Så er børnene kommet

Det er på en måde stadig lidt svært at vide hvad jeg skal skrive. Vi skulle gerne være klar til at børnene kommer i dag, men det føler vi os egentlig ikke rigtig. Vi har mere følt det som en ryst sammen uge og lært ting som livredning, børnemisbrug, starte bål mm., men egentlig ikke så meget igen om hvordan vi skal håndtere børnene. Det kommer dog nok helt naturligt når de kommer her. Det kunne være rart med mere tid sådan som det har været, for det er ret hyggeligt og de andre counsellors er rigtig flinke, men nu må vi se hvordan det bliver når børnene kommer.

Jeg prøvede på at komme på Skype, men internettet er helt håbløst lige nu og jeg kommer nok ret meget til at forsvinde fra jordens overflade de næste otte uger. Der er næsten ikke tid til det og jeg tror ikke det er internet jeg kommer til at have lyst til at bruge den korte fritid jeg har på. Nu her har jeg brugt så lang tid på at komme på internettet at jeg næsten ikke har tid til at skrive.

Her i weekenden har vi dog været syv hjemme hos en af de andre counsellors i Columbus, primært os udlændinge. Det har været stille og roligt – vi har drukket lidt, bowlet, spist typiske amerikanske ting og været i et storcenter. Columbus, som han bor i, er på størrelse med København. Hans forældre er skilte og ret rige, så begge af dem har et hus der er over dobbelt så stort som vores. Den anden counsellor (de to har begge været her før) har haft en helt modsat tilværelse og han sagde at mine shorts og min t-shirt (begge til 300 kr.) har samme værdi som halvdelen af hans garderobe. Samtidig har han et kæmpe ar på underarmen fra et knivstik og har haft det ret hårdt. Men sådan er det jo i USA. Igen kan jeg jo kun sige at jeg er super heldig og det er jeg rigtig glad for. Det går rigtig godt her, men jeg kan vist ikke få held til at lægge det her indlæg op nu. (19/6)

Så kom børnene i går og de har været her i 24 timer nu. Jeg følte mig ret forvirret i går og ikke som en der skulle lede folk, men det gik nogenlunde. Det er ret godt at vi er tre counsellors om seks børn den her uge (normalt er det en til otte), for det føles ret svært selv om vi er så mange. Vi har fået seks på omkring ti år og de er dejligt åbne og glade, men de har totalt ild i røven. Det føles ret stressende, for vi skal være sammen med dem næsten hele tiden og overvåge dem, så vi kan knap nok nå at komme på toilet, spise osv., fordi de laver alverdens mærkelige ting hele tiden. Men det kunne nu sagtens have været meget værre end dem, så jeg klager ikke, jeg skal bare vænne mig til det.