mandag den 30. maj 2011

Til baseballkamp

Glemte at skrive om maden her sidste gang. Lad mig sige det sådan, at man i hvert fald lige skal vænne sig til den. Den er en del mere fed, den man får serveret i hvert fald, og ofte også større portioner. Men det synes jeg ikke engang bedre om, når den er det mere fed. Jeg var blevet anbefalet en bestemt hot dog til baseballkampen i går, jeg skal lige have været her noget længere før jeg kan nyde sådan en fed pølse. Udover pølse og brød hælte de kødsovs og en ostesovs på. Selv da jeg en dag havde bestilt en salt, var hele salaten overdynget med en oliedressing

Jeg havde ikke lige tænkt over at det ville være et privat selskab jeg kom til at køre bus med fra Chinatown og at det derfor var kinesisk. Det var i hvert fald ikke så mærkeligt at bussen kom en del for sent, men det var virkelig irriterende, for jeg nåede kun de sidste to minutter af CL finalen. Bussen stoppede heldigvis lige uden for en bar hvor de viste det, så jeg skyndte mig derind. Der kom jeg i snak med to amerikanere på omkring 40, som jeg fik en masse tips af og egentlig sad og snakkede med i ret lang tid. Jeg var lige nede på hostellet for at checke ind og gå i bad på et tidspunkt og så tilbage igen, hvor nogle af deres venner lidt mere på min alder, var kommet. De kendte personalet på baren ret godt, så de troede godt jeg kunne få lov at drikke der, men desværre ikke. Så jeg endte med bare at tage hjem kl. 11, hvor jeg også var godt træt.

De havde bl.a. anbefalet mig at tage ind og se baseball dagen efter, så det gjorde jeg i går. Da jeg fortalte en Sweizisk gut fra mit værelse om det, ville han også gerne med. Vi mødtes lidt før kampen og købte billetter og så kampen sammen. Vi kendte ikke reglerne så godt, men dem fandt vi ud af undervejs. Spillet minder lidt om rundbold og det gælder også om at nå hele vejen rundt for at gå point. Det der skulle være det fede ved det er når de endelig rammer bolden ordenligt (hvilket skete ca. 10 gange på de 3½ time kampen varede) og den så ryger rigtig langt. Men den ryger for det meste også rigtig højt, så den blev bare grebet de 7-8 gange alligevel og så er det lige ringe.
Vi synes begge det var en god oplevelse at komme ind og se en baseballkamp, men vi var ikke vilde med baseball som sport. Det var i hvert fald min første og sidste kamp, og jeg synes at selv curling har mere intensitet end baseball.

Efter baseball var jeg rundt og se diverse monumenter. Både Jefferson, Lincoln, Washington, WW2, Vietnam og Korea. Nogle af dem ligner hinanden lidt, men de var stadig rigtig flotte. Bagefter spiste jeg aftensmad på en indisk restaurant, hvilket var godt valgt da maden ikke var helt så fed. Men som sædvanlig blev jeg snydt af prisen og det skal jeg nok lige vænne mig til. Det jeg bestilte kostede 19 dollars, men så kommer der sales tax oveni (på 1,9) og så skal man give drikkepenge på ca. det dobbelte af sales tax, så det endte med at koste 25. Tror bare jeg tager Subway i dag i stedet. Det var egentlig også planen i går, men der var den lukket.

Jeg har besluttet mig for lige at tage en dag mere her alligevel, nu hvor jeg brugte en del tid på den bar og på baseball. Så kan jeg have god tid til at rende og se på de mange bygninger og museumer der er her og få skrevet blog, i stedet for at skulle stresse for at nå det i dag. Jeg har også bedre mulighed for at sove så, hvilket igen er blevet nødvendigt efter i nat. Jeg nåede at få to super gode timer, men så kom der en ny gæst ved et tiden, der tændte det meget stærke lys der er på værelset og havde det tændt i næsten en halv time, selvom der egentlig er ret lyst på værelset om natten. Alting tog ham åbenbart helt vildt lang tid fordi han er så fed, og han stønnede og rystede med sengen hele tiden, fordi han har svært ved at stå op selv. Da han så endelig kom i seng blev det nærmest bare værre, fordi han snorkede utroligt højt. Man kunne høre at det også skyldtes fedmen, da luften havde meget svært ved at komme igennem hans næse. Da jeg havde lagt vågen i halvanden time så jeg mig nødsaget til at kravle ned af sengen, tage to beroligende piller, ørepropper og en t-shirt til at tage over hovedet, for bare at få lidt søvn. På trods af alt det vågnede jeg stadig en del gange i løbet af resten af natten og igen da han skulle afsted, mens de tog andre var taget afsted uden jeg opdagede det. Ret irriterende, men jeg skal nok bare være glad for at jeg ikke er ham.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar