/1

Fordi vi valgte at køre videre i går, har vi fået en fridag i dag. Mange af os har derfor været ude og vandre lidt i bjergområdet her og Johan, Mads, Morten og jeg gik sammen. Vi gik lidt nedad og endte med at gå ud af rute på et stykke der hældte 50-60 grader. Der fik vi øje på hvad der på afstand lignede en meget lille landsby, men da vi kom derover viste det sig bare at være et enkelt hjem. Man kan nemlig ikke kalde det et hus, for det var en kæmpe sten der stak ud og så nogle vægge der var sat op. Der boede en lille familie med en pige på omkring seks, en på omkring fire og en baby sammen med en masse geder. Det var vildt fascinerende at prøve at se hvordan de boede, men vi kunne dog ikke snakke med dem. Mads sammenlignede det med Afrika og det kan man nok også sagtens, for jeg ved ikke hvordan de skulle tjene penge og de havde ikke noget elektricitet. Det var ret sjovt da en af gederne spiste noget den ikke måtte og den lille pige på omkring fire gik hen og tog den i pelsen og slæbte den hen til de andre. Der er dog nok desværre ikke så meget fremtid for pigerne, men man kan jo heldigvis aldrig vide.

Eftermiddagen gik med at slappe af, hvilket jeg fortrød ret meget da jeg senere snakkede med nogen af pigerne og hørte at de havde været ude at gå et sted hvor der bl.a. var vilde aber. Men sådan bliver man jo klogere, at man kan lære lidt af andres erfaring. Om aftenen spiste vi alle sammen og Johan og jeg så endnu en film inden vi gik i seng.

29/1

I dag havde jeg sat vækkeuret til 7:15 for at håbe på at kunne stå op og se solopgang og måske aber inden vi skulle af sted 9:30, men solen nåede ikke at stå op der, så det var bare spild af søvn. Så er vi taget til Nepal, hvor grænseposten og visumet er ret dumt. Ved den ca. 30 m. lange bro ved grænsen måtte vores tibetanske guide ikke gå over og møde vores nepalesiske guide og han vidst ikke hvem det var, så han sagde et navn til Morten og så skulle Morten gå over og spørge en gut om hvad han hed. Hvis ikke det var ham, måtte han ikke gå tilbage igen, men det var det heldigvis.

Da vi så skulle have lavet visumet havde Andreas fået sine pasfotos væk, men så skulle han bare betale 30 ekstra i stedet og så var det fint. Vildt mærkeligt. Derfra gik det ned på en meget snæver snoet grussti på bjerget, hvor der nogle steder kun var plads til en bil, så på et tidspunkt var der fire biler og busser der måtte køre baglæns nedad for at vi kunne komme forbi. Så kom vi til bungyjumpresortet, hvor vi fik at vide at den nepalesiske guide ikke har reserveret til os der vidste at vi ville hjemmefra, og der var allerede 45 på i dag, så vi kunne ikke komme til at hoppe i dag. Det er pisse irriterende, for nu skal vi bruge tirsdag på det i stedet og det tager fire timer hver vej fra Kathmandu. Vores guide virker i det hele taget som en kegle og jeg har ikke meget til overs for ham i øjeblikket. Naturen ved bungy jump stedet er til gengæld rigtig flot, så den kan vi nyde på tirsdag.

Derfra kørte vi mod Kathmandu, men stoppede på vejen for at få frokost. Det tog som sædvanligt vanvittigt lang tid, så der var vi nok i over to timer. Vi har set en masse fantastisk natur her i Nepal og her er rigtig flot, men jeg er overrasket over hvor langt tilbage de er. Der er rigtig mange der ikke har elektricitet og man ser hele tiden folk hugge brænde eller andre basale ting. Der er dog også sindssygt forurenet her fordi deres køretøjer er så gamle og uden filtre og skal køre rundt i bjergene hele tiden. Da vi nåede til Kathmandu så jeg at det nok er den klammeste by jeg har været i, i mit liv. Der er helt tæt af smog, vildt støvet fordi det næsten aldrig regner her og der lå skrald over det hele. Det er dog meget hyggeligt inde midt i byen hvor vi bor på hotel.

Ellers er det meget fedt midt i Kathmandu, hvor vi bor. Der er god og billig mad på vores hotel – 15 for en burger og tre for en sodavand. Folk kan snakke engelsk her, hvilket er ret mærkeligt for os, men vildt dejligt. Gaderne er små og snævre, men meget hyggelige. Der er dog en del problemer med strømmen i Kathmandu og der kan godt være strømsvigt i op til 16 timer. Man skal derfor vælge et hotel med generator, hvilket jeg tror vi har, for der var strømsvigt i aften, men vi har strøm.

30/1

Vi stod op halv seks i dag fordi vi skulle pakke, have morgenmad og udfylde visuminformationer, inden vi skulle af sted halv syv. Vi endte dog med først at køre ved syv tiden. Der kan man godt blive ret bange, når han tonser af sted i den forkerte side inde midt i byen, indtil man kommer i tanke om at de kører i venstre side her i Nepal.På vejen så jeg bl.a. to drenge stå og leje, hvor den 10 årige havde lavet en lejetøjsbil ud af træ, en plasticflaske og en snor. Jeg har hele tiden vidst hvor privilegeret vi er at kunne rejse rundt på den måde, men der kommer man til at tænke på hvor heldig man har været som barn, hvor man ikke har tænkt på det. Ellers havde jeg troet jeg ville komme ud og se sådan et primitivt samfund her, men jeg troede bare først det ville være når jeg kom til Afrika engang.

Vi bor også i en lille by, hvor folk bor meget primitivt. Der er geder, kører, kyllinger og ænder over det hele, også på vejen hele tiden. Husene er en sjov blanding af lidt almindelige huse med pangfarver og lerhuse, men man kan godt se det er et turistet område, på hvor mange små kiosker der er. Vi bor i et turistresort, som er udmærket, men ikke særligt stort.

Efter vi havde fået en velfortjent middagslur skulle vi af sted på elefantsafari. Der kørte vi i et stykke tid, før vi kom ud på en lille fodboldbane hvor der var lined elefanter op. Jeg tror der var 10 eller flere, alle sammen klar til at gå af sted med ”chauffør”. De havde en lille firkantet ting på ryggen, som man gik op og satte sig i via et tårn, fire på hver elefant. Så sidder man der med benene ud over og kan kigge i den retning. Vi er ni, så jeg var desværre nødt til at sidde med tre nepalesere på turen, men vi fulgtes sammen alle tre elefanter. To af nepaleserne var et par og manden var pisse irriterende, for han sad og fyldte langt over halvdelen og lænede sig op ad mig.

Skoven var desværre ikke helt ligeså anderledes og ligeså meget jungle, som vi havde håbet. Vi så heller ikke helt ligeså mange dyr som vi havde håbet – vi så en del dådyr, et vildsvin og et næsehorn. Det var næsehornet der var mest sjovt at se, især fordi den trak en halv skov med sig da den gik videre. Der stod i kontrakten at man også kunne se aber, leoparder, bengalske tigere hvis man er heldig og lidt andre ting, men det gjorde vi desværre ikke. Det var dog meget sjovt at prøve alligevel.

Bagefter gik vi en lille tur i byen, men det blev lynhurtigt helt mørkt og vi skulle også hjem fordi vi skulle se noget dans. Det var faktisk lidt stompagtigt og meget fint at se. Så vidt jeg husker, var det deres regn eller høstdans. Så var der aftensmad og bagefter sad vi udenfor og spillede kort indtil vi gik i seng.

31/1

I dag stod vi igen tidligt op for at gå ud og se lidt af byen og lokalbefolkningen. Vi fik lidt at vide omkring deres huse og andet. Vi har snakket lidt om hvordan elefanterne har det, og de har det ikke vildt godt, men de har det alligevel en del bedre end mange af køerne og gederne, der er bundet fast til et træ og kun har en m. snor. Bagefter gik turen igen den fem timer lange tur tilbage til Kathmandu.

I Kathmandu har jeg bare været på en kort tur rundt i de snævre gader, fået aftensmad og siddet ved internet for at ordne blog, billeder og flybillet. Igen er mine facebookbilleder formået at blive væk derinde, den her gang med 172 inde ud af 178. Fantastisk! Nu skal jeg til at i seng.

Turen går til Tibet

Fremover skriver jeg lidt en slags dagbog for at kunne holde styr på hvad jeg oplever og så smider jeg den bare herind på bloggen når vi er steder hvor der er internet.

18/1

I dag er rundrejsen startet. Fremover bliver bloggen nok nærmere bare som en dagbog andre får lov at læse, så bliver det nemmere for mig at skrive og nok også sjovere at læse. Jeg tror ikke særligt mange af os kunne forstå at vi egentlig er færdige med at bo i Tianjin og skal ud og rejse de næste syv uger, før vi steg på toget. Julie, Laura og jeg var enige om at det føltes som enhver anden tur til Beijing da vi steg ud af døren derhjemme, som jo egentlig ikke er vores hjem mere.

Jeg håber på at kunne skrive hver dag og så bare sætte dato på, men det er ikke sikkert. Samler dog lige hurtigt op for weekenden – lørdag aften havde vi en sidste fest, hvor vi bare var hjemme i lejligheden. Det var som sædvanligt rigtig hyggeligt. Søndag var også som sædvanligt en tømmermændsdag og der fik jeg godt nok ikke lavet dagens gode gerning, men det var rigtig rart bare at få slappet af op til rundrejsen. I går pakkede vi så alle vores ting ned i en kuffert og en backpackertaske – vores hjem de næste 7 uger. Min er alt for tung i øjeblikket med ca. 18 kg., men jeg har også mad med til togturen til Tibet og jeg kommer til at kunne smide tøj mm. ud undervejs.

Omkring togturen til Tibet, så tager den 48 timer og er verdens højeste jernbane. Vi har købt hardsleeper, hvilket er et rum på ca. 2x2 m. med 2,5 m. til loftet, så der er voldsomt trængt. Man kan stort set ikke sidde op i sengen og Mads kan nærmest ikke ligge ned på ryggen i den fordi han er så bredskuldret. Bagagen er der en lille hylde til for oven, hvilket vil sige for enden af min seng, og under de nederste sæder. Der er kun lys i loftet, hvilket vi ikke selv kan styre. I vores vogn blev det slukket kl. 21 i dag. Har heldigvis fået købt mig en pandelampe, men er stadig ret irriterende. Strømstik er der kun på gangen, som kun er ca. en halv m. bred. Madvognen er i vogn syv og vi er i vogn et, så der er ret langt til, men heldigvis kan vi sidde ned ved et bord der. Det koster 20-25 for en ret mad, hvilket formentlig gør der ikke kommer helt så mange kinesere derned fordi det er for dyrt, så vi kan komme til at sidde der. Toget er lidt dårligere end jeg havde regnet med, men jeg tror nu nok det skal blive en meget god tur alligevel. Er kommet i rum med Mads, Johan og tre kinesere, så det er også meget fint.

Julie og jeg havde dog nær ikke nået frem til tiden til den, på trods af at vi synes vi tog af sted i god tid. Vi tog af sted fra Yashow 17:45 og vi skulle checke ind senest 19:30. Den 23 km. Lange taxatur tog os over fem kvarter, på trods af at vi havde bedt taxachaufføren om at tage den hurtige vej (ringvejen). Så selvom vi kørte på ringvejen kørte vi altså kun 20 i timen i gennemsnit, hvilket siger noget om de trafikale problemer Beijing står overfor. De 100.000 nye biler vi har hørt der kommer på gaden der hver måned hjælper ikke ligefrem på det.

Julie havde hørt fra Tines venner at de havde svømmet med hajer i Beijing og det ville vi også gerne prøve. Laura ville gerne følges med os til banegården, og da hun ikke kunne nå hendes tog endte hun med også at tage derind. Vi startede med bare at gå almindeligt rundt og kigge i akvariumet eller hvad det hedder, hvor man kan kigge på havdyr i små glasrum og gå i en gang af glas inde i et stort akvarium. Der kunne man stå lige ved siden af alle mulige slags fisk, rokker, flere forskellige slags hajer (op til 1,5 m.), skildpadder mm.  Vi spurgte om man kunne komme ind og svømme med fiskene og det kunne man godt for 350 yuan i en halv time.

Det var jo derfor vi var kommet, så i en våddragt, lidt information omkring det og så ind til bassinet. Der trådte vi ud på en sten der var lavet rundt om en stolpe og så var vi allerede ved fiskene. På med svømmefødder, blybælte, iltbeholder og dykkerbriller og så ned til fiskene. Vi skulle følge med en instruktør rundt og gøre som han gjorde. Han tog fat i sten fra bunden og lod dem falde ned, så der kom en masse fisk hen, der troede det var mad. Det ser helt fantastisk ud at have dem svømmende foran sig på den måde. Så tog han fat i en ca. 30x40 cm. stor skildpadde og lod os røre ved den. Derefter var vi rundt og røre lidt på halerne af forskellige fisk, bl.a. den største af hajerne. Det var en helt fantastisk oplevelse, på trods af at jeg glemte at trække vejret engang imellem. Vi er vildt glade for at vi gjorde det og nu glæder Julie og jeg os bare endnu mere til at dykke på Hainan, på trods af at man nok ikke kan komme tæt på fiskene på samme måde der.

19/1

Der er ikke voldsomt meget at skrive om i dag. Vi har siddet på toget hele dagen, men tiden er heldigvis gået meget stærkt. Jeg sov til kl. 10 og så to afsnit af Heroes, har spillet og spist lidt. Vi har desværre ikke kunnet se så meget ud af vinduet pga. hvor vi ligger i stuen. Vi har siddet meget nede i spisevognen og spillet, hvilket er rart fordi man kan sidde ned, men der går ofte en time før maden kommer og de prøver hele tiden på at smide os på trods af at der er masser af plads. Sidder lige og snakker lidt med nogle kinesere på toget og det er meget sjovt at kunne. Tager lige en film hvor jeg går gennem toget i morgen, for det ligner på ingen måde noget jeg har prøvet før.

20/1

Igen har dagen i dag ikke budt på det voldsomt store. Toget ankom kl. 16 i stedet for kl. 20, så det var meget fedt, men vi synes ikke togturen har føltes slem. I dag har de fleste af os dog været lidt svimmel eller haft ondt i hovedet. Morten kastede også op i morges, men vi er positivt overraskede over at vi ikke er hårdere ramt af højdesygen. Det har været fantastisk flot at kigge ud på naturen her den sidste del af turen, og vi er meget positivt overraskede over Lhasa og vores hotel. Der er på ingen måde koldt i dag, faktisk er det varmere her i Lhasa end i Tianjin, og vi blev meget underligt modtaget med gratis the og checken af blodtryk (kun for os). Det ser bedre ud her end vi regnede med og det tyder på en rigtig godt tur.

21/1

Johan og jeg sov virkeligt dårligt i dag fordi vi slukkede airconditionen da vi gik i seng, så det var vildt koldt. Tror også højdesygen har lidt med det at gøre. Den har de fleste af os også mærket til i dag, mest i form af hovedpine. Ellers startede dagen med en overraskende god morgenmad. VI har dog også meget lave forventninger til morgenmad efter vi har boet i Kina i så lang tid. Vejret her i Lhasa er også helt fantastisk – omkring 5 grader og høj sol, samtidig med at tingene er rigtig spændende, så det tegner rigtig godt.

Vi startede med at se Potala Palace i dag, som er stedet hvor Dalai Lamaerne har boet gennem flere århundrede. I Lonely Planet står den som det flotteste tempel i Kina og det var også fantastisk. Oveni at det var rigtig flot, så er det bygget på en høj så man kan se udover byen og se alle de bjerge det er omringet af. Det var lidt hårdt for os at komme derop pga. højdesygen, men det var det hele værd. Vi måtte desværre ikke tage billeder inde i templet, men der var bl.a. en masse grave for de tidligere Dalai Lamaer og i den største er der over 3700 kg. guld plus en masse diamanter og andre sten til udsmykning.

Bagefter så vi Jokhang Temple, som er et meget religiøst sted. Det var meget sjovt at se hvor troende at de var der og også sjovt at vi mødte dem vi havde været i stue med på togturen. Ude foran templet var der vildt mange der bedte og selve templet var fuldstændig proppet. Vi har lært en masse om hvordan deres religion er her i går og den lyder faktisk meget fin. Deres templer er vildt flot udsmykket og jeg kan bedre lide dem end de kinesiske, men de fleste af statuerne ligner hinanden.

Vi var også på en rigtig god restaurant med tibetansk mad og det smager meget godt. Jeg fik en rigtig god yakoksebøf med brun sovs til 35 kuai, som nok er noget af det bedste jeg har fået til prisen nogensinde. Ellers fik jeg kigget lidt på min kameraguide, som jeg burde have gjort for lang tid siden, så nu er det bare med at lege med en masse funktioner når jeg tager billeder. Inden vi gik i seng så Johan og jeg lige en film igen, så det er rigtig fedt at have en masse på computeren til rundturen.

22/1

I dag er vi startet med at tage ud og se Drepung Monastery, hvilket også var ret stort. Vi er stadig ret imponerede over udsigten, men allerede nu begynder templerne at minde lidt meget om hinanden. Der var nogen der så solen stå op i dag, hvilket de fleste af os har tænkt os at gøre i morgen eller overmorgen. Det er meget federe med tiden her i Tibet, for solen står op omkring 8:30 og går ned omkring kl. 20. Man kunne godt mærke det var ret hårdt, men vi var også oppe i omkring 4000 meters højde.

Ellers spiste vi frokost sammen og jeg er synes stadig rigtig godt om den tibetanske mad. Bagefter så vi noget munkedebat, hvilket var lidt mærkeligt, men hurtigt blev kedeligt. Nogen står op, mens andre sidder ned og det er midt i en gård. Så klapper de i hænderne når de spørger og andre ting. Ellers blev vi sat fri og jeg har bare slappet af, leget lidt med kamera og internet og spillet computer.

23/1

Turen gik til endnu et monastery, Ganden Monastery, som ligger ca. 4500 m. over vandoverfladen. På vejen derop fik vi set solopgangen i bussen, men jeg var ikke så imponeret som jeg troede jeg ville blive. Det var heller ikke selve Ganden Monastery der var det fede deroppe, for den lignede helt vildt meget dem vi har set allerede. Til gengæld var vi næsten på toppen af et af bjergene og der gik vi koraruten, der er en bederute. Den var rundt om toppen og der var en fantastisk udsigt deroppefra. Jeg har taget vildt mange billeder for man kan bare blive ved og ved og ved. Vi er stadig rigtig heldige med vejret, så bortset fra den smule vind der var på toppen, har det igen været forholdsvist varmt.

Bjergene rundt om Lhasa er der næsten ingen is på og det skulle der vist kun være i en kort periode omkring februar. Bjergene er næsten ikke andet end sten, men det gør at man virkelig kan se formen. Det er også imponerende at se det plateau der er mellem bjergene, for det er fuldstændig plant mellem bjergene og så er der nogle åer. På bjergene ser man dog tit yakokser. På vejen dertil og fra har vi også set får og køer, men det har været fordi de har gået på vejen, så vi har haft svært ved at komme forbi.

24/1

Så skete det der måtte ske på et tidspunkt – vi fik utrolig dårlig mad i dag. Middagsmaden var meget fin, men aftensmaden tog omkring to timer fordi de var så langsomme og det smagte heller ikke særligt godt. Det er nok en af de mange grunde der kan være til at jeg er blevet syg. Johan og jeg fik ikke sovet så meget i nat fordi vi kom til at ligge og snakke for meget. Vi har ikke kørt særligt meget i dag, men vi er stoppet ca. hvert 20. min fordi vi skulle ud og se naturen. Så der er vi hele tiden gået fra en meget varm bil, ud i kulden og ind igen. Vi var også lidt over 5000 m. oppe i dag, så det har også påvirket mig og jeg har hovedpine pga. det. Til sidst var vi inde og se endnu et tempel, og der må man ikke have hue på, så der har jeg fået både kulde, blæst og sol på mit stadig næsten skaldede hoved.

Inden aftensmaden havde jeg lagt i sengen og rystet i over en halv time, på trods af at jeg havde vildt meget tøj på. Efter aftensmaden var jeg nødt til at lægge mig under dynen, igen med alt tøj på, fordi jeg frøs rigtig meget. Det tog omkring to timer før jeg ikke frøs mine tær mere.

Vi er ikke så imponerede over templerne mere efter vi har set de første fire, for de ligner hinanden forholdsvist meget og vi har allerede set de flotteste. Til gengæld var det noget af det flotteste natur jeg har set mit liv, vi så i dag. Har fået taget en masse fantastiske billeder og kan igen kun sige Kina har ufatteligt meget at byde på. De kommer forhåbentlig snart på Facebook.

25/1

I dag har jeg igen været ramt af sygdom og det er gået lidt op og ned. Jeg havde det ret dårligt da vi stod op, fint nok i bilen, dårligt efter frokost, fordi det tog så lang tid så jeg begyndte at fryse, og fint nok igen her ved 8 tiden. Jeg var dog også nødt til at springe det tempel vi skulle se i dag over og har fået Johan til at tage aftensmad med på værelset. De andre er rigtig flinke til at hjælpe og tage hensyn. Håber det går væk til i morgen. Har bare slappet af og sovet hele tiden fra. kl. 3.

Lidt generelt om turen, så siger det lidt om hotellerne her, at jeg blev helt overrasket over at der var varmt vand i vandhanen på det hotel vi er på nu. Bortset fra det er hotellerne bedre end det jeg havde forventet til rundrejsen her, bortset fra det i går. Vores guide er en 25-30 årig mand og han er meget cool. Primært i Lhasa, men også lidt andre steder er der meget militær. Hvis man tager billeder af dem bliver ens kamera taget, så jeg har kun lige taget et billede af en der står på et tag med ryggen til, men det er også meget sigende. Ellers er det mange steder i Tibet som at være i en anden tidsalder, fordi de er så meget bagud mange steder og der f.eks. render dyr løst og på vejende rimelig ofte. Man ser også tit folk blive trukket med hest eller æsel.

Tid til at sige farvel

Sidste tid på Cathay Future

Så har jeg i dag haft den sidste dag sammen med mine små dejlige børn. Lidt mærkeligt at jeg ikke kommer til at se dem igen, men alting har jo en ende. Det har heldigvis været en god dag, men jeg tror ikke rigtig jeg forstår det lige nu. Det har lidt virket som enhver anden dag, for de er for små til at forstå at jeg ikke kommer tilbage selvom både jeg og lærerne har fortalt dem det. De har bare været ligeså glade og legesyge som de plejer. Det har til gengæld taget lidt hårdt på nogen af de andre, hvilket jeg godt kan forstå når deres børn har forstået det og er begyndt at græde.

Egentlig er jeg jo glad for at jeg ikke skal arbejde der mere, fordi det er ret kedeligt, men jeg kan jo rigtig godt lide børnene. Bliver mærkeligt ikke at være sammen med sammen med sådan nogle små søde børn hele tiden mere. Men på den anden side er der bare heller ikke nok udfordring i det til at jeg ville kunne beskæftige mig med det resten af livet. Må jo bare se frem til at jeg selv får nogen en dag.

Andet

Ellers går tiden bare med at få gjort de sidste ting klar til inden vi skal afsted og lidt tidsfordriv. Går bare og gælder mig til at vi skal ud og rejse og tænker på de sidste ting. Er også begyndt at tænke på hvad jeg skal lave når jeg kommer hjem og jeg ved det ikke rigtig. Har jo ingen form for sikkerhed for at jeg kan kommer til USA, men jeg prøver lige at skrive til dem og høre om der er en realistisk chance for at jeg kan komme afsted. Så jeg har prøvet at skrive til Kenneth omkring at blive ansat på McD igen, så må vi se hvad svar jeg får. Kunne være fedt at komme afsted igen et eller andet sted hen, men jeg er bare nødt til at få noget lønnet arbejde for at kunne blive ved med at have råd til det og det gør det en del sværere. Vi må se hvor jeg ender:)

Backpacker tasker og cheeseburgere

Tasker

Der er igen gået noget tid siden sidst jeg fik skrevet og det er lidt dumt, for jeg glemmer hvad jeg har lavet så. Jeg kan huske vi fik fri mandag i sidst uge og at jeg fik lavet en masse konstruktivt der, men bare ikke hvad. Jeg har også fået trænet en del som sædvanligt, men ellers så tror jeg det helt store emne i huset har været backpackertasker. Jeg tror det var mig der kom til at sætte skub i bølgen, for onsdag tænkte jeg det kunne være smart lige at se hvor meget det jeg skulle have med rundt fyldte, og prøvede derfor at pakke det.

Mens jeg pakkede fandt jeg ud af at de vacuumplasticposer min mor har købt er en fantastisk opfindelse! Jeg fik to par bukser, otte t-shirts, en trøje, 10 par underbukser, 10 par strømper og et lille håndklæde til at fylde ca. 5x35x60. Kommer jeg til at blive rigtig glad for på rundrejsen. Men problemet da jeg havde pakket var bare at min taske vejede omkring 20 kg. og var altså alt for tung. Desuden var den alt for ubehagelig at have på med så meget vægt på (den er købt på silkemarkedet til 130 yuan). Jeg havde kun fået tjekket om den kunne holde til noget, ikke om den var behagelig at have på. Det kan man dog heller ikke særligt nemt når der ikke er vægt i.

De andre mente jo jeg måtte have pakket alt for meget når min taske vejede så meget, men da jeg pakkede det ud igen for dem kunne de godt se at jeg kun havde pakket lidt for meget tøj. Der er derfor nogen af os det gik op for at vi virkelig ikke skal have meget tøj med, og at noget af det vi skal have med skal kunne smides ud undervejs. Det gik også op for os at mange af vores tasker nok ikke var gode nok, eftersom de ikke sad så godt og Tine og Lauras også var gået lidt i stykker.

Vi var derfor ude for at kigge på tasker, men de var alle næsten ligeså dyre som derhjemme og det var jeg ikke glad for at give, når det er købt her i Kina i stedet for derhjemme. Da Morten og jeg så var i supermarkedet torsdag vælger vi lige at gå ind og kigge i en lille udendørsbutik der hedder Can Torp (jeg ved ikke om det er et internationalt mærke). Der var der nogle 70 l. tasker der var sat ned fra 885 til 585, som vi indtil videre er fire der har købt. Samtidig fandt Mads også et par vandresko i str. 47 til 320, så vi er rigtig glade for den butik. Den nye taske har en dejlig masse ekstrarum og går forhåbentlig ikke ligeså nemt i stykker som den anden, så nu behøver vi ikke bekymre os om det på rundrejsen.

Mange besøgende

Der har fortsat været mange besøgende her, på trods af at juleferien er ovre. Det har dog også været venner og kærester i stedet for familie. Julie har haft hendes veninde på besøg, Johan har haft hans kæreste og så har Tines syv venner her gjort at det har føltes som mange. Vi var i byen med nogle af dem igen i lørdags, så dem har vi set en del til. Fredag var vi ude at fejre Michaels fødselsdag (der dog først er tirsdag næste uge) ved at tage ud og spise, bowle og så tilbage i lejligheden. Begge dele var rigtig hyggeligt.

100 cheeseburgere

Vi har længe på holdet gået og snakket om at det kunne være sjovt at gå ned på McD og købe 100 cheeseburgere, for at se deres ansigt når man gjorde det. Og søndag blev det endelig gjort. Vi var 10 der alle spyttede i puljen og så tog alle vi drenge ned for at købe dem. Vi havde kørt det op til det helt store og, havde taget en masse kameraer med for at kunne filme det og lave en sjov video om det. Så vi tog lidt sjov film på vej derned og også da vi kom ind ad døren på McD.

Men så stoppede meget af det sjove desværre der. Da Morten gik over, smed de 600 yuan (500 kr.) og sagde han gerne ville have 100 cheeseburgere mens jeg filmede, sagde medarbejderen at vi ikke måtte filme. Der var desværre heller ikke nogen særlig voldsom reaktion på det, bare et lille smil. Vi havde også troet vi ville komme til at se nogle kinesere fare forvirrede rundt, men nej. De har kun en toaster, hvor man putter brød igennem og så kommer de ud ad den anden ende 10 sek. senere. Det og så at de arbejder utroligt langsomt, gjorde at det tog 25 min. for dem at lave. Den første pose vi så tager og skal til at gå med, går desværre i stykker og cheeseburgerne ryger på gulvet, men vi får samlet dem op.

Det var til gengæld ret sjovt da vi kom hjem med dem. Vi kom med en stor papkasse fyldt med cheeseburgere mens pigerne bare sad og gloede med store øjne. Der har bl.a. været fire kg. kød i dem. Først lavede vi lige en pyramide med dem og så gik vi ellers i krig. Jeg tror dog kun vi spiste 45 på en gang der, så det var en del mindre end hvad alle havde regnet med, men de mætter også ret godt pga. alt det fedt der er i. Til gengæld spiste vi også nogen i går aftes og nogle i dag, så det kan være vi når at spise dem. Om ikke andet er det i hvert fald en god historie.

Hvad skal jeg lave?

Det spørgsmål har jeg skulle stille mig selv, for nærmest første gang i over tre år. Jeg har i lang tid stresset for at nå hvad jeg skulle mht. til at få lagt film ind, lavet tøj, træne, lære kinesisk, planlægge rundrejse osv., men pludselig kan jeg ikke meget mere. Jeg har fået lavet det tøj jeg skal, jeg kan kun træne begrænset for ikke at få skader, jeg blev færdig med kinesisk bog nr. to i dag og jeg kan ikke lægge flere film ind for jeg har sendt den anden bærbar med mine forældre hjem. Jeg har også sendt den psykologibog jeg ellers ikke har fået åbnet, fordi jeg ikke syntes jeg havde tid, med dem hjem. Resten af underholdningstingene gemmer jeg til rundrejsen.

Så det ender med at jeg sidder og ser en masse af serien Heroes i stedet for. Men det er nok også godt nok at få slappet lidt af inden rundrejsen, hvor der kommer til at være knald på i syv uger. Ellers går det stadig godt og det håber jeg selvfølgelig også det gør derhjemme. Hyg jer:)

Besøg hjemmefra

Familiebesøg

Så har min familie også været et besøg i Kina. De sidste tog hjem i går, men jeg tog dog tilbage til Tianjin d. 30. Jeg tog ind og mødtes med dem i Beijing d. 20., hvor jeg bestemt ikke havde det godt. Lørdag d. 18. havde vi jo som sædvanligt være en tur i byen, og søndag synes Mads og jeg godt vi lige kunne forkæle os lidt med all you can eat restauranten så. Det skulle jeg dog aldrig have gjort, for jeg fik dårligere mave end jeg nogensinde har haft før plus lidt svimmelhed. Oveni det skulle jeg også op kl. seks fordi Julie og jeg skulle hen på skolen og sige godmorgen til børnene.

Endnu et af skolens sjove påfund var nemlig, at der hver morgen i den uge skulle komme to af os og hoppe i kostumer og sige godmorgen til børnene. Så oveni at jeg havde det dårligt skulle jeg også lige stå med et kæmpe anders and hoved på, hvor man knap nok kunne kigge ud, og sige godmorgen til børnene. Børnene forstod som sædvanligt ikke så meget af hvad der foregik og det værste var at vi skulle være i disneykostumer, når de havde julekostumer. Men de skulle åbenbart gemmes til fredag.

Mandag nat vågnede jeg totalt disorienteret og kunne mærke jeg havde det dårligt. Jeg kunne dog ikke finde lyset og på de fem meter der var til toilettet nåede jeg derfor at brække mig tre gange. Vi blev derfor nødt til at skifte værelse. Tirsdag skulle vi ud til muren og jeg havde det overraskende nok en del bedre, så jeg besluttede mig for at tage med, fordi jeg så gerne ville se den igen et andet sted. Vi havde spist peking and sammen med Mortens familie mandag aften og vi havde også lejet en bus sammen med dem ud til muren. Det var fantastisk vejr mens vi var derude, men der var desværre en masse smog, på trods af at vi var de mange kilometer væk fra Beijing. Inden vi tog tilbage på hotellet, så vi også OL byen.

Tirsdag nat var jeg igen oppe og brække mig, heldigvis i toilettet den her gang. Jeg blev derfor nødt til at bruge onsdag på at komme til lægen, hvilket kostede 1200 kr. for konsultation og lidt piller. Heldigvis har jeg tegnet en rejseforsikring, der betaler. Pillerne tog den dårlige mave, så jeg var klar til at tage med min familie ud igen torsdag. De havde set sommerpaladset mens jeg havde været ved lægen, men det havde vist ikke været så meget ved i forhold til da jeg havde været der i godt vejr i efteråret.

Torsdag brugte vi det meste af dagen på silkemarkedet og skulle tidligt i seng, fordi vi fredag skulle til Tianjin meget tidligt. Fredag var en meget hård dag, fordi vi skulle op halv seks og havde mange ting på programmet. Først på skolen, så madmarkedet, checke ind på hotel, tv tårnet for min mor og hendes forældre og et indkøbscenter for Bettina, min far og mit vedkommende. Bagefter skulle vi til juleshow på skolen og til sidst tog vi alle 24 (os 13 der bor her plus tre familier) tilbage til vores lejlighed, hvor der var ret fuldt.

Fredag var bare ikke lige min heldige dag og det var lidt som om der ikke rigtig var nogen eller noget der ville samarbejde. Taxaerne fra banegården kunne ikke finde ordentlig vej, så vi endte med at køre 12,5 km. i stedet for 6 hen til skolen. Der var der pludseligt et juleshow, så det var lidt svært at få rundvisning og tid i klasserne til at passe ind,og jeg kunne heller ikke vise en normal dag på skolen. Mine forældres taxa hen til hotellet kunne heller ikke finde hotellet, så jeg var nødt til at få dem til at tage en ny, samtidig med at jeg stod med mine bedsteforældre på hotellet, hvor de sagde at de ikke kunne give os et tremandsværelse, som de sagde de godt ville da jeg reserverede. Vi blev derfor nødt til at gå ned på madmarkedet først, hvor der var minusgrader der ødelagde en stor del af oplevelsen.

Da vi så var kommet ud til indkøbscentret, hvor min far skulle have lavet en silkedyne som min, kendte han ikke til de mål han gerne ville have lavet i. Min mor tog samtidig ikke telefonen, så det endte med at han ikke ville have lavet en dyne og at vi i gåseøjen spildte to timer derude, som jeg virkelig godt kunne have brugt på at sove. På det tidspunkt havde jeg kun fået 5-6 timers søvn i fem nætter af forskellige årsager, samtidig med at jeg havde været syg og været på næsten hele tiden fra morgen til aften. Da vi skulle hen på skolen om aftenen kunne vi heller ikke få nok taxaer, så det endte med at jeg blev nødt til at løbe noget af vejen og hoppe på en bus. Senere da vi ville tage på vores normale bar, Ali Baba, kunne vi heller ikke det, fordi den var for fuld. Så det var ikke lige min dag og jeg blev nødt til at tage med mine forældre tilbage på hotellet i stedet for at sove hjemme til sidst, fordi jeg var nødt til at få noget søvn.

Lørdag formiddag var jeg på elektronikmarkedet med min far, mens de andre så hovedgågaden i Tianjin. Så spiste vi hot pot og jeg tog min mor og hendes forældre med på et lokalt tøjmarkedet, hvor jeg har fået lavet en masse tøj. Om aftenen stod den på juleaften, der startede med at vi 24 mand spiste på restaurant. Det var vi blevet nødt til, fordi skolen ikke med sikkerhed kunne sige vi kunne få lov til at låne køkkenet, eftersom borgmesteren måske havde lyst til at spise på skolen og det havde han først tænkt sig at sige d. 24. eller 25. Bagefter tog vi tilbage på skolen og havde pakkeleg mm. Så tog forældrene hjem, mens vi først tog tilbage til lejligheden og nogen så tog i byen, men jeg var nødt til at få noget søvn.

Derfra var det tid til at sætte tempoet et par gear ned, så alle kunne blive ved med at holde til det. Søndag tog vi derfor bare tilbage til Beijing og var inde og se et kung fu show om aftenen. Mandag så vi den himmelske fredsplads, fik massage og så nogle hutonger. Tirsdag så vi tromme og klokketårnet, lamatemplet og akrobatikshow.

Mit simkort på min kinesiske mobil var holdt op med at virke d. 25. og jeg kunne ikke få det ordnet i Beijing. Det resulterede i at den guide jeg havde bestilt, ikke havde fået et svar på den sms hun sendte mig tirsdag, og samtidig var den sms jeg sendte hende fra min danske mobil ikke kommet frem før onsdag middag, så hun kom ikke som aftalt onsdag morgen. Vi fandt dog heldigvis en anden okay guide til at vise os den forbudte by og bagefter tog vi på kulhøjen. Den var en del federe at være på den her gang, end da jeg var der en af de første dag, fordi jeg nu kender en del til Beijing, dens opbygning osv.

Kina har bestemt ikke været noget for min lillesøster, og hun havde derfor fået lov til at tage tidligere hjem og der skulle min far også med. Så de tog hjem torsdag, mens vi andre tog ud i art district. Det var vanvittigt koldt, så vi var ikke derude i voldsomt lang tid, men vi er heller ikke de vildt store kunstelskere. Det var dog sjovt nok at se alligevel.

Det har været rigtig rart at se min familie igen og være på en lille ferie med dem, hvis man ellers kan kalde det det for mit vedkommende. Jeg har prøvet at være guide nu og har konstateret at jeg er rigtig glad for at jeg ikke valgte det i stedet for Kina. Jeg tror dog min familie har syntes det har været rigtig sjovt at opleve Kina og se hvad jeg render og laver herude. Jeg er også meget mere klar til rundrejsen nu med alle de ting jeg har fået hjemmefra, og jeg har fået et helt lille lager af lakrids og chokolade hjemmefra.

Nytårsaften

Imens jeg har været i Beijing anden gang har Tine fået syv venner på besøg, Johan hans kæreste og Julie en veninde. Så nytårsaften var vi over 20, der først spiste på restaurant og så tog ud i det hus vi var til halloween. Det var dog desværre ikke helt ligeså sjovt som sidste gang, nok fordi der simplethen var for mange der den her gang og at vi ikke var helt ligeså fulde, fordi vi var på restauranten i så lang tid. Bagefter tog vi på en lounge bar og så så nogen en film da de kom hjem. Min aften blev også ret hårdt ramt at alt det røg der var i både huset og lounge baren, fordi mine øjne slet ikke kunne tage det. Så det var ikke den bedste nytårsaften, men den var fin nok.

De andre dage her har jeg brugt på at "komme mig" oven på ferien. Altså vaske tøj, sove, ordne mobil, lægge billeder ind, skrive blog mm. Mathias fra Odense havde også lige skrevet en mail til mig omkring det her i Kina, fordi han måske også gerne vil herud, så han skulle jo også lige have et ordenligt svar. Der er alle mulige af sådan nogen ting der nogen gange lige skal bruges en del tid på at ordne, men heldigvis har vi også rigtig meget tid til det herude. Vi har også fri i dag, hvilket nogen af os ikke vidste før i går, så vi blev rigtig glade. Håber også i har haft en god jul og godt nytår derhjemme. Ha' et godt 2011!:)