På toppen af verden

26/1

Det er igen gået lidt op og ned med helbredet i dag. Det startede fint i morges, dårligt i bilen, dårligt da vi så endnu et monastery, godt efter frokost og okay nu. Det er dog et vildt koldt hotel vi er endt på, så jeg frygter ret meget at det bliver værre til i morgen igen. Der er ingen varme på værelserne, så der er is på gulvet på badeværelset og ingen vand i hanerne. Det bliver vildt koldt i nat, men der er nok ikke så meget at gøre ved det. Jeg tager sovepose og de to dyner der er, men jeg frygter at jeg ikke kan få varmen i første omgang. Lige nu sidder jeg i en meget hyggelig spisestue og spiller kort med nogle af de andre og her er der varmt, så det er vi meget taknemmelige for.

27/1

I dag er tingene gået helt amok på trods af at vi har brugt meget af dagen i en bil. Vi skulle køre kl. 6 i morges med retning mod Mount Everest. Jeg har heldigvis sovet godt nok på trods af det utroligt kolde hotel. Da vi næsten var ved Base Camp omkring 9 tiden stod de fleste ud af bilerne for at gå det sidste stykke, men jeg blev nødt til at blive i bilen for at være sikker på ikke at blive syg igen. Det var nemlig sindssygt koldt på det tidspunkt fordi solen ikke var stået helt op i bjergene. Men da den var stået op ca. en halv time senere, var det en helt anden følelse og ikke særligt koldt. Ligesom at jeg var forberedt på at det skulle blive umenneskeligt koldt på muren, men det så var fantastisk vejr, så skete det igen her.

Selve Base Camp og Mount Everest var ikke så imponerende som vi havde regnet med. Base Camp bestod af fem huse og det var det, mens vi jo kun så Mount Everest på forholdsvis lang afstand og så lignede den lidt de andre. Dog stadig meget fedt at have set det alligevel selvfølgelig. Vi endte som sædvanligt med at bruge 1½-2 timer på frokost, men vi bestemte os for at køre mod Kathmandu i dag i stedet for i morgen. Ellers skulle vi bare have sovet i et guesthouse til det monastery i nærheden af Base Camp.

Efter Base Camp har vi kørt over tre timer offroad, der i Tibet virkelig er in the middle of nowhere! De Toyota Landcruisers vi kører i, er nok nogle af de eneste biler der kan køre den rute vi har kørt, for det er jo bare gået op og ned, på alverdens sten hele tiden samt is nogle gange. Det har humpet en hel del og man har ikke kunne sidde stille, men det har nu været meget sjovt. Det har også været en kæmpe oplevelse, for alt er bare bart der og man er omringet af bjerge til alle sider hele tiden. Har svært ved at beskrive det med ord fordi det er så flot, men en helt blå himmel, en masse hvide sten, brun/rødlige bjerge, samt lidt frosne floder til tider er bare et fantastisk syn. Det har slet ikke været til at få fingeren af knappen på kameraet, og det er nærmest umuligt at tage et dårligt billeder der, på trods af at det er gennem en bilrude og bilen hopper hele tiden.

Jeg har heldigvis fået det rigtig godt igen efter at solen kom frem og kan ikke rigtig mærke at jeg er syg mere. Jeg kan til gengæld mærke at jeg er godt træt, for det føles som 2-3 dage fordi vi stod så tidligt op og der er så vildt mange indtryk. Det har klart været en af de flotteste dage i mit liv, hvis ikke den flotteste, men jeg tror det bliver svært at sige med alle de steder jeg skal hen på rundrejsen.

Portionerne til aftensmaden var nok de mindste jeg nogensinde har set. Johan og jeg blev enige om at dele tre retter og så tænkte jeg at jeg nok skulle blive mæt. Vores kyllingesandwich var tre klapsammener på 6x5 cm., risen med kylling i karry var en lille skål af hver med en diameter på 6-7 stykker og pizzaen var seriøst 10 cm. i diameter! Selv deres gravhund ville jo ikke være blevet mæt af sådan en pizza og så kostede den 25. Oveni det så tog det langt over en time før vi havde fået det hele. Jeg fik sagt at jeg synes størrelserne var alt for små og så sagde damen ati morgen kom kokken tilbage og så ville størrelserne værre større, så vi skulle bare komme tilbage i morgen. Ja den er god med dig moster!

Vi blev enige om lige at tage en øl om aftenen på et diskotek der er lige ved siden af vores hotel. Eftersom vi er en by der er bygget ned af en bjergside viste det sig at det var den eneste der er i området, og der var derfor okay god gang i den på trods af at det var torsdag. Menneskerne derinde var vildt små på trods af at vi lige har boet i Kina i et halvt år og selv her kunne vi ikke engang få lov til at sidde der i 10 min før der kom en og gav os en kasse bajer. Der var alt muligt dans på en lille scene der var på diskoteket og det viste sig at næsten halvdelen af de andre gæster var nogle der arbejdede der, eftersom de lavede underholdning. En af tingene var en mandlig dværg på omkring en meter der dansede og det så vildt sjovt ud. Det har været en helt vanvittig dag, men også 20 timer lang, så det føles på ingen måder som kun en dag.

28/1

Fordi vi valgte at køre videre i går, har vi fået en fridag i dag. Mange af os har derfor været ude og vandre lidt i bjergområdet her og Johan, Mads, Morten og jeg gik sammen. Vi gik lidt nedad og endte med at gå ud af rute på et stykke der hældte 50-60 grader. Der fik vi øje på hvad der på afstand lignede en meget lille landsby, men da vi kom derover viste det sig bare at være et enkelt hjem. Man kan nemlig ikke kalde det et hus, for det var en kæmpe sten der stak ud og så nogle vægge der var sat op. Der boede en lille familie med en pige på omkring seks, en på omkring fire og en baby sammen med en masse geder. Det var vildt fascinerende at prøve at se hvordan de boede, men vi kunne dog ikke snakke med dem. Mads sammenlignede det med Afrika og det kan man nok også sagtens, for jeg ved ikke hvordan de skulle tjene penge og de havde ikke noget elektricitet. Det var ret sjovt da en af gederne spiste noget den ikke måtte og den lille pige på omkring fire gik hen og tog den i pelsen og slæbte den hen til de andre. Der er dog nok desværre ikke så meget fremtid for pigerne, men man kan jo heldigvis aldrig vide.

Eftermiddagen gik med at slappe af, hvilket jeg fortrød ret meget da jeg senere snakkede med nogen af pigerne og hørte at de havde været ude at gå et sted hvor der bl.a. var vilde aber. Men sådan bliver man jo klogere, at man kan lære lidt af andres erfaring. Om aftenen spiste vi alle sammen og Johan og jeg så endnu en film inden vi gik i seng.

29/1

I dag havde jeg sat vækkeuret til 7:15 for at håbe på at kunne stå op og se solopgang og måske aber inden vi skulle af sted 9:30, men solen nåede ikke at stå op der, så det var bare spild af søvn. Så er vi taget til Nepal, hvor grænseposten og visumet er ret dumt. Ved den ca. 30 m. lange bro ved grænsen måtte vores tibetanske guide ikke gå over og møde vores nepalesiske guide og han vidst ikke hvem det var, så han sagde et navn til Morten og så skulle Morten gå over og spørge en gut om hvad han hed. Hvis ikke det var ham, måtte han ikke gå tilbage igen, men det var det heldigvis.

Da vi så skulle have lavet visumet havde Andreas fået sine pasfotos væk, men så skulle han bare betale 30 ekstra i stedet og så var det fint. Vildt mærkeligt. Derfra gik det ned på en meget snæver snoet grussti på bjerget, hvor der nogle steder kun var plads til en bil, så på et tidspunkt var der fire biler og busser der måtte køre baglæns nedad for at vi kunne komme forbi. Så kom vi til bungyjumpresortet, hvor vi fik at vide at den nepalesiske guide ikke har reserveret til os der vidste at vi ville hjemmefra, og der var allerede 45 på i dag, så vi kunne ikke komme til at hoppe i dag. Det er pisse irriterende, for nu skal vi bruge tirsdag på det i stedet og det tager fire timer hver vej fra Kathmandu. Vores guide virker i det hele taget som en kegle og jeg har ikke meget til overs for ham i øjeblikket. Naturen ved bungy jump stedet er til gengæld rigtig flot, så den kan vi nyde på tirsdag.

Derfra kørte vi mod Kathmandu, men stoppede på vejen for at få frokost. Det tog som sædvanligt vanvittigt lang tid, så der var vi nok i over to timer. Vi har set en masse fantastisk natur her i Nepal og her er rigtig flot, men jeg er overrasket over hvor langt tilbage de er. Der er rigtig mange der ikke har elektricitet og man ser hele tiden folk hugge brænde eller andre basale ting. Der er dog også sindssygt forurenet her fordi deres køretøjer er så gamle og uden filtre og skal køre rundt i bjergene hele tiden. Da vi nåede til Kathmandu så jeg at det nok er den klammeste by jeg har været i, i mit liv. Der er helt tæt af smog, vildt støvet fordi det næsten aldrig regner her og der lå skrald over det hele. Det er dog meget hyggeligt inde midt i byen hvor vi bor på hotel.

Ellers er det meget fedt midt i Kathmandu, hvor vi bor. Der er god og billig mad på vores hotel – 15 for en burger og tre for en sodavand. Folk kan snakke engelsk her, hvilket er ret mærkeligt for os, men vildt dejligt. Gaderne er små og snævre, men meget hyggelige. Der er dog en del problemer med strømmen i Kathmandu og der kan godt være strømsvigt i op til 16 timer. Man skal derfor vælge et hotel med generator, hvilket jeg tror vi har, for der var strømsvigt i aften, men vi har strøm.

30/1

Vi stod op halv seks i dag fordi vi skulle pakke, have morgenmad og udfylde visuminformationer, inden vi skulle af sted halv syv. Vi endte dog med først at køre ved syv tiden. Der kan man godt blive ret bange, når han tonser af sted i den forkerte side inde midt i byen, indtil man kommer i tanke om at de kører i venstre side her i Nepal.På vejen så jeg bl.a. to drenge stå og leje, hvor den 10 årige havde lavet en lejetøjsbil ud af træ, en plasticflaske og en snor. Jeg har hele tiden vidst hvor privilegeret vi er at kunne rejse rundt på den måde, men der kommer man til at tænke på hvor heldig man har været som barn, hvor man ikke har tænkt på det. Ellers havde jeg troet jeg ville komme ud og se sådan et primitivt samfund her, men jeg troede bare først det ville være når jeg kom til Afrika engang.

Vi bor også i en lille by, hvor folk bor meget primitivt. Der er geder, kører, kyllinger og ænder over det hele, også på vejen hele tiden. Husene er en sjov blanding af lidt almindelige huse med pangfarver og lerhuse, men man kan godt se det er et turistet område, på hvor mange små kiosker der er. Vi bor i et turistresort, som er udmærket, men ikke særligt stort.

Efter vi havde fået en velfortjent middagslur skulle vi af sted på elefantsafari. Der kørte vi i et stykke tid, før vi kom ud på en lille fodboldbane hvor der var lined elefanter op. Jeg tror der var 10 eller flere, alle sammen klar til at gå af sted med ”chauffør”. De havde en lille firkantet ting på ryggen, som man gik op og satte sig i via et tårn, fire på hver elefant. Så sidder man der med benene ud over og kan kigge i den retning. Vi er ni, så jeg var desværre nødt til at sidde med tre nepalesere på turen, men vi fulgtes sammen alle tre elefanter. To af nepaleserne var et par og manden var pisse irriterende, for han sad og fyldte langt over halvdelen og lænede sig op ad mig.

Skoven var desværre ikke helt ligeså anderledes og ligeså meget jungle, som vi havde håbet. Vi så heller ikke helt ligeså mange dyr som vi havde håbet – vi så en del dådyr, et vildsvin og et næsehorn. Det var næsehornet der var mest sjovt at se, især fordi den trak en halv skov med sig da den gik videre. Der stod i kontrakten at man også kunne se aber, leoparder, bengalske tigere hvis man er heldig og lidt andre ting, men det gjorde vi desværre ikke. Det var dog meget sjovt at prøve alligevel.

Bagefter gik vi en lille tur i byen, men det blev lynhurtigt helt mørkt og vi skulle også hjem fordi vi skulle se noget dans. Det var faktisk lidt stompagtigt og meget fint at se. Så vidt jeg husker, var det deres regn eller høstdans. Så var der aftensmad og bagefter sad vi udenfor og spillede kort indtil vi gik i seng.

31/1

I dag stod vi igen tidligt op for at gå ud og se lidt af byen og lokalbefolkningen. Vi fik lidt at vide omkring deres huse og andet. Vi har snakket lidt om hvordan elefanterne har det, og de har det ikke vildt godt, men de har det alligevel en del bedre end mange af køerne og gederne, der er bundet fast til et træ og kun har en m. snor. Bagefter gik turen igen den fem timer lange tur tilbage til Kathmandu.

I Kathmandu har jeg bare været på en kort tur rundt i de snævre gader, fået aftensmad og siddet ved internet for at ordne blog, billeder og flybillet. Igen er mine facebookbilleder formået at blive væk derinde, den her gang med 172 inde ud af 178. Fantastisk! Nu skal jeg til at i seng.