fredag den 20. august 2010

Så er vi fremme!:)

Lige et hurtigt indlæg om lidt af hvert.
Flyveturen gik godt nok og var positivt overrasket over benpladsen, filmene man kunne se og at det lykkedes mig at komme til at sidde med nogle af de andre. Da vi så kom frem skulle vi selvfølgelig udfylde nogle papirer inden vi fik lov at komme ind. For at få vores bagage skulle vi så med et tog fordi Beijing lufthavn er så stor:P Det er nok noget med at tage Kastrup og gange med fem eller mere. Derfra blev vi kørt med bus hertil og det meste af vejen lignede det at det var tåget pga. smoggen, men det kan vi jo ligeså godt vænne os til. Skal bo med Johan og Michael og det tror jeg bliver meget godt:)
Vores boligforhold generelt er vi positivt overraskede over og der er vist ikke noget at klage over endnu. Der kommer nok nogle billeder engang. Vi spiste inde på skolen i går, hvor de havde prøvet på at lavet lidt vestligt mad (kolde nuggets og ovnbagte pommes frites der slet ikke havde fået nok), men der var også lidt kinesisk der var meget godt. Så er det bare lige at lære at spise med pinde:P
Om aftenen endte vi selvfølgelig i lidt øl, selvom vi burde gå i seng, og Mads, Andreas, Benjamin og jeg endte med at tage på et diskotek og bagefter til Ali Baba. Der koster det 8 yuan (7 kr.) for en halv liter øl der smager mindst ligeså godt som derhjemme og generelt er det mega billigt her. Benjamin købte to colaer, to icetea og en is for 15 yuan og vores taxature i nat kostede under 10. Awesome:)
Det regner meget derhjemme, men det regner satme også her. Mindst ligeså meget som det har gjort i Jylland i går og mine sko var rene engang, men det er de ikke mere...
Vi skal vist snart på farten igen og så må vi se hvornår jeg får skrevet igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar