lørdag den 25. september 2010

Måne"ferie"

Månefest

De holder en måneferie her i Kina pga. en eller anden gammel historie. Eller det er egentlig ikke en ferie, de har bare lavet så man har fri fra onsdag til fredag og så skal man arbejde søndag, lørdag og søndag i stedet for. Men der skulle selvfølgelig en fest til for at fejre det, så vi var inviteret til en fest på skolen tirsdag aften. Der var fin mad og både nogle børn og lærere optrådte, men vi tror forældrene har betalt for at komme med for der var ikke særligt mange børn med og næsten ingen lærere, udover dem der optrådte.

Pigerne optrådte passende med "Danse i måneskin" og vi drenge optrådte igen med "Sorry seems to be the hardest word", men med den ekstra detalje at Morten nu var udklædt som pige og vi alle spillede op til ham. Der er nogle billeder af det på Facebook, men man skal nok se videoen for at forstå det. Den kommer nok på Michaels blog på et tidspunkt. Efter festen var der fyrværkeri i parken, hvor de som sædvanligt gik helt amok. Så tog Mia og jeg hjem og så film, fordi Mia var lidt syg og gik lidt tidligt i seng fordi vi skulle til Beijing onsdag, mens de andre tog i byen.

Beijing

Onsdag morgen stod vi tidligt op, spiste morgenmad på skolen og så afsted. Vi tog afsted til skolen kl. 8, men havde alligevel først fået checket ind på hotellet kl. 15 i Beijing. Vi havde ikke lige tænkt over at alle andre også gerne ville afsted i ferien, så den almindelige trafik var lidt langsommere end normalt, men det var ingenting i forhold til ved toget. Selvom vi var der 9:30 kunne vi alligevel først komme med toget kl. 11. Da vi så kom til Beijing var der problemer med at nogle af hotellerne var fuldt optagede mens andre var for dyre. Vi havde jo også det problem at ingen af os to kan kinesisk og ingen af dem vi mødte kunne engelsk, så jeg måtte stikke høretelefoner i øret på dem og afspille noget på min mp3-afspiller.

På et tidspunkt gik vi ind på en restaurant hvor vi troede der måske lå et hotel ovenpå. Jeg afspillede det for dem og de tog vores bagage og vi gik ovenpå med dem. Der viste de os nogle kinesiske tegn som vi sjovt nok ikke forstod noget af. De blev også ved med at spørge os om noget på kinesisk som vi heller ikke forstod. Ingen af dem kunne engelsk og efterhånden stoppede flere og flere op. Vi endte med at måtte ringe til Sunny, vores kontaktperson, så hun kunne forklare dem hvad vi ville og så blev vi ellers sendt ned og ud igen til et af de hoteller vi havde prøvet allerede.

Vi havde planer om at vi skulle se den forbudte by onsdag, men vi fandt ud af at den lukkede kl. 17, så vi tog på et marked der hedder Yashow i stedet for. Det var også lukket, men der er heldigvis en masse butikker med rigtige mærker udenom også, som havde åbent. Der lykkedes det mig endelig at finde et par løbesko! Det var i en fire etagers høj Adidas butik, som vist er Kinas største.

Torsdag

Her tog vi så ind til den himmelske fredsplads og den forbudte by. Det er en kæmpe stor gammel by, nok en del større end en fodboldbane, der er omgivet af en over 10 m. høj mur. Der er vildt mange imponerende ting derinde og det er helt klart en ting man skal ind og se hvis man er her. Kan ikke sige så meget om det andet end at det skal opleves hvis det er, men har lagt billeder ind af det på Facebook.

Det eneste jeg lige vil fortælle er vi på et tidspunkt blev tilbudt at komme ind og se en lille udstilling af kinesiske malerier af en velklædt dame der kunne snakke rimelig godt engelsk. Der fik så vi en masse flotte billeder og fik en masse at vide om mange af dem og hvordan nogle af dem blev lavet. Der var billeder helt op til 4000 yuan (ca. 3400 kr.). Vi blev tilbudt nogle af dem "billigt" til 80 yuan og eftersom vi synes de var meget flotte og kunne være gode julegaver eller som minder herfra købte jeg seks og Mia købte fire. Det viste sig dog fredag at hun bare havde taget røven rimelig godt på os, for man kunne købe nogle af de samme på silkemarkedet, så det var bare billig masseproduktion. Rimelig træls at blive snydt sådan, men man lærer jo også at man skal tjekke kvalitet helt vildt på alt herude inden man køber det.

Da vi var færdige i den forbudte by tog vi på Wangfujin, Beijings gågade. Vi nåede ikke at se meget mere end et 8 etagers center og en boghandel på 6 etager før vi skulle hjem, men jeg fik da købt mig et par spisepinde i en spisepindebutik og de er forhåbentlig i rustfri stål, for det er kun ægte butikker der ligger der. Vi må kigge der en anden gang når vi er i Beijing. Inden vi gik i seng lå vi lige og drak en øl og snakkede.

Fredag

Vi tog næsten kun metroen under turen i Beijing og det er rigtig fedt for det koster kun 2 yuan pr. tur og der går et tog mindst hver fjerde minut. Det tog kun 8 minutter da vi skulle fire stationer hen på et tidspunkt. Det gode ved det er også at man ikke risikerer at man ikke kan få en taxa, eller at han/hun ikke kan finde derhen hvor man skal. Man skal heller ikke have skrifttegnende for hvor man vil hen hele tiden, og man lærer byen bedre at kende på den måde.

Vi skulle til silkemarkedet fredag og der er det endnu mere bonus med metroen, for silkemarkedet ligger lige oven på en metrostation. Silkemarkedet er et 7-8 etager stort lagerhus med vanvittigt mange små butikker. Af hvad jeg lige kan huske, så er der en kantine med forskellige restauranter på nederste, så kommer der en etage primært med sko og tasker. Så kommer der tog etager med primært tøj. Så endnu en etage primært med tøj, men hvor man kan få specialsyet skjorter, jakkesæt og købe og få lavet alt muligt i silke. Efter dem er der en etage med smykker og souvenirs, så en med elektronik og gøgl og vist to etager mere, som jeg bare ikke kan huske hvad der er på. Vi var der fra 11-18, men vi kunne sagtens have været der meget længere.

Jeg har købt en stor vinterjakke med fleecetrøje indeni til 150 yuan, et par sokker til 5, 100 terninger til 30, to silkeslips til 20 hver, et slips med manchetknapper og slipsenål til 25, kinesisk stempel med mit kinesiske navn og blæk til for 25, to sports t-shirts til 30 hver, to v-hals trøjer til 60 hver og en stor tegning til 80, som jeg desværre glemte et sted derinde. Jeg har dog stadig mange ting jeg mangler at få købt derinde endnu.

Generelt tager det lang tid at købe noget derinde, for man skal hele tiden bruge lang tid på at finde ud af hvad prisen reelt er for en vare. I det sælgerne ser at vi er hvide sætter de en vildt høj pris, fordi de snyder rigtig mange hvide derinde hver dag. De fleste turister der kommer der ville nok have givet det dobbelte eller mere for de ting jeg har købt, men nogle af tingene kunne jeg nok endda have fået endnu billigere. Man skal lige lære prisniveauet på ting derinde at kende, og så skal man til at fortælle at man er engelsklærer i Tianjin og gå en masse gange fra butikken, hver gang man er henne ved en ny, for at få en nogenlunde rigtig pris. Jeg tror jeg max har givet 20 % af den pris de først har sagt på noget, men sælgerne får jo en masse andre til at give en høj pris, fordi de tænker de har fået den ned på måske 50 % af "normalprisen".

Generelt synes både Mia og jeg at det har været en rigtig god og lærerig tur, fordi vi jo har skulle klare os selv og uden nogen der kunne snakke kinesisk. Vi har også lært metroen og noget af byen at kende og fundet ud af at silkemarkedet er rigtig fedt:)

Kinesisk

Hvorfor så ikke bare lære det kinesisk når nu de ikke kan snakke engelsk? På nogen måder er kinesisk faktisk et meget enkelt og nemt sprog at lære. Hvis man f.eks. skal spørge om noget skal man for det meste bare sætte ma på til sidst (sådan som jeg har forstået det i hvert fald), hvilket betyder spørgsmål eller spørgsmålstegn. Kinesisk har heller ikke endelser, så det hedder bare en bil, flere bil.

Det svære kommer når man skal udtale kinesisk, for det betyder alt hvordan man udtaler det. Selvom kineserne siger "Sank you" så ved vi jo godt hvad det betyder, men det gør de ikke hvis vi siger noget forkert på samme måde. Der er fire forskellige lyde på kinesisk og de bruger næsten altid ma som eksempel. De udtales tonemæssigt ca. som tegnet ovenover (eller ved siden af her fordi jeg ikke kan lave dem) a'et er: mà, m-a, m`´a, má. En af dem betyder spørgsmålstegn, en anden mor, en tredje hest og de har mange andre betydninger. Yi har vist 128 betydninger, så det gør at det ikke er helt let at lære kinesisk for vi ved ikke hvordan vi skal udtale det. Rent skrive og læsemæssigt har jeg foreløbigt givet op for at koncentrere mig om at lære at snakke det i stedet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar