Heldet er vist ved at slippe op

Den første dag ved Niagara Falls fik jeg ikke rigtig lavet så meget. Jeg kom om eftermiddagen, fik checket ind og brugte en masse tid på mails osv. Så tog jeg en tur rundt i byen (hvilked var meget meget mindre end jeg havde troet), var lidt på den canadiske side og spiste på en indisk restaurant. Jeg valgte buffeten, og der kom selvfølgelig en hel bus fuld med indere kort efter, der også skulle have af buffeten. Det smagte rigtig godt, men min mave var bestemt ikke vild med alle krydderierne bagefter.

Næste dag var der til gengæld fuld fart på. Jeg startede med en gratis tur med en lokal, sammen med to australiere, to englændere og to tyskere. Han tog os rundt til alle gode udsigtssteder mm. og fortalte om det. Efter den ca. to timer lange tur tog jeg en tur, hvor man kunne gå ned og se den amerikanske del nedefra. Man kunne også gå hen og stå næsten lige ved siden af vandfaldet, så man kunne høre og fornemme hvor kraftigt det er. Det var dog noget mere kraftigt, da jeg tog en tur hvor man kom ind på en gang bag vandfaldet på den canadiske side. 90 % af vandet kommer igennem det canadiske vandfald, så der var også noget mere at se på, da så op på vandfaldet der.

Jeg havde hørt om noget der hedder Whirlpool Jet og at det skulle være ret fedt. Man kommer på en flad båd, der er firkantet og har plads til ca. 50. Den har 1500 hestekrafter, så den kan virkelig sparke røv, men det er også nødvendigt, da man til tider sejler på nogle meget vilde stykker af floden. Det er selve pointen i det og det er ret sjovt. Til tider får man kæmpe bølger ind over båden og på et tidspunkt fik vi en 3-4 meter høj bølge ind over os. Man kunne også tage en helikoptertur til ca. 100 dollars for 12 min., men jeg valgte at lade være.

Jeg var på vej ind på et kasino den forrige aften, men blev stoppet fordi jeg ikke var 21. Men det sjove ved det område er, at man bare kan gå over på den canadiske side og så behøver man kun være 19. Så så fik jeg også lige set hvordan et kasino ser ud. Efter det gik jeg tilbage til mit hostel og hen til busstoppestedet. I bussen fik jeg ikke sovet særligt godt og den ankom allerede kl. 6. Jeg tog hen på min hotel med mine ting, men fik at vide at jeg ikke kunne tjekke ind før kl. 14, så jeg tog derfor til Ellis Island.

Det var okay at se Ellis Island og finde ud af mere omkring det, men jeg var lidt for træt til det og var ved at falde i søvn, da jeg så en lille film om det. Jeg endte med at bruge meget meget mere tid på det end jeg regnede med, da der var vildt mange mennesker og lange køer. Så klokken var faktisk 14 da jeg kom tilbage og jeg ville derfor gerne checke ind. Men jeg fik at vide at min overførsel i forbindelse med reservationen ikke var gået igennem, og at de derfor havde slettet min reservation og at alt nu var fuldt optaget. Det samme var næsten samtlige andre hoteller i New York, så jeg skulle give mindst 80 dollars for et sted. Det var en meget uhøflig og dårligt engelsktalende kineser og den dårligste behandling jeg nogensinde har fået.

Jeg blev derfor nødt til at presse mig på hos min couchsurfing vært, for jeg behøvede bare et sted til mine ting og et gulv at sove på. Heldigvis var det ikke det store problem, for han havde allerede fire andre og jeg sov bare på gulvet. Da jeg var kommet på plads, tog jeg ud og så Grand Central Station igen, et udsigtssted i en af de højeste bygninger, shoppede lidt på 5th Avenue og så Times Square på vejen tilbage. Så drak vi lidt i hans lejlighed og tog i byen. I øvrigt er hans lejlighed vildt lækker og den er på 22. etage, så den har fantastisk udsigt over byen.

I dag har ikke været den store succes men det har stadig været okay. Jeg vågnede kl. 12 og prøvede på at komme i kontakt med Jeppe Astrup, fordi jeg skulle mødes med ham og en anden kl. 15 og se amerikansk fodbold senere. Jeg havde dog fundet ud af at der er Cirque du Soleil her og ville rigtig gerne se det, men det var kl. 14 og 19 (oveni kampen) og der er ikke nogen forestillinger mandage. Det lykkedes mig dog ikke, så jeg tog bare lidt i et storcenter og tog hen på vores aftalte sted kl. 15. De kom dog aldrig fordi de havde glemt det, så der stod jeg med skægget i postkassen.

Jeg tog tilbage til lejligheden for at se om de havde skrevet, og der var min vært og en af de andre. Vejrudsigten kørte der og sagde det ville blive torden og regn om aftenen, så vi besluttede at tage ind og se Cirque du Soleil kl. 19. Det var vildt imponerende, men nogle af de ting vi så i Kina var ligeså godt rent gymnastisk. Til gengæld var effekterne mht. lys og scene helt utrolige og var med til at gøre det rigtig godt.

Klatretur i skoven

Så er jeg igen for alvor på farten igen. Jeg sidder i øjeblikket i bussen på vej til Niagara Falls, efter et par noget rolige dage. Mit ryg er godt øm og jeg er noget træt, men det kommer jeg nok ikke til at tænke så meget over når jeg kommer til at gå rundt og se ting. Jeg var lige ved at blive nervøs på vej til busstationen, for vi blev lidt forsinkede af at jeg skulle sende mails pga. Kings of Leon billetterne og så var der ellers en godt lang kø den vej vi skulle. Heldigvis fandt Nick en anden vej og vi blev næsten ikke forsinkede.

Søndag tog Scott, Jessie, Nick og jeg af sted på en klatretur Scott og Nick havde arrangeret (begge er ret erfarne i at klatre). Søndag tog vi dog bare hjem til Jessie, så en film og sov der. Mandag lavede vi stort set heller ingenting, fordi Jessie skulle til lægen kl. tre. Vi så bare endnu en film, spiste og kørte ned til Scott og Nicks gamle camp (de arbejdede sammen der inden de sammen tog til Camp Willson) og slog lejr. Ligesom Camp Willson var den helt tom for mennesker.

Tirsdag tog vi ud i en skov tæt på deres gamle camp, hvor de havde været ude at klatre før. Vi startede med at klatre op af en stor stenvæg, hvilket var ret svært fordi der ikke var særligt mange gode steder at holde og den var lidt fugtig. Det var dog ret fedt at prøve og jeg lykkedes med at komme lidt længere op end jeg troede jeg kunne. Bagefter rykkede vi til en anden klippevæg ved siden der var ca. femten meter høj og rappellede ned ad den. Ligesom første gang jeg prøvede at rappelle, var det lidt svært det sted hvor man skal gå fra stående ved enden til at læne sig udover til sidende position. Ellers var det ikke det ville at rappelle der fordi det var så kort.

Det næste sted vi rappellede var til gengæld ret vildt og fedt at prøve. Vi fandt et hul oppe på en skrænt, som Nick havde set folk rappelle i før. Først tog Scott turen ned og det tog ham noget tid, men han fandt en vej ud. Så tog Jessie turen og hun sad vist kortvarigt fast, men kom også ud. Så var det min turJ Hullet vi snakker om var mindre end 0,5 x 1 meter og da jeg kom derned fandt jeg ud af at det vi rappellede ned af var en sprække i bjerget og at den var smallere end en halv meter hele vejen ned. Jo længere ned jeg kom, jo smallere blev den og til sidst var den så smal at jeg blev nødt til at tage mine fødder sidelæns. Samtidig var det helt mørkt, så jeg kunne ikke se noget som helst dernede. Men så lige pludselig kom der et okay stort hul i bunden, hvor jeg kunne stå op. Jeg kunne dog stadig ikke se noget, men talte med Scott og fandt ud af at der var et lille hul ved min højre fod jeg kunne kravle ud af. Ret fed oplevelse.

Vores tur i skoven tog ni timer, men tiden gik ret stærkt. Efter den lavede vi aftensmad og gik i seng. Det fede ved at være på campen mens der ikke var nogen andre, var at der var vilde dyr rundt omkring man ellers sjældent ville se. Lige da vi kom tilbage fra skoven rendte der en bæver rundt, der var kaniner, jeg sad og så på to små hjorte og deres mor spise græs da de andre var gået i seng og da Scott viste os rundt på campen næste dag så vi en ugle flyve rundt. Det var også ret fedt at prøve at se en anden camp.

Hele turen kostede mig kun 30 dollars som jeg gav i benzinpenge og brugte på at spise på vejen derned. Ellers havde Scott og Nick alt det udstyr vi skulle bruge og vi gik på ”shoppetur” i køkkenet (vist ikke helt tilladt). De havde dog ikke et ekstra liggeunderlag, så jeg blev nødt til at sove på jorden og det er derfor jeg er øm i ryggen. Jeg blev også ved med at vågne hele tiden fordi det var så lyst, men heldigvis kan jeg sove en del i nat.

Vi tog tilbage til Camp Willson efter rundturen på deres gamle camp og både Nick jeg fik pakket alle vores ting. Det tog mig dog 3-4 timer at pakke, da det var et stort rod og jeg ikke troede jeg ville kunne få plads til det hele. Jeg sorterede først alle mine ting og det fyldte ca. fire senge. Så rullede jeg alt mit tøj sammen i små ruller, fyldte mine sko med tøj osv. og på den måde formåede jeg at få alle mine ting til at kunne være der. Er ret heldigt at man må have op til 45 kg. med i bagagen her i USA i stedet for 23, for jeg tror min kuffert vejer omkring 30. Bliver dog dejligt at komme hjem og rent faktisk bo et sted i stedet for i en kuffert og sove i min egen fantastiske seng. Der ligger dog lidt mere eventyr og venter på mig forude førstJ

(havde lige glemt at få lagt det ud, da jeg kom til mit hostel. Der kommer nok ikke mere blog før jeg kommer hjem)

Lidt trist fornemmelse

Jeg sidder i øjeblikket alene i en stor tom spisesal på campen i gråvejr, dagen efter vores sidste dag på campen. Vi havde vores sidste dag og middag sammen i går. Generøse som sædvanligt ville de give os en dags betaling hvilket vil sige 10-15 dollars for mit vedkommende, for at komme og hjælpe med at rydde op i går, hvis vi havde fået før fri. Det valgte Robert og jeg at sige pænt nej tak til og kom i stedet lidt senere. De andre skulle altså gøre campen ren da de havde sent børnene hjem.

Hvis vi går tilbage til sidst jeg skrev blog, så har der ikke været helt så meget at fortælle om. Jeg havde nogle stille dage her på campen fra onsdag til lørdag morgen, og det blev hurtigt ret kedeligt, når der næsten ikke var nogen af de andre der havde fri (campen havde givet næsten halvdelen af os almindelige medarbejdere fri de sidste to uger). Lørdag kom Robert og hentede mig og så tog vi til en frisbee golf turnering i Bellefontaine. Det gik dog utroligt ringe i forhold til hvor meget vi syntes vi havde øvet os. Ingen af os spillede særligt godt og fordi det var turnering, var der begrænsninger på som at man f.eks. ikke måtte kaste på fortovet eller i busken og det fik vi en masse strafskud for, så vi endte som de dårligste:P

Vi var desværre nødt til at forlade turneringen tidligt fordi Robert skulle arbejde, så det endte med at blive en dyr fornøjelse, da det kostede 25 dollars at deltage (kan dog ikke se hvorfor det skulle koste så meget for det var bare en lille hyggeturnering uden nogen store præmier). Robert arbejder i et super lækkert fitnesscenter, som jeg fik lov til at bruge mens han arbejdede. Bagefter tog vi til et stand-up show på en lille bar/restaurant sammen med en fra campen og hans ven. Komikeren havde vundet et stort amerikansk program der hedder "Last Comic Standing" og han var vildt sjov. Vi spiste der inden showet, for at få nogle gode pladser, og det må man sige at vi fik! Vi sad lige foran scenen og han endte med at tale og referere til os hele tiden, fordi hans show handlede om hvad man skulle gøre og ikke skulle gøre når man blev hans alder (ca. 40). Efter showet havde jeg helt ondt i kinderne fordi jeg havde grint så meget.

Søndag skulle Robert arbejde igen, så jeg endte med at tage med hans mor og søster til et stort marked eller hvad man skal kalde det. Det er en stor ting her i USA og der er selvfølgelig en milliard spiseboder der, dyreskue med priser, tivoli og en masse stande hvor de sælger og fortæller om ting. Selvom det var med hans mor og søster, var det meget fedt at se, da det er en del af deres kultur og de er meget åbne og venlige som de fleste amerikanere. Om aftenen var vi i en-dollar-biografen, hvor vi så "Hangover 2" for en dollar og den var også vildt sjov. Det er nok min nye ynglingsfilm.

Mandag og tirsdag har jeg lidt et hul i min hukommelse omkring hvad vi lavede, så jeg skulle nok have skrevet blog tidligere. Men kan huske at vi sov længe begge dage, så "The Change-Up" i biografen en af dagene og spillede golf i mere end fem timer en af dagene med hans ven, så jeg endte med at blive godt træt af at spille golf. Så gik turen ellers til Mammoth Caves seks timer sydpå i Kentucky onsdag. Roberts mor og søster ville også gerne se det, så hans mor kørte os derned og vi boede alle sammen i et værelse på et motel. Mammoth Caves er verdens længste grottesystem med ca. 500 km. lange gange. Vi så dog kun ca. tre km. af dem torsdag morgen, men det var stadig rigtig fedt. Det var på en måde langt at tage for at se dem, men det var det værd og der er virkelig stor forskel på hvordan folk er og snakker der hvor vi var i Kentucky og her i Ohio.

Torsdag aften kom Daniel fra New Zealand også hjem til Robert og vi tog over og hyggede os i Roberts fars hus. Fredag tog vi Roberts fitness og var også i svømmehallen der var der. Om aftenen spiste og hyggede vi os sammen med nogle af Roberts venner, inden vi tidligt lørdag morgen satte Daniel af ved en busstation og sagde farvel til ham. Så tog vi en sidste omgang frisbee golf på vejen til campen og hyggede os i søen sammen med de andre, uden en masse børn at skulle se efter. Den efterfølgende middag var dog lidt skuffende, for det var som sædvanligt noget ret dårligt mad og der var ikke gjort det store ud af det. Så havde vi et diasshow jeg også havde for store forventninger til, for både jeg og de fleste andre syntes det var ret dårligt. Efter det troede jeg folk ville blive hængende og have det sjovt eller gå ud, men de fleste tog hjem lige efter middagen, så det var et noget tamt farvel eller hvad man skal kalde det. Vi var dog ni der tog til en bar, hvilket var hyggeligt, men heller ikke noget at skrive hjem om og vi tog hjem allerede kl. 12.

Jeg venter i øjeblikket på at vi tager afsted på en klatretur i tre dage, fire af os. Men efter lidt mere rejsen tror jeg også jeg er klar til at tage hjem. Har vist været meget passende med længden af det her i USA til at jeg lige når at få følelsen af at det er mere end nok, ligesom med Kina:)

(Hvis jeg bruger nogle sjove vendinger nogle gange eller staver forkert, er det fordi jeg efterhånden ikke er vant til at bruge mit dansk mere og også tænker på engelsk nu)

Lidt her, der og alle vegne

På vejen hjem spillede vi igen frisbee golf på samme bane, vi spillede i Bellefontaine lørdag og søndag og både i Bellefontaine og Columbus mandag. Fredag aften var det meningen vi skulle mødes med nogle af Roberts venner i et indkøbscenter, men hans mobil løb tør for strøm (det gør den hver dag) og fordi vi ikke kunne ringe til dem, endte vi med at bruge en time eller halvanden på at lede efter dem for så at give op.

Lørdag morgen kørte vi tilbage til campen for at komme med på personalefotoet. Jeg fik pakket nogle af mine ting til weekendens strabasser og så af sted til et hus vi havde lejet ved en stor sø der hedder ”Indian Lake”. Der var næsten alle os fra campen der havde fået fri, hvilket vil sige otte af os. Der er ikke det store at fortælle om derfra andet end at jeg lærte dem at spille ølbowling og at Pablo fra Spanien var så fuld at vi fik ham til at sove bagi Roberts truck og kørte ham ned for enden af gaden. Næste morgen vågnede han op indenfor og kunne ikke huske noget, så han må have gået tilbage om natten og ikke kunne huske noget af det. Vi var også i huset søndag og havde det sjovt igen søndag aften.

Mandag gjorde vi rent der og sagde farvel til dem vi ikke ville se igen. Så spillede Robert og jeg frisbee golf og kørte tilbage til ham. Om aftenen gik vi rundt i et andet indkøbscenter sammen med en af hans veninder. Tirsdag gik turen så til Cedar Point (USA's største forlystelsespark). Vi kørte afsted 7:30 om morgenen og jeg blev sat af på campen kl. 20. Alt den tid brugte vi på at køre frem og tilbage, spise, stå i kø og prøve seks forlystelser. Jeg synes dog stadig det var det værd, for det var fedt at se parken der, stedet omkring den og de sindssyge forlystelser. En af dem gik fra 0-200 km/t på tre sekunder og flere af dem tog en op i 100 meters højde. Jeg synes der var meget kø der, men amerikanerne sagde at det ikke var så galt.

I øjeblikket er jeg tilbage på campen igen og det er der ikke så meget at skrive om. Jeg kan dog mærke at jeg har brug for det, for at få ladet batterierne op igen, ordne vasketøj, planlægge osv. Det er en sindssyg fed tid og jeg nyder det til fulde så længe det varer. Lige om snart er det vildeste år i mit liv jo ovre og jeg må starte på et nyt kapitel et nyt sted igen, igen, igen, igen, igen...