Så kom der regn

12/2

Så skiltes Julies, Charlottes og mine veje i dag. Julie skulle til Hong Kong og mødes med Laura, Charlotte til regnskoven i Yunnan og mødes med Tine, mens jeg tog til Guilin og skal mødes med Morten på mandag. Det var egentlig meningen at han skulle komme i morgen, men han kunne ikke komme med toget. Så jeg må finde på noget at lave i morgen, men det er også rigtig flot her i Guilin.
Det var dog ikke helt samme følelse at komme her til Guilin som da jeg kom i lufthavnen i Haikou, for vejret er meget gråt her og det har regnet i dag. Det er til gengæld også første gang jeg har fået regnvejr i omkring fire måneder, så det var nok også på tide. Ellers er der 5-10 grader her, så det er en del køligere end i Sanya, men med det rigtige tøj på er det helt fint. Jeg har dog været et fjols og glemme mine regnbukser et eller andet sted i Tibet, så jeg har været nødt til at købe et par nye og har også købt en paraply, for der kommer vist en del regn den næste uge.
Jeg ville lige ud og gå for at finde et sted at købe billet til en båd på Li River, men jeg nåede ikke engang at gå 50 m. før en kineser begyndte at snakke til mig. Han spurgte hvor jeg var fra og sagde så at hans søster boede i Danmark og fortalte at han underviste i kunst på universitet. Vi begyndte så at snakke om mig og at jeg selvfølgelig skulle ud og se noget her i Guilin, og han ville gerne hjælpe mig med at finde det. Så Morten og jeg ender med at tage med en lille bambusbåd til 120 pr. mand i stedet for en stor turistbåd til over 350 pr. mand.
Han hjalp mig også med at finde en turistbadstur rundt i Guilin og tog mig med ind til en butik, hvor jeg kunne smage noget berømt the fra Guilin. Han virkede i det hele taget rigtig sød, men jeg skulle selvfølgelig også lige se hans kunstgalleri. Jeg er næsten 100 % sikker på det er det samme lort som i Beijing, så det er ikke til at vide hvad af det han har fortalt mig der er rigtigt. Det var dog meget fedt at han vidste og fortalte mig ting, bortset fra at den bådtur jeg var på i aften var virkelig ringe. Jeg troede man ville kunne se Guilin godt fra søerne, men man kunne stort set kun se nogle store hoteller og træer der var oplyst i forskellige farver. Der blev jeg virkelig glad for den måde jeg rejser rundt på, så jeg ikke kommer særligt meget rundt på sådan nogle ture der bare er til for at malke turister, for jeg følte mig virkelig malket med de 200 jeg gav for det.

13/2

I går aftes fik jeg snakket en del med tre af de andre der boede her, en fra Østrig, en franskmand og en kineser, og jeg aftalte at se tingene jeg skulle se i dag sammen med kineseren. Jeg var ret uheldig med min nattesøvn i går fordi Charlotte først havde glemt nøglen, så jeg måtte op og lukke hende ind, så ringede Julies telefon tre gange og jeg vågnede igen ved Charlottes vækkeur, der var sat til at hun skulle tidligere op og i bad. I dag var det så den sidste der boede på vores værelses alarm der gik helt amok. Den ringede fire gange tre kvarter før mit var sat til, og så besluttede jeg mig for at jeg ligeså godt kunne gå op på toilet. Så viste det sig at hendes mobil var røget ned under sengen og hun kunne ikke rykke sengen og hun var for fed til at kunne komme ned efter den selv, så så måtte jeg kravle ind efter den for hende.
Jeg var egentlig klar til at gå 9:15, men kineseren spurgte dem fra Frankrig og Østrig (som kendte hinanden) igen om de ville med. Det ville de gerne, så klokken blev 10 før vi kom ud af døren. Det gjorde heldigvis ikke noget, for de ting vi skulle se tog slet ikke så lang tid som jeg havde sat af til dem. Vi var først ude og se nogle grotter, der var fantastisk flotte. De havde nogle vildt fascinerende former og var oplyst i alle mulige farver, hvilket så rigtig godt ud, men som ser endnu bedre ud på billeder.
Bagefter tog vi i en park, som jeg først havde sat på programmet, men så streget fordi jeg ikke havde tid. Det havde dog ikke gjort noget hvis jeg havde streget den, for den lignede forholdsvis meget de andre parker jeg har set og vejret var meget gråt på det tidspunkt. Der var egentlig meldt regn til i dag og jeg havde købt både regnbukser og paraply, men det har heldigvis ikke regnet. Så spiste vi frokost sammen alle fire og skiltes efter det. Både kineseren og franskmanden bor dog i Shanghai, så det kan være jeg aftales at mødes med dem når jeg kommer dertil, på trods af at de egentlig er 24 og 25 og begge er på deres sidste år af deres kandidat. Det var ikke lige 19 de havde skudt på jeg var.
Jeg blev nødt til lige at få en lur inden jeg skulle ud igen, men det var godt at jeg besluttede mig for at gøre det. Jeg ville op på den af de mange høje eller små bjerge eller hvad man kalder peaks på dansk, der skulle have den bedste udsigt over byen. Jeg havde lidt svært ved at finde det, men det viste sig bare at være godt, for det var lige ved solnedgang da jeg var der og det var et fantastisk syn. Der var udsigt over alle de andre høje omgivet af lidt smog og man kunne sagtens se på og tage billeder af solen og den lyserøde himmel pga. smoggen. Udsigten over byen med floden midt igennem var bestemt heller ikke dårlig.
Bagefter havde jeg fået lyst til en Big Mac på McDonald’s, så jeg tog derhen og fik en stor menu og en lille ting ved siden af. Jeg må sige at det godt nok er blevet en del klammere ved at jeg ikke har spist det i lang tid og lige nu har jeg godt nok ikke lyst til deres burgere og sodavand i noget tid. Ellers ordner jeg lidt ting på computeren og skal tidligt i seng, så jeg forhåbentlig kan få en ordentlig søvn i nat inden jeg skal tidligt op i morgen. Kan godt mærke at syv uger er lang tid at rejse i, i forhold til de vanvittigt mange indtryk jeg får, især fordi de er så forskellige. Tror lige de skal bearbejdes engang når jeg kommer hjem.

14/2

Den stakkels Morten måtte i morges sidde og vente ude foran døren på mit hotel i blæst og kulde i noget tid, inden jeg kom ned. Han havde kørt i tog fra 23:30 til kl. 6, så han var godt træt. Vi skulle dog afsted på en bamboo raft 7:30, så der var ikke tid til at slappe af. Den såkaldte bamboo raft var dog bare nogle plasticrør der var sat sammen, men man kunne fint sidde og slappe af på dem. Li River, som vi sejlede på, er nævnt som en af de syv ting man skal se i Kina sammen med den forbudte by, muren, terrakottakrigerne, et bjerg, en gade i Shanghai og et udsigtssted i Hong Kong. Det var rigtig flot, men vi var dog ikke så imponerede som vi havde troet, nok på grund af det kolde og skyede vejr.
Vi tænkte dog at vi heldigvis ville se det igen fra en luftballon og at det nok ville være flottere der, når der var noget solskin. Desværre for os er begge ting der gået galt. Der har været en ulykke med luftballonerne på et tidspunkt, så det kan man ikke mere, og der har været en anelse sol i dag, men det kommer til at regne de næste dage.
Vi fik i stedet bestilt en tur ud til nogle vand grotter til i morgen, fik en gang massage gik en lille tur og så en film. Yangshuo er en rigtig hyggelig by med omkring 300.000 indbyggere (hvilket jo er en lille by i Kina). Spisestederne er rigtig gode, men priserne er også lidt højere her fordi der er så turistet. Der er også tourarrangører over det hele ligesom i Kathmandu.
Jeg er ikke for heldig med min computer i øjeblikket, for der er næsten ikke noget net og mit Word og Excel er af en eller anden grund holdt op med at virke, så nu må jeg bruge notesblok i stedet for. Irriterende!

15/2

I dag startede vi med en rigtig god gang morgenmad med både frisk frugt, friskpresset juice, brød, scrambled eggs, yoghurt med müsli og te for 30. Virkelig lækkert, men også dyrt efter kinesisk standard. Bagefter skulle vi ud på vores arrangerede tur til en vandgrotte. Først i en lille bus kun til os, så over i en anden lille bus kun til os og så var vi der, ude ved et så lille og lokalt sted, at vi var lidt i tvivl om, om det var det rigtige sted. Det viste det sig så heldigvis at være og det var vildt flot. Grotten var vildt lang og nogle steder rigtig stor. Vi gik 50 min. før vi var ved enden, og så var det tilbage igen og mudderbade og så i hot springs.
Mudderbadningen føltes vildt ulækkert for fødderne at gå i og det var forholdsvis koldt, men det var dog ingenting i forhold til da vi skulle skylde det af igen i noget 5-10 grader varmt vand. Vi fik ham der fulgte os rundt til at tage nogle billeder, men der er kun to virkelig dårlige billeder på mit kamera lige nu mens han tog i en masse forskellige positioner, så enten er han virkelig dum til at tage billeder eller også er han en kæmpe nar at have slettet dem igen for at få os til at købe dem de tog for os. Det må jeg se når jeg får dem på computeren, men det er i hvert fald vildt irriterende at vi ikke har dem. Efter mudderbadet skulle vi i nogle hot springs. Det sjove ved dem er dog at de ikke var varme, men bare kunstigt opvarmede, for de var ikke særligt varme da vi først kom i, men alt for varme til sidst.
Vi synes begge det var rigtig fedt i grotterne, men vi var ikke ligeså heldige med den høj vi skulle se bagefter. Det regnede nemlig en smule og skyerne var vildt lavthængende, så der var ingen sigtbarhed og vi måtte derfor droppe det. I stedet har vi ikke rigtig haft noget på programmet for i dag fra kl. 14:30 og vi har ikke rigtig haft mulighed for noget, så vi har bare slappet af med noget fjernsyn, computer og film.

16/2

Planen for i dag var at leje en tandem og så tage ud til Yulong River på egen hånd. Så vi tog lidt nem morgenmad på hotellet og så ned og leje en tandem til kun 20 kuai. Det var ret sjovt at prøve at køre på sådan en, og hvis folk ikke kiggede nok før, så gjorde de det i hvert fald nu. Vi kørte ud af byen ud fra det kort vi havde købt, og vi kørte, og vi kørte, og vi kørte. Vi spurgte hele tiden folk om vej, fordi vi gerne ville ned til floden, men de sagde vi skulle blive ved med at køre.
Det viste sig så at vi har kørt omkring 10 km. før vi kunne dreje ned til floden, fordi vi havde kørt den forkerte vej ud af byen i forhold til der vi gerne ville hen. Det viste sig dog at være meget heldigt, for vi så jo det hele på tilbagevejen alligevel og det var utroligt små og dårlige veje, hvis der overhovedet var nogen. Alt i alt tror jeg vi har kørt 35-40 km. Det har småregnet næsten hele tiden, men det har ikke gjort så meget. Hvis man selv kunne vælge et sted det skulle være, så havde jeg nok valgt her, for det ser også fedt nok ud når toppen af bjergene er i en sky. Ellers er der ikke så meget at skrive om det, andet end at det var super hyggeligt og en rigtig fed og flot tur.
Ellers tog vi en rigtig god gang aftensmad her i Yangshuo, mens vi har muligheden og skal rigtig tidligt i seng. Vækkeuret står nemlig til 3:45, så vi kan se Barcelona-Arsenal. Derfra bliver dagen i morgen rigtig hård, for jeg skal med tre forskellige busser indtil jeg kommer til hvor jeg skal være og skal ud på en 4-5 timer lang gåtur ved risterasser. Så jeg er nødt til at stå op og komme afsted efter fodboldkampen for at kunne nå det.

Den rene badeferie

8/2

Den engelske instruktør på det dykkersted hvor vi skal tage dykkercertifikat har ferie, så Peter både tog os med derud, var med os hele dagen i dag for at oversætte, og tog os hjem igen. Han er vildt sød og vi har virkelig været heldige med ham. Det har dog bare været træls at have i baghovedet at vi sådan set allerede var checket ud af hans hostel, men vi havde jo allerede lavet en reservation et andet sted inden vi tog af sted på rundrejsen. Vi gav ham dog 300 for hans hjælp og vi har trods alt også boet to nætter på hans hostel.

Som sagt, så kom han og hentede os kl. 8 og tog os til stedet hvor vi skulle lære om dykning. Der brugt vi nok 2-3 timer på at se noget DVD om dykning og udstyret og lærte om udstyret. Lidt som at være i skole igen, hvilket var ret hårdt fordi jeg er meget træt. Det gjorde det ikke meget bedre at de to andre vi boede med stod op kl. 6 og larmede helt vildt. Peter hjalp med at oversætte og svare på spørgsmål og var sådan set vores instruktør meget af tiden.

Om eftermiddagen skulle vi så ud at dykke. Vi sejlede en halv time ud, hvor der var fantastisk udsigt, både over vandet og over Sanya med bjerge i baggrunden. På en måde føltes det lidt som bare at blive kastet ud i det, fordi vi startede på hav i stedet for et bassin, men det gik meget fint, så det gjorde bare oplevelsen bedre. Det er lidt sjovt at vænne sig til at trække vejret normalt under vandet i stedet for at holde det, men det går bedre end jeg havde forventet. Det var meget sjovt at allerede da vi lå og ventede til at starte med sagde Julie til mig at jeg skulle kigge under mig, og så var der en masse fisk der svømmede rundt der og koralrev. Vi lavede nogle små grundlæggende øvelser og var nede på 11-12 meter i dag. Dykkercertifikatet vi tager, giver tilladelse til 20 meter.

Ellers har vi skiftet til det hotel vi bookede, hvor vi har et rigtig stort værelse til kun os tre, så det er meget lækkert. Det er helt mærkeligt at vide vi skal være her hele fire nætter, men også rart nok. Vi spiste på en rigtig hyggelig restaurant og jeg har lige ordnet lidt ting på computeren, men skal i seng nu, for meget af dagen i morgen står på dykkercertifikat igen.

9/2

Vi mødtes til dykkerundervisning igen kl. 9 i dag, hvilket kun tog en time og så skulle vi først komme der igen halv to. Ret dumt at vi skulle derhen for den ene time i stedet for at tage det sammen med det andet, men jeg blev ikke engang irriteret over det mere, for jeg har bare vænnet mig til at det tit er så dumt her i Kina.

Derimellem nåede Charlotte og jeg en tur på stranden, mens Julie var så uheldig at få stjålet hendes pung, så hun brugte tiden på at få spærret kort og meldt det. Rigtig ærgerligt for hende, for nu står hun både uden dankort og uden nem ID. Samtidig havde Charlotte glemt hendes kode til hendes dankort og var kommet til at trykke forkert ind tre gange, så det var blevet spærret. Så det er kun mig der kan hæve penge lige nu og det gør jeg godt nok i stor stil. Mads har også fået stjålet hans lille taske med bl.a. bærbar og pas, så det er endnu mere surt for ham. Må jeg lige høre mere om når jeg skal mødes med ham og Morten d. 12.

I vandet i eftermiddags havde vi først lidt flere øvelser og så var vi rundt på vores første rigtige tur. Selvom der sikkert findes mange andre meget flottere koralrev rundt i verden, så var det vildt fedt at se hvordan det så ud og se livet dernede. Det var bestemt ikke sådan at der var vildt mange fisk, men vi så da alligevel nogle stykker. Vi svømmede også rimelig langt inde. Er spændt på om vi skal længere ud i morgen, hvor der er flere spændende ting.

På vej ind sad vi i bagenden af båden og kunne se udover vandet og solen der var ved at gå ned, mens båden gyngede lidt i bølgerne. Til siderne var Sanya med lidt slørede bjerge i baggrunden og en masse kinesiske fiskerskibe og turistyachts på vandet. Det fik mig vildt meget til at tænke på Jason Mraz’ sang ”I’m Yours”, så den satte jeg også lige på og den gode og glade stemning beskriver rimelig godt vores tur i øjeblikket. Det bliver nok ikke meget bedre mht. sådan noget her og tre dage er også lige fløjet af sted for os.

10/2

I morges startede vi med at tage på stranden, da vi først skulle til dykkerundervisning kl. 13. Bagefter fik jeg som så ofte før middagsmad på en lille lokal restaurant og fik tre forskellige retter til 17. Så til den sidste dykning i den her omgang. Første dyk (første iltflaske), var super fed og vi så bl.a. den største søstjerne jeg har set i mit liv på omkring 20 cm. i diameter, en dragefisk og en stor eksotisk gobbel/brandmand. Andet dyk var faktisk ikke rigtig noget værd, for sigtbarheden var kun 1-2 meter, så det gjaldt bare om at følge med instruktøren og undgå at svømme ind i kæmpeudgaver af søpindsvin.

Det har dog stadig været mega fedt at tage dykkercertifikat fordi vi har set en hel masse eksotiske søplanter, fisk mm. og nu er jeg altså ejer at et open water dykkercertifikat, så jeg må dykke ned til 20 m. Bagefter tog vi en gang massage og nu skal vi lige en lille tur i byen. Havde egentlig ikke regnet med at gøre det her på rundrejsen, men det bliver nu nok meget sjovt og vi har faktisk ikke noget på programmet i morgen. Nok den eneste dag det kommer til at ske, men det gør nu ikke noget.

11/2

Eftersom dykkercertifikat kun tog tre dage mens vi havde sat fire af til det var der plads til en rigtig badeferie dag i dag. Byturen i går var ikke så vild igen, men meget sjovt at konstatere at også her er de kinesiske diskoteker bygget op på samme måde. Dobbelt så høj musik som i Danmark, men ikke noget dansegulv hvor man kan bruge den høje musik til noget. I stedet er der en masse borde man kan stå og snakke ved. Ret mærkeligt for os at se her i Sanya, for det er jo alle de rige der er på ferie her, så de har sådan set alle større købekraft end vi har og priserne var også derefter.

Jeg sov godt længe, eftersom jeg tænkte jeg ikke ville kunne holde til alt middagssolen alligevel. Så tog jeg på stranden og mødtes med Julie og Charlotte 13:30 og var der til lidt i fem. Charlotte kunne dog heller ikke holde til alt middagssolen, så hun er blevet godt rød. Det har jeg heldigvis undgået, men er faktisk blevet overraskende brun på den tid vi har været her. Ellers er der ikke sket så meget andet end at vi har spist og pakket, så det har været en dejlig afslappende dag. Utroligt nok så går vores tre fly til tre forskellige steder indenfor tre kvarter, så vi kan tage ud til lufthavnen sammen.

Sol, strand og dykning

7/2

Vi havde besluttet os for at gå af sted for at finde de steder der udbød dykkercertifikat, som jeg havde fundet på PADIs hjemmeside. Vi havde dog undervurderet afstanden, så vi endte med at bruge 2,5-3 timer på det, uden held med at finde noget der lignede et dykkercertifikatsted. På en tavle på vores hostel var der en seddel omkring dykning i en halv time, så jeg prøvede at ringe til ejeren af det hostel, eftersom han kunne snakke engelsk og måske kunne hjælpe os. Vi kunne ikke være meget mere heldige med ham, for han snakker flydende engelsk, er selv dykker og kunne hjælpe os med det. Hans dårlige nyhed var at vi først kunne starte i morgen tidlig, hvilket var vores plan.

Resten af dagen i dag er bare gået med at slappe af. Vi har været ved stranden, jeg har snakket lidt med en af de andre vi bor sammen med og vi fik lige en lille øl. Meget hyggeligt og stille og roligt. Jeg har her på Hainan fundet ud af at jeg er helt vild med papaya, så sådan en spiser jeg lige hver dag mens jeg kan. Der bliver solgt frugt på hvert gadehjørne, så det er super lækkert.

8/2

Den engelske instruktør på det dykkersted hvor vi skal tage dykkercertifikat har ferie, så Peter både tog os med derud, var med os hele dagen i dag for at oversætte, og tog os hjem igen. Han er vildt sød og vi har virkelig været heldige med ham. Det har dog bare været træls at have i baghovedet at vi sådan set allerede var checket ud af hans hostel, men vi havde jo allerede lavet en reservation et andet sted inden vi tog af sted på rundrejsen. Vi gav ham dog 300 for hans hjælp og vi har trods alt også boet to nætter på hans hostel.

Som sagt, så kom han og hentede os kl. 8 og tog os til stedet hvor vi skulle lære om dykning. Der brugt vi nok 2-3 timer på at se noget DVD om dykning og udstyret og lærte om udstyret. Lidt som at være i skole igen, hvilket var ret hårdt fordi jeg er meget træt. Det gjorde det ikke meget bedre at de to andre vi boede med stod op kl. 6 og larmede helt vildt. Peter hjalp med at oversætte og svare på spørgsmål og var sådan set vores instruktør meget af tiden.

Om eftermiddagen skulle vi så ud at dykke. Vi sejlede en halv time ud, hvor der var fantastisk udsigt, både over vandet og over Sanya med bjerge i baggrunden. På en måde føltes det lidt som bare at blive kastet ud i det, fordi vi startede på hav i stedet for et bassin, men det gik meget fint, så det gjorde bare oplevelsen bedre. Det er lidt sjovt at vænne sig til at trække vejret normalt under vandet i stedet for at holde det, men det går bedre end jeg havde forventet. Det var meget sjovt at allerede da vi lå og ventede til at starte med sagde Julie til mig at jeg skulle kigge under mig, og så var der en masse fisk der svømmede rundt der og koralrev. Vi lavede nogle små grundlæggende øvelser og var nede på 11-12 meter i dag. Dykkercertifikatet vi tager, giver tilladelse til 20 meter.

Ellers har vi skiftet til det hotel vi bookede, hvor vi har et rigtig stort værelse til kun os tre, så det er meget lækkert. Det er helt mærkeligt at vide vi skal være her hele fire nætter, men også rart nok. Vi spiste på en rigtig hyggelig restaurant og jeg har lige ordnet lidt ting på computeren, men skal i seng nu, for meget af dagen i morgen står på dykkercertifikat igen.

9/2

Vi mødtes til dykkerundervisning igen kl. 9 i dag, hvilket kun tog en time og så skulle vi først komme der igen halv to. Ret dumt at vi skulle derhen for den ene time i stedet for at tage det sammen med det andet, men jeg blev ikke engang irriteret over det mere, for jeg har bare vænnet mig til at det tit er så dumt her i Kina.

Derimellem nåede Charlotte og jeg en tur på stranden, mens Julie var så uheldig at få stjålet hendes pung, så hun brugte tiden på at få spærret kort og meldt det. Rigtig ærgerligt for hende, for nu står hun både uden dankort og uden nem ID. Samtidig havde Charlotte glemt hendes kode til hendes dankort og var kommet til at trykke forkert ind tre gange, så det var blevet spærret. Så det er kun mig der kan hæve penge lige nu og det gør jeg godt nok i stor stil. Mads har også fået stjålet hans lille taske med bl.a. bærbar og pas, så det er endnu mere surt for ham. Må jeg lige høre mere om når jeg skal mødes med ham og Morten d. 12.

I vandet i eftermiddags havde vi først lidt flere øvelser og så var vi rundt på vores første rigtige tur. Selvom der sikkert findes mange andre meget flottere koralrev rundt i verden, så var det vildt fedt at se hvordan det så ud og se livet dernede. Det var bestemt ikke sådan at der var vildt mange fisk, men vi så da alligevel nogle stykker. Vi svømmede også rimelig langt inde. Er spændt på om vi skal længere ud i morgen, hvor der er flere spændende ting.

På vej ind sad vi i bagenden af båden og kunne se udover vandet og solen der var ved at gå ned, mens båden gyngede lidt i bølgerne. Til siderne var Sanya med lidt slørede bjerge i baggrunden og en masse kinesiske fiskerskibe og turistyachts på vandet. Det fik mig vildt meget til at tænke på Jason Mraz’ sang ”I’m Yours”, så den satte jeg også lige på og den gode og glade stemning beskriver rimelig godt vores tur i øjeblikket. Det bliver nok ikke meget bedre mht. sådan noget her og tre dage er også lige fløjet af sted for os.

På egne ben

Skoven var desværre ikke helt ligeså anderledes og ligeså meget jungle, som vi havde håbet. Vi så heller ikke helt ligeså mange dyr som vi havde håbet – vi så en del dådyr, et vildsvin og et næsehorn. Det var næsehornet der var mest sjovt at se, især fordi den trak en halv skov med sig da den gik videre. Der stod i kontrakten at man også kunne se aber, leoparder, bengalske tigere hvis man er heldig og lidt andre ting, men det gjorde vi desværre ikke. Det var dog meget sjovt at prøve alligevel.

Bagefter gik vi en lille tur i byen, men det blev lynhurtigt helt mørkt og vi skulle også hjem fordi vi skulle se noget dans. Det var faktisk lidt stompagtigt og meget fint at se. Så vidt jeg husker, var det deres regn eller høstdans. Så var der aftensmad og bagefter sad vi udenfor og spillede kort indtil vi gik i seng.

31/1

I dag stod vi igen tidligt op for at gå ud og se lidt af byen og lokalbefolkningen. Vi fik lidt at vide omkring deres huse og andet. Vi har snakket lidt om hvordan elefanterne har det, og de har det ikke vildt godt, men de har det alligevel en del bedre end mange af køerne og gederne, der er bundet fast til et træ og kun har en m. snor. Bagefter gik turen igen den fem timer lange tur tilbage til Kathmandu.

Der gik jeg mig en kort tur i de små gader, indtil det blev mørkt. Heldigvis har vi alle fået vores visum, som vi skulle hente kl. 19. Bagefter spiste vi og så har jeg været på internetcafe for at lægge billeder ind, lagt blog ind og finde flybillet til Haikou. Da jeg havde lagt 172 ud af 178 billeder ind på Facebook gik det galt og igen formåede den at slette alle billederne. Fantastisk! Havde ikke held med at finde en god flybillet, så må kigge igen i morgen.

1/2

Jeg havde stillet vækkeuret til 4:45 for at kunne nå i bad inden vi skulle af sted, men jeg sov over mig og så var det heldigt jeg stillede en ekstra alarm til 5:15, så vi nåede det. Turen gik nemlig den lange vej tilbage til bungyjump i dag. Det var heldigvis ikke slemt derhen, for jeg lå og halvsov hele vejen. I dag var det dog kun os og tre andre der skulle gøre det, men vejret var ligeså godt.

Det gik rimelig tjept med alle tingene, så lige pludselig stod vi klar ude på broen og Mads skulle springe som den første. Han klarede det ret køligt, og det var også forholdsvist koldt for os andre at stå på broen. Jeg kom til ca. midti og jeg var slet ikke nervøs eller noget. Min puls var ligeså normal som den plejer, hvilket undrer mig lidt. Selve det frie fald var ret vildt at prøve, men det var slet ikke sådan at jeg var bange eller fik et adrenalinkick eller noget, så jeg fik ikke rigtig det ud af det som jeg havde troet og jeg havde derfor en lidt skuffet følelse.

Vi havde dog også valgt at lave det der hedder Canyon Swing for kun 200 ekstra, som vi skulle bagefter. Der går man ud på normal vis og falder faktisk længere ned end ved bungyjumpet, hvorefter man svinger frem i kløften med ca. 150 km/t. Der blev jeg til gengæld lidt bange til sidst, fordi der er frit fald i omkring 7 sek. i stedet for kun 3 sek. Det var også fedt og hyggeligt at svinge i kløften, så jeg endte med at få den følelse jeg gerne ville og det har været en rigtig fed oplevelse. Det er noget andet at bungyjumpe fordi det er på hovedet, men vi var alle enige om at det faktisk var federe at lave Canyon Swinget.

I bussen kom jeg i tanke om, at hvis jeg ikke kunne få flybilletten til næste formiddag, hvilket jeg nok ikke ville kunne, så skulle jeg af sted i aften 23:30. Jeg kom derfor til at tænke på at jeg skulle sige farvel til folk og at jeg faktisk havde ret travlt, fordi vi først kom hjem lidt over seks. Jeg skyndte mig derfor at kigge på flybillet og spørge hos et lille rejsebureau osv. og tænkte at jeg i sidste udvej måtte tage ud i lufthavnen i Kathmandu og købe den hvis det var. Det viste sig dog at jeg ikke kunne få fat i nogen billet og at man i Kathmandu ikke bare kan købe i lufthavnen, fordi den er så lille. Den er næsten ligeså lille som i Tirstrup, hvilket siger noget om at Nepal ikke er særligt langt fremme. Vi har heller ikke noget mobilsignal og der er kun strøm omkring halvdelen af døgnet i Kathmandu her om vinteren, resten af tiden må de køre på generatorer.

I stedet har jeg måtte bestille en billet til i morgen aften 23:30, men det viste sig heller ikke at være helt nemt. Prisen på billetten skiftede hele tiden mens jeg sad og søgede, og så var den der og så var den der ikke og så var den der. Den startede på 2222, men den kunne jeg ikke få alligevel. Så var den der ikke og så fandt jeg en til 2420, men så da jeg skulle betale kunne jeg kun betale gennem Danske Bank eller Nordea. Jeg prøvede derfor andre steder, men kunne alle steder kun finde samme billet, hvor jeg skulle betale gennem Danske Bank eller Nordea, så jeg blev nødt til at få Julie til at betale for mig og jeg så overførte 2500 til hendes konto. Det endte med at tage over halvanden time, hvor jeg sad og var vildt træt og gerne bare ville i seng.

2/2

Jeg fik en god nattesøvn på omkring 11 timer efter at have haft fire dage med kun 5-6 timer. Så tog Johan, Michael, Mads, Morten og jeg ud for at se abetemplet i Kathmandu. Det er et lille tempel på en bakke, der er spækket med aber. Jeg gider ikke rigtig skrive om templet, udover at det er fedt der både er hinduisme og buddhisme der, for vi havde det bare sjovt med aberne og fjollede rundt. Jeg elsker aber og havde heldigvis stadig noget morgenmadsprodukt i min taske, som vi brugte til at fodre dem med. Jeg endte hurtigt med at have 20 aber rendende omkring mig der gerne ville have noget af det. Det var dog ikke rigtig til at komme til at snakke med dem, de slog bare til hånden, hvis man ikke havde mad i den.

På vejen derhen var vi for resten både Morten, Johan og jeg i en rickshaw, mens Mads og Michael på begge 100 kg. var i en anden, så det må have været ret hårdt for cykelchaufførerne! På vej tilbage var vi alle fem i en taxa lidt mindre end en Suzuki Swift, så der var også læs på, men det kan ikke lade sig gøre at køre stærkt nogen steder i Kathmandu fordi gaderne er vildt smalle og gamle, med både gågængere, cyklister og biler på en gang. Det går vildt langsomt og jeg ved ikke rigtig hvad de har tænkt sig at gøre, for der er ikke muligheder for udbyggelse, men det holder heller ikke i længden.

Bagefter var vi på Durbar Square, men der var jeg ikke rigtig så imponeret over det. Vi kiggede egentlig heller ikke så voldsomt meget på det, men tog i stedet en øl på en tagterrasse med udsigt over stedet. Vi var dog inde og se en levende gudinde på otte år, der har en vildt dum historie om hvordan hun bliver udvalgt og så er hun ikke en gudinde mere når hun har haft hendes første menstruation. Hun var dog bare lige ude så vi kunne se hende i 30 sek. sammen med 20 andre turister, så det virkede bare ret dumt og synd.

Så var det ellers hjem og få pakket de sidste ting, få bestilt hostel i Haikou på Hainan (Kinas svar på Hawaii) og sige farvel til de andre. Det var ret mærkeligt, for den første del af rejsen har bare føltes som en forlænget del af opholdet, så det er lidt som om det først er nu rundrejsen rigtig starter. Jeg skal nu heller ikke se mange af de andre, som jeg har været sammen med konstant i et halvt år, i en måned og derefter nok i lang tid. Jeg sagde også helt farvel til Benjamin der, for han skal tidligere hjem end os andre. Andreas skulle heldigvis med samme fly over Guangzhou, så vi fulgtes her til Guangzhou og så tager han videre til Hong Kong. Ham har jeg også set for sidste gang i meget lang tid, for han skal også tidligere hjem.

Ellers får jeg ikke meget søvn i nat, for der er igen to timer og et kvarters tidsforskel og jeg kommer først frem 8:40 kinesisk tid, med en vulkanpark jeg er nødt til at have på programmet for at kunne nå at se den. På trods af det havde jeg en fed oplevelse, som taget ud af en film, da jeg satte musik i ørerne startende med noget fedt guitarspil i en Saybia sang, gik ned af den store tomme gang i lufthavnen og tænkte over at jeg har Kina som legeplads den næste måned.

3/2

For at kunne nå det var jeg nødt til at komme ud og se vulkanparken i dag. Jeg prøvede på at følge de anvisninger der var i Lonely Planet, som receptionisten på mit hostel også sagde, men der skulle tage jeg en bus og skifte til en anden og jeg kunne ikke finde den anden. I stedet endte jeg i en taxa og så måtte jeg jo betale de 80 det kostede. Til gengæld kunne han også køre mig ud til det lokale sted der er anbefalet man ser, hvor jeg blev totalt omringet af en masse gamle mennesker da jeg steg ud af taxaen og jeg kunne ikke forstå hvad de sagde andet end 10. Jeg troede det var at de alle sammen ville have det for at gå med mig, men jeg behøvede jo kun en til at gå med mig og ham skulle jeg jo først betale bagefter. Jeg endte dog med at give en af dem 10 for at se hvad der så skete og så viste det sig at de tog 10 i entre, på samme sjove måde som da vi var på muren.

Der var både en gammel mand og en gammel dame der gik med mig. Jeg vil skyde på de var 60-70 år, måske en smule ældre og det var begrænset hvor meget jeg kunne snakke med dem. Det var dog meget sjovt at prøve, men jeg kunne dog forstå at de gerne ville have nogle penge og det ville de gerne i tre omgange. Jeg endte dog kun med at give dem 20-30 yuan for de 30-45 min. det tog.

Jeg så først lidt rimelig gamle huse der var bygget ud af lavasten. Det lignede egentlig mest noget fra jernalderen eller i hvert fald meget gammel tid. Bagefter gik vi ned i nogle grotter og tunneller, hvilket var meget fedt at se. Naturen omkring var også rigtig flot, så det var en fed, fredelig og meget autentisk oplevelse. Bagefter gik jeg ind mod den officielle turistpark, hvor jeg var så heldig at jeg fik et lift de to km. Det var også meget fedt at se, men på en anden måde. Man kunne også gå op på vulkanen, men den var overbegroet, så man kunne egentlig kun se det på formen af den. Vulkansten/jord skulle åbenbart være rigtig frugtbart.

Da jeg skulle hjem tog jeg bare en taxa igen fordi jeg rigtig gerne ville tilbage på hotellet og sove (havde kun fået 2-3 timers dårlig søvn på flyende). Jeg prøvede på at lægge billeder ind på Facebook, men måtte opgive fordi det var alt for langsomt, og gik i seng 17:30. Jeg vågnede igen 22:30 og tænkte jeg hellere måtte gå ud og se om jeg kunne opleve det kinesiske nytår der er startet i dag. De havde dog skudt lidt af rundt omkring hele dagen og da jeg ikke rigtig kunne se noget fyrværkeri eller noget nogen steder, tænkte jeg at jeg nok skulle være et andet sted i byen hvis jeg skulle se det og gik hjem i seng igen. Det eneste jeg har jeg tænkt over, udover fyrværkeriet rundt omkring, er at de sidder og spiller kort eller andet rigtig mange steder. Der var også en stor flok på 15-20 stykker der spillede om penge lige ved siden af mit hostel.

4/2

I dag blev jeg bekræftet i at det er super vigtigt at stå tidligt op. Jeg stod op kl. 7 og checkede ud 7:30, men kom alligevel først på den rigtige bus ud af byen 9:40. Jeg fik nemlig at vide i receptionen at jeg skulle tage en bus til vest stationen, så det gjorde jeg. Der fik jeg dog at vide at jeg skulle til syd stationen for at købe billet til den by jeg skulle videre til, så så måtte jeg i en taxa. Så var der en halv times ventetid der og så var klokken pludselig 9:40 inden jeg kom af sted og den bus tog 4 timer. Jeg er rigtig glad for mine kinesiskkundskaber, for ellers var der allerede nu en masse ting jeg ikke havde kunnet, f.eks. at finde til det rigtige sted her.

Det ironiske eller hvad man skal kalde det, er at jeg tænkte på at jeg skulle skrive det her før jeg dummede mig gevaldigt. Det er nemlig imponerende at jeg i går fik at vide at en is kostede fem, men som viste sig at være fem mao, altså 50 øre. I dag har jeg fået 20 dumplings, en nuddelret og en vand for 20 og jeg er blevet kørt ca. 45 min. i bjerge på en motorcykel for 40 kuai. Det var for at se et 300 m. langt vandfald der er der hvor jeg er i dag, men det var indhegnet og lukket. Alligevel ryger der selvfølgelig en masse penge på sådan en ferie her og jeg kan se at jeg allerede har brugt ca. 14000 kuai. Det er så også klart de dyreste ting jeg har gjort nu. Men de dummeste jeg har brugt er godt nok dem jeg brugte i dag.

Jeg gik lige en tur i byen her, hvor der var en stor flok på omkring 40 samlet ved to borde og der var nogen der sagde jeg skulle komme over (jeg er godt nok blevet en hvid abe igen efter jeg er kommet til Kina og jeg er måske den eneste hvide i den her by). Det gjorde jeg og også der sad de og spillede spil og spillede om penge. Jeg kendte ikke lige det ene spil de spillede, men så viste en kineser mig bare det andet. Der havde de tre terninger og seks billeder på en plade (øjnene var bare byttet ud med billeder af dyr). Ellers fungerer det bare som roulette med at man får det dobbelte igen hvis man rammer og tredobbelte hvis det bliver slået to gange. Jeg tænkte det kunne være meget hyggeligt, og gjorde lige lidt for sjov med 50 (tabte), 100 (vandt), og 2 x 50/ 1 x 100 (tabte), så jeg var nede med 50.

Jeg tænkte at jeg endelig kunne få prøvet min teori i roulette om, at man må tjene på det hvis man satser det tredobbelte hvis man taber, fordi man tjener det tabte ind plus mere. Jeg ved dog ikke hvorfor jeg gjorde det med så store penge, for jeg startede med 50 som jeg tabte, så blev det jo 150 (tabte) og pludselig uden at tænke videre over det, smed jeg 450 på bordet som jeg også tabte. Det var først der jeg tænkte over hvor meget jeg havde smidt og gik.

Det var først der jeg kom til at tænke på at hvis alle smider 10 og det bliver tre forskellige går det lige op. Men hvis f.eks. alle tre bliver en slags, bliver der smidt 60, men kun givet det firdobbelte tilbage til en. Jeg gik lidt videre, men der var ikke rigtig mere, så jeg vendte om og tænkte at jeg lige ville spille lidt med små penge der for hyggens skyld, så jeg fik vekslet en 100 til 10’ere. Jeg prøvede samme system, men tabte først 10, så 30 og så 90, så jeg har tabt 830 på ingenting. Jeg nåede ikke engang at have det hyggeligt eller sjovt med det. Det er nærmest umenneskeligt uheldigt at tabe syv gange i træk, men det er stadig hovedløst og vildt dumt at jeg ikke tænker ordenligt over spillet inden jeg begynder at spille det med så mange penge. Må håbe det får mig til at lade være med at spille spil igen, hvor det kun har med odds at gøre i stedet for godhed eller kendskab.

5/3

I dag har været en ret frustrerende dag. Jeg har hentet ind med min tidsplan igen ved at droppe et bjerg her på Hainan, så jeg skulle ned til junglen i dag i stedet. Den har jeg heldigvis sat to dage af til og grunden til at jeg siger heldigvis, er at jeg har brugt hele dagen i dag på at komme de ca. 150 km. dertil. I går brugte receptionisterne på mit hotel ellers tre kvarter på at finde ud af hvornår jeg skulle med en bus, hvor de endte med at sige der gik en 9:40.

Jeg kom på busstationen 9:15, men der sagde de at den først gik 10:50 i billetlugen og sagde at en anden dame ville hjælpe mig når det var, fordi man skulle købe billet på bussen. Kl. 10:30 vidste jeg stadig ikke at man først skulle købe billet på bussen, så der gik jeg hen og spurgte damen og hun sagde jeg bare skulle vente og så ville hun komme over når det var. Kl. 10:45 var hun dog pist væk og en anden billetdame jeg spurgte om hjælp blev ved med at snakke sindssygt stærkt så jeg ikke forstod det, på trods af at jeg sagde til hende hun snakkede for stærkt og at jeg må have lignet et stort spørgsmålstegn. Jeg endte i en bus sammen med en der også skulle til en by ca. 50 km. væk, og hun kunne heldigvis også snakke engelsk. Bussen skulle dog kun 30 km. i den rigtige retning, så der endte vi på hovedgaden i en lille by og de to næste busser der kom, var helt fulde.

Derfor blev vi nødt til at betale en privat til at køre os videre. I den næste by vi kom til hjalp hun mig på busstationen, men da der ikke var nogen billetter til den by jeg skulle til der, blev jeg nødt til at tage over en anden by end jeg havde regnet med. Hvordan det derfra lige pludselig lykkedes så godt at komme til den rigtige by er mig en gåde. Der var et kæmpe bang i bussen, så jeg troede dækket var sprunget, men det var det ikke og så kørte vi lidt videre indtil der var en frakørsel og på den frakørsel stod min by på otte km. væk. Der blev jeg så sat af og en dame på bussen hjalp mig med at få en motorcykeltaxi ind til byen og pludselig var jeg der.

Der kunne jeg dog pludselig virkeligt mærke at det er kinesisk nytår, for der var ikke plads på det hotel han kørte mig hen til. Heldigvis nåede jeg lige at fange ham igen og så kørte han mig videre til det næste… og det næste… og det næste. Vi var rundt ved de 5-6 hoteller der er i byen og så måtte han bare sige at der ikke var flere hoteller. Her i Kina er folk dog så venlige mht. at hjælpe at det nærmest var ligeså meget hans problem som mit og jeg kunne godt se det ikke så særligt godt ud, da han nærmest begyndte at rive hans hår af hovedet fordi han ikke vidste hvad han skulle gøre. Han ringede lidt rundt og da det så sortest ud blev han ringet op af det første hotel om at de havde et værelse ledigt, hvor jeg er nu. Det kostede 180, men der var jo ikke rigtig andre alternativer. Han fik også en god slat drikkepenge efter deres målestok, den dejlige mand.

Generelt er kineserne ufatteligt hjælpsomme og det ville ikke kunne lade sig gøre at rejse rundt på den her måde, hvis de ikke var det (eftersom nærmest ingen jo kan snakke engelsk). Det og selve Hainan var også mit eneste lyspunkt i lang tid i dag, for det gik ikke for godt. Til gengæld elsker jeg også Hainan! Stedet er fantastisk flot med kokospalmer, banantræer og mange andre flotte planter over det hele, rismarker rundt omkring, vildt flot vejr og ingen stress at spore blandt befolkningen. Det hele er simpelthen så idyllisk og hyggeligt her. Ved at jeg lige er kørt de ca. 200 km. mere sydpå i forhold til Haikou, er vejret gået fra at være småkoldt morgen og aften og nogenlunde tilpas middag, til at være tilpas morgen og aften og godt varmt midt på dagen (ca. 25 grader og høj sol), så det er også fantastisk.

Jeg har ikke set andre hvide siden jeg forlod Haikou, hvilket også gør at lokalbefolkningen kigger meget når jeg går eller kører forbi. Den sjoveste episode var dog her til aften, hvor der kom en hel åben vogn med kinesere kørende forbi mig og næsten samtlige vendte hovederne på samme tid da de kørte forbi mig. Det gør det dog også næsten umuligt at snakke med teenagetøsebørn, for de fniser bare sindssygt meget hele tiden.

6/2

Jeg aftalte i går med en Mr. Huang, som var nævnt i Lonely Planet, at han skulle hente mig ved mit hotel kl. 7:30. Derfra kørte vi direkte op til regnskoven, hvilket tog ca. en time. Jeg tog af sted i et par shorts, en skiundertrøje og en t-shirt, på trods af at han sagde til mig jeg skulle tage et par bukser på. Jeg tænkte at det ville blive meget varmt midt på dagen og nok også rimelig hurtigt i løbet af dagen, men det viste sig sædfølgelig at være ret dumt ikke at lytte til de lokale. Det var først senere jeg lagde mærke til at han også havde handsker på, med god grund. Det var pisse koldt at sidde i motorcykeltaxien, for der var ingenting for og der var nok omkring 15 grader. Jeg forstod ikke hvorfor hele tiden havde snakket omkring om jeg forstod et eller andet (forstå hedder dong), men dong betyder åbenbart også fryse, og ja det gjorde jeg! Burde have taget min jakke med, for den kunne bare have lagt i taxien når vi gik.

Det var dog en fantastisk tur op ad et bjerg med regnskov alligevel. Undervejs aftalte vi at han skulle blive ved mig og vise mig regnskoven og køre mig tilbage igen. Han kørte mig op til et resort, hvor der var en to km. lang sti rundt i regnskoven, som vi gik. Det var ikke helt som jeg havde regnet med, men jeg har nok også haft et billede af en Sydamerikansk regnskov i hovedet. Det var dog stadig rigtig flot og spændende at se. Der var dog desværre næsten ingen dyr, men det er heller ikke så mærkeligt når det var en gangbro vi gik på hele tiden. Jeg så et glimt af en abe, men den var væk mellem træerne i løbet af ingen tid og ellers så jeg et par fugle. Der stod i Lonely Planet at der er 400 arter sommerfugle, men eftersom det er vinter var der næsten heller ingen sommerfugle. Selve planterne var dog stadig fascinerende og flotte at se og jeg var som sædvanlig heldig med flot vejr, så det var stadig en rigtig god tur.

Jeg ville også gerne se et vandfald, da jeg jo næsten ikke så det andet i Qiongzhong, så vi kørte længere ind og stoppede ved et andet resort. Der gik vi ind og så et vandfald, hvilket dog ikke var så imponerende, men det var omgivelserne til gengæld. En lille flod er bestemt ikke dumt sammen med regnskov og en næsten blå eller blå himmel. Der gik vi også rundt i noget tid og spiste frokost. Jeg sagde til ham at han skulle vælge et godt sted og så tog han hen på resortets restaurant. Jeg tænkte at det nok ville være lidt dyrt, men det var der jo ikke noget at gøre ved når jeg bad ham vælge. Der var dog næsten kun fisk på menuen, og de så ikke særligt indbydende ud og kostede omkring 70 pr. ret. Jeg valgte noget svinekød, man dog nærmest ikke kan kalde kød, fordi det næsten kun var hud og fedt. Ikke den store succes.

Mit humør var dog ikke til at slå ud, hvilket også var meget godt, for jeg endte med at stå op i to timer i bus på vej til Sanya på bumpende vej. Med musik i ørene og smukke Hainan på begge sider føltes det dog ikke så slemt, men det er også vinter jo, så der er ”kun” 20-25 grader i stedet for de 40-50 der er her om sommeren. Så har jeg også prøvet det og jeg kommer forhåbentlig aldrig til at brokke mig over en bus i Danmark igen. Alt er gået fantastisk godt for mig i dag, hvilket nok er der meget af det gode humør kommer fra. Er dog ret træt efter jeg har stået i den bus i to timer, været tidligt oppe og gået rundt i bjergene hele dagen.

Sanya er badebyen her på Hainan, Kinas Hawaii, så umiddelbart minder den mig egentlig meget om Alanya i Tyrkiet. Jeg skal være her indtil d. 12., hvor jeg skal videre til Li River. Min plan var tidligst at komme i morgen, men jeg havde heller ikke troet det kunne gå så godt at jeg kunne komme hertil i dag, hvilket jo bare er en god ting. Julie og Charlotte kommer også her i dag og så kan vi forhåbentlig tage dykkercertifikat her. De blev i Kathmandu og Haikou lidt længere fordi Charlotte havde det dårligt. Meget rart at kunne tale med nogen igen efter bare at have været i mit eget hoved de sidste tre dage, men ellers har det ikke været så slemt.

Vi har heldigvis fået os alle tre ind på samme værelse. I Beijing kan man normalt få værelser helt ned til 20 for en nat når man sover på seks mands dorms, men her var det billigste i byen det vi er på til 152 pr. nat. Så kan man virkelig godt mærke det er kinesisk nytår. Der kørte igen to fulde busser forbi mig i dag før end jeg lige kunne presses ind i den tredje. Ellers kan vi ikke lade være med at snakke om hvor godt det er her. Man kan næsten rende rundt i shorts og t-shirt her om aftenen, der er mega hyggeligt, forholdsvist billigt og vi skal ud og dykke, slappe af og nyde vejret.

På toppen af verden

26/1

Det er igen gået lidt op og ned med helbredet i dag. Det startede fint i morges, dårligt i bilen, dårligt da vi så endnu et monastery, godt efter frokost og okay nu. Det er dog et vildt koldt hotel vi er endt på, så jeg frygter ret meget at det bliver værre til i morgen igen. Der er ingen varme på værelserne, så der er is på gulvet på badeværelset og ingen vand i hanerne. Det bliver vildt koldt i nat, men der er nok ikke så meget at gøre ved det. Jeg tager sovepose og de to dyner der er, men jeg frygter at jeg ikke kan få varmen i første omgang. Lige nu sidder jeg i en meget hyggelig spisestue og spiller kort med nogle af de andre og her er der varmt, så det er vi meget taknemmelige for.

27/1

I dag er tingene gået helt amok på trods af at vi har brugt meget af dagen i en bil. Vi skulle køre kl. 6 i morges med retning mod Mount Everest. Jeg har heldigvis sovet godt nok på trods af det utroligt kolde hotel. Da vi næsten var ved Base Camp omkring 9 tiden stod de fleste ud af bilerne for at gå det sidste stykke, men jeg blev nødt til at blive i bilen for at være sikker på ikke at blive syg igen. Det var nemlig sindssygt koldt på det tidspunkt fordi solen ikke var stået helt op i bjergene. Men da den var stået op ca. en halv time senere, var det en helt anden følelse og ikke særligt koldt. Ligesom at jeg var forberedt på at det skulle blive umenneskeligt koldt på muren, men det så var fantastisk vejr, så skete det igen her.

Selve Base Camp og Mount Everest var ikke så imponerende som vi havde regnet med. Base Camp bestod af fem huse og det var det, mens vi jo kun så Mount Everest på forholdsvis lang afstand og så lignede den lidt de andre. Dog stadig meget fedt at have set det alligevel selvfølgelig. Vi endte som sædvanligt med at bruge 1½-2 timer på frokost, men vi bestemte os for at køre mod Kathmandu i dag i stedet for i morgen. Ellers skulle vi bare have sovet i et guesthouse til det monastery i nærheden af Base Camp.

Efter Base Camp har vi kørt over tre timer offroad, der i Tibet virkelig er in the middle of nowhere! De Toyota Landcruisers vi kører i, er nok nogle af de eneste biler der kan køre den rute vi har kørt, for det er jo bare gået op og ned, på alverdens sten hele tiden samt is nogle gange. Det har humpet en hel del og man har ikke kunne sidde stille, men det har nu været meget sjovt. Det har også været en kæmpe oplevelse, for alt er bare bart der og man er omringet af bjerge til alle sider hele tiden. Har svært ved at beskrive det med ord fordi det er så flot, men en helt blå himmel, en masse hvide sten, brun/rødlige bjerge, samt lidt frosne floder til tider er bare et fantastisk syn. Det har slet ikke været til at få fingeren af knappen på kameraet, og det er nærmest umuligt at tage et dårligt billeder der, på trods af at det er gennem en bilrude og bilen hopper hele tiden.

Jeg har heldigvis fået det rigtig godt igen efter at solen kom frem og kan ikke rigtig mærke at jeg er syg mere. Jeg kan til gengæld mærke at jeg er godt træt, for det føles som 2-3 dage fordi vi stod så tidligt op og der er så vildt mange indtryk. Det har klart været en af de flotteste dage i mit liv, hvis ikke den flotteste, men jeg tror det bliver svært at sige med alle de steder jeg skal hen på rundrejsen.

Portionerne til aftensmaden var nok de mindste jeg nogensinde har set. Johan og jeg blev enige om at dele tre retter og så tænkte jeg at jeg nok skulle blive mæt. Vores kyllingesandwich var tre klapsammener på 6x5 cm., risen med kylling i karry var en lille skål af hver med en diameter på 6-7 stykker og pizzaen var seriøst 10 cm. i diameter! Selv deres gravhund ville jo ikke være blevet mæt af sådan en pizza og så kostede den 25. Oveni det så tog det langt over en time før vi havde fået det hele. Jeg fik sagt at jeg synes størrelserne var alt for små og så sagde damen ati morgen kom kokken tilbage og så ville størrelserne værre større, så vi skulle bare komme tilbage i morgen. Ja den er god med dig moster!

Vi blev enige om lige at tage en øl om aftenen på et diskotek der er lige ved siden af vores hotel. Eftersom vi er en by der er bygget ned af en bjergside viste det sig at det var den eneste der er i området, og der var derfor okay god gang i den på trods af at det var torsdag. Menneskerne derinde var vildt små på trods af at vi lige har boet i Kina i et halvt år og selv her kunne vi ikke engang få lov til at sidde der i 10 min før der kom en og gav os en kasse bajer. Der var alt muligt dans på en lille scene der var på diskoteket og det viste sig at næsten halvdelen af de andre gæster var nogle der arbejdede der, eftersom de lavede underholdning. En af tingene var en mandlig dværg på omkring en meter der dansede og det så vildt sjovt ud. Det har været en helt vanvittig dag, men også 20 timer lang, så det føles på ingen måder som kun en dag.

28/1

Fordi vi valgte at køre videre i går, har vi fået en fridag i dag. Mange af os har derfor været ude og vandre lidt i bjergområdet her og Johan, Mads, Morten og jeg gik sammen. Vi gik lidt nedad og endte med at gå ud af rute på et stykke der hældte 50-60 grader. Der fik vi øje på hvad der på afstand lignede en meget lille landsby, men da vi kom derover viste det sig bare at være et enkelt hjem. Man kan nemlig ikke kalde det et hus, for det var en kæmpe sten der stak ud og så nogle vægge der var sat op. Der boede en lille familie med en pige på omkring seks, en på omkring fire og en baby sammen med en masse geder. Det var vildt fascinerende at prøve at se hvordan de boede, men vi kunne dog ikke snakke med dem. Mads sammenlignede det med Afrika og det kan man nok også sagtens, for jeg ved ikke hvordan de skulle tjene penge og de havde ikke noget elektricitet. Det var ret sjovt da en af gederne spiste noget den ikke måtte og den lille pige på omkring fire gik hen og tog den i pelsen og slæbte den hen til de andre. Der er dog nok desværre ikke så meget fremtid for pigerne, men man kan jo heldigvis aldrig vide.

Eftermiddagen gik med at slappe af, hvilket jeg fortrød ret meget da jeg senere snakkede med nogen af pigerne og hørte at de havde været ude at gå et sted hvor der bl.a. var vilde aber. Men sådan bliver man jo klogere, at man kan lære lidt af andres erfaring. Om aftenen spiste vi alle sammen og Johan og jeg så endnu en film inden vi gik i seng.

29/1

I dag havde jeg sat vækkeuret til 7:15 for at håbe på at kunne stå op og se solopgang og måske aber inden vi skulle af sted 9:30, men solen nåede ikke at stå op der, så det var bare spild af søvn. Så er vi taget til Nepal, hvor grænseposten og visumet er ret dumt. Ved den ca. 30 m. lange bro ved grænsen måtte vores tibetanske guide ikke gå over og møde vores nepalesiske guide og han vidst ikke hvem det var, så han sagde et navn til Morten og så skulle Morten gå over og spørge en gut om hvad han hed. Hvis ikke det var ham, måtte han ikke gå tilbage igen, men det var det heldigvis.

Da vi så skulle have lavet visumet havde Andreas fået sine pasfotos væk, men så skulle han bare betale 30 ekstra i stedet og så var det fint. Vildt mærkeligt. Derfra gik det ned på en meget snæver snoet grussti på bjerget, hvor der nogle steder kun var plads til en bil, så på et tidspunkt var der fire biler og busser der måtte køre baglæns nedad for at vi kunne komme forbi. Så kom vi til bungyjumpresortet, hvor vi fik at vide at den nepalesiske guide ikke har reserveret til os der vidste at vi ville hjemmefra, og der var allerede 45 på i dag, så vi kunne ikke komme til at hoppe i dag. Det er pisse irriterende, for nu skal vi bruge tirsdag på det i stedet og det tager fire timer hver vej fra Kathmandu. Vores guide virker i det hele taget som en kegle og jeg har ikke meget til overs for ham i øjeblikket. Naturen ved bungy jump stedet er til gengæld rigtig flot, så den kan vi nyde på tirsdag.

Derfra kørte vi mod Kathmandu, men stoppede på vejen for at få frokost. Det tog som sædvanligt vanvittigt lang tid, så der var vi nok i over to timer. Vi har set en masse fantastisk natur her i Nepal og her er rigtig flot, men jeg er overrasket over hvor langt tilbage de er. Der er rigtig mange der ikke har elektricitet og man ser hele tiden folk hugge brænde eller andre basale ting. Der er dog også sindssygt forurenet her fordi deres køretøjer er så gamle og uden filtre og skal køre rundt i bjergene hele tiden. Da vi nåede til Kathmandu så jeg at det nok er den klammeste by jeg har været i, i mit liv. Der er helt tæt af smog, vildt støvet fordi det næsten aldrig regner her og der lå skrald over det hele. Det er dog meget hyggeligt inde midt i byen hvor vi bor på hotel.

Ellers er det meget fedt midt i Kathmandu, hvor vi bor. Der er god og billig mad på vores hotel – 15 for en burger og tre for en sodavand. Folk kan snakke engelsk her, hvilket er ret mærkeligt for os, men vildt dejligt. Gaderne er små og snævre, men meget hyggelige. Der er dog en del problemer med strømmen i Kathmandu og der kan godt være strømsvigt i op til 16 timer. Man skal derfor vælge et hotel med generator, hvilket jeg tror vi har, for der var strømsvigt i aften, men vi har strøm.

30/1

Vi stod op halv seks i dag fordi vi skulle pakke, have morgenmad og udfylde visuminformationer, inden vi skulle af sted halv syv. Vi endte dog med først at køre ved syv tiden. Der kan man godt blive ret bange, når han tonser af sted i den forkerte side inde midt i byen, indtil man kommer i tanke om at de kører i venstre side her i Nepal.På vejen så jeg bl.a. to drenge stå og leje, hvor den 10 årige havde lavet en lejetøjsbil ud af træ, en plasticflaske og en snor. Jeg har hele tiden vidst hvor privilegeret vi er at kunne rejse rundt på den måde, men der kommer man til at tænke på hvor heldig man har været som barn, hvor man ikke har tænkt på det. Ellers havde jeg troet jeg ville komme ud og se sådan et primitivt samfund her, men jeg troede bare først det ville være når jeg kom til Afrika engang.

Vi bor også i en lille by, hvor folk bor meget primitivt. Der er geder, kører, kyllinger og ænder over det hele, også på vejen hele tiden. Husene er en sjov blanding af lidt almindelige huse med pangfarver og lerhuse, men man kan godt se det er et turistet område, på hvor mange små kiosker der er. Vi bor i et turistresort, som er udmærket, men ikke særligt stort.

Efter vi havde fået en velfortjent middagslur skulle vi af sted på elefantsafari. Der kørte vi i et stykke tid, før vi kom ud på en lille fodboldbane hvor der var lined elefanter op. Jeg tror der var 10 eller flere, alle sammen klar til at gå af sted med ”chauffør”. De havde en lille firkantet ting på ryggen, som man gik op og satte sig i via et tårn, fire på hver elefant. Så sidder man der med benene ud over og kan kigge i den retning. Vi er ni, så jeg var desværre nødt til at sidde med tre nepalesere på turen, men vi fulgtes sammen alle tre elefanter. To af nepaleserne var et par og manden var pisse irriterende, for han sad og fyldte langt over halvdelen og lænede sig op ad mig.

Skoven var desværre ikke helt ligeså anderledes og ligeså meget jungle, som vi havde håbet. Vi så heller ikke helt ligeså mange dyr som vi havde håbet – vi så en del dådyr, et vildsvin og et næsehorn. Det var næsehornet der var mest sjovt at se, især fordi den trak en halv skov med sig da den gik videre. Der stod i kontrakten at man også kunne se aber, leoparder, bengalske tigere hvis man er heldig og lidt andre ting, men det gjorde vi desværre ikke. Det var dog meget sjovt at prøve alligevel.

Bagefter gik vi en lille tur i byen, men det blev lynhurtigt helt mørkt og vi skulle også hjem fordi vi skulle se noget dans. Det var faktisk lidt stompagtigt og meget fint at se. Så vidt jeg husker, var det deres regn eller høstdans. Så var der aftensmad og bagefter sad vi udenfor og spillede kort indtil vi gik i seng.

31/1

I dag stod vi igen tidligt op for at gå ud og se lidt af byen og lokalbefolkningen. Vi fik lidt at vide omkring deres huse og andet. Vi har snakket lidt om hvordan elefanterne har det, og de har det ikke vildt godt, men de har det alligevel en del bedre end mange af køerne og gederne, der er bundet fast til et træ og kun har en m. snor. Bagefter gik turen igen den fem timer lange tur tilbage til Kathmandu.

I Kathmandu har jeg bare været på en kort tur rundt i de snævre gader, fået aftensmad og siddet ved internet for at ordne blog, billeder og flybillet. Igen er mine facebookbilleder formået at blive væk derinde, den her gang med 172 inde ud af 178. Fantastisk! Nu skal jeg til at i seng.

Turen går til Tibet

Fremover skriver jeg lidt en slags dagbog for at kunne holde styr på hvad jeg oplever og så smider jeg den bare herind på bloggen når vi er steder hvor der er internet.

18/1

I dag er rundrejsen startet. Fremover bliver bloggen nok nærmere bare som en dagbog andre får lov at læse, så bliver det nemmere for mig at skrive og nok også sjovere at læse. Jeg tror ikke særligt mange af os kunne forstå at vi egentlig er færdige med at bo i Tianjin og skal ud og rejse de næste syv uger, før vi steg på toget. Julie, Laura og jeg var enige om at det føltes som enhver anden tur til Beijing da vi steg ud af døren derhjemme, som jo egentlig ikke er vores hjem mere.

Jeg håber på at kunne skrive hver dag og så bare sætte dato på, men det er ikke sikkert. Samler dog lige hurtigt op for weekenden – lørdag aften havde vi en sidste fest, hvor vi bare var hjemme i lejligheden. Det var som sædvanligt rigtig hyggeligt. Søndag var også som sædvanligt en tømmermændsdag og der fik jeg godt nok ikke lavet dagens gode gerning, men det var rigtig rart bare at få slappet af op til rundrejsen. I går pakkede vi så alle vores ting ned i en kuffert og en backpackertaske – vores hjem de næste 7 uger. Min er alt for tung i øjeblikket med ca. 18 kg., men jeg har også mad med til togturen til Tibet og jeg kommer til at kunne smide tøj mm. ud undervejs.

Omkring togturen til Tibet, så tager den 48 timer og er verdens højeste jernbane. Vi har købt hardsleeper, hvilket er et rum på ca. 2x2 m. med 2,5 m. til loftet, så der er voldsomt trængt. Man kan stort set ikke sidde op i sengen og Mads kan nærmest ikke ligge ned på ryggen i den fordi han er så bredskuldret. Bagagen er der en lille hylde til for oven, hvilket vil sige for enden af min seng, og under de nederste sæder. Der er kun lys i loftet, hvilket vi ikke selv kan styre. I vores vogn blev det slukket kl. 21 i dag. Har heldigvis fået købt mig en pandelampe, men er stadig ret irriterende. Strømstik er der kun på gangen, som kun er ca. en halv m. bred. Madvognen er i vogn syv og vi er i vogn et, så der er ret langt til, men heldigvis kan vi sidde ned ved et bord der. Det koster 20-25 for en ret mad, hvilket formentlig gør der ikke kommer helt så mange kinesere derned fordi det er for dyrt, så vi kan komme til at sidde der. Toget er lidt dårligere end jeg havde regnet med, men jeg tror nu nok det skal blive en meget god tur alligevel. Er kommet i rum med Mads, Johan og tre kinesere, så det er også meget fint.

Julie og jeg havde dog nær ikke nået frem til tiden til den, på trods af at vi synes vi tog af sted i god tid. Vi tog af sted fra Yashow 17:45 og vi skulle checke ind senest 19:30. Den 23 km. Lange taxatur tog os over fem kvarter, på trods af at vi havde bedt taxachaufføren om at tage den hurtige vej (ringvejen). Så selvom vi kørte på ringvejen kørte vi altså kun 20 i timen i gennemsnit, hvilket siger noget om de trafikale problemer Beijing står overfor. De 100.000 nye biler vi har hørt der kommer på gaden der hver måned hjælper ikke ligefrem på det.

Julie havde hørt fra Tines venner at de havde svømmet med hajer i Beijing og det ville vi også gerne prøve. Laura ville gerne følges med os til banegården, og da hun ikke kunne nå hendes tog endte hun med også at tage derind. Vi startede med bare at gå almindeligt rundt og kigge i akvariumet eller hvad det hedder, hvor man kan kigge på havdyr i små glasrum og gå i en gang af glas inde i et stort akvarium. Der kunne man stå lige ved siden af alle mulige slags fisk, rokker, flere forskellige slags hajer (op til 1,5 m.), skildpadder mm.  Vi spurgte om man kunne komme ind og svømme med fiskene og det kunne man godt for 350 yuan i en halv time.

Det var jo derfor vi var kommet, så i en våddragt, lidt information omkring det og så ind til bassinet. Der trådte vi ud på en sten der var lavet rundt om en stolpe og så var vi allerede ved fiskene. På med svømmefødder, blybælte, iltbeholder og dykkerbriller og så ned til fiskene. Vi skulle følge med en instruktør rundt og gøre som han gjorde. Han tog fat i sten fra bunden og lod dem falde ned, så der kom en masse fisk hen, der troede det var mad. Det ser helt fantastisk ud at have dem svømmende foran sig på den måde. Så tog han fat i en ca. 30x40 cm. stor skildpadde og lod os røre ved den. Derefter var vi rundt og røre lidt på halerne af forskellige fisk, bl.a. den største af hajerne. Det var en helt fantastisk oplevelse, på trods af at jeg glemte at trække vejret engang imellem. Vi er vildt glade for at vi gjorde det og nu glæder Julie og jeg os bare endnu mere til at dykke på Hainan, på trods af at man nok ikke kan komme tæt på fiskene på samme måde der.

19/1

Der er ikke voldsomt meget at skrive om i dag. Vi har siddet på toget hele dagen, men tiden er heldigvis gået meget stærkt. Jeg sov til kl. 10 og så to afsnit af Heroes, har spillet og spist lidt. Vi har desværre ikke kunnet se så meget ud af vinduet pga. hvor vi ligger i stuen. Vi har siddet meget nede i spisevognen og spillet, hvilket er rart fordi man kan sidde ned, men der går ofte en time før maden kommer og de prøver hele tiden på at smide os på trods af at der er masser af plads. Sidder lige og snakker lidt med nogle kinesere på toget og det er meget sjovt at kunne. Tager lige en film hvor jeg går gennem toget i morgen, for det ligner på ingen måde noget jeg har prøvet før.

20/1

Igen har dagen i dag ikke budt på det voldsomt store. Toget ankom kl. 16 i stedet for kl. 20, så det var meget fedt, men vi synes ikke togturen har føltes slem. I dag har de fleste af os dog været lidt svimmel eller haft ondt i hovedet. Morten kastede også op i morges, men vi er positivt overraskede over at vi ikke er hårdere ramt af højdesygen. Det har været fantastisk flot at kigge ud på naturen her den sidste del af turen, og vi er meget positivt overraskede over Lhasa og vores hotel. Der er på ingen måde koldt i dag, faktisk er det varmere her i Lhasa end i Tianjin, og vi blev meget underligt modtaget med gratis the og checken af blodtryk (kun for os). Det ser bedre ud her end vi regnede med og det tyder på en rigtig godt tur.

21/1

Johan og jeg sov virkeligt dårligt i dag fordi vi slukkede airconditionen da vi gik i seng, så det var vildt koldt. Tror også højdesygen har lidt med det at gøre. Den har de fleste af os også mærket til i dag, mest i form af hovedpine. Ellers startede dagen med en overraskende god morgenmad. VI har dog også meget lave forventninger til morgenmad efter vi har boet i Kina i så lang tid. Vejret her i Lhasa er også helt fantastisk – omkring 5 grader og høj sol, samtidig med at tingene er rigtig spændende, så det tegner rigtig godt.

Vi startede med at se Potala Palace i dag, som er stedet hvor Dalai Lamaerne har boet gennem flere århundrede. I Lonely Planet står den som det flotteste tempel i Kina og det var også fantastisk. Oveni at det var rigtig flot, så er det bygget på en høj så man kan se udover byen og se alle de bjerge det er omringet af. Det var lidt hårdt for os at komme derop pga. højdesygen, men det var det hele værd. Vi måtte desværre ikke tage billeder inde i templet, men der var bl.a. en masse grave for de tidligere Dalai Lamaer og i den største er der over 3700 kg. guld plus en masse diamanter og andre sten til udsmykning.

Bagefter så vi Jokhang Temple, som er et meget religiøst sted. Det var meget sjovt at se hvor troende at de var der og også sjovt at vi mødte dem vi havde været i stue med på togturen. Ude foran templet var der vildt mange der bedte og selve templet var fuldstændig proppet. Vi har lært en masse om hvordan deres religion er her i går og den lyder faktisk meget fin. Deres templer er vildt flot udsmykket og jeg kan bedre lide dem end de kinesiske, men de fleste af statuerne ligner hinanden.

Vi var også på en rigtig god restaurant med tibetansk mad og det smager meget godt. Jeg fik en rigtig god yakoksebøf med brun sovs til 35 kuai, som nok er noget af det bedste jeg har fået til prisen nogensinde. Ellers fik jeg kigget lidt på min kameraguide, som jeg burde have gjort for lang tid siden, så nu er det bare med at lege med en masse funktioner når jeg tager billeder. Inden vi gik i seng så Johan og jeg lige en film igen, så det er rigtig fedt at have en masse på computeren til rundturen.

22/1

I dag er vi startet med at tage ud og se Drepung Monastery, hvilket også var ret stort. Vi er stadig ret imponerede over udsigten, men allerede nu begynder templerne at minde lidt meget om hinanden. Der var nogen der så solen stå op i dag, hvilket de fleste af os har tænkt os at gøre i morgen eller overmorgen. Det er meget federe med tiden her i Tibet, for solen står op omkring 8:30 og går ned omkring kl. 20. Man kunne godt mærke det var ret hårdt, men vi var også oppe i omkring 4000 meters højde.

Ellers spiste vi frokost sammen og jeg er synes stadig rigtig godt om den tibetanske mad. Bagefter så vi noget munkedebat, hvilket var lidt mærkeligt, men hurtigt blev kedeligt. Nogen står op, mens andre sidder ned og det er midt i en gård. Så klapper de i hænderne når de spørger og andre ting. Ellers blev vi sat fri og jeg har bare slappet af, leget lidt med kamera og internet og spillet computer.

23/1

Turen gik til endnu et monastery, Ganden Monastery, som ligger ca. 4500 m. over vandoverfladen. På vejen derop fik vi set solopgangen i bussen, men jeg var ikke så imponeret som jeg troede jeg ville blive. Det var heller ikke selve Ganden Monastery der var det fede deroppe, for den lignede helt vildt meget dem vi har set allerede. Til gengæld var vi næsten på toppen af et af bjergene og der gik vi koraruten, der er en bederute. Den var rundt om toppen og der var en fantastisk udsigt deroppefra. Jeg har taget vildt mange billeder for man kan bare blive ved og ved og ved. Vi er stadig rigtig heldige med vejret, så bortset fra den smule vind der var på toppen, har det igen været forholdsvist varmt.

Bjergene rundt om Lhasa er der næsten ingen is på og det skulle der vist kun være i en kort periode omkring februar. Bjergene er næsten ikke andet end sten, men det gør at man virkelig kan se formen. Det er også imponerende at se det plateau der er mellem bjergene, for det er fuldstændig plant mellem bjergene og så er der nogle åer. På bjergene ser man dog tit yakokser. På vejen dertil og fra har vi også set får og køer, men det har været fordi de har gået på vejen, så vi har haft svært ved at komme forbi.

24/1

Så skete det der måtte ske på et tidspunkt – vi fik utrolig dårlig mad i dag. Middagsmaden var meget fin, men aftensmaden tog omkring to timer fordi de var så langsomme og det smagte heller ikke særligt godt. Det er nok en af de mange grunde der kan være til at jeg er blevet syg. Johan og jeg fik ikke sovet så meget i nat fordi vi kom til at ligge og snakke for meget. Vi har ikke kørt særligt meget i dag, men vi er stoppet ca. hvert 20. min fordi vi skulle ud og se naturen. Så der er vi hele tiden gået fra en meget varm bil, ud i kulden og ind igen. Vi var også lidt over 5000 m. oppe i dag, så det har også påvirket mig og jeg har hovedpine pga. det. Til sidst var vi inde og se endnu et tempel, og der må man ikke have hue på, så der har jeg fået både kulde, blæst og sol på mit stadig næsten skaldede hoved.

Inden aftensmaden havde jeg lagt i sengen og rystet i over en halv time, på trods af at jeg havde vildt meget tøj på. Efter aftensmaden var jeg nødt til at lægge mig under dynen, igen med alt tøj på, fordi jeg frøs rigtig meget. Det tog omkring to timer før jeg ikke frøs mine tær mere.

Vi er ikke så imponerede over templerne mere efter vi har set de første fire, for de ligner hinanden forholdsvist meget og vi har allerede set de flotteste. Til gengæld var det noget af det flotteste natur jeg har set mit liv, vi så i dag. Har fået taget en masse fantastiske billeder og kan igen kun sige Kina har ufatteligt meget at byde på. De kommer forhåbentlig snart på Facebook.

25/1

I dag har jeg igen været ramt af sygdom og det er gået lidt op og ned. Jeg havde det ret dårligt da vi stod op, fint nok i bilen, dårligt efter frokost, fordi det tog så lang tid så jeg begyndte at fryse, og fint nok igen her ved 8 tiden. Jeg var dog også nødt til at springe det tempel vi skulle se i dag over og har fået Johan til at tage aftensmad med på værelset. De andre er rigtig flinke til at hjælpe og tage hensyn. Håber det går væk til i morgen. Har bare slappet af og sovet hele tiden fra. kl. 3.

Lidt generelt om turen, så siger det lidt om hotellerne her, at jeg blev helt overrasket over at der var varmt vand i vandhanen på det hotel vi er på nu. Bortset fra det er hotellerne bedre end det jeg havde forventet til rundrejsen her, bortset fra det i går. Vores guide er en 25-30 årig mand og han er meget cool. Primært i Lhasa, men også lidt andre steder er der meget militær. Hvis man tager billeder af dem bliver ens kamera taget, så jeg har kun lige taget et billede af en der står på et tag med ryggen til, men det er også meget sigende. Ellers er det mange steder i Tibet som at være i en anden tidsalder, fordi de er så meget bagud mange steder og der f.eks. render dyr løst og på vejende rimelig ofte. Man ser også tit folk blive trukket med hest eller æsel.

Tid til at sige farvel

Sidste tid på Cathay Future

Så har jeg i dag haft den sidste dag sammen med mine små dejlige børn. Lidt mærkeligt at jeg ikke kommer til at se dem igen, men alting har jo en ende. Det har heldigvis været en god dag, men jeg tror ikke rigtig jeg forstår det lige nu. Det har lidt virket som enhver anden dag, for de er for små til at forstå at jeg ikke kommer tilbage selvom både jeg og lærerne har fortalt dem det. De har bare været ligeså glade og legesyge som de plejer. Det har til gengæld taget lidt hårdt på nogen af de andre, hvilket jeg godt kan forstå når deres børn har forstået det og er begyndt at græde.

Egentlig er jeg jo glad for at jeg ikke skal arbejde der mere, fordi det er ret kedeligt, men jeg kan jo rigtig godt lide børnene. Bliver mærkeligt ikke at være sammen med sammen med sådan nogle små søde børn hele tiden mere. Men på den anden side er der bare heller ikke nok udfordring i det til at jeg ville kunne beskæftige mig med det resten af livet. Må jo bare se frem til at jeg selv får nogen en dag.

Andet

Ellers går tiden bare med at få gjort de sidste ting klar til inden vi skal afsted og lidt tidsfordriv. Går bare og gælder mig til at vi skal ud og rejse og tænker på de sidste ting. Er også begyndt at tænke på hvad jeg skal lave når jeg kommer hjem og jeg ved det ikke rigtig. Har jo ingen form for sikkerhed for at jeg kan kommer til USA, men jeg prøver lige at skrive til dem og høre om der er en realistisk chance for at jeg kan komme afsted. Så jeg har prøvet at skrive til Kenneth omkring at blive ansat på McD igen, så må vi se hvad svar jeg får. Kunne være fedt at komme afsted igen et eller andet sted hen, men jeg er bare nødt til at få noget lønnet arbejde for at kunne blive ved med at have råd til det og det gør det en del sværere. Vi må se hvor jeg ender:)