Dagene for mig selv på campen er gået stille og roligt. Jeg sov 15 af de første 24 timer her, så det var vist tiltrængt. Jeg har hjulpet Roger lidt, men egentlig ret meget uden nytte. Vi har kigget på noget virkeligt gammelt surfudstyr de havde her, som de ikke anede noget om. Jeg prøvede på at samle det, men der manglede ting, andre var gået i stykker og udstyret var for stort til nybegyndere alligevel, så det kunne ikke bruges til noget. Jeg skulle også samle sengetøj, håndklæde mm. til de andre udlændinge for ham. Jeg prøvede på at finde det i de ting de havde, men kunne kun finde halvdelen. Til sidst begyndte jeg at rode i nogle poser, hvor der stod de skulle gemmes på og så viste det sig at det hele næsten var pakket der, og at jeg igen bare kunne begynde at rydde op.
Personalet har været rigtig flinke i den tid jeg har været sammen med dem. Roger og hans kone inviterede deres naboer (som også arbejder på campen) og jeg på middag den første aften og jeg har også snakket lidt med de andre. Har efterhånden vænnet mig til at snakke engelsk hele tiden og er så småt begyndt at tænke på engelsk nu også. Det irriterer mig derfor også ret meget når der er et ord jeg ikke kender, men jeg får jo nok lært en masse nye ord over sommeren.
De andre er begyndt at komme nu og to af dem bor i min hytte midlertidigt. De virker rigtig flinke og jeg er sikker på at vi nok skal komme godt ud af det sammen. Vi starter med livredning i morgen tidlig (jeg ligger og skriver i hytten her fredag aften, men har ikke noget internet her) og så kører vi ellers på næsten hele tiden eller hele tiden fra nu af. Så slut med at rende og fede den – det var rart så længe det varede. Håber i også har det godt herhjemme, men i kommer nok ikke i nærheden af at have ligeså fedt vejr som her:P
Så kommer der lige lidt fra to dage mere her. Jeg kan dog godt mærke at jeg ikke kommer til at skrive blog i nærheden af ligeså meget og ligeså ofte som i Kina. Der er på ingen måde samme kulturelle forskel eller ligeså meget der sker, at skrive om og jeg har heller ikke tid til det.
De fleste andre counsellors er ved at være kommet nu og de er kommet sådan lidt efter lidt. Folk virker meget flinke, men i øjeblikket er det faktisk kun en fra Spanien, en fra Brasilien og jeg der ikke er født engelsktalende. Folk betragter mig dog stort set som en alligevel. Vi kender stadig ikke hinanden så godt endnu, for vi er ret mange og vi har brugt hele dagen begge dage på livredning og førstehjælp. I går spillede vi lige lidt fodbold også, mens at vi i dag ikke har lavet andet end at spise, have undervisning (heldigvis også undervisning i klatring, skydning og bue) og læse. Ret irriterende at vi nu har fået en hel bog vi skal læse oveni det andet, som jeg kunne have fået tidligere og læst mens jeg havde hele dagen lang til det. Det bliver vist også undervisning helt indtil aftensmaden i morgen, men heldigvis med noget nede ved vandet og noget svømning i morgen. Vi skal svømme til den anden side af søen og tilbage igen hver dag til torsdag og mange af de andre frygter det lidt, mens jeg er forholdsvist ligeglad.
Af andre ting, så er maden ret fed her og jeg frygter forholdene forholdsvist meget. Aftensmaden var det første af fem måltider der ikke var vildt meget fedt i. Der er også en salatbar, men den har været ens hele tiden, bestående af en salat (forskellige salater som iceberg mm. og rødkål) og stort set kun mærkelige ting og sovse til. Der er kun de tre hovedmåltider og når børnene kommer, må vi ikke have mad i hytterne mere. Det skal jo gerne være noget godt mad som børnene kan lide mens de er her, fordi det kun er en uge, men det er simpelthen for ulækkert og usundt til at kunne spise hele tiden. Udover det har vi også haft et lyn til at slå ned i et træ lige ved siden af en af husene, og det har taget internettet i går, men på mystisk vis kan jeg godt komme på nu selvom de ikke kan på kontoret
Ingen kommentarer:
Send en kommentar