Klatretur i skoven

Så er jeg igen for alvor på farten igen. Jeg sidder i øjeblikket i bussen på vej til Niagara Falls, efter et par noget rolige dage. Mit ryg er godt øm og jeg er noget træt, men det kommer jeg nok ikke til at tænke så meget over når jeg kommer til at gå rundt og se ting. Jeg var lige ved at blive nervøs på vej til busstationen, for vi blev lidt forsinkede af at jeg skulle sende mails pga. Kings of Leon billetterne og så var der ellers en godt lang kø den vej vi skulle. Heldigvis fandt Nick en anden vej og vi blev næsten ikke forsinkede.

Søndag tog Scott, Jessie, Nick og jeg af sted på en klatretur Scott og Nick havde arrangeret (begge er ret erfarne i at klatre). Søndag tog vi dog bare hjem til Jessie, så en film og sov der. Mandag lavede vi stort set heller ingenting, fordi Jessie skulle til lægen kl. tre. Vi så bare endnu en film, spiste og kørte ned til Scott og Nicks gamle camp (de arbejdede sammen der inden de sammen tog til Camp Willson) og slog lejr. Ligesom Camp Willson var den helt tom for mennesker.

Tirsdag tog vi ud i en skov tæt på deres gamle camp, hvor de havde været ude at klatre før. Vi startede med at klatre op af en stor stenvæg, hvilket var ret svært fordi der ikke var særligt mange gode steder at holde og den var lidt fugtig. Det var dog ret fedt at prøve og jeg lykkedes med at komme lidt længere op end jeg troede jeg kunne. Bagefter rykkede vi til en anden klippevæg ved siden der var ca. femten meter høj og rappellede ned ad den. Ligesom første gang jeg prøvede at rappelle, var det lidt svært det sted hvor man skal gå fra stående ved enden til at læne sig udover til sidende position. Ellers var det ikke det ville at rappelle der fordi det var så kort.

Det næste sted vi rappellede var til gengæld ret vildt og fedt at prøve. Vi fandt et hul oppe på en skrænt, som Nick havde set folk rappelle i før. Først tog Scott turen ned og det tog ham noget tid, men han fandt en vej ud. Så tog Jessie turen og hun sad vist kortvarigt fast, men kom også ud. Så var det min turJ Hullet vi snakker om var mindre end 0,5 x 1 meter og da jeg kom derned fandt jeg ud af at det vi rappellede ned af var en sprække i bjerget og at den var smallere end en halv meter hele vejen ned. Jo længere ned jeg kom, jo smallere blev den og til sidst var den så smal at jeg blev nødt til at tage mine fødder sidelæns. Samtidig var det helt mørkt, så jeg kunne ikke se noget som helst dernede. Men så lige pludselig kom der et okay stort hul i bunden, hvor jeg kunne stå op. Jeg kunne dog stadig ikke se noget, men talte med Scott og fandt ud af at der var et lille hul ved min højre fod jeg kunne kravle ud af. Ret fed oplevelse.

Vores tur i skoven tog ni timer, men tiden gik ret stærkt. Efter den lavede vi aftensmad og gik i seng. Det fede ved at være på campen mens der ikke var nogen andre, var at der var vilde dyr rundt omkring man ellers sjældent ville se. Lige da vi kom tilbage fra skoven rendte der en bæver rundt, der var kaniner, jeg sad og så på to små hjorte og deres mor spise græs da de andre var gået i seng og da Scott viste os rundt på campen næste dag så vi en ugle flyve rundt. Det var også ret fedt at prøve at se en anden camp.

Hele turen kostede mig kun 30 dollars som jeg gav i benzinpenge og brugte på at spise på vejen derned. Ellers havde Scott og Nick alt det udstyr vi skulle bruge og vi gik på ”shoppetur” i køkkenet (vist ikke helt tilladt). De havde dog ikke et ekstra liggeunderlag, så jeg blev nødt til at sove på jorden og det er derfor jeg er øm i ryggen. Jeg blev også ved med at vågne hele tiden fordi det var så lyst, men heldigvis kan jeg sove en del i nat.

Vi tog tilbage til Camp Willson efter rundturen på deres gamle camp og både Nick jeg fik pakket alle vores ting. Det tog mig dog 3-4 timer at pakke, da det var et stort rod og jeg ikke troede jeg ville kunne få plads til det hele. Jeg sorterede først alle mine ting og det fyldte ca. fire senge. Så rullede jeg alt mit tøj sammen i små ruller, fyldte mine sko med tøj osv. og på den måde formåede jeg at få alle mine ting til at kunne være der. Er ret heldigt at man må have op til 45 kg. med i bagagen her i USA i stedet for 23, for jeg tror min kuffert vejer omkring 30. Bliver dog dejligt at komme hjem og rent faktisk bo et sted i stedet for i en kuffert og sove i min egen fantastiske seng. Der ligger dog lidt mere eventyr og venter på mig forude førstJ

(havde lige glemt at få lagt det ud, da jeg kom til mit hostel. Der kommer nok ikke mere blog før jeg kommer hjem)