fredag den 29. juli 2011

Vild tur til West Virginia

Mandag sov vi længe og tog så ud og købte nogle frisbees til frisbee golf. Jeg er dog noget spændt på om jeg har plads til dem i bagagen:P Men jeg har lige fundet ud af at jeg kan have 45 kg. i bagagen på vej hjem, hvilket hjælper en del. Så tog vi ud og spillede i to timer og bagefter kørte vi til et stort indkøbscenter og kiggede der. Jeg købte et ret sjovt overskægsbælte der jeg har ledt lidt efter siden jeg så en af de andre fra campen havde det.
I dag tog vi i zoologisk have her, der er stemt til at være den bedste i hele landet. Der gik vi rundt og havde det sjovt med at se på dyrene og det var også en ret god zoologisk have. Efter det mødtes vi med Roberts far ved en stor sø nær byen og tog ud på deres motorbåd og blev slæbt efter den på en gummiring. Det var vildt sjovt og vi tog nogle fede billeder af det. Efter det har jeg set lidt på hvad vi kan se her i området, men der er desværre ikke så meget. Jeg tænker på engelsk hele tiden nu og jeg har tit svært ved at finde det danske ord for et engelsk ord nu, når jeg skal skrive noget som f.eks. den gummiring vi var ude på. Er ikke engang helt sikker på det er det rigtige ord for det, men det hedder ”tube” på engelsk.
Så gik turen til Roberts bedstefar i West Virginia (fire timer væk) og på vejen stoppede vi for at spille frisbee golf. Vi skulle køre på en firehjuls crosser, men batteriet var dødt, så vi prøvede også på at finde et sted at få et nyt på vejen. Det brugte vi en vældig masse tid på uden held. Næste morgen lykkedes det os at finde et sted inden vi kørte ud til river rafting. Vi endte dog med at komme for sent til vores reservering fordi hans GPS sendte os den helt forkerte vej. Den sendte os op ad at en meget lille og vildt dårlig grusvej til sidst og da vi ville ringe til dem og sige at vi var forsinkede, var selvfølgelig ikke noget signal. Vi fik lidt hjælp af nogle lokale, men var også meget tæt på at løbe tør for benzin midt i ingenting. Det endte med at tage os over to timer at køre noget der kun skulle tage ca. en halv time.
Ved river rafting stedet var de dog super venlige. Vi blev flyttet fra 10:30 til 13 og fik bare et stykke papir med resten af vores penge på (det var en lidt kortere tur). Det brugte vi på både frokost og aftensmad, en video af turen og en frisbee til hver – ja stedet var rimeligt billigt, turen var dog en anelse dyr. På trods af prisen er jeg super glad for at vi gjorde det, for det var perfekt vejr, rigtig sjovt og en super oplevelse.
Fredag morgen stod vi meget tidligt op for at være de første ude på golfbanen. Det var et rigtig flot sted og som sædvanligt super godt vejr. Banen var rigtig svær, så jeg skød en del bolde i vandet, men jeg fandt heldigvis flere end jeg skød i vandet. Har ikke spillet golf siden jeg en enkelt gang gjorde det sammen med Esben som 10-12 årig. Det var meget fedt at prøve igen, men blev noget overrasket da de sagde det blev 36 dollars (vi havde selv udstyr med). På trods af det er det stadig en billig ferie når man ser på at vi også laver alverdens aktiviteter hele tiden og det er super fedt. Er vildt med alt det vi har lavet og prøvet mens de andre bare har haft endnu en sædvanlig uge på campen.

mandag den 25. juli 2011

Meget mere heldig bliver jeg vist ikke

Det er vist på tide at begynde at skrive blog noget oftere, så jeg kan huske hvad jeg har lavet. Jeg har været rigtig heldig med mine børn de sidste to uger. Jeg har haft otte rigtig gode børn sammen med en anden counsellor jeg kommer rigtig godt ud af det med i uge fire, hvor vi havde Harry Potter uge. De var 10-11 år også, så det var sådan en nem og god uge i forhold til andre uger. Sidste uge var der for mange tilmeldt til fiskecampen til at de kunne være i en cabin, så jeg fik de seks yngste af dem (to på ni og fire på tolv). Dem har der heller ikke været nogen problemer med og fordi jeg havde fiskecamp børn fik jeg ikke andre opgaver, som at skulle gå rundt og overvåge om aftenen når børnene er i seng og os counsellors er i spisesalen, eller stå for en aktivitet. Det betyder rigtig meget om man får gode børn eller ikke, for man er sammen med dem næsten hele tiden i en uge og man kan derfor nå at blive rigtig træt af dem.
Jeg var rigtig heldig at få alle tre uger fri jeg søgte om, hvilket betyder at jeg er færdig med at arbejde på campen allerede. Det er lidt mærkeligt, men samtidig også rart, for jeg ved at jeg kommer tilbage og ser folk igen. Det er dejligt ikke at skulle se efter børn 24/6 mere, at få noget søvn og rent faktisk at have fritid. Jeg er så småt begyndt på min rejsen allerede nu, da jeg har fået fri. Jeg er taget hjem sammen med en af de andre counsellors, Robert, som vi var hjemme ved en af de første weekender.
Vi startede med at tage ud og spille frisbee golf lørdag sammen med nogle af de andre counsellors, så tog vi hjem til en af de andre og spiste og så hjem til ham i Columbus (Ohios ”hovedstad” med en mio. indbyggere – en time væk fra campen). Vi tog til en fest, men var der kun kort, da vi blev inviteret hjem og svømme hos en fra festen. Det viste sig at hun boede i et vildt rigt kvarter og havde et rigtig imponerende hus, så det var ret fedt.
I går sov vi længe og tog så i et stort vandland de har her. Det var ret fedt og samtidig dejligt afslappende. Kunne være fedt med sådan nogle i Danmark, men det er bare ikke muligt, både pga. vejret og fordi priserne ville være alt for høje. Så tog vi i et fitness center for at jeg kunne vise Rob hvordan man spiller squash, men de havde kun Raquetball ketchere og bolde, så det lykkedes slet ikke. I stedet spillede vi lidt basketball og jeg blev totalt tørret. Hvor vi normalt spiller fodbold hele tiden derhjemme, spiller de basketball hele tiden her. Efter det spiste vi sammen med hans familie og bedstemor og havde en stille aften. Så kan ikke sige andet end at det går godt og er super fedt!

mandag den 11. juli 2011

Good times!

Jeg troede jeg skulle en tur til Michigan Lake sammen med Ben og Erin, men til festen blev jeg informeret om at vi ville tage på en hiking tur i Kentucky (sydpå) i stedet. Det var heldigvis stadig fint med det jeg havde pakket, men noget af tøjet blev dog virkelig, virkelig beskidt. Den første nat sov vi ude i skoven, kort fra hvor vi havde parkeret. Det tog lidt over fem timer at køre dertil, hvilket var noget mere end vi havde regnet med. Det havde været super godt vejr, så vi lod mange af vores ting være udenfor, hvilket viste sig at være meget dumt. Omkring kl. to om natten kom der en tordenbyge, som så mange andre gange her i USA og mange af vores ting blev derfor våde.
Næste dag var det min fødselsdag, hvilket var en fødselsdagssang fra dem og en sms hjemmefra og så tænkte jeg ikke rigtig mere over det. Vi vandrede en 5-6 timer i skoven og endte ved en kæmpe naturlig stenbro eller hvad det hedder på dansk. Der spiste vi aftensmad og talte om hvad vi skulle gøre mht. til slå lejr og hvornår vi skulle gå tilbage. Kun et kvarter efter det kom en bedstefar og hans to børnebørn til stenbroen også, og han tilbød os et lift tilbage til bilen. Det tog derfor kun 5-10 min. at komme tilbage i stedet for 3-5 timer. Vi havde hørt om en god sø i nærheden, så vi kørte derhen og boede på en meget, meget lille campingplads. Der overnattede vi og kørte så tilbage til campen tirsdag og vi skulle arbejde igen onsdag. På vejen tilbage kørte vi igennem Cincinnati og kørte bl.a. forbi deres amerikansk fodbold stadium, der var kæmpe stort (mindst ligeså stor som parken).
På campen gik den bare på at slappe af, så vi tog kajakkerne til den anden side af søen og spillede kort. Senere så vi en film, og når man har fri her er man ofte nødt til at bruge en del af den på at gå i bad, barbere sig og ordne vasketøj. Fordi vi havde det ekstra fri havde vi førstegangscampere og de var derfor lidt yngre. Nogle af dem ballademagere og skulle derfor have tingene at vide ti gange osv., så selvom det var en ret kort uge var der nogle af dem der endte med ikke at kunne lide mig, fordi jeg var nødt til at være efter dem hele tiden. Den her uge har jeg til gengæld været vildt heldig i stedet for. Jeg har fået 10-11 år gamle campere sammen med en anden god counsellor og der er ingen af dem der er ballademagere, så alt fungerer bare som det skal og man behøver ikke sige tingene til dem ti gange eller blive sur på dem. Pga. alderen kan de også selv styre ting som vandflasker, solcreme og insektspray.
Den her weekend var vi i et lejet hus med en amerikansk pige, Caitlin, og hendes familie. Hun bor tre timer fra campen, så normalt er hun sammen med os udlændinge i weekenderne, men hendes familie havde altså lejet et hus vi kunne komme og holde en fest i. De var virkeligt venlige og friske og var sådan set med til at drikke sammen med os. Vi var en ti stykker, vejret var perfekt, vi spillede amerikanske spil (kornhul og stang-frisbee) og gik i øllene allerede da vi spiste frokost kl. to. Det var vildt hyggeligt, afslappende og sjovt og der var to episoder, hvor jeg ikke har grint så meget længe, men de hører vist ikke til her:P
Vejret har efter lang tid med virkelig godt vejr, skiftet i dag og det skal vist ikke været helt så godt de næste par dage, men vandet i søen er heldigvis blevet varmet en del op og det er derfor stadig fint at arbejde nede ved søen. Vi er blevet tilbudt at kunne skrive os op til lodtrækning om fri i uge 6, 7 og/eller 8 og jeg har skrevet mig op til alle tre i håb om at kunne få noget fri. Får kun ca. 400 pr. uge (det er bestemt ikke pengene jeg er her for), så vil langt hellere kunne gøre hvad jeg vil og evt. rejse lidt hvis nogle af de andre er friske på det. Ellers går det stadig super godt her, men jeg kan godt mærke det begynder at blive lidt hårdt at køre på så lidt søvn og være på dagen lang. Tror de tre måneder her kommer til at være helt tilpas, på samme måde som de syv i Kina var lige en anelse for meget, så jeg havde lyst til at komme hjem igen. Hyg jer derhjemmeJ

lørdag den 2. juli 2011

Så kom der noget at skrive hjem om

Så er det vist på tide at få skrevet lidt igen. Jeg bør også kunne skrive lidt nu efter halvanden uge med børn. Begge uger har vi været tre counsellors om seks børn, så vi er startet blødt ud. Jeg har fået de yngste begge gange og det er gået meget fint med en god omgang tålmodighed. På nogle punkter er de nemmere at have og på andre punkter er de sværere. De har virkeligt meget energi, så de er svære at få ned på jorden og få til at være stille, mens de bare alle sammen er venner og tror på alt hvad man siger.
Skemaet her på campen er at man kan stå tidligt op til en morgenaktivitet, hvis man har lyst. Så er det flagceremoni, morgenmad og lidt rengøring. Så har vi lidt udendørs kirke, hvilket er ret kedeligt, efterfulgt af to gange aktivitetsområde. Der er udendørsfærdigheder, sportsområdet, kreativ område og vandområdet ved søen. Så er der frokost med en fantastisk stilletime efter. Endnu to gange aktivitetsområder bliver afløst af snack og så åben svømning. Vi tager flaget ned igen lige inden aftensmad og har en aftenaktivitet bagefter. Så samles alle til sang og små skuespil, så er det tid til et bad for børnene og så skal børnene i seng. 22:30 kan vi så gå op i spisesalen og være der indtil midnat.
Jeg er jo livredder ved vandområdet, hvilket hurtigt bliver ret ensformigt. Enten er vi livreddere i svømmeområdet, hvor vi bare skal stå og kigge, ellers er vi livreddere på vandtrampolinen eller ude i bådene (mest kanoerne). Det gør vi tre eller fire timer hver dag plus til åben svømning. Det er dog nok stadig det bedste sted at være når vejret er så godt som det har været den her uge, fordi vi kan rende uden t-shirt og vi kan komme i vandet. Jeg er blevet over dobbelt så brun på tre dage nu her, på trods af at min hud næsten er helt hvid, fordi jeg har så meget solcreme på for ikke at blive solbrændt. Når vejret er som det var i sidste uge det nok det værste sted i stedet, fordi det er så koldt at skulle svømme der og at skulle svømme ud og sidde i vinden på vandtrampolinen. Hver mandag bruger vi det meste af tiden på at svømmeteste børnene.
De andre her synes jeg er ret sjov, fordi jeg tit er med i de sjove skuespil, kan lave en indisk engelsk accent, kommer med mærkelige og sjove ideer og tit opfører mig hvad der bedst kan beskrives med det engelske ord crazy, når vi har en aktivitet. Var f.eks. med i to sjove små skuespil i går til aftensamlingen og klædte mig ud som en slags mandlig cheerleader og heppede til vores aftenaktivitet torsdag. Jeg føler næsten aldrig nervøsitet og flovhed mere, så jeg slipper tit bare tøjlerne løs og er vild og mærkelig på den sjove måde. Wienerbrød hedder jo Danish på engelsk og den mest populære sang her hedder ”five little muffins”, så jeg har også lavet en ny version af den, som folk synes er ret sjov, med andet vers på dansk.
Sidste weekend var Ben fra England og jeg hjemme hos en af pigerne her. Vi tog til et marked/festival i byen i Columbus, der er på størrelse med Kbh. Der mødtes vi med ti andre fra campen og slentrede rundt hele dagen. Det mest underholdende var næsten at se på alle menneskerne der, for modsat Danmark gjaldt det om at skille sig så meget ud som muligt der.
Jeg har haft en forfærdelig uge mht. søvn den her uge. På vores overnat i skoven vækkede vores børn os hele tiden fordi de var bange for insekterne og vi sov på gulvet, så jeg fik under to timers søvn. Næste nat var der nogen der fyrrede noget af der lød som pistolskud, så mange af os counsellors kom først i seng ved to tiden og de sidste to nætter har jeg fået syv timers søvn.
Mine seks timers fri i onsdags var nok de sjoveste seks timers fri jeg kommer til at have på campen. Vi var seks gutter der tog ud og spiste, spillede frisbee golf, spiste is og tog tilbage til campen. På campen klædte tre af os ud og tog ud i skoven for at skræmme pigecounsellorne der havde deres nat i skoven og snakkede lidt med dem.
I går brugte jeg ca. en time på at hjælpe en af børnene der havde både tisset og skidt i bukserne. Vi var ved sportsarealet, der er det længste man kan komme væk fra toiletterne, da han sagde han skulle på toilettet. Vi nåede kun at gå fem meter før han sagde han virkelig skulle, så vi begyndte at løbe. Halvvejs begyndte han at smågræde og sige han ikke kunne holde sig og han var lige ved at stoppe lige før vi kom til toilettet. Vi kom på toilettet, men da han kom ind i båsen og skulle til at tage hans bukser af gjorde han begge ting på en gang og gik helt i baglås. Han ville hjem og ville ikke tage bukserne af, ville ikke i bad osv. Jeg blev nødt til at rende halvdelen af campen rundt fordi jeg var nødt til at få vores sygeplejerske til at hjælpe mig og finde nyt tøj til ham. Da jeg endelig havde fået ham til at tage tøjet af og få ham ind i bruseren, ville vandet selvfølgelig ikke blive varmt og det tøj næsten ti min. før der havde strømmet nok vand igennem til at det blev varmt nok til at han ville gå under.
Den sammen syv årige dreng gik helt i stå på vores overnat i skoven og var slet ikke til at trænge igennem til, fordi han havde glemt hans vandflaske og ikke vidste hvor den var. Han kom i tanke om at han havde glemt den, da vi var ved spisesalen og skulle afsted, så vi tog en kop med til ham i stedet (der er var derude). Ti min. efter vi var ankommet sad han stadig bare med hans ting og smågræd, så jeg spurgte hvad der var galt og det var stadig hans vandflaske. Jeg og en anden prøvede på at forklare ham at han ikke havde brug for den og at vi ville finde den i morgen i et kvarter, men det trængte slet ikke igennem – han sad bare og rokkede frem og tilbage med hans ting, græd lidt og var slet ikke til at komme i kontakt med. Det var først da jeg fyldte koppen med vand, gav den til ham og sagde at jeg ville købe en ny vandflaske til ham, hvis vi ikke kunne finde den at han kom til sig selv igen. Midt om natten skete lidt det samme, bare med hans rygsæk i stedet, som han ikke kunne finde. Jeg ved ikke hvad han skulle bruge den til og det prøvede vi på at sige til ham, men han kom stadig ud tre gange inden han gav op.
Den her weekend er der en der holder en fest i aften, som en 10-15 stykker af os tager til. I morgen tager Ben fra England, en af pigerne og jeg til Michigan Lake og bliver der indtil onsdag. Vi er nogle stykker der var heldige at kunne få nogle ekstra dage fri fordi der er nogle af camperne der er her i mindre tid næste uge. Ved ikke lige hvad der kommer til at ske og hvad vi kan lave på min fødselsdag, men det må vi se til når vi når så langt. Jeg ser højest en eller to dage frem i tiden hele tiden her, hvilket er lidt mærkeligt, men også sjovt at prøve. Det er lidt mærkeligt at det er min fødselsdag allerede og at jeg er næsten halvvejs her. Føler det stadig som om jeg lige er blevet 19 og næsten lidt gammel når jeg nu kommer i 20’erne, men de fleste af de andre troede dog at jeg var 22-23. Det er dog nok et godt tegn at det sidste år er gået så stærkt, men jeg kommer aldrig til at føle at jeg kan nyde det nok, fordi det er så fedt.