søndag den 22. august 2010

Stille og rolig knald på

Siden i jeg skrev i går har vi været på en rundtur på skolen, hvilket var lidt ligesom at være på en udstilling. Det hele var rigtig flot og på mange punkter bedre end de fleste danske skoler, men det er jo også en kreativ skole og det hele går ud på at være flot udadtil. Det der så var hovedattraktionerne i udstillingen var eleverne, for i hvert klasselokale er der et større (hel væg) eller mindre (mindst en kvadratmeter) vindue som man kan kigge ind igennem. Det er så et spejl på den anden side, så børnene kan ikke se når der står nogen på den anden side, medmindre de går helt tæt på ruden. Det er til gengæld også sjovt at forskrække dem lidt når de gør det:)

Vi drak os lidt fulde i går og bortset fra at taxachaufføren satte nogen af os af det forkerte sted var det en rigtig sjov og vellykket aften. Vi fandt en anden bar for udlændinge fordi vi blev sat af det forkerte sted og det var mindst ligeså godt. Købte tre liter fadøl for 45 yuan (40 kr.), der var mindst ligeså godt som øllen derhjemme. Allerede nu føles det som om vi er ved at kende hinanden okay og alle er med, så det er super.

I dag har vi set noget efter min mening elendig 4D film, men det hænger nok også sammen med det ikke er så sjovt at sidde og rokke rundt i en stol konstant når man har lidt tømmermænd. Så fik vi vist et sted med en masse butikker der var samlet, hvor vi fandt et stort supermarked og købte lidt af det vi manglede. Alt er vildt billigt derinde og man kan købe en ny cykel for under 200. Det overvejer vi kraftigt eftersom fire cykler er gået i stykker allerede, selvom de siger cyklerne er helt nye. Det der så var rimelig irriterende, men som vi nok ligeså godt kan indstille os på at vænne os til, var at det tog over 20 min at stå i kø. Godt nok var der 35 kasser åbent, men kineserne er vanvittigt ineffektive så det tog altså 20 min for de 10-15 mennesker der skulle igennem før os. Efter det prøvede Johan og jeg at skide i et hul for første gang og det var noget mærkeligt og noget vi gerne vil undgå at skulle gøre igen hvis vi kan, men det kan vi umuligt undgå.

I aften har vi haft et hyggeligt og sjovt søndagsmøde, som vi også blev enige om at holde hver søndag aften. Efter det tog Andreas, Johan og jeg til McD og nu har jeg fundet ud af at en isvaffel der koster 2 kr., så det kan kun gå galt;) Menuer koster mellem 15 og 20 kr. og 5 kr. for en hamburger. Awesome, men farligt! Mandag og tirsdag går turen til Beijing, men ellers ved jeg ikke så meget. Vejret var helt vildt godt i dag, så det er jo noget anderledes end i Danmark:P

Ingen kommentarer:

Send en kommentar