Ud til lokalbefolkningen

17/2

Håbet om at se fodbold gik ret meget i vasken, da signalet røg efter 20 minutter. Bagefter kunne jeg ikke falde i søvn igen, så det var ret irriterende. Morten og jeg tog den første bus fra Yangshuo til Guilin allerede 6:45, så jeg kunne nå videre og nå mit stramme program i dag. I Guilin skildtes vi fordi jeg skulle nordpå og Morten sydpå. Han sendte mig så senere en sms om at den bus han kom med kørte igennem Yangshuo, så han var ret irriteret over at have spildt tre timer, hvor han kunne have sovet. Forståeligt. Jeg skiftede bus to gange inden jeg var fremme i den meget lille landsby.
Jeg vil skyde på der kun er omkring 50 huse i Dazhai, så her er rigtigt hyggeligt og virkelig idyllisk. Jeg skulle lige have en hurtig omgang frokost før jeg skulle afsted på den 4-5 timer lange tur til en anden landsby. Jeg var ankommet 12:30, men klokken var blevet 14:45 før end jeg kom afsted i den rigtige retning. Jeg blev nemlig sendt i den forkerte retning af lokalbefolkningen, hvilket nok skyldtes de tænkte jeg gerne ville med bussen. Derfor endte jeg med at betale en af de lokale for at gå med mig, hvilket viste sig at være en rigtig god beslutning, så de 40 kuai var givet godt ud.
Noget af vejen han tog mig ville jeg godt selv kunne have fulgt, men der var noget af det jeg ikke selv havde fundet, han tog mig til alle de gode udkigssteder og han viste hvilken vej man skulle vælge når der var flere muligheder. Turen tog omkring fire timer, hvilket vil sige klokken var næsten 19 og det var næsten helt mørkt. Jeg troede også han havde styr på hvordan vi kom tilbage igen, men da vi stod i den anden landsby pegede han pludselig på et hotel. Så sagde jeg at jeg skulle tilbage til Dazhai med ham, hvorefter han sagde der ikke var nogen bus og gik videre og jeg gik med. Jeg måtte jo sige at jeg gerne ville betale nogen det det måtte koste at køre os tilbage, hvilket jeg gjorde. Hvordan det skete er vist bedst ikke at fortælle, men hvordan han ellers ville være kommet tilbage fandt jeg aldrig ud af.
På det værelse jeg havde fået i landsbyen var der ikke skyggen af isolation og ikke noget varmeapperat, så det var rigtig koldt, men jeg var godt træt efter sådan en lang dag, så det var ikke noget problem at falde i søvn.
Jeg kom til stå og tænke på hvad der sker derhjemme mens jeg er på mit livs oplevelsestur. På det tidspunkt var klokken ca. 20, så jeg tænkte at mor og far nok var på arbejde, mens Bettina måtte være ved at gøre rent på Venø og Thomas nok i skole, måske til terminsprøve. Ret mærkeligt at tænke på, men jeg tror også bare det kommer til at føles som en lang og fantastisk drøm når jeg kommer hjem.

18/2

I dag stod jeg rigtig tidligt op igen for at se solopgangen over risterasserne. Her var mit held dog sluppet op i forhold til attraktioner. I går var vejret blevet forholdsvis godt og det regnede ikke, men her til morgen kunne jeg simpelthen bare ikke se solen. Det blev selvfølgelig lyst, men jeg havde ikke den fjerneste ide om hvor solen var henne pga. skyer og tåge. Det advarede de dog også imod på den her årstid i Lonely Planet, men jeg havde jo ikke rigtig nogen anden mulighed. Jeg var desværre også uheldig med at der ikke var vand på særligt mange af risterrasserne, så det var ikke nær så flot som det kunne have været.
Ellers kan jeg mærke min plan skride i forhold til transport, for da jeg planlagde tingene hjemmefra kiggede jeg kun lige på afstanden, ikke på den transporttid der stod i Lonely Planet. Det tager nemlig vildt lang tid at køre her fordi det er i bjerge og vejene er dårlige. Så ikke nok med at jeg har droppet at se en bro i dag jeg troede jeg skulle se, så kom jeg stadig ikke frem til der hvor jeg troede jeg kunne komme til. Godt jeg smed to ekstradage ind i mit program.
Jeg stod med to mobiler i hånden for fem dage siden og nu har jeg ingen. Jeg glemte min danske mobil på hotellet i Guilin, formentlig fordi jeg rykkede hotellets hovedpude fra min egen, så jeg kunne huske den. I dag var jeg så vildt træt i de tre timer jeg skulle vente på busstationen, at jeg lagde mig op ad min taske i et hjørne med armene rundt om min anden taske. Min mobil i min lomme har derfor været det eneste man kunne komme i nærheden af, og den er måske også faldet ud af lommen. Væk det er den i hvert fald. Det havde stort set ikke rørt mig, hvis det da bare havde været om tre uger i stedet for nu. Nu står jeg uden både mobil og alarm indtil jeg skal mødes med Tine om en uge. Irriterende!
Som om jeg ikke havde dårlig kinesisk dag i forvejen, så var der en kineser i bussen videre fra hvor min mobil var blevet stjået, der sjovt nok kunne spotte jeg kunne engelsk og gerne ville snakke engelsk med mig. Så han satte sig over til mig og ville stort set ikke lade mig være i fred på hele turen. Oveni det havde der været et stenskred, så vi holdt stille i næsten en time. Fantastisk.

19/2

Jeg nåede lige at få omkring seks timers søvn i nat i et nok ca. fem grader varmt værelse, så den var heller ikke særlig god. Har nu kun mit ur som alarm, der bipper lavt i 20 sek., indtil jeg mødes med Tine. Er spændt på hvornår jeg sover fra det, for jeg er næsten sikker på at det kommer til at ske, især når jeg er så træt.
Som en rigtig god start på dagen ovenpå min dårlige søvn, så gik min bus først kl. 9 i stedet for 7:30 som der stod i Lonely Planet. Så der røg der lige både halvanden times nattesøvn og halvanden time af min tid i Fenghuang. Fenghuang er en på mange måder charmerende lille by på størrelse med Struer ved en flod, og det viste sig at den er så lille at jeg heldigvis stadig havde nok tid. Jeg fik bl.a. overværet en masse dyr hænge til tørre og plukning af høns og ænder, men den havde nok været en del mere charmerende hvis det havde været solskin i stedet for overskyet.
Jeg blev nødt til at leje en cykel fordi jeg har en vabel på tåen fra den lange gåtur den anden dag og det var et helvede. Der stod et sted i Lonely Planet, men det kunne jeg ikke finde. Så fik jeg at vide der var et andet sted, men det kunne jeg heller ikke finde. Da jeg ledte efter det var der en dame der ville hjælpe mig, og hun tog mig et sted 10-15 min. væk, hvor de ville have 50, mens der stod i Lonely Planet at det koster 10. Jeg hader at være hvid nogen gange her, men jeg fik det da ned i 30 og så gad jeg ikke bruge mere tid på det. Det kom jeg dog til, for det viste sig at der var noget i vejen med næsten samtlige af de få cykler de havde og det tog dem noget tid at finde ud af at de ikke havde udstyret til at lave det. Jeg måtte derfor tage en med alt for lavt sæde der hældte nedad og var som sten og uden skærme.
Alt det med mine over 15 kg. oppakning, en stor vabel på foden og godt træt. Mit andet par bukser er også blevet næsten ligeså mudret til som mit første og mens jeg tog min bærbar fra den store til den lille taske, røg de sidste normale siddepladser i den første bus. Oveni det så gik den anden bus slet ikke da jeg kom før 18:30, selvom LP sagde sidste gik kl. 19. Jeg valgte derfor at tage en taxa, for ikke at skulle så tidligt op i morgen og endte med at give 120. Så det kører ikke lige så godt for mig i dag. Håber på en lang nats søvn kan hjælpe på det.

20/2

12 timers søvn i nat gjorde underværker, på trods af at jeg vågnede en del gange fordi det var så koldt. Endte med at have alt mit tøj på undtagen jakke og to dyner. Jeg kom lidt sent afsted fordi klokken var 10 inden jeg vågnede, men skulle også bare gå to ruter der skulle tage ca. to timer hver.
Sådan skulle det dog ikke gå, for jeg kom til at gå forkert fra start og gik derfor op ad et bjerg. Jeg tænkte hele tiden at jeg ligeså godt kunne gå op på toppen når jeg nu var gået så langt allerede, men det fortsatte bare. Det så ikke så stort ud, men det har nok været 200-300 m. højt og gik bare næsten lodret op meget af vejen. Turen derop og ned var vildt farlig og udsigten deroppe var vildt dårlig pga. smog og at alle Dehangs huses tage åbenbart er ens. Det var den næstdårligste oplevelse jeg har haft på rundrejsen efter bådturen i Guilin.
Bagefter fik jeg frokost og mødte et rigtig flinkt par, der lige kom fra Zhangjiajie, hvor jeg skal til, så der kunne de fortælle hvad der var værd at se og hvad der ikke var værd at se. Manden havde ovenikøbet boet i Shanghai, så der ville han også vældig gerne fortælle hvad der var godt at se. Vildt hyggeligt og heldigt.
Så var det ellers ud på de rigtige ruter, som var rigtig gode. Forholdsvist gode stenstier efter inesisk standard og i det hele taget at de var der og har set en del vandfald mm. Rigtig gode ture selvom jeg stressede lidt på dem for at kunne nå den sidste bus. Ville nemlig gerne til en by på ca. 100.000 jeg skulle til i morgen alligevel, så jeg kunne få et værelse med lidt varme for første gang i fire dage. Ikke at der er noget i vejen med Dehang, for det er en rigtig fin og hyggelig lille by, men så kan jeg sove det bedre og tage det mere roligt i morgen.
Gad godt at jeg havde talt hvor mange trappetrin jeg har gået i dag, for det har været op og ned af trapper det meste af tiden i de seks timer jeg har gået i dag. På et tidspunkt holdte mine ben simpelthen bare op med at syre og være trætte, men nu må jeg se hvordan de og min vabel har det i morgen. Der skal jeg dog heldigvis næsten ikke lave noget, men det har jeg nok også brug for hvis jeg skal kunne blive ved med at holde til det her, selvom det er super fedt.

21/2

I dag er der ikke rigtig noget at skrive om, så jeg vil stort set lade være. Jeg har taget en slapper og kun taget bussen fra en by til en anden og så bare været på et helt fint hostel der. Benene er ømme, så jeg lader op til endnu en hård dag i morgen, hvor jeg skal tidligt op og gå hele dagen.