onsdag den 1. september 2010

Og så i gang

Tirsdag

I går tog jeg lige en tur rundt i lidt af byen på cykel for at lære området lidt bedre at kende og forhåbentlig finde noget jeg kunne bruge til noget. Nåede lidt vidt omkring synes jeg, men der bor jo 10-11 mio. i byen, så det var kun en lille del af byen. Fandt tre centre i går med forskellige butikker, så dem må jeg udforske engang. Ellers fandt jeg desværre ikke det store, men det var meget hyggeligt alligevel.

I går aftes tog Mads og jeg i et fitness lidt tæt på skolen og denne gang var det et godt fitnesscenter, så der køber vi til det halve år. Det koster 550 kr. for fri afbenyttelse i et halvt år, så det er jo godt nok:) Passer med at vi kan tage derhen mellem middagsmaden og vores eftermiddagstimer eller om aftenen efter aftensmaden.

Vores skema

Vi skal undervise alle dage fra 8:30-11:30. Så er der middagsmad kl. 12 og så har vi timer igen fra 15-17 mandag og tirsdag. Som jeg har forstået det kan vi så få undervisning i kinesisk onsdag og fredag eftermiddag. I dag fik vi det rykket til kl. 16 i stedet for 15, men ved ikke lige hvordan det bliver fremover endnu. Der bliver formentlig oprettet et hold med Kung Fu og vi skal til det første gang på fredag kl. 19. Ellers tror jeg vi bare kan lave hvad vi har lyst til i fritiden, men der kan man jo også øve sig på guitar, kinesisk, tage i fitness eller til Beijing eller andet.

Min klasse

Mødte mine børn for første gang i dag sammen med deres forældre. Tror det er første gang de kom i skole for en af dem blev tre år og der var mange af dem der ikke kunne sige thank you, hvilket de ville have lært rimeligt hurtigt hvis de havde været i skole før. Følte mig dog lidt som fluen på væggen, for jeg forstod næsten ingenting af det kinesiske lærerne snakkede og kendte næsten ingen af de lege de legede.

Børnene sagde dog ikke så meget i dag, for de kunne ikke koncentrere sig i så lang tid og mange af dem var lidt generte. Udover det var det lidt som om de meget af tiden bare gjorde hvad forældrene ville have dem til. Hende der blev tre blev fejret med stor kage, to mænd klædt ud som Snurre Snup og Teletobby og selvfølgelig masser af billeder. Selv så hun dog ikke ud til at nyde det for hun kunne slet ikke kapere det. Hun sagde ikke noget og smilede næsten ikke på noget tidspunkt, hun så bare forvirret ud.

Generelt var forældrene meget høje efter kinesisk standard. En af mødrene var næsten ligeså høj som mig og der kunne jeg virkelig se at kineserne ser det som succesfuldt at være høj, fordi man er ligesom os hvide så. Deres påklædning var også en ret god kopi af hvad vi går i, i Vesten, også de 3-årige børn. De var klædt ud som en flok superstars. Så må jeg se hvordan de er uden deres forældre fremover:)

Den rene/beskidte by

Der har været rimelig meget smog i dag og kan godt mærke lidt i min næse og hals at luften er meget forurenet her. Åen vi cykler langs hver dag til og fra skole lugter også tit, men ikke i forhold til den sø jeg kom forbi i eftermiddags. Der lå vildt meget skrald ovenpå og den lugtede for vildt, men der sad alligevel flere og fiskede i den.

Da jeg cyklede rundt i går så jeg to mand der stod og skrubbede en telefonboks. Senere så jeg tre mand der gjorde et ca. 20 cm højt hegn rent. Det er et resultat af den næsten gratis arbejdskraft man kan få fordi der er så vildt mange mennesker. Der er også altid folk rundt omkring i byen for at samle skrald, så på den måde er den ren. Da vi skulle have repareret vores cykler i går var det også næsten gratis. Jeg gav 2 yuan (under 2 kr.) for at få lavet bremsen, rettet sædet og smurt pedalen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar