tirsdag den 24. august 2010

Av min hofte

Efter at være gået i seng uden at have fået noget som helst at drikke har jeg fundet ud af hvor hård min seng egentlig er fordi det er en ekstraseng. Ca. to cm. madras og så ligger jeg ellers bare på en træplade. Det gør derfor ligefrem ondt når jeg ligger på siden fordi min hofte går imod. Havde derfor set frem til at sove godt på hotellet i Beijing, men sjovt nok viser det sig at den seng jeg tog der også var møg elendig. Endnu mindre madras og metal i begge ender hvor der var 1,85 imellem, så jeg kunne lige være der når jeg lå med hovedet lidt imellem to stænger. Det havde vi det vældigt sjovt med fordi vi godt kunne se det komiske i at jeg fik sådan en dårlig seng igen, men det gik med at sove eftersom jeg havde fået noget at drikke igen:P Sengen herhjemme skal bare lige have en topmadras på, så er det nok fint nok.

Det er efterhånden gået op for os hvor god Mads er til kinesisk, for der har ikke været den situation han ikke har kunne klare - hoteller, spørge om vej, problemer med huset, taxa og at svine en idiot af en taxachauffør. I dag har vi gået rundt i mindre grupper i Beijing og der er det gået fint selvom vi ikke har været sammen med en af dem der kan kinesisk, men ellers har vi fundet ud af at det virkelig er nødvendigt at lære. Har også købt en lille fin ordbog nu og så må vi jo ellers bare i gang.

Ville egentlig gerne i seng nu, men har fundet ud af at jeg er nødt til at skrive blog næsten hver dag, for ellers kan jeg ikke huske det fordi vi får så mange nye indtryk hele tiden og ikke sover særligt meget. Vi har kun været her i 5 dage, men det føles som mindst 14.

Toget til Beijing kom op på 330 km/t og det tog derfor kun en halv time. I Beijing brugte vi omkring tre timer på at finde et hotel fordi der åbenbart er noget modeuge så det meste var booket. Vi endte med at tage den en af de tidligere deltagere kaldte sit andet hjem, men der skal vi nok ikke være for meget når det kostede ca. 120 kr. (mange steder koster det 40 eller under). Så tog vi på en restaurant for vesterlændinge og fik burgere, for der var dobbelt op på burgere og øl. Gav derfor ca. 100 kr. for en liter øl og to kæmpe burgere stort set ikke var til at gabe over. Det endte også med at vi smed mad nok til fem kinesere ud fordi burgerne var så store. Lidt træls. Så tog vi lidt på et marked og i byen bagefter. Der så vi først lidt lokale barer og en vanvittig mandlig kinesisk poledancer. Selvfølgelig også nogle kvindelige;) Johan blev hevet med op på scenen til noget mavedans og det var vildt sjovt. Vi endte på en bar de andre der har været i Kina på studietur havde været på og havde det sjovt der.

I dag skulle vi have været i den forbudte by, men vi tog noget lige ved siden af fordi vi troede det var noget andet. Det viste sig så at være en park, der selvfølgelig skulle udforskes og det var meget fint. Vi så også en mere og det har været stille og roligt og hyggeligt. Vi er kommet lidt mere ind under huden på det normale byliv i Kina fordi vi har været i de parker og i mindre gyder osv.

Jeg har haft det fint, men der har desværre været et par stykker der har haft det lidt dårligt. Heldigvis har de fået det bedre og vi er vist så småt ved at være klar til i morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar